Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Denne delegerede forordning beskriver i detaljer anvendelsen af det generelle princip, som blev indført ved forordning (EU) nr. 575/2013, kapitalkravsforordningen, om at kreditinstitutter skal have nok likvide aktiver til at imødekomme krav om at hæve indskud over en periode på 30 dage.
Forordningen, også kaldet den delegerede forordning om likviditetsdækningsgrad, beskriver hvilke aktiver, der betragtes som likvide aktiver1. Den beskriver, hvordan man beregner indgående og udgående pengestrømme, som forventes i løbet af 30 kalenderdage.
HOVEDPUNKTER
Kreditinstitutter skal have en likviditetsdækningsgrad på mindst 100 %. Det er lig med forholdet mellem et kreditinstituts likviditetsbuffer2 og dets udgående nettopengestrømme3 over en 30 dages periode.
Et kreditinstitut betragtes som værende under stress4 i følgende situationer (ikkeudtømmende liste):
udtræk af en væsentlig del af dets detailindskud
et delvist eller fuldstændigt tab af usikret engrosfinansieringskapacitet eller sikret kortsigtet finansiering
voksende udgående pengestrømme som følge af en nedjustering af kreditvurderingen
øget markedsvolatilitet, der påvirker værdien af sikkerhedsstillelsen
ikkeplanlagte træk på likviditets- og kreditfaciliteter
potentiel forpligtelse til at tilbagekøbe gæld eller indfri ikkekontraktmæssige forpligtelser.
Likvide aktiver:
skal være en ubehæftet ejendom, rettighed, ret eller interesse, som besiddes af kreditinstituttet, og som kan konverteres til kontanter inden for 30 dage.
må ikke være udstedt af kreditinstituttet selv eller andre organer såsom investeringsselskaber, forsikringsselskaber eller finansielle holdingselskaber
skal kunne værdisættes på grundlag af lettilgængelige markedspriser
skal være noteret på en anerkendt børs eller skal kunne handles gennem direkte aftaler om salg eller simple genkøbsaftaler5.
Likvide aktiver er opdelt i forskellige kategorier:
Niveau 1 (de mest likvide), f.eks. sedler og mønter eller aktiver, der er garanteret af Den Europæiske Centralbank, de nationale centralbanker eller regionale og lokale myndigheder
Niveau 2A f.eks. aktiver, der er garanteret af regionale og lokale myndigheder eller offentlige enheder i EU med en risikovægt på 20 %
Niveau 2B f.eks. værdipapirer af asset-backed-typen, erhvervsobligationer, aktier, der opfylder visse krav og visse securitiseringer,6 der skal opfylde en række strenge betingelser for at blive godkendt som aktiver på niveau 2B.
Kreditinstitutter skal sikre:
at aktiverne i deres likviditetsbuffer altid er tilstrækkeligt diversificeret, er direkte tilgængelige og kan omsættes til kontanter inden for 30 dage
at mindst 60 % af deres likviditetsbuffer består af aktiver på niveau 1, og højst 15 % består af aktiver på niveau 2B
hvis et likvidt aktiv ikke længere opfylder kriterierne, at de inden for 30 dage undlader at medtage det som et likvidt aktiv.
Der anvendes detaljerede regler og beregninger for at fastslå og måle udgående og indgående pengestrømme og bestemme de procedurer, der skal anvendes.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1620 indebar visse ændringer i lovgivningen fra 2015 med henblik på at forbedre den praktiske anvendelse. De vigtigste ændringer er:
fuld ensretning af beregningen af de forventede udgående og indgående pengestrømme på genkøbsaftaler, omvendte genkøbstransaktioner7 og sikrede swaptransaktioner8 med Baselkomitéen for Banktilsyns internationale likviditetsstandard
fastsættelse af håndteringen af centralbankreserver, der besiddes af datterselskaber eller filialer
justering af undtagelsen fra minimumsomfanget for udstedelse af visse aktiver fra ikke-EU-lande
forbedring af afviklingsmekanismen9 til beregning af likviditetsbuffer
integration af nye enkle, gennemsigtige og standardiserede kriterier for securitisering.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1620 gælder fra .
Likvide aktiver: et aktiv, der nemt kan konverteres til kontanter.
Likviditetsbuffer: de likvide aktiver, som et kreditinstitut er i besiddelse af.
Udgående nettopengestrømme: det beløb, som fremkommer ved at trække et kreditinstituts indgående pengestrømme fra dets udgående pengestrømme.
Stress: en pludselig opstået eller alvorlig forringelse af et kreditinstituts solvens eller likviditet.
Genkøbsaftale: også kendt som »repo«, et kortfristet lån, hvorved sælgeren af værdipapiret accepterer at købe det tilbage til en bestemt pris og på et bestemt tidspunkt.
Securitisering: procedure, hvor forskellige finansielle aktiver eller kontraktbestemt gæld, f.eks. billån eller realkreditlån, ompakkes og sælges til investorer.
Omvendte genkøbsaftaler: også kendt som »omvendt repo«, køb af værdipapirer med en aftale om at sælge dem til en højere pris på en bestemt dato i fremtiden.
Sikrede swaptransaktioner: lån af likvide aktiver mod mindre likvid sikkerhed. Låner betaler et gebyr til långiver for den risiko, det involverer.
Afviklingsmekanisme: nedlukning af transaktioner (f.eks. genkøbstransaktioner eller omvendte genkøbstransaktioner), der udløber inden for 30 dage.
HOVEDDOKUMENT
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af , s. 1-36).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2018/1620 af om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/61 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 271 af , s. 10-24).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af , s. 1-1861).
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 680/2014 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af , s. 149-178).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af , s. 34-85).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af , s. 1-337).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af , s. 338-436).