Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter

Likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter

RESUMÉ AF:

Delegeret forordning (EU) 2015/61 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Denne delegerede forordning beskriver i detaljer anvendelsen af det generelle princip, som blev indført ved forordning (EU) nr. 575/2013, kapitalkravsforordningen, om at kreditinstitutter skal have nok likvide aktiver til at imødekomme krav om at hæve indskud over en periode på 30 dage.

Forordningen, også kaldet den delegerede forordning om likviditetsdækningsgrad, beskriver hvilke aktiver, der betragtes som likvide aktiver1. Den beskriver, hvordan man beregner indgående og udgående pengestrømme, som forventes i løbet af 30 kalenderdage.

HOVEDPUNKTER

Kreditinstitutter skal have en likviditetsdækningsgrad på mindst 100 %. Det er lig med forholdet mellem et kreditinstituts likviditetsbuffer2 og dets udgående nettopengestrømme3 over en 30 dages periode.

Et kreditinstitut betragtes som værende under stress4 i følgende situationer (ikkeudtømmende liste):

  • udtræk af en væsentlig del af dets detailindskud
  • et delvist eller fuldstændigt tab af usikret engrosfinansieringskapacitet eller sikret kortsigtet finansiering
  • voksende udgående pengestrømme som følge af en nedjustering af kreditvurderingen
  • øget markedsvolatilitet, der påvirker værdien af sikkerhedsstillelsen
  • ikkeplanlagte træk på likviditets- og kreditfaciliteter
  • potentiel forpligtelse til at tilbagekøbe gæld eller indfri ikkekontraktmæssige forpligtelser.

Likvide aktiver:

  • skal være en ubehæftet ejendom, rettighed, ret eller interesse, som besiddes af kreditinstituttet, og som kan konverteres til kontanter inden for 30 dage.
  • må ikke være udstedt af kreditinstituttet selv eller andre organer såsom investeringsselskaber, forsikringsselskaber eller finansielle holdingselskaber
  • skal kunne værdisættes på grundlag af lettilgængelige markedspriser
  • skal være noteret på en anerkendt børs eller skal kunne handles gennem direkte aftaler om salg eller simple genkøbsaftaler5.

Likvide aktiver er opdelt i forskellige kategorier:

  • Niveau 1 (de mest likvide), f.eks. sedler og mønter eller aktiver, der er garanteret af Den Europæiske Centralbank, de nationale centralbanker eller regionale og lokale myndigheder
  • Niveau 2A f.eks. aktiver, der er garanteret af regionale og lokale myndigheder eller offentlige enheder i EU med en risikovægt på 20 %
  • Niveau 2B f.eks. værdipapirer af asset-backed-typen, erhvervsobligationer, aktier, der opfylder visse krav og visse securitiseringer,6 der skal opfylde en række strenge betingelser for at blive godkendt som aktiver på niveau 2B.

Kreditinstitutter skal sikre:

  • at aktiverne i deres likviditetsbuffer altid er tilstrækkeligt diversificeret, er direkte tilgængelige og kan omsættes til kontanter inden for 30 dage
  • at mindst 60 % af deres likviditetsbuffer består af aktiver på niveau 1, og højst 15 % består af aktiver på niveau 2B
  • hvis et likvidt aktiv ikke længere opfylder kriterierne, at de inden for 30 dage undlader at medtage det som et likvidt aktiv.

Der anvendes detaljerede regler og beregninger for at fastslå og måle udgående og indgående pengestrømme og bestemme de procedurer, der skal anvendes.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1620 indebar visse ændringer i lovgivningen fra 2015 med henblik på at forbedre den praktiske anvendelse. De vigtigste ændringer er:

  • fuld ensretning af beregningen af de forventede udgående og indgående pengestrømme på genkøbsaftaler, omvendte genkøbstransaktioner7 og sikrede swaptransaktioner8 med Baselkomitéen for Banktilsyns internationale likviditetsstandard
  • fastsættelse af håndteringen af centralbankreserver, der besiddes af datterselskaber eller filialer
  • justering af undtagelsen fra minimumsomfanget for udstedelse af visse aktiver fra ikke-EU-lande
  • forbedring af afviklingsmekanismen9 til beregning af likviditetsbuffer
  • integration af nye enkle, gennemsigtige og standardiserede kriterier for securitisering.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1620 gælder fra .

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Likvide aktiver: et aktiv, der nemt kan konverteres til kontanter.
  2. Likviditetsbuffer: de likvide aktiver, som et kreditinstitut er i besiddelse af.
  3. Udgående nettopengestrømme: det beløb, som fremkommer ved at trække et kreditinstituts indgående pengestrømme fra dets udgående pengestrømme.
  4. Stress: en pludselig opstået eller alvorlig forringelse af et kreditinstituts solvens eller likviditet.
  5. Genkøbsaftale: også kendt som »repo«, et kortfristet lån, hvorved sælgeren af værdipapiret accepterer at købe det tilbage til en bestemt pris og på et bestemt tidspunkt.
  6. Securitisering: procedure, hvor forskellige finansielle aktiver eller kontraktbestemt gæld, f.eks. billån eller realkreditlån, ompakkes og sælges til investorer.
  7. Omvendte genkøbsaftaler: også kendt som »omvendt repo«, køb af værdipapirer med en aftale om at sælge dem til en højere pris på en bestemt dato i fremtiden.
  8. Sikrede swaptransaktioner: lån af likvide aktiver mod mindre likvid sikkerhed. Låner betaler et gebyr til långiver for den risiko, det involverer.
  9. Afviklingsmekanisme: nedlukning af transaktioner (f.eks. genkøbstransaktioner eller omvendte genkøbstransaktioner), der udløber inden for 30 dage.

HOVEDDOKUMENT

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af , s. 1-36).

seneste ajourføring

Top