Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – læger – anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationsbeviser – direktiv 93/16 – alment praktiserende læger – forpligtelse for medlemsstaterne til at gøre adgangen til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for rammerne af deres nationale sociale sikringsordning betinget af, at et særligt eksamensbevis er erhvervet – grænser – erhvervede rettigheder for læger, som ikke er indehavere af et særligt eksamensbevis, men som inden den 1. januar 1995 har udøvet deres ret til etablering – omfang – forpligtelse for medlemsstaterne til at anse erhvervede rettigheder og erhvervelsen af det særlige eksamensbevis for ligestillede – foreligger ikke – fordele for læger, der både er indehavere af det særlige eksamensbevis og af erhvervede rettigheder – lovlig

(Rådets direktiv 93/16, art. 36, stk. 2)

Sammendrag

I artikel 36, stk. 1, første afsnit, i direktiv 93/16 om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser foreskrives, at fra den 1. januar 1995 skal hver medlemsstat, med forbehold af de bestemmelser om erhvervede rettigheder, som den måtte vedtage, gøre adgangen til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for rammerne af en social sikringsordning betinget af besiddelse af eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis for den særlige uddannelse til alment praktiserende læge, som i henhold til direktivets artikel 30 skal indføres af enhver medlemsstat, som på sit område tilbyder det komplette uddannelsesforløb, der regulerer adgangen til lægevirksomhed og udøvelse heraf.

I henhold til artikel 36, stk. 2, fastsætter hver medlemsstat nærmere regler for erhvervede rettigheder, og den er herved kun undergivet den ene betingelse, at den skal anerkende retten til at virke som alment praktiserende læge for at være erhvervet af læger, som, selv om de ikke er i besiddelse af et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis, før den 1. januar 1995 har draget fordel af, at den pågældende medlemsstat anerkender eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der er udstedt til vedkommende læger i en anden medlemsstat, når de i den pågældende medlemsstat inden nævnte dato har erhvervet ret til at virke som alment praktiserende læge inden for den nationale sociale sikringsordning.

Denne bestemmelse kræver imidlertid ikke, at medlemsstaterne tillægger de erhvervede rettigheder samme værdi som erhvervelsen af certifikatet for den særlige uddannelse til alment praktiserende læge. Følgelig indebærer den ikke en pligt for medlemsstaterne til at anse en autorisation til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for det nationale sundhedssystem, der er opnået inden den 1. januar 1995, for ligestillet med erhvervelse af certifikatet for den særlige uddannelse til alment praktiserende læge.

Den omstændighed, at indehavere af certifikatet for den særlige uddannelse til alment praktiserende læge på den ene side og på den anden side læger, der kun er i besiddelse af den omhandlede autorisation, ikke har de samme chancer for at få tildelt lægestillinger, er følgelig ikke i sig selv i strid med ovennævnte bestemmelse.

Artikel 36, stk. 2, er navnlig ikke til hinder for, at en medlemsstat giver læger, som både er indehavere af det nævnte certifikat og en autorisation:

– adgang til en stillingspulje, der er større end den, der tilkommer læger, der er i besiddelse af certifikatet, henholdsvis læger med en autorisation, idet de har adgang til på samme tid at ansøge om stillinger inden for begge disse kategorier af reserverede stillinger

– en yderligere fortrinsbehandling, idet de, når de ansøger om stillinger inden for den pulje af stillinger, der er forbeholdt læger, som den 31. december 1994 var autoriseret til at udøve erhvervet, tildeles det antal tillægspoint, som gives for erhvervelse af det ovennævnte certifikat.

(jf. præmis 30, 31, 34, 35 og 45 samt domskonkl. 1 og 2)