This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31999D0158
1999/158/EC: Commission Decision of 16 February 1999 authorising the Member States exceptionally to provide for derogations from certain provisions of Council Directive 77/93/EEC in respect of plants of Vitis L., other than fruits, originating in Croatia (notified under document number C(1999) 328)
1999/158/EF: Kommissionens beslutning af 16. februar 1999 om bemyndigelse af medlemsstaterne til undtagelsesvis at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF for planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i Kroatien (meddelt under nummer K(1999) 328)
1999/158/EF: Kommissionens beslutning af 16. februar 1999 om bemyndigelse af medlemsstaterne til undtagelsesvis at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF for planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i Kroatien (meddelt under nummer K(1999) 328)
EFT L 52 af 27.2.1999, pp. 55–57
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/03/1999
1999/158/EF: Kommissionens beslutning af 16. februar 1999 om bemyndigelse af medlemsstaterne til undtagelsesvis at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF for planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i Kroatien (meddelt under nummer K(1999) 328)
EF-Tidende nr. L 052 af 27/02/1999 s. 0055 - 0057
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 16. februar 1999 om bemyndigelse af medlemsstaterne til undtagelsesvis at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 77/93/EØF for planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i Kroatien (meddelt under nummer K(1999) 328) (1999/158/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 77/93/EØF af 21. december 1976 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/2/EF (2), særlig artikel 14, stk. 1, under henvisning til anmodning fra Italien vedrørende planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i Kroatien, og ud fra følgende betragtninger: Ifølge direktiv 77/93/EØF må planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i tredjelande principielt ikke føres ind i Fællesskabet; ved beslutning 97/78/EF (3) og 98/86/EF (4) bemyndigede Kommissionen medlemsstaterne til at indrømme undtagelser for planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i Kroatien på nærmere angivne betingelser i sæsonen 1997 og 1998; der har ikke været nogen bekræftede fund af skadegørere under undersøgelserne af de planter, der er blevet ført ind i henhold til beslutning 98/86/EF; de forhold, der gør bemyndigelsen berettiget for Kroatiens vedkommende, gør sig stadig gældende; der bør derfor gives bemyndigelse til en undtagelse i en begrænset tid, forudsat at der stilles særlige betingelser, og uden at dette berører Rådets direktiv 68/193/EØF (5), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, og eventuelle gennemførelsesbestemmelser hertil; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. Medlemsstaterne bemyndiges til for planter af Vitis L., dog ikke frugter, med oprindelse i Kroatien på de i stk. 2 fastsatte betingelser at indrømme undtagelser fra artikel 4, stk. 1, i direktiv 77/93/EØF med hensyn til de forbud, der henvises til i del A, punkt 15, i direktivets bilag III. 2. Ud over kravene i bilag I og II til direktiv 77/93/EØF til planter af Vitis L. skal følgende særlige betingelser være opfyldt: a) Planterne skal være formeringsmateriale i form af sovende øjne af nedenstående sorter: - Babic - Plavac Mali - Plavina - Debit - Kuc - Marastina. b) De sovende øjne skal være bestemt til podning i EF i virksomheder som nævnt i litra h) på podestammer, der er produceret i EF. c) De sovende øjne, der er bestemt for EF, skal være: - indsamlet på vinmarker, som er officielt registreret. Listerne over registrerede vinmarker skal stilles til rådighed for de medlemsstater, der gør brug af undtagelsen, og for Kommissionen senest den 15. februar 1999. Listerne skal omfatte navn(e) på sorterne, antallet af rækker tilplantet med disse sorter og antallet af planter pr. række for hver af disse vinmarker, såfremt de anses for egnet til forsendelse til EF i 1999 på de i denne beslutning fastsatte betingelser - forsvarligt emballeret, og emballagen skal være gjort genkendelig ved mærkning, således at den registrerede planteskole og sorten kan identificeres - ledsaget af et plantesundhedscertifikat udstedt i Kroatien i henhold til artikel 7 og 12 i direktiv 77/93/EØF på grundlag af den deri fastsatte undersøgelse, og de skal navnlig være fri for følgende skadegørere: - Daktulosphaira vitifoliae (Fitch) - Xylophilus ampelinus (Panagopoulos) Willems et al. - Grapevine Flavescence dorée MLO - Xylella fastidiosa (Well et Raju) - Trechispora brinkmannii (Bresad.) Rogers - Tobakringpletvirus - Tomatringpletvirus - Blåbærbladpletvirus - Ferskenrosettemosaikvirus. Certifikatet skal i rubrikken »Supplerende erklæring« være forsynet med angivelsen: »Denne sending opfylder betingelserne i beslutning 1999/158/EF«. d) Den officielle planteværnstjeneste i Kroatien skal drage omsorg for, at de sovende øjne kan identificeres fra indsamlingstidspunktet, jf. litra c), første led, indtil de pålæsses for at blive udført til EF. e) De sovende øjne skal føres ind via indgangssteder, som er beliggende i en medlemsstat, der gør brug af undtagelsen og er udpeget med henblik herpå af denne medlemsstat. Disse indgangssteder og navnet og adressen på det i direktiv 77/93/EØF nævnte officielle ansvarlige organ, der står for de enkelte indgangssteder, skal af medlemsstaterne meddeles Kommissionen i tilstrækkeligt god tid forinden og skal stilles til rådighed for andre medlemsstater efter anmodning herom. I de tilfælde, hvor indførelsen til EF finder sted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der gør brug af undtagelsen, underretter de officielle ansvarlige organer i indførelsesmedlemsstaten de officielle ansvarlige organer i de medlemsstater, der gør brug af undtagelsen, og samarbejder med dem for at sikre, at bestemmelserne i denne beslutning overholdes. f) Inden de sovende øjne føres ind i EF, skal importøren officielt underrettes om betingelserne i litra a) til k). Importøren skal i tilstrækkeligt god tid forinden give de officielle ansvarlige organer i indførelsesmedlemsstaten meddelelse om hver enkelt indførelse, og denne medlemsstat underretter omgående Kommissionen om meddelelsens indhold med angivelse af: - materialetype - sort og mængde - den oplyste indførelsesdato og bekræftelse af indgangsstedet - navnet, adresse og beliggenhed for de virksomheder, der er nævnt i litra h), hvor de sovende øjne vil blive podet, og/eller de podede planter senere vil blive udplantet. Importøren skal oplyse de officielle ansvarlige organer i sin egen medlemsstat om eventuelle ændringer af den ovennævnte forhåndsmeddelelse, helst så snart han har fået kendskab til dem og under alle omstændigheder inden indførselstidspunktet, og denne medlemsstat giver straks Kommissionen nærmere oplysninger om ændringerne. g) Undersøgelserne, herunder eventuelle relevante prøver, i henhold til artikel 12 i direktiv 77/93/EØF og i henhold til denne beslutning skal foretages af de i direktivet nævnte officielle ansvarlige organer i de medlemsstater, der gør brug af denne undtagelse. Som led i disse undersøgelser udføres plantesundhedskontrollen af den medlemsstat, der gør brug af undtagelsen, og i givet fald i samarbejde med de nævnte organer i den medlemsstat, hvor de sovende øjne skal podes. Under plantesundhedskontrollen kontrollerer den eller de pågældende medlemsstater desuden for alle andre skadegørere. Uden at kontrollen i henhold til direktivets artikel 19a, stk. 3, andet led, første valgmulighed, derved tilsidesættes, skal Kommissionen træffe beslutning om, i hvilket omfang kontrollen i henhold til direktivets artikel 19a, stk. 3, andet led, anden valgmulighed, skal integreres i kontrolprogrammet i henhold til direktivets artikel 19a, stk. 5, litra c). h) De sovende øjne må kun podes på podestammer og det podede materiale efterfølgende udplantes i virksomheder, - hvis navn, adresse og beliggenhed er blevet meddelt de nævnte officielle ansvarlige organer i den medlemsstat, hvor virksomhederne er beliggende, af den person, som har til hensigt at anvende de sovende øjne, der er blevet indført i henhold til denne beslutning og - som er officielt registreret og godkendt med henblik på denne beslutning. I de tilfælde, hvor pode- eller udplantningsstedet er beliggende i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der gør brug af undtagelsen, skal de officielle ansvarlige organer i den medlemsstat, der gør brug af undtagelsen, ved modtagelsen af ovennævnte forhåndsmeddelelse fra importøren underrette de officielle ansvarlige organer i den medlemsstat, hvor de sovende øjne skal podes eller udplantes, med angivelse af navn, adresse og beliggenhed for de virksomheder, hvor materialet skal podes eller udplantes. i) De officielle ansvarlige organer skal sørge for, at sovende øjne, som ikke anvendes i overensstemmelse med litra h), destrueres under de officielle ansvarlige organers kontrol. Der skal føres bøger, som holdes til rådighed for Kommissionen, over antallet af destruerede planter. j) I de i litra h) nævnte virksomheder: - kan det materiale, som er fundet fri for de i litra g) nævnte skadegørere, derefter anvendes til podning, og de podede planter skal udplantes og dyrkes på marker, der tilhører de i litra h) nævnte virksomheder, og de skal forblive i virksomhederne, indtil de flyttes til et bestemmelsessted uden for EF som nævnt i litra k) - skal de podede planter i den efter indførslen følgende vækstperiode af de nævnte officielle ansvarlige organer i den medlemsstat, hvor de podede planter udplantes, på passende tidspunkter kontrolleres visuelt for skadegørere eller for tegn eller symptomer forårsaget af en skadegører, herunder Daktulosphaira vitifoliae (Fitch). På grundlag af en sådan visuel kontrol skal skadegørere, der har forårsaget sådanne tegn eller symptomer, identificeres ved en passende undersøgelsesprocedure - skal planter, som ved den i de forrige led nævnte kontrol eller undersøgelse ikke er fundet fri for de skadegørere, der er nævnt i litra c), tredje led, eller som på anden måde giver anledning til betænkeligheder i forbindelse med karantænen, straks destrueres under de nævnte officielle ansvarlige organers kontrol. k) Podede planter, der fremkommer ved vellykket podning med de i litra a) nævnte sovende øjne, må først frigives som podede planter i 2000 og flyttes til et bestemmelsessted uden for EF. De nævnte officielle ansvarlige organer drager omsorg for, at planter, der ikke flyttes, bliver officielt destrueret. Der skal føres bøger, som holdes til rådighed for Kommissionen, over antallet af vellykket podede planter, officielt destruerede planter og solgte planter og de solgte planters bestemmelsesland. Artikel 2 Medlemsstaterne underretter ved den i artikel 1, stk. 2, litra f), nævnte meddelelse de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis de gør brug af bemyndigelsen. Inden den 1. november 1999 tilsender de Kommissionen og de øvrige medlemsstater oplysninger om de mængder, der er indført i henhold til denne beslutning, sammen med en udførlig teknisk rapport om den officielle undersøgelse, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra j). Desuden tilsender eventuelle andre medlemsstater, hvor de sovende øjne podes på podestammer efter indførslen, og hvor de podede planter udplantes, inden den 1. november 1999 Kommissionen og de øvrige medlemsstater en detaljeret teknisk rapport om den officielle undersøgelse, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra j). Artikel 3 Uden at dette berører artikel 14, stk. 3, i direktiv 77/93/EØF, underretter de berørte medlemsstater Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle tilfælde, hvor sendinger, der er ført ind i henhold til denne beslutning, ikke opfylder de heri fastsatte betingelser. Artikel 4 Artikel 1 er gældende i tiden fra den 20. februar 1999 til den 30. marts 1999. Denne beslutning ophæves, såfremt det fastslås, at betingelserne i artikel 1, stk. 2, ikke er tilstrækkelige til at forhindre indslæbning af skadegørere eller ikke er blevet opfyldt. Artikel 5 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 1999. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 26 af 31. 1. 1977, s. 20. (2) EFT L 15 af 21. 1. 1998, s. 34. (3) EFT L 22 af 24. 1. 1997, s. 35. (4) EFT L 17 af 22. 1. 1998, s. 25. (5) EFT L 93 af 17. 4. 1968, s. 15.