Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R1207

    Rådets forordning (EF) nr. 1207/2001 af 11. juni 2001 om fremgangsmåder til forenkling af udstedelse af EUR.1-varecertifikatet, udfærdigelse af fakturaerklæringer og EUR.2-dokumenter samt udstedelsen af visse godkendte eksporttilladelser i henhold til bestemmelserne om præferencehandelsordningerne mellem Det Europæiske Fællesskab og visse lande og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3351/83

    EFT L 165 af 21.6.2001, p. 1–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2016; ophævet ved 32008R0450 se 32013R0952

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1207/oj

    32001R1207

    Rådets forordning (EF) nr. 1207/2001 af 11. juni 2001 om fremgangsmåder til forenkling af udstedelse af EUR.1-varecertifikatet, udfærdigelse af fakturaerklæringer og EUR.2-dokumenter samt udstedelsen af visse godkendte eksporttilladelser i henhold til bestemmelserne om præferencehandelsordningerne mellem Det Europæiske Fællesskab og visse lande og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3351/83

    EF-Tidende nr. L 165 af 21/06/2001 s. 0001 - 0012


    Rådets forordning (EF) nr. 1207/2001

    af 11. juni 2001

    om fremgangsmåder til forenkling af udstedelse af EUR.1-varecertifikatet, udfærdigelse af fakturaerklæringer og EUR.2-dokumenter samt udstedelsen af visse godkendte eksporttilladelser i henhold til bestemmelserne om præferencehandelsordningerne mellem Det Europæiske Fællesskab og visse lande og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3351/83

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

    under henvisning til Kommissionens forslag, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Rådets forordning (EØF) nr. 3351/83 af 14. november 1983 om en fremgangsmåde, der skal lette udstedelsen af varecertifikat EUR.1 og udfærdigelsen af certifikat EUR.2 i henhold til bestemmelserne for den præferentielle samhandel mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og visse lande(1) tilsigtede på en korrekt anvendelse af præferenceoprindelsesordningerne i forbindelse med eksport fra Fællesskabet til visse tredjelande.

    (2) Der er sket mange ændringer på toldområdet, siden forordning (EØF) nr. 3351/83 blev vedtaget.

    (3) I forbindelse med det indre marked har det vist sig, at virksomheder, der eksporterer varer fra en anden medlemsstat eller flere andre medlemsstater end den, de er etableret i, og som ønsker at anvende de forenklede procedurer i forbindelse med udstedelse af oprindelsesattester, i visse tilfælde skal ansøge om en særskilt tilladelse for hver eksportmedlemsstat. Denne situation bør forenkles, samtidig med at det sikres, at systemet med præferenceordninger fortsat kan fungere efter hensigten.

    (4) De myndigheder, der har ansvaret for udstedelse af og kontrol med oprindelsesbeviserne må være i stand til at opfylde Fællesskabets forpligtelser hvad angår præferenceordningerne inden for de gældende tidsfrister.

    (5) Af hensyn til klarheden bør forordning (EØF) nr. 3351/83 ophæves og denne forordning træde i stedet herfor -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Anvendelsesområde

    Denne forordning har til formål at

    a) forenkle medlemsstaternes udstedelse af EUR.1-varecertifikater og fællesskabseksportørers udarbejdelse af fakturaerklæringer og EUR.2-formularer

    b) lette udstedelsen af tilladelser for godkendte eksportører gældende i flere medlemsstater

    c) lette det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne.

    Artikel 2

    Leverandørerklæringer og deres anvendelse

    1. Leverandøren afgiver ved hjælp af en erklæring oplysninger om varers status med hensyn til Fællesskabets præferenceoprindelsesregler.

    2. Leverandørerklæringer anvendes af eksportører som bevis, navnlig som støtte for ansøgninger om udstedelse af EUR.1-varecertifikater eller som udgangspunkt for udarbejdelse af fakturaerklæringer og EUR.2-formularer.

    Artikel 3

    Udfærdigelse af leverandørerklæringer

    Med undtagelse af de tilfælde, der er nævnt i artikel 4, fremlægger leverandøren en særskilt erklæring for hver vareforsendelse.

    Leverandøren afgiver erklæringen på fakturaen for den pågældende forsendelse eller på en følgeseddel eller et andet handelsdokument, der indeholder en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af varerne til, at de kan identificeres.

    Leverandøren kan forelægge erklæringen når som helst, også efter at varerne er leveret.

    Artikel 4

    Stående leverandørerklæringer

    1. En leverandør, der regelmæssigt forsyner en bestemt kunde med varer, hvis status med hensyn til præferenceoprindelsesreglerne forventes at forblive uændret for længere perioder ad gangen, kan nøjes med at fremlægge en enkelt erklæring for flere på hinanden følgende vareforsendelser, i det følgende benævnt "stående leverandørerklæring". En stående leverandørerklæring kan udstedes for en periode på op til et år regnet fra datoen for udstedelsen af erklæringen.

    2. En stående leverandørerklæring kan udstedes med tilbagevirkende kraft. I sådanne tilfælde kan dens gyldighed ikke overstige et år regnet fra den dato, den trådte i kraft.

    3. Leverandøren skal straks underrette køberen herom, når den stående leverandørerklæring ikke længere er gyldig i forhold til de leverede varer.

    Artikel 5

    Leverandørerklæringers form og udfærdigelse

    1. For varer, der har opnået præferenceoprindelsesstatus, udformes leverandørerklæringen som angivet i bilag I eller, hvis der er tale om stående leverandørerklæringer, som angivet i bilag II.

    2. For varer, der er blevet bearbejdet eller forarbejdet i Fællesskabet uden at have opnået præferenceoprindelsesstatus, udformes leverandørerklæringen som angivet i bilag III eller, hvis der er tale om stående leverandørerklæringer, som angivet i bilag IV.

    3. Leverandørerklæringen skal indeholde leverandørens originale underskrift og kan udfærdiges på et fortrykt skema. Hvis fakturaen og leverandørerklæringen er udfærdiget på computer, er en håndskreven underskrift ikke nødvendig under forudsætning af, at leverandøren over for kunden skriftligt forpligter sig til at påtage sig det fulde ansvar for alle leverandørerklæringer, der identificerer ham, som om de var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

    Artikel 6

    INF 4-oplysningscertifikater

    1. Med henblik på at kontrollere en leverandørerklærings nøjagtighed eller ægthed kan toldmyndighederne anmode eksportøren om at sørge for, at leverandøren fremsender et INF 4-oplysningscertifikat, udfærdiget som angivet i bilag V.

    2. INF 4-oplysningscertifikatet udstedes af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor leverandøren er etableret. Disse myndigheder har ret til at anmode om forelæggelse af enhver form for bevismateriale samt til at gennemføre de nødvendige undersøgelser af leverandørens regnskaber og foretage enhver anden form for kontrol, de finder påkrævet.

    3. Toldmyndighederne udsteder INF 4-oplysningscertifikatet senest tre måneder efter, de har modtaget ansøgningen fra leverandøren, idet de angiver, om leverandørens erklæring var korrekt.

    4. Det udfyldte certifikat afleveres til leverandøren, som fremsender det til eksportøren med henblik på forelæggelse for toldmyndighederne.

    Artikel 7

    Opbevaring af erklæringer og støttedokumenter

    1. En leverandør, der udfærdiger en leverandørerklæring, skal opbevare alt dokumentarisk materiale, der godtgør erklæringens rigtighed, i mindst tre år.

    2. En toldmyndighed, som modtager en ansøgning om udstedelse af INF 4-oplysningscertifikat, skal opbevare ansøgningen i mindst tre år.

    Artikel 8

    Tilladelser for godkendte eksportører

    1. En eksportør, der ofte eksporterer varer fra en anden medlemsstat end den, han er etableret i, kan opnå status som godkendt eksportør for sådan eksport.

    Med henblik herpå forelægger han en ansøgning for toldmyndighederne i den medlemsstat, hvori han både er etableret og opbevarer de dokumenter, der godtgør varens oprindelse.

    2. Når de i stk. 1 omhandlede myndigheder konstaterer, at betingelserne i oprindelsesprotokollerne til de relevante aftaler eller i fællesskabslovgivningen vedrørende autonome præferenceordninger er opfyldt, og udsteder godkendelsen, underretter de toldmyndighederne i de øvrige berørte medlemsstater herom.

    Artikel 9

    Gensidig administrativ bistand

    Medlemsstaternes toldmyndigheder bistår hinanden i forbindelse med kontrol af oplysningerne i leverandørerklæringerne samt for at sikre, at ordningen med godkendte eksporttilladelser fungerer korrekt.

    Artikel 10

    Kontrol af leverandørerklæringer

    1. Hvis en eksportør ikke senest fire måneder efter toldmyndighedernes anmodning herom kan fremlægge et INF 4-oplysningscertifikat, kan toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten anmode myndighederne i den medlemsstat, hvori leverandøren er etableret, om at bekræfte de pågældende varers status med hensyn til præferenceoprindelsesreglerne.

    2. Med henblik på stk. 1 skal toldmyndighederne i eksportmedlemsstaten sende toldmyndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, alle foreliggende oplysninger og angive de formelle og indholdsmæssige begrundelser for anmodningen.

    Til støtte for anmodningen forelægger de alle dokumenter og oplysninger, de er i besiddelse af, og som tyder på, at leverandørerklæringen er unøjagtig.

    3. Kontrollen udføres af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvori leverandørerklæringen er udfærdiget. De pågældende myndigheder kan anmode om enhver form for bevisførelse, foretage enhver form for kontrol af producentens regnskaber og gennemføre enhver anden kontrol, som de må anse for hensigtsmæssig.

    4. De toldmyndigheder, der anmoder om kontrollen, skal hurtigst muligt underrettes om resultatet ved hjælp af INF 4-oplysningscertifikatet.

    5. Hvis der ikke foreligger et svar senest fem måneder efter dagen for indgivelsen af kontrolanmodningen, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå varernes reelle oprindelse, erklærer toldmyndighederne i eksportlandet de udstedte EUR.1-varecertifikater, og fakturaerklæringerne eller de EUR.2-formularer, der er udstedt på baggrund af de pågældende dokumenter, for ugyldige.

    Artikel 11

    Ophævelse

    Forordning (EØF) nr. 3351/83 ophæves.

    Henvisninger til den ophævede forordning læses som henvisninger til nærværende forordning.

    Artikel 12

    Overgangsbestemmelser

    1. Leverandørerklæringer, herunder stående leverandørerklæringer, udfærdiget inden datoen for denne forordnings ikrafttræden forbliver fortsat gyldige.

    2. Leverandørerklæringer kan fortsat udfærdiges efter modellen i forordning (EØF) nr. 3351/83 i en periode på 12 måneder regnet fra nærværende forordnings ikrafttrædelse.

    3. INF 4-oplysningscertifikater af den type, der er vist i bilag V til forordning (EØF) nr. 3351/83, kan fortsat anvendes i en periode på 12 måneder regnet fra nærværende forordnings ikrafttrædelse.

    Artikel 13

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 11. juni 2001.

    På Rådets vegne

    M. Sahlin

    Formand

    (1) EFT L 339 af 5.12.1983, s. 19.

    BILAG I

    >PIC FILE= "L_2001165DA.000402.TIF">

    BILAG II

    >PIC FILE= "L_2001165DA.000502.TIF">

    BILAG III

    >PIC FILE= "L_2001165DA.000602.TIF">

    BILAG IV

    >PIC FILE= "L_2001165DA.000702.TIF">

    BILAG V

    INF 4-oplysningscertifikat og ansøgning herom

    1. TRYKNINGSINSTRUKS

    1.1. INF 4-oplysningscertifikatet skal trykkes på hvidt papir uden mekanisk træmasse i skriveformat med en vægt på mellem 40 og 65 gram pr. kvadratmeter.

    1.2. Skemaformatet skal være 210 x 297 mm.

    1.3. Det er medlemsstaterne, der har ansvaret for trykningen af skemaerne, som skal være forsynet med et serienummer, der gør det muligt at identificere dem. Skemaerne skal trykkes på et af Fællesskabets officielle sprog.

    >PIC FILE= "L_2001165DA.000901.TIF">

    Bemærkninger

    1. Skemaet må ikke indeholde overstregninger eller overskrivninger. Ændringer skal foretages ved, at de fejlagtige oplysninger slettes, og eventuelle ændrede oplysninger tilføjes. Enhver sådan ændring skal bekræftes af den person, der har udfyldt skemaet, og påtegnes af toldmyndighederne i det land eller territorium, der står for udstedelsen.

    2. Alle poster i certifikatet skal anføres uden mellemrum, og foran hver post skal anføres et løbenummer. Umiddelbart under den sidste post trækkes en vandret afslutningsstreg. Ikke udfyldte felter skal ved overstregning gøres uanvendelige for tilføjelser.

    3. Varerne anføres med deres sædvanlige handelsbetegnelse og så udførligt, at de kan identificeres.

    4. Skemaet skal udfyldes på et af Fællesskabets officielle sprog. Toldmyndighederne i den medlemsstat, der skal fremlægge, eller som anmoder om, oplysningerne, kan anmode om en oversættelse af oplysningerne i dokumentet til det pågældende lands officielle sprog.

    >PIC FILE= "L_2001165DA.001101.TIF">

    >PIC FILE= "L_2001165DA.001201.TIF">

    Top