This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 22019D0920
Decision No 1/2019 of the ACP-EU Council of Ministers of 23 May 2019 on the delegation of powers to the ACP-EU Committee of Ambassadors on the decision to adopt transitional measures pursuant to Article 95(4) of the ACP-EU Partnership Agreement [2019/920]
Afgørelse nr. 1/2019 truffet af AVS-EU-Ministerrådet af 23. maj 2019 om overdragelsen af beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget vedrørende afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2019/920]
Afgørelse nr. 1/2019 truffet af AVS-EU-Ministerrådet af 23. maj 2019 om overdragelsen af beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget vedrørende afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2019/920]
ST/2112/2019/INIT
EUT L 146 af 5.6.2019, pp. 114–115
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
5.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 146/114 |
AFGØRELSE Nr. 1/2019 TRUFFET AF AVS-EU-MINISTERRÅDET
af 23. maj 2019
om overdragelsen af beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget vedrørende afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2019/920]
AVS-EU-MINISTERRÅDET HAR —
under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (1), særlig artikel 15, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (»AVS«) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«) skal finde anvendelse indtil den 29. februar 2020. |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 95, stk. 4, første afsnit, i AVS-EU-partnerskabsaftalen blev forhandlingerne om en ny AVS-EU-partnerskabsaftale indledt i september 2018. Der bør træffes overgangsforanstaltninger, hvis den nye aftale ikke er klar til at blive anvendt inden udløbsdatoen for den nuværende retlige ramme. |
|
(3) |
I henhold til artikel 95, stk. 4, andet afsnit, i AVS-EU-partnerskabsaftalen skal Ministerrådet træffe eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger, indtil den nye aftale træder i kraft. |
|
(4) |
I henhold til artikel 15, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen kan AVS-EU-Ministerrådet træffe afgørelse om at overdrage beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget, herunder beføjelsen til at træffe afgørelse om overgangsforanstaltninger. |
|
(5) |
AVS-EU-Ministerrådet afholder sit årlige ordinære møde den 23.-24. maj 2019 i Bruxelles. Der er endnu ikke vedtaget nogen overgangsforanstaltninger, hvorfor AVS-EU-Ministerrådet ikke kan træffe afgørelse herom på sit ordinære møde. Da der ikke er planlagt yderligere møder i AVS-EU-Ministerrådet inden AVS-EU-partnerskabsaftalens udløb, skal afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen overdrages til AVS-EU-Ambassadørudvalget, således at afgørelsen om overgangsforanstaltninger træffes rettidigt — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
AVS-EU-Ministerrådet overdrager herved beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen, hvad angår afgørelsen om i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen at træffe eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger, indtil den nye aftale træder i kraft.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2019.
På AVS-EU-Ministerrådets vegne
Tjekero TWEYA
Formand