Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2021C0271

    EFTA-Tilsynsmyndighedens delegerede beslutning nr. 271/21/COL af 3. december 2021 om fastlæggelse af et kontrolprogram for perioden 2022-2026, som skal gennemføres i Island og Norge med henblik på at verificere anvendelsen af EØS-lovgivningen på fødevare- og veterinærområdet [2022/293]

    PUB/2022/40

    EUT L 43 af 24.2.2022, p. 87–92 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/293/oj

    24.2.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 43/87


    EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS DELEGEREDE BESLUTNING nr. 271/21/COL

    af 3. december 2021

    om fastlæggelse af et kontrolprogram for perioden 2022-2026, som skal gennemføres i Island og Norge med henblik på at verificere anvendelsen af EØS-lovgivningen på fødevare- og veterinærområdet [2022/293]

    EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

    under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, særlig protokol 1 hertil,

    under henvisning til den retsakt, der er nævnt i kapitel I, del 1.1, punkt 11b, og bilag I, kapitel II, punkt 31q, samt bilag II, kapitel XII, punkt 164, til EØS-aftalen, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1) (»forordning (EU) 2017/625«), særlig artikel 118, stk. 1,

    som ændret og tilpasset EØS-aftalen ved protokol 1 hertil og de sektortilpasninger, der er omhandlet i bilag I og II til aftalen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ansvaret for at håndhæve EØS-lovgivningen på fødevare- og veterinærområdet ligger hos EØS-staterne, hvis kompetente myndigheder gennem tilrettelæggelse af offentlig kontrol fører tilsyn med og sikrer sig, at de relevante EØS-krav reelt overholdes og håndhæves.

    Det følger af artikel 116 i forordning (EU) 2017/625, at EFTA-Tilsynsmyndighedens (»Tilsynsmyndigheden«) eksperter skal foretage kontrol, herunder audit, i EØS/EFTA-staterne for at verificere anvendelsen af EØS-lovgivningen. Denne kontrol skal foretages på områderne fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd, plantebeskyttelsesmidler og økologisk produktion og omfatte verifikation af, om de nationale kontrolsystemer og de kompetente myndigheder, der anvender dem, fungerer.

    Det følger af artikel 118, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625, at Tilsynsmyndigheden skal udarbejde et kontrolprogram, der skal gennemføres af dens eksperter i Island og Norge, jf. forordningens artikel 116, stk. 1.

    Dette flerårige kontrolprogram er fastsat for visse prioriterede områder for perioden 2022-2026. Blandt de kriterier, der anvendes til at foretage denne prioritering, er bl.a. konstaterede risici og nye emner (f.eks. sygdomme hos dyr eller fødevare- eller foderkriser), en sektors relevans for Island og Norge, Island og Norges tidligere resultater på det relevante område og oplysninger fra relevante kilder, herunder de prioriteter, Europa-Kommissionen har fastsat i sit kontrolprogram (2)

    VEDTAGET DENNE BESLUTNING:

    1.

    Det flerårlige program for kontrol i perioden 2022-2026, som skal gennemføres af Tilsynsmyndighedens eksperter i Island og Norge, jf. artikel 116, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625, findes i bilaget til denne beslutning.

    2.

    Denne beslutning er rettet til Island og Norge.

    3.

    Denne beslutning træder i kraft på dagen for undertegnelsen.

    4.

    Kun den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2021.

    For EFTA-Tilsynsmyndigheden, der handler i henhold til delegeret beslutning nr. 130/20/COL

    Högni S. KRISTJÁNSSON

    Det ansvarlige medlem af kollegiet

    Melpo-Menie JOSÉPHIDÈS

    Medunderskriver som direktør

    for juridiske og eksekutive anliggender


    (1)  Indarbejdet i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 210/2019 af 27. september 2019.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1550 af 23. oktober 2020 om fastlæggelse af det flerårige program for kontrol for perioden 2021-2025, som skal foretages af Kommissionens eksperter i medlemsstaterne for at verificere anvendelsen af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden (EUT L 354 af 26.10.2020, s. 9).


    BILAG

    I dette bilag fastsættes det flerårlige kontrolprogram for perioden 2022-2026, som skal gennemføres af Tilsynsmyndighedens eksperter i Island og Norge på de områder, der er omfattet af forordning (EU) 2017/625.

    Det flerårige kontrolprogram dækker de områder, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2017/625, samt andre områder, der er omhandlet i nævnte forordning, såsom svig og importkontrol.

    Tilsynsmyndigheden har udpeget visse prioriterede områder inden for fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd, animalske biprodukter og afledte produkter, økologisk produktion, svig og importkontrol samt spørgsmålet om, hvorvidt de nationale kontrolsystemer og de kompetente myndigheder, der anvender dem, fungerer.

    Myndighedens kontrol skal omfatte de udpegede prioriterede områder i Island og Norge. De specifikke spørgsmål, der er omfattet af de enkelte kontrolforanstaltninger, skal tilpasses situationen i de enkelte stater og for Islands vedkommende respektere de gældende undtagelser for så vidt angår lovgivningen på områderne dyresundhed og -velfærd.

    Tilsynsmyndighedens eksperter foretager kontrol, herunder kontrol på stedet, audit og skrivebordskontrol, jf. artikel 116 i forordning (EU) 2017/625.

    Formålet med Tilsynsmyndighedens kontrol er at opnå en høj grad af dækning på områder, som den har udpeget som prioriterede områder, og som kræver undersøgelse af, i hvor høj grad de officielle kontrolsystemer og håndhævelsesforanstaltninger er gennemført og er effektive.

    Del A i bilaget indeholder en liste over de relevante kontrolområder samt målene for Tilsynsmyndighedens kontrol for perioden 2022-2026. I del B i bilaget udpeges de prioriterede områder inden for hvert kontrolområde.

    DEL A — Kontrolområder og mål for Tilsynsmyndighedens kontrol

    1)   Fødevarer og fødevaresikkerhed

    At verificere overholdelsen af den gældende EØS-lovgivning om fødevarer og fødevaresikkerhed vedrørende produktion og markedsføring af fødevarer af animalsk og ikke-animalsk oprindelse (herunder sporbarhed og mærkning, mikrobiologisk sikkerhed og fødevarebårne zoonoser), restkoncentrationer og forurenende stoffer, fødevareinformation til forbrugerne og anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger, materialer og genstande i kontakt med fødevarer og gennemførelsen af offentlig kontrol heraf.

    2)   Foder og fodersikkerhed

    At verificere overholdelsen af gældende EØS-lovgivning om fodersikkerhed (herunder foderstofhygiejne, godkendelse og registrering af virksomheder, forurenende stoffer, sporbarhed og mærkning af foder), foderlægemidler, markedsføring og anvendelse af foder og gennemførelse af offentlig kontrol heraf.

    3)   Animalske biprodukter og afledte produkter

    At verificere overholdelsen af den gældende EØS-lovgivning om animalske biprodukter og afledte produkter og gennemførelsen af offentlig kontrol heraf.

    4)   Dyresundhed

    At verificere overholdelsen af den gældende EØS-lovgivning om dyresundhed med fokus på forvaltning af dyresundhed, programmer for opnåelse af status som sygdomsfri og opretholdelse af en sådan status, bekæmpelse af alvorlige aktive dyresygdomme og beredskab til at håndtere talrige udbrud af epizootiske sygdomme og gennemførelse af offentlig kontrol heraf.

    5)   Dyrevelfærd

    At verificere overholdelsen af den gældende EØS-lovgivning om dyrevelfærd for produktionsdyr på bedriften, under transport og ved slagtning, aflivning med henblik på sanering og nødaflivning og gennemførelsen af offentlig kontrol heraf.

    6)   Økologisk produktion

    At verificere overholdelsen af den gældende EØS-lovgivning om produktion og mærkning af økologiske produkter og gennemførelsen af offentlig kontrol heraf.

    7)   Indførsel til Unionen af dyr og varer fra tredjelande

    At verificere overholdelsen af gældende EØS-lovgivning om offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Island og Norge fra tredjelande, herunder overholdelse af kravene til grænsekontrolsteder og generelle og specifikke EØS-krav, der gælder for de relevante dyr og varer. Der vil være særligt fokus på de bestemmelser, der er fastlagt ved forordning (EU) 2017/625 og tilknyttede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

    8)   Generelle og horisontale aspekter

    At verificere overholdelsen af den gældende EØS-lovgivning om identifikation og opfølgning af svigagtig eller vildledende praksis på områder, der er omfattet af forordning (EU) 2017/625, og offentlig kontrol heraf. At verificere, at Island og Norge træffer passende opfølgende foranstaltninger for at afhjælpe specifikke eller systemiske mangler, som er konstateret ved Tilsynsmyndighedens kontrol. At verificere de ordninger, der er indført for at verificere effektiviteten af den offentlige kontrol.

    DEL B — Prioriterede områder

     

    Prioriteret område

    2022-2026

    Fødevarer og fødevaresikkerhed

    Animalske fødevarer

    Sikkerhed ved kød af pattedyr og fugle og produkter heraf, mælk og produkter heraf, fiskevarer og hygiejne i produktionen af levende toskallede bløddyr

    Fødevarer af ikkeanimalsk oprindelse

    Sikkerhed ved frugt og grøntsager, urter, krydderier og spirer, herunder forurenende stoffer

     

    Restkoncentrationer og forurenende stoffer

    Restkoncentrationer af veterinærlægemidler, pesticider og miljøforurenende stoffer

    Fødevareinformation til forbrugerne og anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger

    Fødevareinformation til forbrugerne og anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger

     

    Materialer og genstande i kontakt med fødevarer

     

    Materialer og genstande i direkte eller indirekte kontakt med fødevarer

    Foder og fodersikkerhed

    Generel fodersikkerhed

    Fodersikkerhed i alle faser, herunder primærproduktion, godkendelse og registrering af virksomheder, foderstofhygiejne, sporbarhed, mærkning og forurenende stoffer

    Foderlægemidler

     

    Produktion, distribution og anvendelse af foderlægemidler

    Markedsføring og anvendelse af foder

     

    Markedsføring og anvendelse af foder, herunder mærkning og information til brugerne, emballering og præsentation

    Animalske biprodukter

    Animalske biprodukter og afledte produkter

    Animalske biprodukter og afledte produkter

    Dyresundhed

    Akvatiske dyrs sundhed

    Forvaltning af dyresundhed, herunder programmer med henblik på opnåelse af status som sygdomsfri og opretholdelse af en sådan status samt aktive epizootiske sygdomme (f.eks. aviær influenza)

    Terrestriske dyrs sundhed

    Beredskab og forebyggelse

    Beredskabsplanlægning

    Dyrevelfærd

    På bedrifter

    Svin, æglæggende høner, slagtekyllinger, små drøvtyggere og kvæg

    Transport

    Ved aflivning

     

    Slagtning, nødaflivning og aflivning med henblik på sanering

    Økologisk produktion

    Økologisk produktion

    Økologisk produktion

    Indførsel til Unionen af dyr og varer fra tredjelande

    Grænsekontrolstedernes overholdelse af reglerne

    De genudpegede og nye grænsekontrolsteders og inspektionscentres overholdelse af reglerne

    Offentlig kontrol af dyr og varer

    Offentlig kontrol af levende dyr og produkter af ikke-animalsk og animalsk oprindelse fra tredjelande

    Generelle og horisontale aspekter

    Opfølgning af anbefalinger

    Opfølgning af sektorspecifikke henstillinger og generel evaluering

    Svig

    Foranstaltninger med henblik på at bekæmpe svigagtig eller vildledende adfærd

    Verifikation af effektiviteten af den offentlige kontrol

    Ordninger, der er indført for at verificere effektiviteten af den offentlige kontrol


    Top