Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1352

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1352 af 6. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de betingelser, der skal sikre, at metodologien til fastlæggelse af et benchmark opfylder kvalitetskravene (EØS-relevant tekst)

    C/2021/3143

    EUT L 291 af 13.8.2021, p. 16–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/1352/oj

    13.8.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 291/16


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1352

    af 6. maj 2021

    om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de betingelser, der skal sikre, at metodologien til fastlæggelse af et benchmark opfylder kvalitetskravene

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (1), særlig artikel 12, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at metodologien til fastlæggelse af et benchmark kan være robust og pålidelig, bør denne metodologi præcisere arten af de anvendte inputdata og eventuelle kriterier, der skal anvendes under omstændigheder, hvor kvantiteten eller kvaliteten af inputdata er lavere end de standarder, der er nødvendige for, at metodologien nøjagtigt og pålideligt kan fastlægge benchmarket, den bør være underlagt en vurdering af forholdet mellem de vigtigste anvendte antagelser og følsomheden af det benchmark, der beregnes ved hjælp af denne metodologi, den bør kunne repræsentere den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, som den søger at måle, og den bør omfatte de underliggende faktorer, herunder parametre, der er relevante for måling af det underliggende marked.

    (2)

    Et benchmark beregnes ved hjælp af en formel eller anden beregningsmetode baseret på underliggende værdier. Administratorer har en vis grad af skønsudøvelse ved udviklingen af formlen, udførelsen af den nødvendige beregning og udvælgelsen af inputdata. Denne grad af skønsudøvelse medfører risiko for manipulation. Administratorer bør derfor sikre, at der findes et passende kontrolsystem, når dette skøn udøves. I forordning (EU) 2016/1011 anerkendes det, at udviklingen af en benchmarkmetodologi kan indebære skøn udøvet af hver enkelt administrator. Det er vigtigt, at metodologien indeholder klare regler for, hvordan og hvornår dette skøn kan udøves, og navnlig om dette skøn er baseret på en algoritme eller en foruddefineret metodologi. Endvidere bør metodologien præcisere, under hvilke omstændigheder transaktionsdata på det underliggende marked anses for ikke at være tilstrækkelige.

    (3)

    Det er vigtigt, at en administrator er i stand til at udvikle en benchmarkmetodologi, der er modstandsdygtig over for forskellige markedsbetingelser, og som gør det muligt at beregne benchmarket under så mange forskellige sæt af markedsomstændigheder som muligt. Den anvendte benchmarkmetodologi bør derfor bygge på tilstrækkelige og hensigtsmæssige historiske værdier for benchmarket. Af samme grund og navnlig for at validere beregningen af benchmarket og for efterfølgende at evaluere metodologiens resultater bør benchmarkmetodologien back-testes mod tilgængelige transaktionsdata. En sådan back-testing bør ske efterfølgende og enten anvende supplerende tilgængelige data, som ikke blev anvendt til beregning af benchmarket, eller andre kilder til transaktionsdata eller rekonstruere benchmarkets historiske værdier. For at sikre, at benchmarkmetodologien kan valideres, er det vigtigt, at back-testing foretages både ved hver årlig gennemgang af benchmarkmetodologien og, afhængigt af benchmarktypen, enten efter hver væsentlig ændring af denne metodologi, løbende eller ved den første levering af benchmarket. Resultaterne af back-testing bør afspejles i metodologien.

    (4)

    En benchmarkmetodologi, der er modstandsdygtig, bør kunne anvendes til beregning af benchmarket under så mange forskellige sæt af omstændigheder som muligt, herunder under stressede markedsbetingelser. Det er derfor vigtigt, at administratorer vurderer forskellige markedsbetingelsers indvirkning på metodologien ved hjælp af historiske data fra faktiske stressede markedsbetingelser, og at der for kritiske benchmarks anvendes hypotetiske data for teoretiske stressede markedsbetingelser.

    (5)

    En benchmarkmetodologi, der kan spores og verificeres, bør muliggøre løbende kontrol af hver enkelt beregning af benchmarket. Sporbarhed bør omfatte dokumentation af de forskellige trin i metodologien og bør danne grundlag for verificerbarhed, som vil indebære evnen til at rekonstruere benchmarkets historiske værdier.

    (6)

    I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør administratorer af ikkevæsentlige benchmarks og af benchmarks baseret på regulerede data ikke pålægges en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. Derfor bør sådanne administratorer kunne fravælge visse kvalitetskrav for disse benchmarks. Hvis det er berettiget i betragtning af karakteren, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, sandsynligheden for, at der opstår en interessekonflikt mellem leveringen af benchmarket og andre af administratorens aktiviteter, og omfanget af det skøn, der er forbundet med benchmarkleveringsprocessen, bør visse benchmarkadministratorer desuden kunne fravælge visse krav vedrørende modstandsdygtigheden af benchmarkets metodologi.

    (7)

    Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

    (8)

    ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om rådgivning (2).

    (9)

    For at sikre overensstemmelse med anvendelsesdatoen for artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 (3), hvorved artikel 12, stk. 4, blev indført i forordning (EU) 2016/1011, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Betingelser, der skal sikre, at benchmarkmetodologien er robust og pålidelig

    1.   En benchmarkmetodologi som omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/1011 skal:

    a)

    kunne repræsentere den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, som den søger at måle, og omfatte de faktorer, herunder parametre og inputdata, der er mest relevante for at måle det underliggende marked

    b)

    være underlagt en vurdering af forholdet mellem de vigtigste anvendte antagelser og følsomheden af det benchmark, der beregnes ved hjælp af denne metodologi

    c)

    præcisere arten af de inputdata, der anvendes i metodologien

    d)

    præcisere eventuelle kriterier, der skal finde anvendelse under omstændigheder, hvor kvantiteten eller kvaliteten af inputdata er lavere end de standarder, der er nødvendige for, at metodologien kan fastlægge benchmarket nøjagtigt og pålideligt.

    2.   Administratorer af ikkevæsentlige benchmarks kan vælge ikke at anvende stk. 1, litra b), på disse benchmarks.

    3.   Administratorer af benchmarks baseret på regulerede data kan vælge ikke at anvende stk. 1, litra b) og c), på disse benchmarks.

    Artikel 2

    Betingelser, der skal sikre, at benchmarkmetodologien har klare regler, der fastsætter, hvordan og hvornår der ved fastlæggelse af benchmarket kan udøves et skøn

    En benchmarkmetodologi som omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/1011 skal præcisere samtlige følgende:

    a)

    det trin i beregningen af benchmarket, hvor skønnet foretages

    b)

    de kriterier, der skal anvendes ved udøvelsen af skønnet

    c)

    de inputdata, der skal tages i betragtning

    d)

    hvis det er relevant, en ikkeudtømmende liste over de betingelser, hvorunder:

    i)

    transaktionsdata på det underliggende marked anses for ikke at være tilstrækkelige, og der er behov for at anvende transaktionsdata på tilknyttede markeder

    ii)

    anvendelsen af metodologien giver ikke et resultat, og der skal udøves skøn ved fastlæggelsen af benchmarket

    e)

    den type tilknyttede markeder, der skal anses for passende med henblik på litra d), nr. i).

    Artikel 3

    Betingelser, der skal sikre, at metodologien er stringent, kontinuerlig og giver mulighed for validering, herunder i relevant omfang ved back-testing mod tilgængelige transaktionsdata.

    1.   En benchmarkmetodologi som omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/1011 skal præcisere samtlige følgende:

    a)

    en vurdering af tilstrækkeligheden og hensigtsmæssigheden af de historiske værdier for det benchmark, der er fremkommet ved denne metodologi

    b)

    pålidelige inputdata, herunder passende størrelse af datastikprøverne, hvis sådanne findes.

    2.   Benchmarkadministratorer sikrer, at enhver back-testing, som benchmarkmetodologien er underlagt, finder sted efterfølgende og vedrører en passende tidshorisont.

    Back-testing finder som minimum sted ved hver årlig gennemgang af benchmarkmetodologien og efter enhver væsentlig ændring af denne metodologi. For benchmarks baseret på regulerede data skal back-testing finde sted ved den første levering af benchmarket. For kritiske benchmarks skal der foretages en månedlig back-testing.

    Benchmarkmetodologien skal omfatte en vurdering af resultaterne af back-testing, herunder processer, der skal sikre, at systemiske anomalier, der fremhæves ved back-testing, identificeres og håndteres korrekt.

    Artikel 4

    Betingelser, der skal sikre, at metodologien er modstandsdygtig og sikrer, at benchmarket kan beregnes under så mange forskellige sæt af omstændigheder som muligt.

    1.   Administratorer skal vurdere forskellige markedsbetingelsers indvirkning på metodologien ved hjælp af historiske data fra stressede markedsbetingelser. Hvis der ikke foreligger hensigtsmæssige relevante historiske data, skal administratorer af kritiske benchmarks anvende hypotetiske data, der repræsenterer stressede markedsbetingelser.

    2.   Administratorer skal anvende parametre og antagelser i metodologien til at opfange en række historiske eller, for så vidt angår administratorer af kritiske benchmarks, hypotetiske betingelser, herunder de mest volatile perioder, som markederne oplever, og under hensyntagen til forskellige hypoteser for korrelation mellem underliggende aktiver.

    3.   Administratorer af ikkevæsentlige benchmarks og benchmarks baseret på regulerede data kan vælge ikke at anvende stk. 2 på disse benchmarks.

    4.   Administratorer kan vælge ikke at anvende nogen af de krav, der er fastsat i stk. 1 og 2, under hensyntagen til følgende:

    a)

    karakter, omfang og kompleksitet af leveringen af benchmarks

    b)

    sandsynligheden for, at der opstår en interessekonflikt i forbindelse med leveringen af benchmarks

    c)

    omfanget af det skøn, der er forbundet med benchmarkleveringsprocessen.

    Artikel 5

    Betingelser, der skal sikre, at benchmarkmetodologien kan spores og verificeres

    Benchmarkadministratorer skal opbevare et dokumenteret revisionsspor for beregningen af benchmarket, herunder enhver vurdering af metodologiens modstandsdygtighed og resultaterne af back-testing.

    Artikel 6

    Ikrafttræden og anvendelse

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2022.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. maj 2021.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 af 18. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (EUT L 334 af 27.12.2019, s. 1).


    Top