Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D0804(02)

    Rådets afgørelse af 14. juli 2023 om ændring af afgørelse 98/481/EF om godkendelse af Den Europæiske Centralbanks eksterne revisorer 2023/C 275/08

    ST/10502/2023/INIT

    EUT C 275 af 4.8.2023, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 04/08/2023

    4.8.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 275/19


    RÅDETS AFGØRELSE

    af 14. juli 2023

    om ændring af afgørelse 98/481/EF om godkendelse af Den Europæiske Centralbanks eksterne revisorer

    (2023/C 275/08)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27.1,

    under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2023/15 af 6. juni 2023 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Den Europæiske Centralbank (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB’s Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

    (2)

    I 2017 valgte ECB Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2018-2022 med mulighed for at forlænge mandatet til regnskabsårene 2023 og 2024 (2).

    (3)

    Mandatet for Baker Tilly GmbH, KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft udløb efter revisionen for regnskabsåret 2022. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2023.

    (4)

    ECB har til hensigt at forlænge mandatet for Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft, til regnskabsårene 2023 og 2024. Denne forlængelse er mulig i henhold til de kontraktlige aftaler mellem ECB og Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft.

    (5)

    ECB’s Styrelsesråd har henstillet, at Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft udnævnes til eksterne revisorer for ECB for regnskabsårene 2023 og 2024.

    (6)

    Henstillingen fra ECB’s Styrelsesråd bør følges, og Rådets afgørelse 98/481/EF (3) bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 1 i afgørelse 98/481/EF affattes således:

    »Artikel 1

    Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft udnævnes herved til eksterne revisorer for ECB for regnskabsårene 2023 og 2024.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til ECB.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2023.

    På Rådets vegne

    L. PLANAS PUCHADES

    Formand


    (1)  EUT C 208 af 15.6.2023, s. 1.

    (2)  Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2017/42 af 15. december 2017 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Den Europæiske Centralbank (EUT C 444 af 23.12.2017, s. 1).

    (3)  Rådets afgørelse 98/481/EF af 20. juli 1998 om godkendelse af Den Europæiske Centralbanks eksterne revisorer (EFT L 216 af 4.8.1998, s. 7).


    Top