32002E0961

Rådets fælles aktion

af 10. december 2002

om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Afghanistan

(2002/961/FUSP)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14 og artikel 18, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets fælles aktion 2001/875/FUSP af 10. december 2001 om udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union i Afghanistan(1) udløber den 31. december 2002.

(2) På grundlag af en fornyet gennemgang af nævnte fælles aktion forekommer det hensigtsmæssigt at ændre og forlænge mandatet for den særlige repræsentant.

(3) Der bør sikres klare ansvarsforhold samt koordinering og sammenhæng i Den Europæiske Unions eksterne aktion i Afghanistan.

(4) Rådet vedtog den 30. marts 2000 retningslinjer vedrørende fremgangsmåde for udnævnelse og administrative ordninger for Den Europæiske Unions særlige repræsentanter -

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Mandatet for Francesc VENDRELL som Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Afghanistan forlænges.

Artikel 2

Målet for EU's særlige repræsentant er at bidrage til implementeringen af EU's politik i Afghanistan. Den særlige repræsentant skal især:

1) bidrage til integriteten og den fuldstændige gennemførelse af såvel Bonn-aftalen som FN's Sikkerhedsråds resolution 1378 og 1419 samt andre relevante FN-resolutioner

2) tilskynde de regionale aktører i Afghanistan og nabolandene til at bidrage positivt til fredsprocessen i Afghanistan og derved medvirke til konsolideringen af den afghanske stat

3) støtte den centrale rolle, som FN og især generalsekretærens særlige repræsentant har

4) støtte den højtstående repræsentant i dennes arbejde i regionen.

Artikel 3

For at nå dette mål har EU's særlige repræsentant følgende mandat:

a) at formidle EU's synspunkter vedrørende den politiske proces med udgangspunkt i de nøgleprincipper, som de afghanske parter og det internationale samfund har aftalt, herunder i Bonn-aftalen, Tokyo-dokumentet og FN's Sikkerhedsråds resolution 1419. Disse principper omfatter dannelsen af en bredt sammensat, multietnisk og fuldt repræsentativ regering, hvor også kvinderne er repræsenteret

b) at etablere og holde nær kontakt med og yde støtte til den afghanske overgangsadministration. Der bør også etableres og holdes kontakt med andre afghanske ledere både i og uden for Afghanistan

c) at etablere og holde nær kontakt med relevante internationale og regionale organisationer, og især de lokale FN-repræsentanter

d) at holde sig i nær kontakt med nabolandene og andre berørte lande i regionen, så deres synspunkter vedrørende situationen i Afghanistan tages i betragtning i EU's politik

e) at yde rådgivning vedrørende fremskridt med hensyn til Bonn-processen, navnlig inden for følgende områder:

- fremskridt hen imod en bredt sammensat, multietnisk og fuldt repræsentativ regering, hvor også kvinderne er repræsenteret, og som ønsker fred med Afghanistans nabolande

- forberedelse af en ny forfatning og af den konstitutionelle Loya Jirga

- forberedelse af parlamentsvalget i 2004

- respekt for hele den afghanske befolknings menneskerettigheder uanset køn, etnisk tilhørsforhold eller religion

- respekt for de demokratiske principper, retsstatsprincippet, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, kvinders og børns rettigheder samt folkerettens principper

- fremme af kvinders deltagelse i den offentlige forvaltning og i samfundslivet

- respekt for Afghanistans internationale forpligtelser, herunder deltagelse i den internationale indsats for at bekæmpe terrorisme og ulovlig narkotikahandel

- lettelse af humanitær bistand og af flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden under velordnede forhold

- reformer af sikkerhedssektoren, herunder opbygningen af retsinstitutioner, en national hær og en politistyrke

- overgang til en proces for koordinering af bistanden inden for rammerne af en rådgivende gruppe

f) i samråd med repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen at bidrage til at sikre, at EU's politiske linje afspejler sig i EU's indsats for genopbygningen af Afghanistan, og herunder fremme den proces, der er iværksat af Afghanistans overgangsregering i partnerskab med det internationale samfund, og som skal føre til udvikling af verificerbare sammenligningskriterier og overvågningssystemer for gennemførelsen af de nøgleprincipper, som de afghanske parter og det internationale samfund har aftalt

g) at rådgive med hensyn til EU's deltagelse og holdninger på internationale konferencer om Afghanistan.

Artikel 4

1. Den særlige repræsentant har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til den højtstående repræsentant og under dennes operationelle ledelse. Den særlige repræsentant er over for den højtstående repræsentant ansvarlig for administrationsudgifter og over for Kommissionen for eventuelle aktionsudgifter i forbindelse med aktiviteterne.

2. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) skal være den særlige repræsentants privilegerede samtalepartner og udgøre det primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver den særlige repræsentant strategisk vejledning og politisk input i forbindelse med mandatet.

Artikel 5

1. Den særlige repræsentant indgår en kontrakt med Rådet.

2. Alt efter tilfældet yder formandskabet, Kommissionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 6

1. Den særlige repræsentant udpeger selv sine medarbejdere og underretter Rådet og Kommissionen herom gennem den højtstående repræsentant.

2. Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med den særlige repræsentant. Udgifter til vederlag til medarbejdere, der måtte blive udstationeret af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå den særlige repræsentant, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller EU-institution.

3. Alle ledige A-stillinger offentliggøres i medlemsstaterne og EU-institutionerne og besættes af de bedst kvalificerede ansøgere.

4. De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at den særlige repræsentant og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle mandatet uhindret, fastlægges i samarbejde med parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen skal yde den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 7

Den særlige repræsentant aflægger som hovedregel selv rapport til den højtstående repræsentant og til PSC og kan også aflægge rapport til den relevante arbejdsgruppe. Den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen modtager regelmæssigt skriftlige rapporter. Den særlige repræsentant kan aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) efter henstilling fra den højtstående repræsentant og PSC.

Artikel 8

For at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil koordineres den særlige repræsentants aktiviteter med den højtstående repræsentants, formandskabets og Kommissionens aktiviteter. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til formandskabet, Kommissionen og missionscheferne, der skal gøre deres bedste for at bistå den særlige repræsentant i gennemførelsen af dennes mandat. Den særlige repræsentant skal også være forbindelsesled til andre internationale aktører på stedet, og især FN's lokale repræsentanter.

Artikel 9

Gennemførelsen af den fælles aktion og dens sammenhæng med andre EU-bidrag til regionen skal løbende tages op til revision. Den særlige repræsentant forelægger en samlet skriftlig rapport om gennemførelsen af mandatet for den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen to måneder, inden mandatet udløber, og denne rapport danner grundlag for evalueringen af den fælles aktion i de relevante arbejdsgrupper og i PSC. Den højtstående repræsentant fremsætter inden for de overordnede prioriteter for udsendelsen henstillinger til PSC angående en rådsafgørelse om forlængelse, ændring eller afslutning af mandatet.

Artikel 10

Denne fælles aktion har virkning fra den 1. januar 2003.

Den anvendes indtil den 30. juni 2003.

Artikel 11

Denne fælles aktion offentliggøres i EF-Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2002.

På Rådets vegne

P. S. Møller

Formand

(1) EFT L 326 af 11.12.2001, s. 1. Senest ændret og forlænget ved fælles aktion 2002/496/FUSP (EFT L 167 af 26.6.2002, s. 12).