(1)

For at metodologien til fastlæggelse af et benchmark kan være robust og pålidelig, bør denne metodologi præcisere arten af de anvendte inputdata og eventuelle kriterier, der skal anvendes under omstændigheder, hvor kvantiteten eller kvaliteten af inputdata er lavere end de standarder, der er nødvendige for, at metodologien nøjagtigt og pålideligt kan fastlægge benchmarket, den bør være underlagt en vurdering af forholdet mellem de vigtigste anvendte antagelser og følsomheden af det benchmark, der beregnes ved hjælp af denne metodologi, den bør kunne repræsentere den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, som den søger at måle, og den bør omfatte de underliggende faktorer, herunder parametre, der er relevante for måling af det underliggende marked.

(2)

Et benchmark beregnes ved hjælp af en formel eller anden beregningsmetode baseret på underliggende værdier. Administratorer har en vis grad af skønsudøvelse ved udviklingen af formlen, udførelsen af den nødvendige beregning og udvælgelsen af inputdata. Denne grad af skønsudøvelse medfører risiko for manipulation. Administratorer bør derfor sikre, at der findes et passende kontrolsystem, når dette skøn udøves. I forordning (EU) 2016/1011 anerkendes det, at udviklingen af en benchmarkmetodologi kan indebære skøn udøvet af hver enkelt administrator. Det er vigtigt, at metodologien indeholder klare regler for, hvordan og hvornår dette skøn kan udøves, og navnlig om dette skøn er baseret på en algoritme eller en foruddefineret metodologi. Endvidere bør metodologien præcisere, under hvilke omstændigheder transaktionsdata på det underliggende marked anses for ikke at være tilstrækkelige.

(3)

Det er vigtigt, at en administrator er i stand til at udvikle en benchmarkmetodologi, der er modstandsdygtig over for forskellige markedsbetingelser, og som gør det muligt at beregne benchmarket under så mange forskellige sæt af markedsomstændigheder som muligt. Den anvendte benchmarkmetodologi bør derfor bygge på tilstrækkelige og hensigtsmæssige historiske værdier for benchmarket. Af samme grund og navnlig for at validere beregningen af benchmarket og for efterfølgende at evaluere metodologiens resultater bør benchmarkmetodologien back-testes mod tilgængelige transaktionsdata. En sådan back-testing bør ske efterfølgende og enten anvende supplerende tilgængelige data, som ikke blev anvendt til beregning af benchmarket, eller andre kilder til transaktionsdata eller rekonstruere benchmarkets historiske værdier. For at sikre, at benchmarkmetodologien kan valideres, er det vigtigt, at back-testing foretages både ved hver årlig gennemgang af benchmarkmetodologien og, afhængigt af benchmarktypen, enten efter hver væsentlig ændring af denne metodologi, løbende eller ved den første levering af benchmarket. Resultaterne af back-testing bør afspejles i metodologien.

(4)

En benchmarkmetodologi, der er modstandsdygtig, bør kunne anvendes til beregning af benchmarket under så mange forskellige sæt af omstændigheder som muligt, herunder under stressede markedsbetingelser. Det er derfor vigtigt, at administratorer vurderer forskellige markedsbetingelsers indvirkning på metodologien ved hjælp af historiske data fra faktiske stressede markedsbetingelser, og at der for kritiske benchmarks anvendes hypotetiske data for teoretiske stressede markedsbetingelser.

(5)

En benchmarkmetodologi, der kan spores og verificeres, bør muliggøre løbende kontrol af hver enkelt beregning af benchmarket. Sporbarhed bør omfatte dokumentation af de forskellige trin i metodologien og bør danne grundlag for verificerbarhed, som vil indebære evnen til at rekonstruere benchmarkets historiske værdier.

(6)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør administratorer af ikkevæsentlige benchmarks og af benchmarks baseret på regulerede data ikke pålægges en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. Derfor bør sådanne administratorer kunne fravælge visse kvalitetskrav for disse benchmarks. Hvis det er berettiget i betragtning af karakteren, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, sandsynligheden for, at der opstår en interessekonflikt mellem leveringen af benchmarket og andre af administratorens aktiviteter, og omfanget af det skøn, der er forbundet med benchmarkleveringsprocessen, bør visse benchmarkadministratorer desuden kunne fravælge visse krav vedrørende modstandsdygtigheden af benchmarkets metodologi.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(8)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om rådgivning (2).

(9)

For at sikre overensstemmelse med anvendelsesdatoen for artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 (3), hvorved artikel 12, stk. 4, blev indført i forordning (EU) 2016/1011, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —