EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0380

2010/380/: Kommissionens afgørelse af 7. juli 2010 om ændring af beslutning 2008/840/EF for så vidt angår hasteforanstaltninger mod indslæbning i Unionen af Anoplophora chinensis (Forster) (meddelt under nummer K(2010) 4546)

OJ L 174, 9.7.2010, p. 46–50 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/03/2012; ophævet ved 32012D0138

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/380/oj

9.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/46


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 7. juli 2010

om ændring af beslutning 2008/840/EF for så vidt angår hasteforanstaltninger mod indslæbning i Unionen af Anoplophora chinensis (Forster)

(meddelt under nummer K(2010) 4546)

(2010/380/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, fjerde punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens beslutning 2008/840/EF af 7. november 2008 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af Anoplophora chinensis (Forster) (2) skal medlemsstaterne vedtage foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Anoplophora chinensis (Forster).

(2)

Et kontrolbesøg, som Kommissionen foretog i Kina fra den 9.-20. februar 2009, viste, at anvendelsen af de hasteforanstaltninger, som er fastsat i beslutning 2008/840/EF, ikke var fuldt tilfredsstillende for så vidt angår produktion af og tilsyn med planter, der er omfattet af nævnte beslutning, i det følgende benævnt »planter«.

(3)

Kommissionen kontaktede den 3. juli 2009 Kina og redegjorde for de konklusioner, man havde draget på grundlag af dette kontrolbesøg.

(4)

Kina forelagde den 29. september 2009 en række foranstaltninger, som kunne forbedre kontrollen med Anoplophora chinensis (Forster) for så vidt angår produktionen af planter, der er bestemt til eksport til Unionen. Kina har navnlig indført en procedure for registrering af de steder, hvor der produceres planter til eksport til Unionen. Man har begrænset antallet af produktionssteder, hvorfra planter kan eksporteres til Unionen, til de produktionssteder, som er registreret af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med kapitel I, del B, punkt 1, litra b), i bilag I til beslutning 2008/840/EF som ændret. Dette register blev meddelt Kommissionen samme dag. Kina bebudede endvidere, at man ville vedtage foranstaltninger, hvis Anoplophora chinensis (Forster) blev fundet på et af de registrerede produktionssteder, herunder fjerne det berørte produktionssted fra registret under visse omstændigheder. Kommissionen forelagde oplysningerne fra Kina for medlemsstaterne.

(5)

Den 23. december 2009 meddelte Kommissionen Kina, at den forventer, at fundet af Anoplophora chinensis (Forster) fører til en automatisk fjernelse af det berørte produktionssted fra registret.

(6)

Indtil slutningen af februar 2010 blev der ikke rapporteret om flere fund vedrørende planter importeret fra Kina. Den 1. og 3. marts 2010 rapporterede Nederlandene imidlertid, at der var fundet Anoplophora chinensis (Forster) på planter med oprindelse i to produktionssteder, der er omfattet af registret.

(7)

Kina meddelte den 25. marts 2010 Kommissionen, at man ville ajourføre det register, som man havde givet Kommissionen meddelelse om den 29. september 2009, ved bl.a. straks at fjerne de to nævnte produktionssteder fra registret og stille de ajourførte udgaver af registret til rådighed for Kommissionen.

(8)

Det er nødvendigt at tilpasse de foranstaltninger, der er fastsat i beslutning 2008/840/EF for så vidt angår import af planter fra Kina, for at tage hensyn til denne udvikling.

(9)

Da de fleste tilbageholdelser af planter, der importeres fra Kina, har drejet sig om planter af arten Acer spp., bør importen heraf forbydes i to år under hensyntagen til insektets livscyklus.

(10)

Ud over de krav, der gælder for planter, der importeres fra tredjelande, hvor Anoplophora chinensis (Forster) forekommer, må planter med oprindelse i Kina kun importeres, hvis de kommer fra et produktionssted, som er opført i det register over produktionssteder i Kina, som den kinesiske nationale plantesundhedsmyndighed har oprettet. Medlemsstaterne bør holdes underrettet af Kommissionen om de kinesiske myndigheders ajourføring af dette register. Hvis de kinesiske myndigheder fjerner et produktionssted fra registret, bør planter, der dyrkes på det pågældende produktionssted, ikke importeres til Unionen i to år fra den dato, hvor Kommissionen informerer medlemsstaterne om ajourføringen.

(11)

Hvis Kommissionen har dokumentation for, at et produktionssted, der er opført i registret, ikke længere overholder kravene i kapitel I, del B, punkt 1, litra b), i bilag I til beslutning 2008/840/EF, eller at Anoplophora chinensis (Forster) er konstateret på planter, der importeres fra et sådant produktionssted, bør disse oplysninger meddeles medlemsstaterne. Efter denne meddelelse bør planter med oprindelse i dette produktionssted ikke importeres til Unionen i to år fra den dato, hvor Kommissionen oplyser medlemsstaterne om den manglende overholdelse, uden hensyn til de foranstaltninger, Kina har truffet for at ajourføre registret.

(12)

Det er nødvendigt, at et produktionssted i et skadegørerfrit område i et tredjeland, jf. kapitel I, punkt 1, litra a), i bilag I til beslutning 2008/840/EF i sin nuværende form, er registreret og under tilsyn af landets nationale plantesundhedsmyndighed.

(13)

Under hensyntagen til resultaterne af den nylige kontrol af planterne, der er gennemført på indførselsstedet eller på bestemmelsesstedet, jf. kapitel 1, punkt 2, i bilag I til beslutning 2008/840/EF i sin nuværende form, er det ligeledes nødvendigt, at prøveudtagning ved den destruktive metode indgår i kontrollen i tredjelande umiddelbart inden eksport og i kontrollen i henhold til ovennævnte bestemmelser.

(14)

Beslutning 2008/840/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Artikel 2 i beslutning 2008/840/EF affattes således:

»Artikel 2

Import af planter fra tredjelande undtagen Kina

Planter, som importeres fra tredjelande, hvor Anoplophora chinensis (Forster) vides at forekomme, med undtagelse af Kina, må kun indføres til Unionen, hvis:

a)

de opfylder de særlige importkrav, der er fastsat i kapitel I, del A, punkt 1, i bilag I

b)

de, uanset artikel 13a, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF, ved indførslen til Unionen kontrolleres af den kompetente offentlige myndighed i overensstemmelse med kapitel I, del A, punkt 2, i bilag I til nærværende afgørelse for tilstedeværelse af Anoplophora chinensis (Forster), og der ikke er fundet tegn på skadegøreren.

Artikel 2a

Import af planter fra Kina

1.1.   Planter, som importeres fra Kina, må kun indføres til Unionen, hvis:

a)

de opfylder de særlige importkrav, der er fastsat i kapitel I, del B, punkt 1, i bilag I

b)

de, uanset artikel 13a, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF, ved indførslen til Unionen kontrolleres af den kompetente offentlige myndighed i overensstemmelse med kapitel I, del B, punkt 2, i bilag I til nærværende afgørelse for tilstedeværelse af Anoplophora chinensis (Forster), og der ikke er fundet tegn på skadegøreren

c)

disse planters produktionssted:

i)

har et entydigt registreringsnummer, som er tildelt af den nationale plantesundhedsmyndighed i Kina

ii)

er opført i den nyeste udgave af det register, som Kommissionen har givet medlemsstaterne meddelelse om, jf. stk. 3

iii)

ikke inden for de sidste to år har været omfattet af en meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om, at det er fjernet fra registret, jf. stk. 3

iv)

ikke inden for de sidste to år har været omfattet af en meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne som omhandlet i stk. 4 eller 5.

2.   Planter af Acer spp. må dog ikke indføres til Unionen før den 30. april 2012.

Fra den 1. maj 2012 finder stk. 1 anvendelse på planter af Acer spp.

3.   Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om det register over produktionssteder i Kina, som den kinesiske plantesundhedsmyndighed har oprettet i overensstemmelse med kapitel I, del B, punkt 1, litra b), i bilag I.

Hvis denne myndighed ajourfører registret ved at fjerne et produktionssted, enten fordi den pågældende myndighed finder, at produktionsstedet ikke længere opfylder kravene i kapitel I, del B, punkt 1, litra b), i bilag I, eller fordi Kommissionen har informeret Kina om, at der er tegn på, at Anoplophora chinensis (Forster) forekommer på planter, der importeres fra et af disse produktionssteder, og Kina gør den ajourførte udgave af registret tilgængelig for Kommissionen, giver Kommissionen medlemsstaterne meddelelse om den ajourførte udgave af registret via internetbaserede informationssider.

Hvis denne myndighed ajourfører registret ved at tilføje et produktionssted, fordi myndigheden finder, at produktionsstedet opfylder kravene i kapitel I, del B, punkt 1, litra b), i bilag I, og Kina gør den ajourførte udgave af registret tilgængelig for Kommissionen sammen med de nødvendige forklarende oplysninger, giver Kommissionen medlemsstaterne meddelelse om den ajourførte udgave og, hvis det er relevant, de forklarende oplysninger, via internetbaserede informationssider.

Via internetbaserede informationssider gør Kommissionen registret og ajourføringerne heraf tilgængelige for offentligheden.

4.   Hvis den kinesiske plantesundhedsmyndighed under en inspektion af det registrerede produktionssted, jf. kapitel I, del B, punkt 1, litra b), nr. ii), iii) og iv), i bilag I, finder tegn på forekomst af Anoplophora chinensis (Forster), og Kina underretter Kommissionen om dette fund, giver Kommissionen straks medlemsstaterne meddelelse herom via internetbaserede informationssider.

Via internetbaserede informationssider gør Kommissionen også disse oplysninger tilgængelige for offentligheden.

5.   Hvis Kommissionen fra andre kilder end dem, der er omhandlet i stk. 3 og 4, har modtaget dokumentation for, at et produktionssted, der er opført i registret, ikke opfylder kravene i kapitel I, del B, punkt 1, litra b), i bilag I, eller at Anoplophora chinensis (Forster) er konstateret på planter, der importeres fra et sådant produktionssted, bør oplysningerne vedrørende dette produktionssted meddeles medlemsstaterne via internetbaserede informationssider.

Via internetbaserede informationssider gør Kommissionen også disse oplysninger tilgængelige for offentligheden.«

2.   Bilag I til beslutning 2008/840/EF ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2)  EUT L 300 af 11.11.2008, s. 36.


BILAG

Kapitel I i bilag I til beslutning 2008/840/EF affattes således:

»I.   Særlige importkrav

A —   Import fra tredjelande undtagen Kina

1)

Uden at bestemmelserne i bilag III, del A (9, 16 og 18), og bilag IV, del A, kapitel I (14, 15, 17, 18, 19.2, 20, 22.1, 22.2, 23.1, 23.2, 32.1, 32.3, 33, 34, 36.1, 39, 40, 43, 44 og 46), til direktiv 2000/29/EF tilsidesættes, ledsages planter med oprindelse i tredjelande, hvor Anoplophora chinensis (Forster) vides at forekomme, med undtagelse af Kina, af et i direktivets artikel 13, stk. 1, foreskrevet certifikat, hvor det i rubrikken »Supplerende erklæring« angives, at:

a)

planterne i hele deres levetid kun har været dyrket på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og som er beliggende i et skadegørerfrit område, der er fastlagt af den pågældende myndighed i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. Navnet på det skadegørerfrie område angives i rubrikken »Oprindelsessted«, eller

b)

planterne i mindst to år forud for eksporten er blevet dyrket på et produktionssted, der er konstateret frit for Anoplophora chinensis (Forster) i overensstemmelse med internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, og:

i)

som er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og

ii)

som årligt er blevet underkastet mindst to officielle kontroller for tegn på Anoplophora chinensis (Forster), der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren, og

iii)

hvor planterne er blevet dyrket på et sted:

der er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af Anoplophora chinensis (Forster), eller

hvor der er anvendt passende forebyggende behandlinger, og som er omgivet af en stødpudezone med en bredde på mindst 2 km, hvor der årligt på passende tidspunkter foretages officielle undersøgelser af forekomst af eller tegn på Anoplophora chinensis (Forster). Findes der tegn på Anoplophora chinensis (Forster), træffes der straks udryddelsesforanstaltninger for at genoprette stødpudezonens status som fri for skadegøreren, og

iv)

hvor sendinger af planterne umiddelbart forud for eksporten er blevet underkastet en officiel omhyggelig kontrol for forekomst af Anoplophora chinensis (Forster), særlig i planternes rødder og stængler. Denne kontrol bør omfatte prøveudtagning ved den destruktive metode. Antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %.

2)

Planter, der er importeret i overensstemmelse med punkt 1, underkastes en omhyggelig kontrol på indførselsstedet eller på bestemmelsesstedet, der er fastsat i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2004/103/EF (1). De anvendte kontrolmetoder skal sikre, at ethvert tegn på Anoplophora chinensis (Forster), særlig i planternes rødder og stængler, påvises. Denne kontrol bør omfatte prøveudtagning ved den destruktive metode. Antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %.

B —   Import fra Kina

1)

Uden at bestemmelserne i bilag III, del A (9, 16 og 18), og bilag IV, del A, kapitel I (14, 15, 17, 18, 19.2, 20, 22.1, 22.2, 23.1, 23.2, 32.1, 32.3, 33, 34, 36.1, 39, 40, 43, 44 og 46), til direktiv 2000/29/EF tilsidesættes, ledsages planter med oprindelse i Kina af et i direktivets artikel 13, stk. 1, foreskrevet certifikat, hvor det i rubrikken »Supplerende erklæring« angives, at:

a)

planterne i hele deres levetid kun har været dyrket på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og som er beliggende i et skadegørerfrit område, der er fastlagt af den pågældende myndighed i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. Navnet på det skadegørerfrie område angives i rubrikken »Oprindelsessted«, eller

b)

planterne i mindst to år forud for eksporten er blevet dyrket på et produktionssted, der er konstateret frit for Anoplophora chinensis (Forster) i overensstemmelse med internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger, og:

i)

som er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed, og

ii)

som årligt er blevet underkastet mindst to officielle kontroller for tegn på Anoplophora chinensis (Forster), der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren, og

iii)

hvor planterne er blevet dyrket på et sted:

der er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af Anoplophora chinensis (Forster), eller

hvor der er anvendt passende forebyggende behandlinger, og som er omgivet af en stødpudezone med en bredde på mindst 2 km, hvor der årligt på passende tidspunkter foretages officielle undersøgelser af forekomst af eller tegn på Anoplophora chinensis (Forster). Findes der tegn på Anoplophora chinensis (Forster), træffes der straks udryddelsesforanstaltninger for at genoprette stødpudezonens status som fri for skadegøreren, og

iv)

hvor sendinger af planterne umiddelbart forud for eksporten er blevet underkastet en officiel omhyggelig kontrol, herunder målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode af hvert parti, for forekomst af Anoplophora chinensis (Forster), særlig i planternes rødder og stængler.

Antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %.

c)

produktionsstedets registreringsnummer.

2)

Planter, der er importeret i overensstemmelse med punkt 1, underkastes en omhyggelig kontrol på indførselsstedet eller på bestemmelsesstedet, der er fastsat i overensstemmelse med direktiv 2004/103/EF. De anvendte kontrolmetoder, herunder målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode af hvert parti, skal sikre, at ethvert tegn på Anoplophora chinensis (Forster), særlig i planternes rødder og stængler, påvises. Antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %.

Prøveudtagning ved den destruktive metode, jf. stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med følgende skema:

Antal planter i partiet

Omfanget af prøveudtagningen ved den destruktive metode (antal planter, der skal gennemskæres)

1-4 500

10 % af det samlede parti

> 4 500

450


(1)  EUT L 313 af 12.10.2004, s. 16


Top