Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R1667

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1667 af 10. november 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/977 for så vidt angår anvendelsesperioden for de midlertidige foranstaltninger vedrørende kontrol af produktionen af økologiske produkter (EØS-relevant tekst)

    C/2020/7639

    EUT L 377 af 11.11.2020, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2021

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1667/oj

    11.11.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 377/5


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1667

    af 10. november 2020

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/977 for så vidt angår anvendelsesperioden for de midlertidige foranstaltninger vedrørende kontrol af produktionen af økologiske produkter

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (1), særlig artikel 28, stk. 6, artikel 30, stk. 2, tredje afsnit, og artikel 38, litra c), d), og e), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Covid-19-pandemien og de vidtgående begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne og i tredjelande i form af nationale foranstaltninger, udgør en hidtil uset udfordring for medlemsstaterne og de erhvervsdrivende med hensyn til gennemførelsen af den kontrol, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (2) og (EF) nr. 1235/2008 (3).

    (2)

    For at tage højde for de særlige omstændigheder, der skyldes den aktuelle krise i forbindelse med covid-19-pandemien, giver Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/977 (4) medlemsstaterne mulighed for at anvende midlertidige foranstaltninger, der fraviger forordning (EF) nr. 889/2008 og (EF) nr. 1235/2008 for så vidt angår kontrol af produktionen af økologiske produkter og visse procedurer i Traces-systemet.

    (3)

    Medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at der som følge af krisen i forbindelse med covid-19-pandemien vil være visse alvorlige forstyrrelser i deres kontrolsystemer i den økologiske sektor, der varer længere end til den 30. september 2020. For at tage højde for disse forstyrrelser bør anvendelsesperioden for gennemførelsesforordning (EU) 2020/977 forlænges.

    (4)

    Hvad angår offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (5) giver Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 (6) medlemsstaterne mulighed for indtil den 1. februar 2021 at anvende midlertidige foranstaltninger til begrænsning af risici for menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden i forbindelse med specifikke situationer, der skyldes covid-19. De fravigelser, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2020/977, bør derfor også fortsat finde anvendelse indtil nævnte dato. De minimumsprocentsatser for antallet af stikprøver, supplerende kontrolbesøg hos tilfældigt udvalgte erhvervsdrivende og uanmeldte inspektioner og besøg, jf. artikel 1, stk. 3, 5 og 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/977, beregnes imidlertid på årsbasis. Derfor bør slutdatoen for anvendelsen af disse fravigelser ikke ændres.

    (5)

    Gennemførelsesforordning (EU) 2020/977 bør derfor ændres.

    (6)

    Anvendelsen af bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2020/977, der forlænges ved nærværende forordning, bør ikke afbrydes. Denne forordning bør derfor anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2020.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Økologisk Produktion —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I gennemførelsesforordning (EU) 2020/977 foretages følgende ændringer:

    (1)

    I artikel 1, stk. 7, ændres datoen »den 30. september 2020« til »den 1. februar 2021«.

    (2)

    I artikel 3 foretages følgende ændringer:

    a)

    I stk. 2 og 5 ændres datoen »den 30. september 2020« til »den 1. februar 2021«.

    b)

    I stk. 3 ændres datoen »den 31. december 2020« til »den 1. februar 2021«.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den finder anvendelse fra den 1. oktober 2020.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2020.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1).

    (3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 25).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/977 af 7. juli 2020 om fravigelse af Rådets forordning (EF) nr. 889/2008 og (EF) nr. 1235/2008 for så vidt angår kontrol med produktionen af økologiske produkter som følge af covid-19-pandemien (EUT L 217 af 8.7.2020, s. 1).

    (5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

    (6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 af 30. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger til begrænsning af risici for menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden i forbindelse med visse alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes kontrolsystemer som følge af coronavirussygdommen (covid-19) (EUT L 98 af 31.3.2020, s. 30).


    Top