(1)

Unionen bygger på solidaritet såvel mellem borgerne som mellem medlemsstaterne. Denne universelle og fælles værdi er retningsgivende for Unionens tiltag og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at imødegå ved at udvise deres solidaritet i praksis. I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) understreges det, at solidaritet er et af Unionens vigtigste principper. Dette princip er også omhandlet i artikel 21, stk. 1, i TEU, som en af hjørnestenene i Unionens optræden udadtil.

(2)

I betragtning af den betydelige stigning i globale humanitære behov og med henblik på at fremme solidariteten og den humanitære bistands synlighed blandt unionsborgerne er der et behov for at udvikle solidaritet mellem medlemsstaterne og med tredjelande, der er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer.

(3)

Frivillige tiltag i forbindelse med humanitær bistand bør bidrage til en behovsbaseret humanitær indsats og være styret af den europæiske konsensus om humanitær bistand som fastsat i den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med titlen »Den europæiske konsensus om humanitær bistand« (4). Den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning bør fremmes.

(4)

Hvor det er relevant, bør der tages hensyn til De Forenede Nationers (FN's) Kontor for Koordination af Humanitære Anliggenders centrale og overordnede koordinerende rolle med hensyn til at fremme en sammenhængende international indsats i humanitære kriser.

(5)

Frivillige tiltag i forbindelse med humanitær bistand bør bidrage til en tilstrækkelig humanitær indsats, der styrker kønsperspektivet i Unionens humanitære bistandspolitik og fremmer en tilstrækkelig humanitær indsats over for de særlige behov hos kvinder og mænd i alle aldre. Frivillige tiltag i forbindelse med humanitær bistand bør tage hensyn til behovene og kapaciteterne hos personer i de mest sårbare situationer, herunder kvinder og børn, og personer, der er mest udsatte.

(6)

Frivillige tiltag i forbindelse med humanitær bistand bør stræbe efter at bidrage til øget effektivitet og virkning af Unionens humanitære bistand i overensstemmelse med principperne om god humanitær donoradfærd.

(7)

I talen om Unionens tilstand den 14. september 2016 blev det understreget, at der er behov for at investere i unge, og samtidig blev oprettelsen af et europæisk solidaritetskorps bebudet med henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele Unionen kan yde et meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres færdigheder, således at de ikke alene får erhvervserfaring, men også værdifuld menneskelig erfaring.

(8)

Kommissionen understregede i sin meddelelse af 7. december 2016 med titlen »Et europæisk solidaritetskorps« behovet for at styrke grundlaget for solidaritetsarbejde i hele Europa, at give unge flere og bedre muligheder for solidaritetsaktiviteter, som dækker en lang række områder, og at støtte nationale, regionale og lokale aktører i deres bestræbelser på at håndtere forskellige udfordringer og kriser. Denne meddelelse markerede startskuddet til første fase af Det Europæiske Solidaritetskorps, hvorved der blev mobiliseret ressourcer under forskellige EU-programmer med henblik på at tilbyde unge i hele Unionen muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller job.

(9)

I denne forordning forstås ved solidaritet en følelse af individuelt og fælles ansvar for det fælles bedste, hvilket kommer til udtryk i konkrete tiltag.

(10)

At bidrage til bistand til mennesker og samfund uden for Unionen, der har behov for humanitær bistand, baseret på de grundlæggende principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, er et vigtigt udtryk for solidaritet.

(11)

Der er behov for yderligere at udvikle solidaritet med ofre for kriser og katastrofer i tredjelande og at øge både kendskabet til og synligheden af humanitær bistand og frivilligt arbejde generelt som en livslang aktivitet blandt unionsborgerne.

(12)

Unionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling, både internt og via tiltag udadtil.

(13)

I sine konklusioner af 19. maj 2017 om operationalisering af sammenhængen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand anerkendte Rådet behovet for at styrke modstandsdygtigheden ved at skabe større sammenhæng mellem humanitær bistand og udviklingssamarbejde og for yderligere at styrke de operationelle forbindelser mellem supplerende tilgange til humanitær bistand, udviklingssamarbejde og konfliktforebyggelse.

(14)

Unge bør gives lettilgængelige og inkluderende muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, hvorigennem de vil kunne udtrykke deres engagement til fordel for samfund, samtidig med at de erhverver nyttig viden og nyttige erfaringer, færdigheder og kompetencer til gavn for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Disse solidaritetsaktiviteter bør også støtte mobilitet blandt unge frivillige, interkulturel bevidsthed og interkulturel dialog.

(15)

De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes unge, bør give mulighed for konkrete og gavnlig bidrag fra unge. Solidaritetsaktiviteterne bør tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov og bidrage til at styrke samfund og aktivt medborgerskab. Solidaritetsaktiviteterne bør give unge mulighed for at opnå værdifuld viden og værdifulde færdigheder og kompetencer. Solidaritetsaktiviteterne bør være økonomisk tilgængelige for unge og foregå under sikre og sunde forhold.

(16)

Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps (»programmet«) skaber et enkelt kontaktpunkt for solidaritetsaktiviteter i hele Unionen og uden for denne. Med henblik på at maksimere EU-finansieringens effektivitet og programmets virkning bør Kommissionen tilstræbe at skabe synergier på tværs af alle relevante programmer på en sammenhængende måde, men uden at disse synergier fører til, at midler anvendes til at forfølge andre mål end dem, der er fastsat i denne forordning. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet med andre relevante EU-politikker, f.eks. EU-ungdomsstrategien 2019-2027 (5), og andre relevante EU-programmer, navnlig Erasmus+-programmet, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 (6). Programmet tager afsæt i styrkerne og synergierne fra tidligere og eksisterende programmer, navnlig den europæiske volontørtjeneste, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (7), og initiativet EU-bistandsfrivillige, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 (8). Der bør ligeledes sikres komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for programaktiviteterne såsom Eurodesknetværket. Der bør endvidere sikres komplementaritet mellem eksisterende relaterede ordninger, navnlig nationale solidaritetsordninger såsom frivilligt arbejde, samfundsnyttigt arbejde og mobilitetsordninger for unge, og programmet for gensidigt at styrke og berige sådanne ordningers virkninger og kvaliteter og, hvor det er relevant, bygge videre på god praksis. Programmet bør ikke erstatte lignende nationale ordninger. Der bør sikres lige adgang for alle unge til nationale solidaritetsaktiviteter.

(17)

Med henblik på at tilpasse dets varighed til varigheden af den flerårige finansielle ramme for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 (»den flerårige finansielle ramme 2021-2027«), der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (9), bør programmet oprettes for en periode på syv år.

(18)

Med hensyn til fortolkningen af relaterede EU-retsakter er det hensigtsmæssigt, at både frivilligt arbejde på tværs af grænserne og frivilligt arbejde, som fortsat støttes i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, betragtes som sidestillede med frivilligt arbejde, der foregår under den europæiske volontørtjeneste.

(19)

Programmet er udformet for at give unge nye muligheder for at udføre frivillige aktiviteter i solidaritetsrelaterede sektorer samt at udforme og udvikle solidaritetsprojekter på eget initiativ. Disse muligheder bidrager til at fremme unges personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling. Programmet bør også støtte netværksaktiviteter for deltagere og deltagende organisationer samt foranstaltninger til at sikre kvaliteten af de støttede aktiviteter og til at fremme valideringen af deltagernes læringsresultater. På den måde tilstræber programmet også at bidrage til europæisk samarbejde, der er relevant for unge, og til at øge bevidstheden om dets positive virkninger. Det er hensigtsmæssigt at de solidaritetsaktiviteter, der tilbydes, følger en klar og detaljeret procedure for deltagerne og de deltagende organisationer, der fastlægger trinnene i alle faser af solidaritetsaktiviteterne.

(20)

Solidaritetsaktiviteterne bør have en potentiel europæisk merværdi og bør være til gavn for samfund og fremme deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling. Solidaritetsaktiviteterne bør udvikles inden for forskellige områder såsom uddannelse, ungdomsarbejde, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, entreprenørskab og navnlig socialt entreprenørskab, medborgerskab og demokratisk deltagelse, interkulturel bevidsthed og interkulturel dialog, social inklusion, inklusion af personer med handicap, miljø- og naturbeskyttelse, klimaindsats, katastrofeforebyggelse, -beredskab og -genopretning, landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og nonfoodprodukter, sundhed og trivsel, kultur og herunder kulturarv, kreativitet, idræt og sport, social bistand og velfærd, modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere under hensyn til de udfordringer, som personer med migrantbaggrund står over for, territorialt samarbejde og samhørighed, samt samarbejde på tværs af grænserne. Solidaritetsaktiviteterne bør indeholde en solid lærings- og uddannelsesdimension gennem relevante aktiviteter, der tilbydes deltagerne før, under og efter solidaritetsaktiviteten.

(21)

Frivilligt arbejde, både i og uden for Unionen, giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst og fremmer unges personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling samt deres aktive medborgerskab, samfundsdeltagelse og beskæftigelsesegnethed. Frivilligt arbejde bør ikke have negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse og bør ikke opfattes som en erstatning for den. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om politikker for frivilligt arbejde på ungdomsområdet ved hjælp af den åbne koordinationsmetode.

(22)

Unges initiativlyst udgør et vigtigt aktiv for samfundet og arbejdsmarkedet. Programmet bidrager til at fremme denne initiativlyst ved at give unge mulighed for at udforme og gennemføre deres egne solidaritetsprojekter med sigte på at tage hånd om bestemte udfordringer til gavn for deres lokalsamfund. Solidaritetsprojekter er en mulighed for at afprøve idéer vedrørende og innovative løsninger på fælles udfordringer ved hjælp af en bottom-up-tilgang, og de støtter unge i selv at være drivkraft bag solidaritetstiltag. Solidaritetsprojekter tjener også som springbræt for videre engagement i solidaritetsaktiviteter og er det første skridt i retning af at tilskynde deltagere til at udøve selvstændig virksomhed og fortsætte med at være aktive medborgere i egenskab af frivillige, praktikanter eller medarbejdere i foreninger, NGO'er eller andre organer, der er aktive inden for de solidaritetsrelaterede, almennyttige og ungdomsrelaterede sektorer.

(23)

Deltagere i frivilligt arbejde (»frivillige«) kan bidrage til at styrke Unionens evne til at yde behovs- og principbaseret humanitær bistand og kan være med til at øge effektiviteten i den humanitære sektor, forudsat at de udvælges, uddannes og forberedes til udsendelse på passende vis, og det dermed sikres, at de har de fornødne færdigheder og kompetencer til at hjælpe mennesker i nød på den mest effektive måde, og forudsat at de kan regne med tilstrækkelig støtte og vejledning på stedet. Derfor spiller højtuddannede, velkvalificerede og erfarne trænere, mentorer og eksperter en vigtig rolle ved at bidrage til effektiviteten af den humanitære indsats på stedet og støtte de frivillige som led i det frivillige arbejde. Sådanne trænere, mentorer og eksperter kan deltage i frivilligt arbejde for at vejlede og ledsage de frivillige samt bidrage til udviklings- og kapacitetsopbygningskomponenterne i det frivillige arbejde og således styrke lokale netværk og samfund. Der bør lægges særlig vægt på værtsorganisationers kapacitet i tredjelande og på behovet for at integrere det frivillige arbejde i den lokale kontekst og for at lette frivilliges interaktion med lokale humanitære aktører, værtssamfundet og civilsamfundet.

(24)

Det er vigtigt, at deltagere og deltagende organisationer mærker, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at øge solidariteten i hele Europa. Samtidig har de deltagende organisationer behov for støtte til at øge deres kapacitet til at tilbyde solidaritetsaktiviteter af god kvalitet til et stigende antal deltagere. Programmet bør støtte netværksaktiviteter, der sigter mod at styrke deltageres og deltagende organisationers engagement i et sådant fællesskab, fremme programmets ånd og tilskynde til udveksling af nyttige praksisser og erfaringer. Netværksaktiviteter bør også bidrage til at udbrede kendskabet til programmet blandt offentlige og private aktører og gøre det nemmere at indhente feedback fra deltagere og deltagende organisationer om gennemførelsen af programmet.

(25)

Der bør udvises særlig omhu for at sikre kvaliteten af solidaritetsaktiviteter og de muligheder, der tilbydes inden for programmets rammer, navnlig ved at tilbyde deltagerne online- og offlineuddannelse, sproglig og administrativ støtte før, under og efter den pågældende solidaritetsaktivitet samt forsikring, herunder dækning ved ulykke, sygdom og civilretligt ansvar. Valideringen af den viden og de færdigheder og kompetencer, som deltagere erhverver i kraft af deres erfaringer under programmet, bør sikres. Deltagernes, de deltagende organisationers og de påtænkte modtageres sikkerhed er fortsat af afgørende betydning. Sådan sikkerhed bør omfatte passende godkendelseskrav for deltagere, der arbejder med sårbare grupper, i overensstemmelse med gældende national ret. Alle solidaritetsaktiviteter bør overholde princippet om ikke at gøre skade og bør gennemføres under behørig hensyntagen til virkningerne af uforudsete omstændigheder såsom miljøkriser, konflikter eller pandemier. Frivillige bør ikke udsendes til aktioner, der gennemføres i områder med internationale og ikkeinternationale væbnede konflikter, eller til faciliteter, der strider mod internationale menneskerettighedsstandarder.

(26)

Programmet bør overholde principperne i EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder fra 2017 og i artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

(27)

For at sikre at programaktiviteterne får den ønskede effekt på deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, kulturelle, medborgerlige og faglige udvikling, bør den viden og de færdigheder og kompetencer, der udgør læringsresultaterne af den pågældende aktivitet, identificeres og dokumenteres behørigt. Med henblik herpå bør der tilskyndes til anvendelse af effektive instrumenter på EU-plan og nationalt plan til anerkendelse af ikkeformel og uformel læring såsom Youthpass og Europass, hvor det er relevant, i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og særlige forhold som anbefalet i Rådets henstilling af 20. december 2012 (10).

(28)

Kommissionen og de nationale agenturer bør også tilskynde tidligere deltagere til at dele deres erfaringer gennem ungdomsnetværk, uddannelsesinstitutioner og workshopper i roller såsom ambassadører eller medlemmer af et netværk. Tidligere deltagere vil også kunne bidrage til uddannelse af deltagere.

(29)

Et kvalitetsmærke bør sikre, at deltagende organisationer opfylder programmets principper og krav med hensyn til deres rettigheder og forpligtelser i alle faser af solidaritetsforløbet.

(30)

Enhver enhed, der ønsker at deltage i programmet, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat at det overholder de relevante betingelser. Programgennemførelsesorganerne bør løbende gennemføre den procedure, der fører til tildelingen af et kvalitetsmærke. Programgennemførelsesorganerne bør regelmæssigt genoverveje, hvorvidt enheder fortsat overholder de betingelser, der førte til tildelingen af deres kvalitetsmærke. Et kvalitetsmærke bør tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den kontrol, der udføres af programgennemførelsesorganerne, vurderes, at den pågældende enhed ikke længere overholder disse betingelser. Den administrative procedure for tildeling af et kvalitetsmærke bør reduceres til et minimum for at undgå at afskrække mindre organisationer.

(31)

En enhed, der ønsker at ansøge om finansiering til at tilbyde solidaritetsaktiviteter inden for programmets rammer, bør først tildeles et kvalitetsmærke. Et sådan krav bør ikke gælde for fysiske personer, der på vegne af en uformel gruppe af deltagere ansøger om finansiel støtte til deres solidaritetsprojekter. At have et kvalitetsmærke bør dog ikke automatisk give ret til finansiering under programmet.

(32)

Som hovedregel bør ansøgninger om tilskud indgives til det nationale agentur i det land, hvor den deltagende organisation hører hjemme. Ansøgninger om tilskud til aktiviteter med en EU-dimension eller en international dimension, herunder frivillige gruppers solidaritetsaktiviteter på prioriterede områder identificeret på EU-plan og solidaritetsaktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner i tredjelande, kan forvaltes centralt, hvis det er hensigtsmæssigt.

(33)

De deltagende organisationer kan udføre flere funktioner inden for rammerne af programmet. I en værtsfunktion bør de deltagende organisationer udføre aktiviteter i forbindelse med modtagelse af deltagere, herunder tilrettelæggelse af aktiviteter og vejledning og støtte til deltagerne i solidaritetsaktiviteten, i det omfang det er relevant. I en støttefunktion bør de udføre aktiviteter i forbindelse med udsendelse af deltagerne samt forberedelse af deltagerne inden og vejledning af dem under og efter solidaritetsaktiviteten, herunder gennem uddannelse af deltagerne og ved at henvise dem til lokale organisationer efter solidaritetsaktiviteten for at øge mulighederne for yderligere solidaritetsforløb. Kvalitetsmærket bør afspejle, at de specifikke krav varierer afhængigt af den type solidaritetsaktivitet, der tilbydes, og bekræfte, at organisationen er i stand til at sikre kvaliteten af solidaritetsaktiviteterne i alle faser af solidaritetsforløbet, i overensstemmelse med programmets principper og mål. En enhed, som ændrer sine aktiviteter væsentligt, bør orientere det kompetente programgennemførelsesorgan, som kan genoverveje, hvorvidt denne enhed fortsat overholder de betingelser, der førte til tildelingen af kvalitetsmærket.

(34)

For at støtte solidaritetsaktiviteter blandt unge vil de deltagende organisationer kunne være offentlige eller private enheder eller internationale organisationer, almennyttige eller profitsøgende, og kan omfatte ungdomsorganisationer, religiøse institutioner, velgørenhedsorganisationer, sekulære humanistiske organisationer, ikkestatslige organisationer eller andre aktører fra civilsamfundet.

(35)

Opskaleringen af projekter inden for programmets rammer bør lettes. Der bør indføres særlige foranstaltninger for at hjælpe initiativtagere af projekter inden for programmets rammer med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og EU-programmer vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed og kultur.

(36)

Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecentre for bør bistå programgennemførelsesorganerne, deltagende organisationer og deltagere for at højne kvaliteten af gennemførelsen af programaktiviteterne samt styrke identificering og validering af de kompetencer, der er opnået gennem disse aktiviteter, herunder gennem Youthpass.

(37)

Det Europæiske Solidaritetskorps' portal bør udvikles løbende for at sikre let adgang til programmet i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (11), og for at skabe et enkelt kontaktpunkt for både interesserede enkeltpersoner og organisationer med hensyn til bl.a. tilmelding, identificering og matchning af profiler og muligheder, netværksaktiviteter og virtuelle udvekslinger, onlineuddannelse, sproglig støtte og støtte efter aktiviteten samt andre nyttige funktioner, der måtte kunne opstå i fremtiden.

(38)

Det Europæiske Solidaritetskorps' portal bør udvikles yderligere under hensyntagen til den europæiske interoperabilitetsramme fastsat i meddelelsen fra Kommissionen af 23. marts 2017 med titlen »Den europæiske interoperabilitetsramme — strategi for gennemførelse«, der indeholder specifik vejledning i, hvordan man opretter interoperable digitale offentlige tjenester, og er gennemført i medlemsstaterne og de øvrige medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde gennem nationale interoperabilitetsrammer. Den europæiske interoperabilitetsramme tilbyder offentlige forvaltninger 47 konkrete anbefalinger til, hvordan de kan forbedre forvaltningen af deres interoperabilitetsaktiviteter, etablere relationer på tværs af organisationer, strømline støtteprocesserne for digitale tjenester fra start til slut og sikre, at hverken eksisterende eller nye retsakter er til hinder for interoperabilitetsindsatsen.

(39)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (12) (»finansforordningen«) finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(40)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (14), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) og (EU) 2017/1939 (16) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (17). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(41)

Programmet er målrettet unge mellem 18-30 år. For at deltage i de aktiviteter, der tilbydes inden for programmets rammer, bør sådanne unge være forpligtet til først at tilmelde sig via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal.

(42)

I betragtning af de specifikke udfordringer i forbindelse med humanitære tiltag bør deltagerne i frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner være mindst 18 og højst 35 år.

(43)

Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at solidaritetsaktiviteter er tilgængelige for alle unge, navnlig unge med færre muligheder. Der bør træffes særlige foranstaltninger for at fremme social inklusion og navnlig deltagelse af dårligt stillede unge, herunder tilvejebringelse af rimelig tilpasning, der gør det muligt for personer med handicap reelt at deltage i solidaritetsaktiviteter på lige fod med andre, i overensstemmelse med artikel 27 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og Rådets direktiv 2000/78/EF (18). Sådan særlige foranstaltninger bør tage hensyn til de begrænsninger, der er forbundet med den afsides beliggenhed, der kendetegner en række landdistrikter og Unionens regioner i den yderste periferi samt de oversøiske lande og territorier, og med fattigdommen i visse bynære områder. Medlemsstaterne, de oversøiske lande og territorier og tredjelande, der er associeret med programmet, bør ligeledes tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for, at programmet kan være velfungerende. Disse foranstaltninger bør så vidt muligt, og uden at det berører Schengenreglerne og EU-retten om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, omfatte løsning af administrative problemer, der vanskeliggør opnåelsen af visa og opholdstilladelser samt i tilfælde af grænseoverskridende aktiviteter inden for Unionen udstedelsen af et europæisk sygesikringskort.

(44)

For at afspejle betydningen af at imødegå klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling har programmet til hensigt at bidrage til at integrere klimaindsatsen og til realisering af et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som en plan for bæredygtig vækst bør tiltagene i henhold til denne forordning overholde princippet om ikke at gøre skade, uden at programmets grundlæggende karakter ændres. Relevante tiltag bør under gennemførelsen af programmet identificeres og iværksættes samt revurderes som led i den relevante evaluerings- og revisionsproces. Det er også hensigtsmæssigt at måle relevante tiltag, der bidrager til klimamål, herunder dem, der har til formål at mindske programmets indvirkning på miljøet.

(45)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb som omhandlet i punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (19), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(46)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at nå tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Når dette valg foretages i forbindelse med tilskud, bør anvendelse af faste beløb, faste takster og satser for enhedsomkostninger overvejes.

(47)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (20), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i specifikke aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse programtiltag under indirekte forvaltning. Retlige enheder fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, bør kunne deltage i visse programtiltag, som fastlagt i det arbejdsprogram og de indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. Ved gennemførelsen af programmet kan der tages højde for specifikke ordninger med hensyn til deltagelse af retlige enheder fra Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Den Hellige Stol.

(48)

For at maksimere virkningen af programmet bør medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet og andre EU-programmer, gives mulighed for at stille supplerende finansiering til rådighed i overensstemmelse med reglerne for programmet.

(49)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (21) kan personer og enheder hjemmehørende i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering under overholdelse af programmets regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(50)

I lyset af artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« bør programmet tage hensyn til de særlige forhold i de regioner i den yderste periferi, der er omhandlet i nævnte artikel. Der bør træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen for regionerne i den yderste periferi i alle tiltag, herunder ved hjælp af finansiel støtte, hvor det er relevant, til mobilitetstiltag. Mobilitetsudvekslinger og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og tredjelande, navnlig deres nabolande, bør fremmes. Sådanne foranstaltninger bør overvåges og evalueres løbende.

(51)

I overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Arbejdsprogrammerne bør fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse i overensstemmelse med programmets generelle og specifikke mål, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige krævede elementer. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer heraf bør vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

(52)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis, herunder virkninger for samfundsmæssige og humanitære udfordringer.

(53)

Passende former for opsøgende arbejde, offentliggørelse og formidling af mulighederne og resultaterne af de tiltag, der støttes af programmet, bør sikres på lokalt, nationalt og europæisk plan. Der bør være særligt fokus på sociale virksomheder og på at opmuntre dem til at støtte programaktiviteterne. Opsøgende arbejde, offentliggørelse og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, og, hvis det er relevant, støttes af andre centrale interessenter. Endvidere bør Kommissionen regelmæssigt i hele programmets livscyklus involvere en bred vifte af interessenter, herunder deltagende organisationer, for at lette udveksling af god praksis og projektresultater og indsamle feedback om programmet. De nationale agenturer bør indbydes til at deltage i denne proces.

(54)

For bedre at kunne nå programmets mål bør Kommissionen, de nationale myndigheder og de nationale agenturer helst arbejde tæt sammen og, hvor det er relevant, i partnerskab med NGO'er, sociale virksomheder, ungdomsorganisationer, organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og lokale interessenter, der har ekspertise inden for solidaritetstiltag.

(55)

For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de finansielle midler, der er tildelt kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører programmets generelle mål.

(56)

For at sikre, at denne forordning gennemføres effektivt og virkningsfuldt, bør programmet gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der allerede er på plads. Den overordnede gennemførelse af programmet bør derfor overlades til bestående strukturer, dvs. Kommissionen og de nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de tiltag, der er omhandlet i kapitlet om unge i forordning (EU) 2021/817. Tiltag på området »unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand« bør dog fortrinsvis forvaltes direkte. Kommissionen bør regelmæssigt høre de centrale interessenter, herunder de deltagende organisationer, angående gennemførelsen af programmet.

(57)

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet, bør hver national myndighed udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten bør de uafhængige revisionsorganer, hvis det er praktisk muligt, være de samme som dem, der er udpeget for de tiltag, der er omhandlet i kapitlet om unge i forordning (EU) 2021/817.

(58)

Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende program. Dette omfatter, så vidt det er muligt, og uden at det berører EU-retten om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, løsning af problemer, der vanskeliggør opnåelsen af visa og opholdstilladelser.

(59)

Præstationsrapporteringssystemet bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og evaluering indsamles effektivt, virkningsfuldt, rettidigt og med den passende detaljeringsgrad. Sådanne data bør kommunikeres til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med relevante databeskyttelsesregler.

(60)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (23).

(61)

For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør der i størst mulig udstrækning anvendes forenklede tilskud i form af faste beløb, finansiering efter fast takst og enhedsomkostninger. De forenklede tilskud til støtte for programmets mobilitetstiltag som defineret af Kommissionen bør tage hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til i overensstemmelse med national ret at fritage disse tilskud for eventuelle skatter og sociale afgifter; tilskud ydet til enkeltpersoner af offentlige eller private retlige enheder bør behandles samme måde.

(62)

For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at ændre bilaget med hensyn til programmets resultatindikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(63)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikkeforskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller socioøkonomisk baggrund og at fremme anvendelsen af artikel 21 og 23 i chartret

(64)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(65)

Målet for denne forordning, nemlig at øge unges og organisationers engagement i lettilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(66)

I overensstemmelse med finansforordningen er det muligt at yde et tilskud til et allerede påbegyndt tiltag, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte tiltaget inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, ikke berettigede til EU-finansiering, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, der vil kunne være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv hvis disse aktiviteter er gennemført og disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(67)

Tiltag eller initiativer, der ikke støttes i henhold til denne forordning, kan ikke medtages i arbejdsprogrammet.

(68)

For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist finansieres via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, især mellem programmet og andre EU-programmer, herunder fonde, der gennemføres under delt forvaltning. For at maksimere disse synergier bør der sikres centrale støttemekanismer, herunder kumulativ finansiering af et tiltag fra programmet og et andet EU-program, så længe en sådan kumulativ finansiering ikke overstiger de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Med henblik herpå bør denne forordning fastsætte passende regler, navnlig om muligheden for at anmelde de samme omkostninger eller udgifter pro rata for programmet og et andet EU-program.

(69)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1475 (24) bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(70)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte på gennemførelse af programmet fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —