Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Summaries of EU Legislation

Forebyggelse af misbrug af det finansielle system til hvidvask af penge og terrorisme (indtil 2027)

Date of last review:
23/09/2024
Author:
Den Europæiske Unions Publikationskontor
Responsible entity(ies):
Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen
Summarised document(s):
Summary code:
  • 23.07.00.00 Bekæmpelse af terrorisme
  • 23.07.03.00 Forebyggelse og beskyttelse
  • 23.08.04.00 Hvidvaskning af penge
  • 23.08.05.00 Økonomisk kriminalitet
EUROVOC descriptor:
Directory code:

Forebyggelse af misbrug af det finansielle system til hvidvask af penge og terrorisme (indtil 2027)

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2015/849 — forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Direktiv (EU) 2015/849 (fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge) har til formål at bekæmpe hvidvask af penge1 og finansiering af terrorisme2 ved at forhindre, at det finansielle marked misbruges til disse formål.
  • Det erstatter det tidligere direktiv 2005/60/EF (tredje direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge), der trådte i kraft i 2007.
  • Formålet er at fjerne flertydigheder i det tidligere direktiv og den tilhørende lovgivning og at forbedre sammenhængen i reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater.
  • Direktivet tager desuden højde for henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe fra 2012, som blev revideret i 2023.
  • For at afspejle disse opdaterede henstillinger indfører ændringsforordning (EU) 2023/1113 yderligere kategorier af udbydere af tjenester for virtuelle aktiver, som ikke tidligere var omfattet af direktivet, og som er defineret i forordning (EU) 2023/1114, forordningen om markederne for kryptoaktiver (se resumé). Ændringsforordning (EU) 2023/1113 fastlægger også regler, der skal sikre, at udbydere3 af kryptoaktiv4-tjenester på passende vis kan begrænse de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som de udsættes for.

HOVEDPUNKTER

Direktivet gælder for:

  • kreditinstitutter
  • finansieringsinstitutter
  • udpegede ikke-finansielle virksomheder og erhverv, f.eks.:
    • revisorer
    • eksterne regnskabskyndige
    • skatterådgivere
    • i visse tilfælde notarer og advokater
    • ejendomsmæglere, når de optræder som mellemmænd i forbindelse med udlejning af fast ejendom, for hvilke den månedlige leje beløber sig til 10 000 EUR eller derover
    • erhvervsdrivende (f.eks. handel med ædle metaller og sten, når betalinger på mindst 10 000 EUR sker kontant)
    • kunsthandlere, når værdien af en transaktion beløber sig til 10 000 EUR eller derover
    • udbydere af spiltjenester.

Direktivet:

  • styrker reglerne om gennemsigtighed, for så vidt angår identificering af kunder — navnlig reelle ejere5 af virksomheder og juridiske arrangementer (truster)
  • kræver, at oplysninger om reelt ejerskab lagres i hver medlemsstat i et centralt register for virksomheder, f.eks. et handels- eller selskabsregister eller et offentligt register
  • øger bevidstheden om og responsen på eventuelle svagheder i forbindelse med hvidvask af penge/finansiering af terrorisme — i tillæg til de nationale risikovurderinger, der skal udføres i medlemsstaterne foretager Europa-Kommissionen også vurderinger af risikoen for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, som påvirker det indre marked og tilhørende grænseoverskridende aktiviteter (den første rapport blev offentliggjort i juni 2017)
  • indfører en koordineret europæisk politik til håndtering af ikke-EU-lande (tredjelande), som har ineffektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme, for at beskytte EU’s finansielle system — Den første EU-liste over »højrisikotredjelande« blev vedtaget ved en delegeret retsakt fra Kommissionen i juli 2016, og listen er siden blevet ændret flere gange
  • styrker og forbedrer samarbejdet mellem finansielle efterretningsenheder (FIU), som er blandt de centrale aktører i kampen mod hvidvask af penge/finansiering af terrorisme — Den systematiske udveksling af information mellem FIU’er bør foregå gennem avancerede tekniske infrastrukturer ved hjælp af FIU.NET, et decentralt computernetværk med sofistikeret matchende teknologi
  • specificerer, at mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme skal indberettes til de offentlige myndigheder, normalt FIU
  • kræver, at dem, det er rettet mod, indfører:
    • støtteforanstaltninger, f.eks. at sikre korrekt uddannelse af personalet og oprette relevante interne forebyggende politikker og procedurer
    • yderligere foranstaltninger, f.eks. skærpede kundekendskabsprocedurer til situationer med større risiko, for eksempel handel med banker uden for EU og især i forbindelse med fysiske eller juridiske enheder i ikke-EU-lande, som er identificeret af Kommissionen som højrisikotredjelande
  • forbyder banker at føre anonyme indlånskasser udover anonyme konti og adgangskoder
  • omfatter foranstaltninger til forebyggelse af risici knyttet til forudbetalte kort og virtuelle valutaer ved at:
    • sænke grænsen for identificering af indehavere af forudbetalte kort fra de nuværende 250 EUR til 150 EUR
    • gøre det muligt for de nationale finansielle efterretningsenheder (FIU’er) at indhente oplysninger, der sætter dem i stand til at finde ud af identiteten på indehaveren af virtuel valuta
  • styrker samarbejdet mellem FIU’er ved at gøre det muligt for dem at dele flere oplysninger
  • giver Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) ansvaret for at forebygge brugen af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og for at lede, koordinere og overvåge indsatsen hos alle EU ’s udbydere af finansielle tjenesteydelser og kompetente myndigheder på dette område fra den (se resumé).

Ændringsforordning (EU) 2023/1113

Forordning (EU) 2023/1113 opretter et system til håndtering af udveksling af kryptoaktiver for at sikre, at de ikke anvendes ulovligt, såsom at omgå sanktioner eller at finansiere terrorisme eller krig. For at overholde internationale standarder for overførsel af kryptoaktiver og for at sikre, at disse aktiver kan spores, kræves det i henhold til direktivet, at udbydere af kryptoaktivtjenester indsamler og, hvor det er relevant, videregiver visse oplysninger til myndighederne om ordregiveren og ordremodtageren i forbindelse med enhver overførsel af disse aktiver, som de foretager, uanset deres værdi.

Forordning (EU) 2023/1113 har ændret direktiv (EU) 2015/849 for at:

  • omfatte alle kategorier af udbydere af kryptoaktivtjenester som defineret i forordning (EU) 2023/1114 inden for definitionen af »finansielle institutioner« i direktiv (EU) 2015/849 (artikel 3)
  • kræve, at udbydere af kryptoaktivtjenester anvender risikobegrænsende foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til de risici, der er forbundet med overførsler, som involverer selvhostede adresser, og til, hvor det er relevant, at gennemføre skærpede kendskabsprocedurer (artikel 19a)
  • kræve, at udbydere af kryptoaktivtjenester anvender passende risikobegrænsende foranstaltninger ved etablering af grænseoverskridende korrespondentforbindelser, der involverer gennemførelse af kryptoaktivtjenester med en respondentenhed, der ikke er etableret i EU (ny artikel 19b)
  • give medlemsstaterne mulighed for at kræve, at udbydere af kryptoaktivtjenester, der er etableret på deres område, i anden form end en filial, og som har hovedsæde i en anden medlemsstat, udpeger et centralt kontaktpunkt på deres område (artikel 45, stk. 9)
  • fjerne registreringskravene for de kategorier af udbydere af kryptoaktivtjenester, der vil blive underlagt en enkelt licensordning i henhold til forordning (EU) 2023/1114 (artikel 47, stk. 1) — disse ændringer til direktiv (EU) 2015/849 kræver også, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed udsteder retningslinjer om en række spørgsmål herunder:
    • de kriterier og elementer, som udbydere af kryptoaktivtjenester skal tage i betragtning i forbindelse med vurdering af deres grænseoverskridende korrespondentforbindelser, der involverer gennemførelse af kryptoaktivtjenester, samt de risikobegrænsende foranstaltninger, der er forbundet med respondentenhederne, herunder de minimumsforanstaltninger, der skal træffes af udbydere af kryptoaktivtjenester, hvis respondentenheden ikke er registreret eller godkendt (ny artikel 19b)
    • risikovariabler og risikofaktorer, som udbydere af kryptoaktivtjenester skal tage i betragtning, når de indgår forretningsforbindelser eller gennemfører transaktioner med kryptoaktiver (artikel 18)
    • foranstaltninger, som udbydere af kryptoaktivtjenester skal indføre for at identificere og vurdere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med overførsler af kryptoaktiver, der er rettet mod eller stammer fra en selvhostet adresse6 (ny artikel 19a)
    • hvordan de skærpede kundekendskabsprocedurer skal anvendes, samt hvilke risikobegrænsende foranstaltninger der skal indføres, når forpligtede enheder udfører kryptoaktivtjenester med ikkeregistrerede og ikkegodkendte enheder, som udbyder kryptoaktivtjenester (ny artikel 24a).

Tillæg til direktiv (EU) 2015/849

En delegeret retsakt, delegeret forordning (EU) 2019/758, fastsætter en række yderligere foranstaltninger, herunder minimumsforanstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter skal træffe for effektivt at håndtere hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, når et ikke-EU-land ikke tillader gennemførelse af politikker på koncernniveau og procedurer på filialniveau eller majoritetsejede datterselskaber, som er en del af koncernen og etableret i ikke-EU-landet.

Ophævelse

Direktiv (EU) 2015/849 vil blive ophævet og erstattet af direktiv (EU) 2024/1640 (se resumé) fra den .

HVORNÅR GÆLDER BESTEMMELSERNE FRA?

Direktiv (EU) 2015/849 trådte i kraft den og skulle oprindeligt indarbejdes i medlemsstaternes lovgivninger inden den . Fristen blev imidlertid forlænget yderligere ved adskillige ændringer, navnlig direktiv (EU) 2018/843, der skulle være gennemført fuldt ud i nationale lovgivninger inden den . Den samme dato gjaldt for oprettelse af de registre, der er omhandlet i artikel 30 i direktiv (EU) 2015/849, som ændret, mens de registre, der er omhandlet i artikel 31 i samme direktiv, skulle være oprettet senest den .

De ændringer, der blev indført ved ændringsforordning (EU) 2023/1113, gælder fra den .

BAGGRUND

Direktivet er en del af en pakke af lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU, som har til hensigt at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Den omfatter også forordning (EU) 2015/847 om pengeoverførslers sporbarhed (se resumé). Direktivet er ligeledes en del af en bredere EU-strategi til at bekæmpe finansielt bedrageri, som omfatter arbejdet i:

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Hvidvask af penge. Konvertering af udbytte fra kriminelle forhold til tilsyneladende lovlige midler, som regel via det finansielle system, for eksempel ved at tilsløre kilderne til pengene, ændre deres form eller flytte midlerne til et sted, hvor det er mindre sandsynligt, at de tiltrækker sig opmærksomhed.
  2. Finansiering af terrorisme. Tilvejebringelse eller indsamling af midler med det formål at udføre terrorforbrydelser.
  3. Udbydere af kryptoaktivtjenester. En juridisk person eller en anden virksomhed, hvis erhverv eller forretning består i at levere en eller flere kryptoaktivtjenester til kunder på et erhvervsmæssigt grundlag, og som har tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1114.
  4. Kryptoaktiv. En digital gengivelse af en værdi eller af en rettighed, som kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi (DLT) eller lignende teknologi (dvs. som deles og synkroniseres mellem et sæt af DLT-netknudepunkter ved hjælp af en konsensusmekanisme).
  5. Reel ejer. Den person, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed.
  6. Selvhostet adresse. En distributed ledger-adresse, der ikke er knyttet til hverken en udbyder af kryptoaktivtjenester eller en enhed, der ikke er etableret i EU, og som leverer tjenester svarende til dem, en udbyder af kryptoaktivtjenester leverer.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af , s. 73-117).

Efterfølgende ændringer til direktiv (EU) 2015/849 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top