Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22004D0115

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 115/2004 af 6. august 2004 om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

    EUT L 64 af 10.3.2005, p. 1–2 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/115(2)/oj

    10.3.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 64/1


    AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

    Nr. 115/2004

    af 6. august 2004

    om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 86 og 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Protokol 31 til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 90/2004 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 8. juni 2004 (1).

    (2)

    Det er hensigtsmæssigt at udvide de kontraherende parters samarbejde til at omfatte pilotprojekter til fremme af unges deltagelse.

    (3)

    Protokol 31 til aftalen bør derfor ændres med henblik på at muliggøre et sådant udvidet samarbejde fra den 1. januar 2004 —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 4 i protokol 31 til aftalen ændres således:

    1)

    Følgende afsnit indsættes efter afsnit 2i:

    »2j.

    EFTA-staterne deltager fra den 1. januar 2004 i fællesskabsaktioner vedrørende følgende budgetpost i Den Europæiske Unions almindelige budget for finansåret 2004:

    Budgetpost 15 07 03:»Pilotprojekter til fremme af unges deltagelse«.«

    2)

    Teksten i afsnit 3 erstattes af følgende:

    »3.

    EFTA-staterne bidrager finansielt til de programmer og aktioner, der henvises til i afsnit 1, 2, 2a, 2b, 2c, 2d, 2e, 2f, 2g, 2h, 2i og 2j, i overensstemmelse med aftalens artikel 82, stk. 1, litra a).«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter den sidste meddelelse fra Det Blandede EØS-udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (2).

    Artikel 3

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. august 2004.

    På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

    Kjartan JÓHANNSSON

    Formand


    (1)  EUT L 349, 25.11.2004, s. 52.

    (2)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top