(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder hvor det er relevant rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt rådgivning fra rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder og kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) fastlægger en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (»planen«). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2020 for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.

(6)

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har angivet, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i ICES-underafsnit 20-24 fortsat ligger under det grænsereferencepunkt for gydebiomassen, under hvilket der kan være reduceret reproduktionsevne (Blim). ICES har derfor i sin årlige bestandsrådgivning af 29. maj 2019 forelagt videnskabelig rådgivning om nulfangst. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 bør der derfor træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Desuden kræver denne bestemmelse, at der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik i almindelighed og i planen i særdeleshed i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der vedtages, samtidig med at målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele fastholdes, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor og i henhold til artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne for sild i den vestlige del af Østersøen fastsættes under intervallerne for fiskeridødelighed for at tage hensyn til nedgangen i biomassen.

(7)

For så vidt angår bestanden af torsk i den østlige del af Østersøen kunne ICES for første gang i flere år fremlægge en analytisk vurdering. ICES anslog, at biomassen ligger under Blim og på mellemlang sigt fortsat vil ligge under Blim, selv uden at der fiskes overhovedet. ICES har derfor forelagt videnskabelig rådgivning med anbefaling om nulfangst i 2020. ICES var dog ikke i stand til at fastsætte værdierne for intervallerne for fiskeridødelighed. På grundlag af bestandsvurderingen og for at kunne reagere hurtigst muligt vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2019/1248 (3) om hasteforanstaltninger, der tager sigte på at mindske en alvorlig trussel mod bevarelsen af bestanden af torsk (Gadus morhua) i den østlige del af Østersøen. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 skal fiskerimulighederne for 2020 fastsættes på en måde, der sikrer en hurtig genoprettelse af bestanden til et niveau, som ligger over det niveau, der kan give MSY.

(8)

Hvis fiskerimulighederne for torsk i den østlige del af Østersøen bliver fastsat på det niveau, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster i blandet fiskeri, hvor der forekommer bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen, føre til den såkaldte »choke species-effekt«. For at finde den rette balance mellem på den ene side at muliggøre at fiskeriet kan fortsætte i betragtning af de ellers potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser og på den anden side behovet for at opnå en god biologisk tilstand for bestanden, idet der tages hensyn til de vanskeligheder, der er forbundet med at fiske efter alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid, er det hensigtsmæssigt at fastlægge en specifik TAC for bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen. Det bør dog i fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (4), være tilladt at fiske efter torsk. Denne TAC bør fastsættes på et niveau, der ikke øger fiskeridødeligheden, og som giver incitament til at forbedre selektiviteten og undgåelsen af uønskede fangster.

(9)

I november 2019 forventes ICES at forelægge rådgivning om niveauet for uundgåelige bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen i fiskeri, der ikke er målrettet torsk i den østlige del af Østersøen. Hvis det niveau, der anbefales af ICES, afviger fra det niveau, der er fastsat i denne forordning, bør TAC'en for torsk i den østlige del af Østersøen ændres for at sikre, at den fastsættes i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES og kun omfatter uundgåelige bifangster fra den pågældende bestand i andre fiskerier.

(10)

Desuden fastsættes det i artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139, at der skal træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af bestanden til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Videnskabelig rådgivning indikerer, at navnlig lukninger af gydeområderne kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås via TAC alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning. I betragtning af status for bestanden af torsk i den østlige del af Østersøen er det hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet og tidsrammen for den eksisterende sommerlukning af gydeområderne for torsk i den østlige del af Østersøen. Den videnskabelige rådgivning indikerer desuden, at den relative betydning af rekreativt fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen afhænger af TAC-niveauet. I betragtning af den meget betydelige reduktion af TAC'en anses de mængder, der fanges i rekreativt fiskeri, for betydelige. Det er derfor hensigtsmæssigt at forbyde rekreativt fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 25 og 26, hvor forekomsten af torsk i den østlige del af Østersøen er størst.

(11)

Den videnskabelige rådgivning indikerer med hensyn til torskebestanden i den vestlige del af Østersøen, at rekreativt fiskeri bidrager væsentligt til bestandens samlede fiskeridødelighed. I betragtning af den aktuelle status for denne bestand og reduktionen af TAC'en er det hensigtsmæssigt at reducere den daglige tilladte fangst pr. fisker. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med kommercielt fiskeri. Den videnskabelige rådgivning indikerer desuden, at bestandene af torsk i den vestlige og den østlige del af Østersøen er blandet i ICES-underafsnit 24. For at beskytte bestanden af torsk i den østlige del af Østersøen og sikre lige vilkår med forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen er det hensigtsmæssigt at begrænse anvendelsen af TAC'en i ICES-underafsnit 24 til bifangster af torsk, bortset fra fiskeri, der udøves udelukkende med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241. Endvidere bør der være en undtagelse for små kystfiskere, der fisker med passive redskaber i områder op til seks sømil målt fra basislinjerne, hvor vanddybden er mindre end 20 meter, da torsk i den vestlige del af Østersøen er fremherskende i disse lavvandede kystområder. Derfor og for at sikre lige vilkår med ICES-underafsnit 25 og 26 bør rekreativt fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 24 forbydes uden for seks sømil målt fra basislinjerne. I betragtning af bestandens skrøbelige tilstand og det forhold, at videnskabelig rådgivning indikerer, at navnlig lukninger af gydeområderne kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås via TAC alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning, er det hensigtsmæssigt at genindføre en vinterlukning af gydeområderne for kommercielt fiskeri.

(12)

For at sikre fuld udnyttelse af kystfiskerimulighederne er det hensigtsmæssigt at indføre en begrænset fleksibilitet mellem områderne for laks fra ICES-underafsnit 22-31 til ICES-underafsnit 32 for den medlemsstat, der har anmodet om denne fleksibilitet.

(13)

Ifølge rådgivningen fra ICES er 32 % af fangsterne i laksefiskeriet fejlrapporterede, særligt som havørredfangster. Da hovedparten af havørred i Østersøen udnyttes i kystområder, er det hensigtsmæssigt at forbyde fiskeri efter havørred uden for fire sømil og begrænse bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks for at bidrage til at forhindre fejlrapportering af laksefangster som havørredfangster.

(14)

Eftersom gydebiomassen for brisling ligger over MSY Btrigger (gydebiomasse), bør TAC'en fastsættes i overensstemmelse med det øvre FMSY-interval for at begrænse udsving i fiskerimulighederne fra år til år i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, litra c), i forordning (EU) 2016/1139.

(15)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (5), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(16)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (6) er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forårsage forværrelse af bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(17)

Endvidere har medlemsstaterne, eftersom biomassen for bestanden af torsk i den østlige del af Østersøen ligger under Blim, og det kun er bifangst og videnskabeligt fiskeri, der er tilladt i 2020, undladt at anvende artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for denne bestand i 2020, således at fangsterne i 2020 ikke overstiger den fastsatte TAC.

(18)

På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en foreløbig TAC for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 for perioden fra den 1. november 2019 til den 31. oktober 2020.

(19)

Den 1. oktober 2019 forelagde ICES revideret rådgivning for almindelig tunge (Solea solea) i ICES-afsnit 7f og 7g (Bristolkanalen, Det Keltiske Hav). På grundlag af denne rådgivning kunne TAC'en for denne bestand forhøjes. Forhøjelsen bør begrænses til 20 % for at tage hensyn til fiskerikapaciteten for den pågældende bestand indtil udgangen af 2019.

(20)

I tabellen over fiskerimuligheder for isfiskarter i SPRFMO-konventionsområdet i henhold til Rådets forordning (EU) 2019/124 (7) bør indberetningskoden korrigeres.

(21)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2020. Denne forordning bør dog finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 fra den 1. november 2019 til den 31. oktober 2020. TAC'en for almindelig tunge i ICES-afsnit 7f og 7g og TAC'en for isfiskarter i SPRFMO-konventionsområdet i henhold til forordning (EU) 2019/124 finder anvendelse fra den 1. januar 2019. Forhøjelsen af TAC'en for almindelig tunge og ændringen af indberetningskoden for isfiskarter bør derfor finde anvendelse med virkning fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet fiskerimulighederne overstiger dem, der oprindelig er fastsat i henhold til forordning (EU) 2019/124. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —