Forenede sager C-43/13 og C-44/13

Hauptzollamt Köln

mod

Kronos Titan GmbH)

og

Hauptzollamt Krefeld

mod

Rhein-Ruhr Beschichtungs-Service GmbH

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»Direktiv 2003/96/EF — beskatning af energiprodukter — produkter, som ikke er nævnt i direktiv 2003/96 — begrebet »tilsvarende brændsel til opvarmning eller motorbrændstof««

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. april 2014

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – beskatning af energiprodukter og elektricitet – direktiv 2003/96 – beskatning af produkter, som ikke er nævnt i direktivet, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof eller brændsel til opvarmning – begrebet tilsvarende produkt

(Rådets direktiv 2003/96, art. 3, stk. 3; bilag I)

Betingelsen i artikel 2, stk. 3, i direktiv 2003/96 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, hvorefter energiprodukter ud over dem, der er fastsat en afgiftssats for i det pågældende direktiv, beskattes, alt efter anvendelse, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, skal fortolkes således, at det først skal afgøres, om det omhandlede produkt anvendes som brændsel til opvarmning eller som motorbrændstof, før det derefter afgøres, hvilket motorbrændstof eller brændsel til opvarmning i den relevante tabel i bilag I til direktiv 2003/96 produktet reelt kan udskiftes med i sin anvendelse eller i mangel heraf efter sin beskaffenhed og sit anvendelsesformål. Ved at fortolke begrebet »tilsvarende produkt« så vidt muligt ud fra, om de pågældende energiprodukter er indbyrdes substituerbare eller udskiftelige, sikres det, at to produkter, som har samme funktion, pålægges samme afgift.

(jf. præmis 35, 36 og 38 samt domskonkl.)

Forenede sager C-43/13 og C-44/13

Hauptzollamt Köln

mod

Kronos Titan GmbH)

og

Hauptzollamt Krefeld

mod

Rhein-Ruhr Beschichtungs-Service GmbH

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»Direktiv 2003/96/EF — beskatning af energiprodukter — produkter, som ikke er nævnt i direktiv 2003/96 — begrebet »tilsvarende brændsel til opvarmning eller motorbrændstof««

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. april 2014

Fiskale bestemmelser — harmonisering af lovgivningerne — beskatning af energiprodukter og elektricitet — direktiv 2003/96 — beskatning af produkter, som ikke er nævnt i direktivet, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof eller brændsel til opvarmning — begrebet tilsvarende produkt

(Rådets direktiv 2003/96, art. 3, stk. 3; bilag I)

Betingelsen i artikel 2, stk. 3, i direktiv 2003/96 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, hvorefter energiprodukter ud over dem, der er fastsat en afgiftssats for i det pågældende direktiv, beskattes, alt efter anvendelse, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, skal fortolkes således, at det først skal afgøres, om det omhandlede produkt anvendes som brændsel til opvarmning eller som motorbrændstof, før det derefter afgøres, hvilket motorbrændstof eller brændsel til opvarmning i den relevante tabel i bilag I til direktiv 2003/96 produktet reelt kan udskiftes med i sin anvendelse eller i mangel heraf efter sin beskaffenhed og sit anvendelsesformål. Ved at fortolke begrebet »tilsvarende produkt« så vidt muligt ud fra, om de pågældende energiprodukter er indbyrdes substituerbare eller udskiftelige, sikres det, at to produkter, som har samme funktion, pålægges samme afgift.

(jf. præmis 35, 36 og 38 samt domskonkl.)