31992L0112

RAADETS DIREKTIV 92/112/EOEF af 15. december 1992 om fastsaettelse af naermere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik paa at bringe den til ophoer

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadets direktiv 89/428/EOEF af 21. juni 1989 om fastsaettelse af naermere regler for indbyrdes tilnaermelse af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik paa at bringe den til ophoer (4) blev ophaevet af Domstolen ved dom af 11. juni 1991 (5) som foelge af anvendelse af et forkert retsgrundlag;

det retlige tomrum, som er opstaaet med ophaevelsen af naevnte direktiv, kan have negativ indflydelse paa saavel miljoeet som konkurrenceforholdene i titandioxidsektoren; den materielle situationen, som det annullerede direktiv havde skabt, boer genoprettes;

hvis medlemsstaterne har truffet de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme naevnte direktiv, behoever de ikke at vedtage nye foranstaltninger i medfoer af dette direktiv, dersom de foranstaltninger, der allerede er truffet, er i overensstemmelse med dette;

formaalet med dette direktiv er en indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes bestemmelser om produktionsforholdene for titandioxid, saaledes at konkurrencen mellem sektorens forskellige producenter ikke laengere forvrides, og der sikres miljoebeskyttelse paa et hoejt niveau;

for industrianlaeg, der eksisterede den 20. februar 1978, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med Raadets direktiv 78/176/EOEF af 20. februar 1978 om affald fra titandioxidindustrien (6), saerlig artikel 9, udarbejde programmer for gradvis nedbringelse af forureningen fra affald fra disse anlaeg med henblik paa at bringe den til ophoer;

i disse programmer fastsaettes de generelle maal for nedbringelse af forureningen fra flydende, fast og luftformigt affald, som skulle naas pr. 1. juli 1987; programmerne skal fremsendes til Kommissionen, saaledes at denne kan forelaegge Raadet egnede forslag om harmonisering af disse programmer for saa vidt angaar nedbringelse af forureningen med henblik paa at bringe den til ophoer og forbedre konkurencevilkaarene for titandioxidindustrien;

for at beskytte vandmiljoeet boer dumpning af affald og udledning af visse typer affald, saerlig fast og staerkt syreholdigt affald, forbydes og udledningen af andre typer affald, saerlig svagt syreholdigt og neutraliseret affald, gradvis nedbringes;

de gamle industrianlaeg boer anvende hensigtsmaessig teknik til behandling af affald, saaledes at maalene naas inden for de fastsatte frister;

installation af saadan teknik til behandling af svagt syreholdigt og neutraliseret affald fra visse anlaeg kan medfoere tekniske og oekonomiske vanskeligheder; medlemsstaterne boer derfor kunne udsaette gennemfoerelsen af disse bestemmelser paa betingelse af, at der udarbejdes og forelaegges Kommissionen et program for effektiv nedbringelse af forureningen; hvis medlemsstaterne har saerlige vanskeligheder, skal Kommissionen kunne forlaenge de relevante tidsfrister;

med hensyn til udledning af visse typer affald boer medlemsstaterne kunne anvende kvalitetsmaalsaetninger, der er fastsat paa en saadan maade, at resultaterne i alle henseender svarer til dem, der opnaas ved hjaelp af graensevaerdier; denne overensstemmelse skal paavises i et program, der skal forelaegges Kommissionen;

uden tilsidesaettelse af de forpligtelser, der paahviler medlemsstaterne i henhold til Raadets direktiv 80/779/EOEF af 15. juli 1980 om graensevaerdier og vejledende vaerdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svaevestoev (1), og Raadets direktiv 84/360/EOEF af 28. juni 1984 om bekaempelse af luftforurening fra industrianlaeg (2), boer luftkvaliteten beskyttes ved fastsaettelse af passende emissionsnormer for luftformige udledninger fra titandioxidindustrien;

for at kontrollere den effektive gennemfoerelse af foranstaltningerne boer medlemsstaterne foere tilsyn med hver enkelt virksomheds faktiske produktion;

alt affald fra titandioxidindustrien boer, hvor det er teknisk og oekonomisk muligt, undgaas eller genanvendes, og genanvendelse eller bortskaffelse af saadant affald boer ske uden risiko for menneskers sundhed eller for miljoeet;

bestemmelserne i dette direktiv griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at opretholde eller vedtage strengere bestemmelser til beskyttelse af miljoeet paa det omraade, der er omfattet af direktivet -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i direktiv 78/176/EOEF fastsaettes i naervaerende direktiv de naermere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra eksisterende industrianlaeg med henblik paa at bringe den til ophoer og for at forbedre konkurrencevilkaarene for titandioxidindustrien.

Artikel 2

1. I dette direktiv forstaas

a) for saa vidt angaar sulfatprocessen:

- ved »fast affald«:

- uoploeselige malmrester, som ikke reagerer med svovlsyre under fremstillingsprocessen

- jernvitriol, dvs. krystalliseret ferrosulfat (FeSO47H2O)

- ved »staerkt syreholdigt affald«:

- moderlud, der opstaar i filtreringsfasen efter hydrolyse af titanylsulfatoploesningen. Hvis saadan moderlud bringes i forbindelse med svagt syreholdigt affald, som samlet indeholder over 0,5 % fri svovlsyre samt forskellige tungmetaller (3), skal lud og affald tilsammen betragtes som staerkt syreholdigt affald

- ved »restprodukter fra affaldsbehandling«:

- filtrersalte, slam og flydende affald, der opstaar ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af staerkt syreholdigt affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-vaerdi paa over 5,5

- ved »svagt syreholdigt affald«:

- vaskevand, koelevand og kondensater samt andet slam og flydende affald, der ikke er omfattet af ovennaevnte definitioner, og som indeholder hoejst 0,5 % fri svovlsyre

- ved »neutraliseret affald«:

- vaesker, som har en pH-vaerdi paa over 5,5, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som fremstilles direkte ved filtrering eller dekantering af staerkt eller svagt syreholdigt affald efter behandling med henblik paa at reducere syreindholdet og indholdet af tungmetaller

- ved »stoev«:

- stoev af en hvilken som helst art, der hidroerer fra produktionsanlaeg, herunder navnlig malm- og pigmentstoev

- ved »SOx«:

- luftformigt svovldioxid og svovltrioxid, der hidroerer fra de forskellige trin i fremstillingsprocessen og de interne affaldsbehandlingsprocesser, herunder ogsaa syreblaerer

b) for saa vidt angaar chloridprocessen:

- ved »fast affald«:

- uoploeselige malmrester, som ikke reagerer med chlor under fremstillingsprocessen

- metalchlorid og metalhydroxid (filterstof), der opstaar i fast form ved fremstillingen af titantetrachlorid

- koksrester, som opstaar ved fremstillingen af titantetrachlorid

- ved »staerkt syreholdigt affald«:

- affald, der indeholder over 0,5 % fri saltsyre samt forskellige tungmetaller (1)

- ved »restprodukter fra affaldsbehandling«:

- filtrersalte, slam og flydende affald, der opstaar ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af staerkt syreholdigt affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-vaerdi paa over 5,5

- ved »svagt syreholdigt affald«:

- vaskevand, koelevand og kondensater samt andet slam og flydende affald, der ikke er omfattet af ovennaevnte definitioner, og som indeholder hoejst 0,5 % fri saltsyre

- ved »neutraliseret affald«:

- vaesker, som har en pH-vaerdi paa over 5,5, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som fremstilles direkte ved filtrering eller dekantering af staerkt eller svagt syreholdigt affald efter behandling med henblik paa at reducere surheden og indholdet af tungmetaller

- ved »stoev«:

- stoev af en hvilken som helst art, der hidroerer fra produktionsanlaeg, herunder navnlig malm-, pigment- og koksstoev

- ved »chlor«:

- gasformigt chlor, der hidroerer fra de korskellige trin i fremstillingsprocessen

c) for saa vidt angaar sulfatprocessen eller chloridprocessen:

- ved »dumpning«:

- enhver forsaetlig udledning i indre overfladevande, indre kystfarvande, territorialfarvande eller i aabent hav af stoffer og materialer fra skibe og luftfartoejer (2).

2. De udtryk, der er defineret i direktiv 78/176/EOEF, har samme betydning i naervaerende direktiv.

Artikel 3

Dumpning af alt fast affald, alt staerkt syreholdigt affald, alle restprodukter fra affaldsbehandling, alt svagt syreholdigt affald eller neutraliseret affald som defineret i artikel 2, er forbudt fra den 15. juni 1993.

Artikel 4

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at udledning af affald i indre overfladevande, indre kystfarvande, territorialfarvande og i aabent hav forbydes:

a) for saa vidt angaar fast affald, staerkt syreholdigt affald og restprodukter fra affaldsbehandling fra eksisterende industrianlaeg, som anvender sulfatprocessen:

- fra den 15. juni 1993 i alle ovennaevnte vandomraader

b) for saa vidt angaar fast affald og staerkt syreholdigt affald fra eksisterende industrianlaeg, som anvender chloridprocessen:

- fra den 15. juni 1993 i alle ovennaevnte vandomraader.

Artikel 5

Hvis en medlemsstat har alvorlige tekniske og oekonomiske vanskeligheder ved at overholde den i artikel 4 fastsatte dato, kan Kommissionen give udsaettelse, under forudsaetning af, at den inden den 15. juni 1993 faar forelagt et program for effektiv nedbringelse af udledningen af dette affald. Et saadant program skal foere til et endeligt forbud senest den 30. juni 1993.

Senest tre maaneder efter vedtagelsen af dette direktiv underrettes Kommissionen om saadanne tilfaelde, som den skal hoeres om. Kommissionen underretter der oevrige medlemsstater herom.

Artikel 6

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at udledningen af affald nedbringes i overensstemmelse med foelgende bestemmelser:

a) affald fra eksisterende industrianlaeg, som anvender sulfatprocessen:

- svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald nedbringes pr. 31. december 1993 i alle vandomraader til en vaerdi paa hoejst 800 kg samlet maengde sulfat pr. ton produceret titandioxid (dvs. svarende til de SO4-ioner, der findes i fri svovlsyre og i metalsulfater)

b) affald fra eksisterende industrianlaeg, som anvender chloridprocessen:

- svagt syreholdigt affald, restprodukter fra affaldsbehandling og neutraliseret affald nedbringes pr. 15. juni 1993 i alle vandomraader til foelgende vaerdier for samlet maengde chlorid pr. ton produceret titandioxid (dvs. svarende til de C1-ioner, der findes i fri saltsyre og i metalchlorider):

- 130 kg, naar der anvendes naturligt rutil

- 228 kg, naar der anvendes syntetisk rutil

- 450 kg, naar der anvendes slagge.

Saafremt virksomheden anvender mere end én type malm, gaelder vaerdierne i forhold til maengden af de anvendte malmtyper.

Artikel 7

Undtagen for saa vidt angaar indre overfladevande kan medlemsstaterne forlaenge den i artikel 6, litra a), anfoerte frist til senest den 31. december 1994, hvis stoerre tekniske og oekonomiske vanskeligheder kraever det, og paa den betingelse, at der senest den 15. juni 1993 forelaegges Kommissionen et program for effektiv nedbringelse af udledningen af dette affald. Et saadant program skal goere det muligt at naa foelgende graensevaerdi pr. ton produceret titandioxid paa den angivne dato:

- svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald: 1 200 kg den 15. juni 1993

- svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald: 800 kg den 31. december 1994.

Senest tre maaneder efter vedtagelsen af dette direktiv underrettes Kommissionen om saadanne tilfaelde, som den skal hoeres om. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom.

Artikel 8

1. For saa vidt angaar kravene i artikel 6 kan medlemsstaterne vaelge at anvende kvalitetsmaal med dertil passende graensevaerdier paa en saadan maade, at de har samme virkninger med hensyn til miljoebeskyttelse og modvirkning af konkurrenceforvridning som de i dette direktiv fastsatte graensevaerdier.

2. Hvis en medlemsstat vaelger at anvende kvalitetsmaal, forelaegger den Kommissionen et program (1), der viser, at foranstaltningernes virkninger med hensyn til miljoebeskyttelse og modvirkning af konkurrenceforvridning svarer til virkningen af graensevaerdierne paa de tidspunkter, hvor disse graensevaerdier anvendes i overensstemmelse med artikel 6.

Dette program forelaegges Kommissionen mindst seks maaneder foer medlemsstaten agter at anvende kvalitetsmaalene.

Kommissionen vurderer programmet efter fremgangsmaaderne i artikel 10 i direktiv 78/176/EOEF.

Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom.

Artikel 9

1 Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at udledningerne i luften nedbringes i overensstemmelse med foelgende bestemmelser:

a) for saa vidt angaar eksisterende industrianlaeg, som anvender sulfatprocessen:

i) nedbringes udledningerne for saa vidt angaar stoev pr. 31. december 1993 til en vaerdi paa hoejst 50 mg/Nm3 (2) fra stoerre kilder og hoejst 150 mg/Nm3 (2) fra andre kilder (3);

ii) nedbringes udledningerne for saa vidt angaar SOx, der hidroerer fra forbraendings- og kalcineringstrinnet ved fremstilling af titandioxid, pr. 1. januar 1995 til en vaerdi paa hoejst 10 kg SO2-aekvivalenter pr. ton produceret titandioxid

iii) skal medlemsstaterne kraeve, at der installeres midler til at forhindre emissionen af syreblaerer

iv) maa anlaeg til koncentration af affaldssyrer ikke udlede mere end 500 mg/Nm3 SOx beregnet som SO2-aekvivalenter (1)

v) skal anlaeg til braending af salte, der er frembragt ved affaldsbehandling, raade over den bedste, tilgaengelige teknologi, der ikke medfoerer urimelige omkostninger, med henblik paa at nedbringe SOx-emissionerne

b) for saa vidt angaar eksisterende industrianlaeg, som anvender chloridprocessen:

i) nedbringes udledningerne for saa vidt angaar stoev pr. 15. juni 1993 til en vaerdi paa hoejst 50 mg/Nm3 (2) fra stoerre kilder og paa hoejst 150 mg/Nm3 (2) fra andre kilder (3)

ii) nedbringes udledningerne for saa vidt angaar chlor pr. 15. juni 1993 til en daglig gennemsnitskoncentration paa hoejst 5 mg/Nm3 (4) og maa ikke overstige 40 mg/Nm3 paa noget tidspunkt.

2. Bestemmelserne i dette direktiv beroerer ikke direktiv 80/779/EOEF.

3. Kontrolproceduren for referencemaalinger for udledning af SOx i atmosfaeren er beskrevet i bilaget.

Artikel 10

Medlemsstaterne kontrollerer de i artikel 6, 8 og 9 anfoerte vaerdier og den deri foreskrevne nedbringelse i forhold til hvert anlaegs faktiske produktion.

Artikel 11

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at alt affald fra titandioxidindustrien og navnlig affald, som er omfattet af forbud mod udledning eller dumpning i vand eller udledning i luften

- begraenses mest muligt eller genanvendes, hvis dette er teknisk og oekonomisk muligt

- genanvendes eller bortskaffes, hvis dette kan ske uden risiko for menneskers sundhed eller fare for miljoeet.

Det samme gaelder affald, som opstaar ved genanvendelse eller behandling af ovennaevnte affald.

Artikel 12

1. De medlemsstater, som endnu ikke har truffet de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme dette direktiv, saetter dem i kraft senest den 15. juni 1993. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de nationale bestemmelser, de har vedtaget for at efterkomme dette direktiv.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. december 1992.

Paa Raadets vegne

M. HOWARD

Formand

(1) EFT nr. C 317 af 7. 12. 1991, s. 5.

(2) EFT nr. C 94 af 13. 4. 1992, s. 158 og

EFT nr. C 305 af 23. 11. 1992.

(3) EFT nr. C 98 af 21. 4. 1992, s. 9.

(4) EFT nr. L 201 af 14. 7. 1989, s. 56.

(5)Dom af 11. juni 1991, sag C 300/89, Kommissionen mod Raadet (endnu ikke offentliggjort).

(6) EFT nr. L 54 af 25. 2. 1978, s. 19. Direktivet er senest aendret ved direktiv 83/29/EOEF (EFT nr. L 32 af 3. 2. 1983, s. 28.

(1) EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 30. Direktivet er senest aendret ved direktiv 89/427/EOEF (EFT nr. L 201 af 14. 7. 1989, s. 53).

(2) EFT nr. L 188 af 16. 7. 1984, s. 20.

(3) Staerkt syreholdigt affald, der er blevet fortyndet, indtil det indeholder hoejst 0,5 % fri svovlsyre, er ligeledes omfattet af denne definition.

(1)Staerkt syreholdigt affald, der er blevet fortyndet, indtil det indeholder hoejst 0,5 % fri svovlsyre, er ligeledes omfattet af denne definition.

(2) Ved »skibe of luftfartoejer« forstaas soegaaende fartoejer og luftbaarne fartoejer af hvilken som helst art, herunder ogsaa luftpudefartoejer, selvdrevne og ikke selvdrevne fartoejer samt fastgjorte eller flydende platforme.

(1) Disse oplysninger gives i henhold til artikel 14 i direktiv 78/17/EOEF eller separat, hvis omstaendighederne kraever det.

(2)Kubikmeter ved en temperatur paa 273 K og et tryk paa 101,3 KPa.

(3)Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de mindre kilder, der ikke er omfattet af deres maalinger.

(1) Med hensyn til nye koncentrationsprocesser kan Kommissionen godkende en anden vaerdi, hvis medlemsstaterne kan paavise, at de ikke raader over teknikker, der goer det muligt at naa denne standard.

(2)Kubikmeter ved en temperatur paa 273 K og et tryk paa 101,3 KPa.

(3)Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de mindre kilder, der ikke er omfattet af deres maalinger.

(4)Det anslaas, at disse vaerdier svarer til et maksimum paa 6 g/ton produceret titandioxid.

BILAG

Kontrolprocedure for referencemaalinger for udledning af luftformigt SOx

Maengderne af SO2 og SO3 samt syreblaerer i SO2-aekvivalenter, som udledes fra bestemte anlaeg, beregnes paa grundlag af det luftvolumen, der udledes under de specifikke operationer, og det gennemsnitlige maalte indhold af SO2 og SO3 i denne periode. Bestemmelsen af luftstroemmen og indholdet af SO2 og SO3 skal foretages under samme temperatur- og fugtighedsforhold.