This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R1784
Regulation (EU) 2020/1784 of the European Parliament and of the Council of 25 November 2020 on the service in the Member States of judicial and extrajudicial documents in civil or commercial matters (service of documents) (recast)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (omarbejdning)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (omarbejdning)
EUT L 405 af 2.12.2020, p. 40–78
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 02/12/2020
2.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 405/40 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/1784
af 25. november 2020
om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter)
(omarbejdning)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 (3) er tidligere blevet ændret. Da der skal foretages yderligere væsentlige ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes. |
(2) |
Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på at indføre et sådant område skal Unionen blandt andre foranstaltninger vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der er nødvendige for det indre markeds funktion. |
(3) |
Med henblik på det indre markeds funktion og udviklingen af et civilretligt område i Unionen er det nødvendigt yderligere at forbedre og fremskynde fremsendelse og forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter mellem medlemsstaterne i civil- og handelsretlige sager, samtidig med at et højt niveau af sikkerhed og beskyttelse ved fremsendelse af sådanne dokumenter sikres, og adressaters rettigheder, privatlivets fred og personoplysninger beskyttes. Denne forordning tilsigter at forbedre effektiviteten af og behandlingstiden for retslige procedurer ved at forenkle og strømline dem for så vidt angår forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i Unionen og samtidig bidrage til at begrænse forsinkelser og omkostninger for enkeltpersoner og virksomheder. Større retssikkerhed og enklere, strømlinede og digitaliserede procedurer vil anspore enkeltpersoner og virksomheder til at deltage i grænseoverskridende transaktioner og dermed styrke handelen i Unionen og følgelig det indre markeds funktion. |
(4) |
Ved denne forordning fastsættes regler om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i medlemsstaterne i civil- og handelsretlige sager. Den bør ikke finde anvendelse på forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på andre områder såsom skat, told eller administrative anliggender. |
(5) |
Grænseoverskridende forkyndelse bør forstås som forkyndelse fra én medlemsstat til en anden medlemsstat. |
(6) |
Denne forordning bør ikke finde anvendelse på forkyndelse af dokumenter for en parts godkendte repræsentant i domsstaten, men bør finde anvendelse på forkyndelse af ethvert dokument for en part i en anden medlemsstat, hvis en sådan forkyndelse er påkrævet i henhold til domsstatens nationale ret, uanset om dokumentet er forkyndt for denne parts repræsentant. |
(7) |
Hvor en adressat ikke har nogen kendt adresse til forkyndelse i domsstaten, men har en eller flere kendte adresser til forkyndelse i en eller flere andre medlemsstater, bør dokumentet fremsendes til en sådan anden medlemsstat med henblik på forkyndelse i henhold til denne forordning. Dette bør ikke opfattes som en indenlandsk forkyndelse i domsstaten. Dokumentet bør navnlig ikke forkyndes for adressaten ved en fiktiv forkyndelsesmåde såsom forkyndelse ved at opsætte et opslag på rettens opslagstavle eller ved tilføjelse af dokumentet til sagsakterne. |
(8) |
I denne forordning bør udtrykket »udenretslige dokumenter« forstås som omfattende dokumenter, der er oprettet eller certificeret af en offentlig myndighed eller embedsmand, og andre dokumenter, hvis formelle fremsendelse til den i en anden medlemsstat bosiddende adressat er nødvendig for at udøve, bevise eller bevare en rettighed eller et retligt krav i henhold til civil- eller handelsret. Udtrykket »udenretslige dokumenter« bør ikke forstås som omfattende dokumenter, der er udstedt af administrative myndigheder med henblik på administrative sager. |
(9) |
Effektiv og hurtig afvikling af civilretlige retssager kræver, at retslige og udenretslige dokumenter fremsendes direkte og ved hjælp af hurtige midler mellem de af medlemsstaterne udpegede lokale instanser. Medlemsstaterne bør kunne udpege særskilte fremsendende instanser og modtagende instanser eller udpege én eller flere instanser til at varetage begge funktioner for en periode på fem år. Det bør imidlertid være muligt at forlænge en sådan udpegelse hvert femte år. |
(10) |
For at sikre hurtig fremsendelse af dokumenter mellem medlemsstaterne med henblik på forkyndelse, bør enhver egnet moderne kommunikationsteknologi anvendes, forudsat at visse betingelser med hensyn til integriteten og pålideligheden af det modtagne dokument er opfyldt. Som hovedregel bør al kommunikation og udveksling af dokumenter mellem de af medlemsstaterne udpegede instanser derfor finde sted via et sikkert og pålideligt decentralt IT-system, bestående af nationale IT-systemer der er indbyrdes forbundet og teknisk interoperable, eksempelvis baseret på e-CODEX med forbehold af de videre teknologiske fremskridt. I overensstemmelse hermed bør der oprettes et decentralt IT-system med henblik på dataudvekslinger i henhold til denne forordning. Dette IT-systems decentrale karakter vil udelukkende muliggøre dataudveksling mellem en medlemsstat og anden, uden at nogen af EU-institutionerne inddrages i disse udvekslinger. |
(11) |
Uden at det berører mulige fremtidige teknologiske fremskridt, bør det sikre decentrale IT-system og dets bestanddele ikke forstås som nødvendigvis udgørende en kvalificeret elektronisk registreret leveringstjeneste som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (4). |
(12) |
Kommissionen bør være ansvarlig for skabelsen, vedligeholdelsen og den fremtidige udvikling af referencegennemførelsessoftware, som medlemsstaterne bør kunne anvende i stedet for et nationalt IT-system, i overensstemmelse med principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Kommissionen bør designe, udvikle og vedligeholde referencegennemførelsessoftwaren under overholdelse af databeskyttelseskravene og -principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (5) og (EU) 2016/679 (6), navnlig principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Referencegennemførelsessoftwaren bør også omfatte passende tekniske foranstaltninger og muliggøre de organisatoriske foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre et sikkerheds- og interoperabilitetsniveau, der er passende for udveksling af oplysninger i forbindelse med forkyndelse af dokumenter. |
(13) |
Hvad angår komponenterne i det decentrale IT-system, som Unionen har ansvaret for, bør den administrerende enhed have tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at nævnte system fungerer korrekt. |
(14) |
Den kompetente myndighed eller de kompetente myndigheder i henhold til national ret bør være ansvarlige som dataansvarlige som defineret i forordning (EU) 2016/679 vedrørende den behandling af personoplysninger, som de udfører i henhold til nærværende forordning med henblik på fremsendelse af dokumenter mellem medlemsstaterne. |
(15) |
Fremsendelse gennem det decentrale IT-system kan blive umulig på grund af en forstyrrelse af systemet. Andre kommunikationsmidler kunne være mere hensigtsmæssige også under ekstraordinære omstændigheder, der kunne omfatte situationer, hvor konverteringen af en stor mængde dokumentation til elektronisk form ville pålægge den fremsendende instans en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, eller hvor det originale dokument er nødvendigt i papirformat for at vurdere dets ægthed. Hvor det decentrale IT-system ikke anvendes, bør fremsendelse ske på den mest hensigtsmæssige alternative måde. Sådanne alternative måder bør bl.a. indebære, at fremsendelsen sker hurtigst muligt og på en sikker måde med andre sikre elektroniske midler eller pr. post. |
(16) |
For at forbedre elektroniske grænseoverskridende fremsendelser af dokumenter gennem det decentrale IT-system, bør sådanne dokumenter ikke nægtes retsvirkning og bør ikke betragtes som uantagelige som bevis i sagen, alene af den grund at de er i elektronisk form. Nævnte princip bør dog ikke berøre vurderingen af retsvirkningerne eller antageligheden som bevis af sådanne dokumenter i overensstemmelse med national ret. Det bør heller ikke berøre kravene i national ret vedrørende konvertering af dokumenter. |
(17) |
For at forenkle fremsendelse og forkyndelse af dokumenter mellem medlemsstaterne bør de formularer, der er fastlagt i bilag I, anvendes. Det dokument, der ønskes fremsendt, bør ledsages af en anmodning, der er udfærdiget ved brug af formular A i bilag I. Formularen bør udfyldes på modtagerstatens officielle sprog eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, eller på et andet sprog, som modtagerstaten har meddelt, at den kan acceptere. Hver medlemsstat bør angive, hvilket andet eller hvilke andre af Unionens officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere. |
(18) |
Et modtagelsesbevis ved brug af formular D i bilag I bør automatisk sendes til den fremsendende instans gennem det decentrale IT-system eller ved andre midler hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelse af dokumentet. |
(19) |
Når den modtager en attest om manglende forkyndelse af dokumenter er det vigtigt for den fremsendende instans at vide, hvorvidt modtagerstatens myndigheder har indgivet anmodninger til bopælsregistre eller andre databaser, hvor sådanne registre eller databaser findes, for at søge efter en ny adresse på den person, der skal ske forkyndelse overfor. Medlemsstaterne bør derfor underrette Kommissionen, hvis deres myndigheder på eget initiativ fremsætter sådanne anmodninger i tilfælde, hvor den adresse, der er angivet i anmodningen om forkyndelse, ikke er korrekt. Denne forordning bør imidlertid ikke pålægge medlemsstaternes myndigheder en forpligtelse til at fremsætte sådanne anmodninger. |
(20) |
Kan en anmodning om forkyndelse ikke imødekommes på grundlag af de fremsendte oplysninger eller dokumenter, falder den uden for denne forordnings anvendelsesområde, er forkyndelse umulig, fordi de formelle krav ikke er opfyldt, eller er anmodningen blevet sendt til en modtagende instans uden stedlig kompetence, bør den modtagende instans tage de i denne forordning fastsatte skridt uden ubegrundet, urimelig og unødig forsinkelse i lyset af de givne omstændigheder, herunder de kommunikationsmidler, som den modtagende instans råder over. |
(21) |
En hurtig fremsendelse forudsætter, at dokumenterne skal forkyndes i løbet af få dage efter modtagelsen af dokumentet. Forkyndelse af dokumenter bør foretages hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en måned efter, at den modtagende instans har modtaget dokumenterne. |
(22) |
Den modtagende instans bør fortsat tage alle nødvendige skridt med henblik på at forkynde dokumentet selv i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at foretage forkyndelse senest en måned efter den har modtaget dokumentet f.eks. fordi sagsøgte har været bortrejst fra sin bopæl på ferie eller ikke har været på sit kontor på grund af forretninger. For at undgå et tidsubegrænset krav om, at en modtagende instans skal tage skridt til at forkynde et dokument, bør den fremsendende instans dog kunne fastsætte en frist, hvorefter forkyndelse ikke længere er nødvendig, ved brug af formular A i bilag I. |
(23) |
For at sikre denne forordnings effektivitet, bør de tilfælde, hvor det er muligt at nægte at modtage det dokument, der skal forkyndes, være begrænset til ekstraordinære tilfælde. |
(24) |
I alle tilfælde, hvor det dokument, der skal forkyndes, ikke er på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet, bør den modtagende instans underrette adressaten skriftligt ved brug af formular L i bilag I om, at adressaten kan nægte at modtage det dokument, der skal forkyndes, hvis det hverken er på et sprog, som adressaten forstår, eller på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet. Denne regel bør også finde anvendelse på enhver efterfølgende forkyndelse, når adressaten har gjort brug af sin ret til at nægte forkyndelse. Retten til at nægte forkyndelse bør også finde anvendelse på forkyndelse ved diplomatiske repræsentanter eller konsulatsembedsmænd, postforkyndelse, elektronisk forkyndelse og direkte forkyndelse. Det bør være muligt at afhjælpe forkyndelse af et dokument, der er nægtet modtaget, ved at forkynde en oversættelse af dokumentet for adressaten. |
(25) |
Hvis en oversættelse er vedlagt det dokument, der skal forkyndes, bør den være certificeret eller på anden måde anses for egnet til sager i overensstemmelse med afsenderstatens nationale ret. Oversættelsen bør stilles til rådighed for den medlemsstat, hvor forkyndelsen skal finde sted. Oversættelsen af dokumenter til et andet sprog med det formål at sikre overholdelse af denne forordning berører ikke modtagerens mulighed for at anfægte oversættelsens rigtighed i overensstemmelse med national ret i domstaten. |
(26) |
Hvis adressaten har nægtet at modtage dokumentet, og den ret eller myndighed, der behandler retssagen, beslutter efter at have efterprøvet det, at nægtelsen ikke var berettiget, bør retten eller myndigheden overveje en hensigtsmæssig måde at underrette adressaten herom i overensstemmelse med national ret. Med henblik på at efterprøve om nægtelsen var berettiget, bør retten eller myndigheden tage hensyn til alle relevante oplysninger i sagsakterne for at bedømme adressatens sprogkundskaber. Hvor det er relevant, kan retten eller myndigheden ved vurdering af adressatens sprogkundskaber inddrage faktuelle elementer, for eksempel dokumenter, som adressaten har skrevet på det relevante sprog, om adressatens arbejde indbefatter særlige sprogkundskaber, om adressaten er statsborger i domstaten, eller om adressaten tidligere har opholdt sig i den pågældende medlemsstat i en længere periode. |
(27) |
Som følge af forskellene mellem medlemsstaterne for så vidt angår deres procedureregler kan den faktiske forkyndelsesdato variere fra medlemsstat til medlemsstat. I lyset af disse forhold og til de mulige problemer, der kan opstå, bør denne forordning fastsætte en ordning, hvorefter forkyndelsesdatoen afgøres efter modtagerstatens nationale ret. Skal et dokument i henhold til en medlemsstats nationale ret forkyndes inden for en bestemt frist, bør den dato, der gælder i forhold til rekvirenten, dog være den, der følger af den pågældende medlemsstats nationale ret. Nævnte ordning med to datoer findes kun i et begrænset antal medlemsstater. Hvis medlemsstater anvender denne ordning, bør de give disse oplysninger til Kommissionen, som bør offentliggøre disse oplysninger elektronisk gennem Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF (7) og på den europæiske e-justiceportal. |
(28) |
For at lette domstolsadgangen bør medlemsstaterne fastsætte et enkelt fast gebyr for benyttelse af en stævningsmand eller en person, der er kompetent i henhold til modtagerstatens nationale ret. Dette gebyr bør respektere principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Kravet om et enkelt fast gebyr bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at fastsætte forskellige gebyrer for forskellige forkyndelsestyper, forudsat at de respekterer disse principper. |
(29) |
Hver medlemsstat bør have adgang til at lade dokumenter forkynde for personer, der er bosat i en anden medlemsstat, ved postforkyndelse direkte ved anbefalet brev med modtagelsesbevis eller tilsvarende. Det bør være muligt at anvende postforkyndelse, såvel privat som offentligt, til forkyndelse af dokumenter af forskellige typer breve, herunder brevbundter. |
(30) |
I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstol faste retspraksis (8) bør direkte postforkyndelse i henhold til denne forordning anses for værende gyldigt foretaget, selv hvis dokumentet ikke blev afleveret til adressaten personligt, hvor det blev forkyndt på adressatens bopælsadresse over for en voksen person, som bor i samme husstand som adressaten eller som er ansat dér af adressaten, og som er i stand til og er villig til at modtage dokumentet, medmindre domsstatens nationale ret kun tillader forkyndelse af dette dokument for adressaten personligt. |
(31) |
Effektivitet og hurtighed i grænseoverskridende retssager forudsætter direkte, hurtige og sikre kanaler til forkyndelse af dokumenter for personer i andre medlemsstater. Det bør derfor være muligt at lade dokumenter forkynde direkte ved elektroniske midler til en adressat, som har en kendt adresse til forkyndelse i en anden medlemsstat. Betingelserne for anvendelse af denne form for direkte elektronisk forkyndelse bør være således, at de sikrer, at der kun anvendes elektronisk forkyndelse ved de elektroniske midler, der er tilgængelige til indenlandsk forkyndelse af dokumenter i henhold til domsstatens nationale ret, og bør sikre, at der foreligger passende garantier for beskyttelse af adressatens interesser, herunder høje tekniske standarder og et krav om udtrykkelig samtykke fra adressaten. |
(32) |
Det bør være muligt for en adressat at få dokumenter forkyndt elektronisk ved hjælp af kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester som defineret i forordning (EU) nr. 910/2014, forudsat at adressaten har givet forudgående udtrykkeligt samtykke til at anvende elektroniske midler med henblik på forkyndelse af dokumenter under retssager. I sådanne tilfælde kunne forudgående udtrykkeligt samtykke gives for bestemte sager eller som et generelt samtykke til at få forkyndt dokumenter under retssager ved disse forkyndelsesmidler. Dette samtykke kunne også gives, hvor procesdokumenterne ifølge domsstatens nationale ret kan forkyndes gennem et elektronisk system, og adressaten har givet samtykke til anvendelse af det pågældende system i forbindelse med forkyndelsen af dokumenter før forkyndelse af dokumenter til adressaten gennem det pågældende system. |
(33) |
Adressaten kunne få forkyndt dokumenter elektronisk uden brug af kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester som defineret i forordning (EU) nr. 910/2014, forudsat at adressaten har givet udtrykkeligt forudgående samtykke til den ret eller myndighed, der behandler sagen, eller til den part, der er ansvarlig for forkyndelsen i den pågældende sag, til at anvende e-mail sendt til en bestemt e-mailadresse under den pågældende sag, forudsat der modtages bevis for adressatens modtagelse af dokumentet. Adressaten bør bekræfte modtagelse af dokumentet ved at undertegne og returnere et modtagelsesbevis eller ved at returnere en e-mail fra den e-mailadresse, som adressaten har angivet med henblik på forkyndelse. Modtagelsesbeviset bør også kunne undertegnes elektronisk. For at garantere en sikker fremsendelse kunne medlemsstaterne angive yderligere betingelser, i henhold til hvilke de vil acceptere elektronisk forkyndelse ved e-mail, såfremt deres nationale ret fastsætter strengere betingelser for så vidt angår forkyndelse pr. e-mail, eller såfremt deres nationale ret ikke tillader elektronisk forkyndelse pr. e-mail. Sådanne betingelser kunne vedrøre forhold såsom identifikation af afsenderen og modtageren, de afsendte dokumenters integritet og beskyttelse af fremsendelsen mod udefrakommende indblanding. |
(34) |
Det bør være muligt for enhver, der har en interesse i en bestemt retssag at lade forkyndelse af dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten, hvor der ønskes forkyndelse, forudsat en sådan direkte forkyndelse er hjemlet i den pågældende medlemsstats nationale ret. |
(35) |
Såfremt national ret og denne forordning tillader retten at afsige dom, selv om der ikke er modtaget nogen attest om forkyndelse eller aflevering af stævningen eller et tilsvarende dokument, bør der gøres ethvert rimeligt forsøg for at opnå attesten gennem de kompetente myndigheder eller organer i modtagerstaten, før der træffes afgørelse i sagen, under overholdelse af samtlige andre krav, der skal beskytte sagsøgtes interesser. Medmindre det er uforeneligt med national ret, bør der træffes alle rimelige foranstaltninger for at underrette sagsøgte om, at en retssag er blevet anlagt, ved hjælp af alle tilgængelige kommunikationskanaler, herunder moderne kommunikationsteknologi, såfremt den ret, der behandler sagen, har kendskab til en adresse eller en konto, der kan anvendes hertil. |
(36) |
Kommissionen bør udarbejde en håndbog, som skal indeholde de oplysninger, der er relevante for den korrekte anvendelse af denne forordning. Håndbogen bør gøres tilgængelig gennem det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område. Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at sikre, at oplysningerne i manualen er ajourførte og fuldstændige, navnlig med hensyn til kontaktoplysningerne for de modtagende og fremsendende instanser. |
(37) |
Ved beregningen af de tidsfrister, der er fastsat i nærværende forordning, bør Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (9) finde anvendelse. |
(38) |
For at ajourføre formularerne i bilag I til denne forordning eller foretage tekniske ændringer af nævnte formularer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af nævnte bilag. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(39) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (11). |
(40) |
Denne forordning bør have forrang for bestemmelser med samme anvendelsesområde som denne forordning, der findes i bilaterale eller multilaterale aftaler eller arrangementer indgået af medlemsstaterne, navnlig Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, i relationer mellem de medlemsstater, der er parter heri. Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indgår aftaler eller arrangementer med henblik på at fremskynde eller forenkle dokumentfremsendelsen, forudsat at disse aftaler eller arrangementer er forenelige med denne forordning. |
(41) |
Alle involverede personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder bør overholdes og respekteres fuldt ud i overensstemmelse med EU-retten, navnlig retten til lige adgang til domstolsprøvelse, retten til ikke-forskelsbehandling og retten til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred. |
(42) |
Oplysninger, som fremsendes efter denne forordning, bør beskyttes på passende vis. Sådan beskyttelse falder ind under forordning (EU) 2016/679 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (12). Personoplysninger, som ikke er relevante for behandling af en bestemt sag, bør slettes omgående. |
(43) |
I medfør af punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af denne forordning på grundlag af de oplysninger, den tilvejebringer ved hjælp af særlige overvågningsordninger med henblik på at vurdere den faktiske virkning af denne forordning og behovet for yderligere tiltag. Hvor medlemsstaterne indsamler data om forkyndelse af dokumenter i henhold til denne forordning, navnlig oplysninger om antallet af fremsendte anmodninger og modtagne anmodninger, antallet af tilfælde, hvor fremsendelsen skete ved andre midler end gennem det decentrale IT-system, antallet af attester om manglende forkyndelse af modtagne dokumenter og antallet af meddelelser om nægtelse på grund af sprog, som de fremsendende instanser har modtaget, bør de give Kommissionen sådanne data med henblik på overvågning. Den referencegennemførelsessoftware, som Kommissionen har udviklet som et back-end-system, bør programmeringsmæssigt indsamle de data, der er nødvendige med henblik på overvågning, og sådanne data bør fremsendes til Kommissionen. Hvor medlemsstater vælger at anvende et nationalt IT-system i stedet for referencegennemførelsessoftwaren, der er udviklet af Kommissionen, kan nævnte system udstyres til programmeringsmæssigt at indsamle disse data, og i så fald bør disse data sendes til Kommissionen. |
(44) |
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af forskellene mellem de nationale regler for kompetencer og anerkendelsen og fuldbyrdelsen af afgørelser, men kan på grund af denne forordnings umiddelbare virkning og bindende karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(45) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 13. september 2019 (13). |
(46) |
For at gøre dens bestemmelser mere tilgængelige og letlæselige bør forordning (EF) nr. 1393/2007 ophæves og erstattes af nærværende forordning. |
(47) |
I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning. |
(48) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på grænseoverskridende forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager. Den omfatter navnlig ikke skat, told eller administrative anliggender eller en medlemsstats ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).
2. Med undtagelse af artikel 7 finder denne forordning ikke anvendelse, når adressen på den person, for hvem et dokument skal forkyndes, ikke er kendt.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på forkyndelse af et dokument i domsstaten for en repræsentant godkendt af den person, der skal ske forkyndelse overfor, uanset denne persons bopæl.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»domsstaten«: den medlemsstat, hvor retssagen føres |
2) |
»decentralt IT-system«: et netværk af nationale IT-systemer og interoperable adgangspunkter, som drives under den enkelte medlemsstats ansvar og forvaltning, og som muliggør sikker og pålidelig grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem de nationale IT-systemer. |
Artikel 3
Fremsendende og modtagende instanser
1. Hver medlemsstat udpeger de embedsmænd, myndigheder eller andre personer, der er kompetente til at fremsende retslige og udenretslige dokumenter, som skal forkyndes i en anden medlemsstat (»fremsendende instanser«).
2. Hver medlemsstat udpeger de embedsmænd, myndigheder eller andre personer, der er kompetente til at modtage retslige og udenretslige dokumenter fra en anden medlemsstat (»modtagende instanser«).
3. Medlemsstater kan udpege særskilte fremsendende instanser og modtagende instanser eller udpege én eller flere instanser til at varetage begge funktioner. Forbundsmedlemsstater, medlemsstater med flere retssystemer og medlemsstater med autonome territoriale områder kan udpege flere sådanne instanser. Udpegelsen gælder for fem år og kan forlænges med yderligere fem år ad gangen.
4. Hver medlemsstat giver Kommissionen følgende oplysninger:
a) |
navn og adresse på de i stk. 2 og 3 omhandlede modtagende instanser |
b) |
disse modtagende instansers stedlige kompetence |
c) |
på hvilke måder disse modtagende instanser har mulighed for at modtage dokumenter, såfremt artikel 5, stk. 4 finder anvendelse, og |
d) |
hvilke sprog der kan benyttes ved udfyldelsen af formularerne i bilag I. |
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver senere ændring af de i første afsnit omhandlede oplysninger.
Artikel 4
Centralt organ
Hver medlemsstat udpeger et centralt organ, som har til opgave:
a) |
at give oplysninger til de fremsendende instanser |
b) |
at søge løsninger på vanskeligheder, som måtte opstå i forbindelse med fremsendelsen af dokumenter med henblik på forkyndelse |
c) |
at fremsende i undtagelsestilfælde en anmodning om forkyndelse til den kompetente modtagende instans på anmodning af en fremsendende instans. |
Forbundsmedlemsstater, medlemsstater med flere retssystemer og medlemsstater med autonome territoriale områder kan udpege flere centrale organer.
Artikel 5
Kommunikationsmidler, som skal anvendes af fremsendende instanser, modtagende instanser og centrale organer
1. Dokumenter, der skal forkyndes, anmodninger, bekræftelser, modtagelsesbeviser, attester og kommunikation, der finder sted ved hjælp af formularerne i bilag I, mellem fremsendende instanser og modtagende instanser, mellem disse instanser og de centrale organer, eller mellem de centrale organer i forskellige medlemsstater, fremsendes via et sikkert og pålideligt decentralt IT-system. Det pågældende decentrale IT-system skal være baseret på en interoperabel løsning såsom e-CODEX.
2. Den generelle lovramme for brug af kvalificerede tillidstjenester fastsat i forordning (EU) nr. 910/2014 gælder for dokumenter, der skal forkyndes, anmodninger, bekræftelser, modtagelsesbeviser, attester og kommunikation, der fremsendes via det decentrale IT-system.
3. Såfremt de dokumenter, der skal forkyndes, anmodninger, bekræftelser, modtagelsesbeviser, attester og anden kommunikation, der er omhandlede i denne artikels stk. 1, kræver eller er forsynet med et segl eller en håndskrevet underskrift, kan i stedet anvendes kvalificerede elektroniske segl eller kvalificerede elektroniske signaturer som defineret i forordning (EU) nr. 910/2014.
4. Såfremt fremsendelse i overensstemmelse med stk. 1 ikke er mulig på grund af forstyrrelse af det decentrale IT-system eller på grund af ekstraordinære omstændigheder, sker fremsendelsen på den hurtigste, mest hensigtsmæssige alternative måde under hensyntagen til behovet for at sikre pålidelighed og sikkerhed.
Artikel 6
Elektroniske dokumenters retsvirkninger
Dokumenter, der fremsendes gennem det decentrale IT-system, må ikke nægtes retsvirkning eller betragtes som uantagelige som bevis i sagen, alene af den grund at de er i elektronisk form.
Artikel 7
Bistand ved adresseforespørgsler
1. Hvor adressen på den person, for hvem et retsligt eller udenretsligt dokument skal forkyndes i en anden medlemsstat, ikke er kendt, yder nævnte medlemsstat bistand til at finde frem til den pågældende adresse på mindst en af følgende måder:
a) |
at give oplysninger om udpegede myndigheder, som fremsendende instanser kan rette henvendelse til med henblik på at finde frem til adressen på den person, der skal ske forkyndelse overfor |
b) |
at tillade personer fra andre medlemsstater at fremsætte anmodninger, herunder elektronisk, om adresseoplysninger for personer, der skal ske forkyndelse overfor, direkte til bopælsregistre eller andre offentligt tilgængelige databaser ved hjælp af en standardformular, der er til rådighed på den europæiske e-justiceportal eller |
c) |
at give detaljerede oplysninger gennem den europæiske e-justiceportal om hvordan der kan findes adresser på personer, der skal ske forkyndelse overfor. |
2. Hver medlemsstat giver Kommissionen følgende oplysninger med henblik på at stille dem til rådighed gennem den europæiske e-justiceportal:
a) |
den type bistand, som medlemsstaten yder på sit område i henhold til stk. 1 |
b) |
i givet fald navn og kontaktoplysninger på de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b) |
c) |
om modtagerstatens myndigheder på eget initiativ fremsætter anmodninger om adresseoplysninger til bopælsregistre eller andre databaser i tilfælde, hvor den adresse, der er angivet i anmodningen om forkyndelse, ikke er korrekt. |
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver senere ændring af de i første afsnit omhandlede oplysninger.
KAPITEL II
RETSLIGE DOKUMENTER
AFDELING 1
Fremsendelse og forkyndelse af retslige dokumenter
Artikel 8
Fremsendelse af dokumenter
1. Retslige dokumenter fremsendes direkte og hurtigst muligt mellem de fremsendende og modtagende instanser.
2. Det dokument, der skal fremsendes, ledsages af en anmodning udfærdiget ved brug af formular A i bilag I. Formularen udfyldes på modtagerstatens officielle sprog eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, eller på et andet sprog, som modtagerstaten har meddelt, at den vil acceptere.
Hver medlemsstat meddeler Kommissionen ethvert af Unionens officielle sprog udover dens eget, som formularen kan udfyldes på.
3. Dokumenter, der fremsendes i henhold til denne forordning, er fritaget for krav om legalisering eller tilsvarende formaliteter.
4. Hvor den fremsendende instans anmoder om, at en kopi af det dokument, der fremsendes i papirform i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, returneres sammen med den i artikel 14 omhandlede attest, fremsendes nævnte dokument i to eksemplarer.
Artikel 9
Oversættelse af dokumenter
1. Den fremsendende instans, som rekvirenten har overdraget dokumentet til med henblik på fremsendelse, underretter rekvirenten om, at adressaten kan nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke er affattet på et af de sprog, der er fastsat i artikel 12, stk. 1.
2. Rekvirenten afholder eventuelle udgifter til oversættelse, der er påløbet forud for dokumentets fremsendelse, uden at det berører en eventuel senere afgørelse truffet af retten eller den kompetente myndighed om, hvem disse udgifter påhviler.
Artikel 10
Den modtagende instans' modtagelse af dokumenter
1. Ved modtagelsen af et dokument sender den modtagende instans automatisk et modtagelsesbevis til den fremsendende instans hurtigst muligt gennem det decentrale IT-system eller, hvis beviset sendes ved andre midler, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen ved brug af formular D i bilag I.
2. Kan anmodningen om forkyndelse ikke imødekommes på grundlag af de fremsendte oplysninger eller dokumenter, tager den modtagende instans uden unødig forsinkelse kontakt til den fremsendende instans for at indhente de manglende oplysninger eller dokumenter ved brug af formular E i bilag I.
3. Falder anmodningen om forkyndelse åbenbart uden for denne forordnings anvendelsesområde, eller er forkyndelse umulig, fordi de formelle krav ikke er opfyldt, returneres anmodningen og de fremsendte dokumenter uden unødig forsinkelse til den fremsendende instans efter modtagelsen sammen med en meddelelse om returnering ved brug af formular F i bilag I.
4. Modtager en modtagende instans et dokument til forkyndelse, som den ikke har stedlig kompetence til at forkynde, sender den uden unødig forsinkelse dokumentet sammen med anmodningen videre til den stedligt kompetente modtagende instans i modtagerstaten, hvis de i artikel 8, stk. 2, fastlagte betingelser er opfyldt. Den modtagende instans underretter samtidig den fremsendende instans herom ved brug af formular G i bilag I. Når den stedligt kompetente modtagende instans i modtagerstaten har modtaget dokumentet og anmodningen, sender den modtagende instans hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen et modtagelsesbevis til den fremsendende instans ved brug af formular H i bilag I.
Artikel 11
Forkyndelse af dokumenter
1. Den modtagende instans forkynder selv dokumentet eller lader det forkynde enten i overensstemmelse med modtagerstatens nationale ret eller på den særlige måde, som den fremsendende instans har anmodet om, medmindre denne måde er uforenelig med modtagerstatens nationale ret.
2. Den modtagende instans træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at dokumentet kan forkyndes hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en måned efter dets modtagelse. Har det ikke været muligt at foretage forkyndelsen senest en måned efter modtagelsen af dokumentet, skal den modtagende instans:
a) |
omgående underrette den fremsendende instans herom ved hjælp af formular K i bilag I eller, hvis den fremsendende instans har anmodet om underretnings ved hjælp af formular I i bilag I, ved hjælp af formular J i bilag I og |
b) |
fortsætte med at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på forkyndelse af dokumentet, såfremt forkyndelse forekommer mulig inden for et rimeligt tidsrum, medmindre den fremsendende instans angiver, at forkyndelse ikke længere er nødvendig. |
Artikel 12
Mulighed for at nægte at modtage et dokument
1. Adressaten kan nægte at modtage et dokument, der skal forkyndes, hvis dokumentet ikke er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til enten:
a) |
et sprog, som adressaten forstår, eller |
b) |
modtagerstatens officielle sprog eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted. |
2. Den modtagende instans underretter adressaten om den ved stk. 1 fastsatte rettighed, hvor dokumentet ikke er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til et i nævnte stykkes litra b) omhandlet sprog, ved at vedlægge det dokument, der skal forkyndes, formular L i bilag I, hvilket affattes på:
a) |
det officielle sprog eller et af de officielle sprog i afsenderstaten og |
b) |
et af det i stk. 1, litra b), omhandlede sprog. |
Hvis der er noget, der tyder på, at adressaten forstår et officielt sprog i en anden medlemsstat, vedlægges formularen L i bilag I også på dette sprog.
Oversætter en medlemsstat formular L i bilag I til et tredjelands sprog, fremsender den denne oversættelse til Kommissionen med henblik på at stille den til rådighed på den europæiske e-justiceportal.
3. Adressaten kan nægte at modtage dokumentet enten på forkyndelsestidspunktet eller senest to uger efter forkyndelsestidspunktet ved at udfærdige en skriftlig erklæring om afvisning af modtagelse. Med henblik herpå kan adressaten tilbagesende enten formular L i bilag I eller en skriftlig erklæring til den modtagende instans med angivelse af, at adressaten nægter at modtage dokumentet på grund af det sprog, det blev forkyndt på.
4. Har den modtagende instans fået oplyst, at adressaten nægter at modtage dokumentet i henhold til stk. 1, 2 og 3, underretter den omgående den fremsendende instans herom ved hjælp af attesten om forkyndelse eller manglende forkyndelse ved brug af formular K i bilag I og returnerer anmodningen og, hvor de foreligger, hvert af de dokumenter, der ønskes oversat.
5. En forkyndelse af det dokument, der er nægtet modtaget, kan afhjælpes ved, at dokumentet forkyndes for adressaten i henhold til denne forordning sammen med en oversættelse til et af de i stk. 1 fastsatte sprog. I så fald er datoen for dokumentets forkyndelse den dato, på hvilken dokumentet og oversættelsen deraf forkyndes i overensstemmelse med modtagerstatens nationale ret. Hvor en medlemsstats nationale ret kræver, at et dokument skal forkyndes inden for en bestemt frist, er den dato, der gælder i forhold til rekvirenten, dog den, på hvilken det oprindelige dokument blev forkyndt, fastlagt i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2.
6. Stk. 1-5 finder også anvendelse på de andre midler til fremsendelse og forkyndelse af retslige dokumenter, der er fastsat i afdeling 2.
7. Med henblik på stk. 1 og 2 underretter de diplomatiske repræsentanter eller konsulatsembedsmænd i sager, hvor forkyndelse foretages i overensstemmelse med artikel 17, og myndigheden eller personen i sager, hvor forkyndelse foretages efter artikel 18, 19 eller 20, adressaten om, at vedkommende kan nægte at modtage dokumentet, og at enten formular L i bilag I eller en skriftlig erklæring om nægtelse af modtagelse skal sendes til de pågældende repræsentanter eller embedsmænd eller til den pågældende myndighed eller person.
Artikel 13
Forkyndelsesdato
1. Uden at det berører artikel 12, stk. 5, er datoen for forkyndelse foretaget i henhold til artikel 11 den dato, på hvilken dokumentet blev forkyndt i overensstemmelse med modtagerstatens nationale ret.
2. Hvor en medlemsstats nationale ret kræver, at et dokument forkyndes inden for en bestemt frist, er den dato, der gælder i forhold til rekvirenten, dog den, der følger af denne medlemsstats nationale ret.
3. Denne artikel finder også anvendelse på de andre midler til fremsendelse og forkyndelse af retslige dokumenter, der er fastsat i afdeling 2.
Artikel 14
Attest om forkyndelse og kopi af det forkyndte dokument
1. Når formaliteterne i forbindelse med forkyndelsen af dokumentet er opfyldt, udfærdiger den modtagende instans en attest om opfyldelsen af disse formaliteter ved brug af formular K i bilag I, og sender den til den fremsendende instans, ledsaget af en kopi af det forkyndte dokument i tilfælde, hvor artikel 8, stk. 4, finder anvendelse.
2. Den i stykke 1 omhandlede attest udfyldes på det officielle sprog eller et af de officielle sprog i afsenderstaten eller på et andet sprog, som afsenderstaten har meddelt, at den vil acceptere. Hver medlemsstat angiver samtlige af unionens officielle sprog udover dens eget eller egne, som formular K i bilag I kan udfyldes på.
Artikel 15
Forkyndelsesomkostninger
1. Forkyndelse af retslige dokumenter, der stammer fra en medlemsstat, medfører ikke en pligt til betaling eller refusion af afgifter eller omkostninger for modtagerstatens bistand.
2. Uanset stk. 1 skal rekvirenten betale eller refundere omkostningerne for:
a) |
benyttelse af en stævningsmand eller en person, der er kompetent efter modtagerstatens nationale ret |
b) |
anvendelse af en særlig forkyndelsesmåde. |
Medlemsstater fastsætter et enkelt fast gebyr for benyttelse af en stævningsmand eller en person, der er kompetent efter modtagerstatens nationale ret. Dette gebyr skal stemme overens med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen sådanne faste gebyrer.
AFDELING 2
Andre midler til fremsendelse og forkyndelse af retslige dokumenter
Artikel 16
Fremsendelse ad diplomatiske eller konsulære kanaler
Hver medlemsstat kan under ekstraordinære omstændigheder benytte diplomatiske eller konsulære kanaler til at fremsende retslige dokumenter med henblik på forkyndelse til de modtagende instanser eller centrale organer i en anden medlemsstat.
Artikel 17
Forkyndelse ved diplomatiske repræsentanter eller konsulatsembedsmænd
1. Hver medlemsstat kan uden brug af tvangsforanstaltninger forkynde retslige dokumenter for personer, der er bosat i en anden medlemsstat, direkte ved sine diplomatiske repræsentanter eller konsulatsembedsmænd.
2. En medlemsstat kan meddele Kommissionen, at den modsætter sig forkyndelse af retslige dokumenter som omhandlet i stk. 1 på sit territorium, medmindre dokumentet skal forkyndes for en person, der er statsborger i den medlemsstat, hvorfra dokumentet hidrører.
Artikel 18
Postforkyndelse
Retslige dokumenter kan forkyndes direkte pr. post for personer, der opholder sig i en anden medlemsstat, ved anbefalet brev med modtagelsesbevis eller tilsvarende.
Artikel 19
Elektronisk forkyndelse
1. Retslige dokumenter kan forkyndes direkte til en person, som har en kendt adresse til forkyndelse i en anden medlemsstat, ved ethvert elektronisk middel til forkyndelse, der i henhold til domsstatens nationale ret er tilgængelig til indenlandsk forkyndelse af dokumenter, forudsat at:
a) |
dokumenterne fremsendes og modtages ved hjælp af kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester som defineret i forordning (EU) nr. 910/2014, og adressaten gav forudgående udtrykkeligt samtykke til anvendelsen af elektroniske midler til forkyndelse af dokumenter under retssager, eller |
b) |
adressaten gav forudgående udtrykkeligt samtykke til den ret eller myndighed, der behandler sagen, eller den part, der er ansvarlig for forkyndelse af dokumenter i en sådan sag, til anvendelsen af e-mail sendt til en bestemt e-mailadresse med henblik på forkyndelse af dokumenter under den pågældende sag, og adressaten bekræfter modtagelsen af dokumentet med et modtagelsesbevis, der angiver modtagelsesdatoen. |
2. For at garantere en sikker fremsendelse kan enhver medlemsstat præcisere og meddele Kommissionen de yderligere betingelser, under hvilke den vil acceptere elektronisk forkyndelse omhandlet i stk. 1, litra b), såfremt dens ret fastsætter strengere betingelser i denne henseende eller ikke tillader elektronisk forkyndelse pr. e-mail.
Artikel 20
Direkte forkyndelse
1. Enhver person, der har en interesse i en bestemt retssag, kan lade forkyndelsen af retslige dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i den medlemsstat hvor der ønskes forkyndelse, forudsat en sådan direkte forkyndelse er hjemlet i den pågældende medlemsstats nationale ret.
2. Medlemsstater, der tillader direkte forkyndelse, giver Kommissionen oplysninger vedrørende hvilke erhverv eller kompetente personer, som har tilladelse til at foretage direkte forkyndelse af dokumenter på deres område. Kommissionen gør nævnte oplysninger tilgængelige gennem den europæiske e-justiceportal.
KAPITEL III
UDENRETSLIGE DOKUMENTER
Artikel 21
Fremsendelse og forkyndelse af udenretslige dokumenter
Udenretslige dokumenter kan fremsendes til og forkyndes i en anden medlemsstat i overensstemmelse med denne forordning.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 22
Sagsøgte, der ikke giver møde
1. Når en stævning eller et tilsvarende dokument har skullet fremsendes til en anden medlemsstat med henblik på forkyndelse i henhold til denne forordning, og sagsøgte ikke har givet møde, må der ikke træffes afgørelse i sagen, før det er fastslået, at forkyndelsen eller afleveringen af dokumentet fandt sted i så god tid, at sagsøgte har kunnet afgive et svar, og at:
a) |
dokumentet er forkyndt på en måde, der er foreskrevet i modtagerstatens nationale ret for forkyndelse af dokumenter i indenlandske sager for personer, som opholder sig på dens område, eller |
b) |
dokumentet faktisk er afleveret til sagsøgte eller på sagsøgtes bopæl på en anden måde, som er angivet i denne forordning. |
2. Hver medlemsstat kan meddele Kommissionen, at en ret uanset stk. 1 kan afsige dom, selv hvis der ikke er modtaget nogen attest om forkyndelse eller aflevering af stævningen eller et tilsvarende dokument, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:
a) |
dokumentet er fremsendt på en af de måder, der er angivet i denne forordning |
b) |
en periode, som retten anser for tilstrækkelig i den bestemte sag, dog mindst seks måneder, er forløbet siden datoen for dokumentets fremsendelse |
c) |
ingen attest af nogen slags har kunnet opnås til trods for, at ethvert rimeligt forsøg er gjort for at opnå en gennem de kompetente myndigheder eller organer i modtagerstaten. |
Disse oplysninger gøres tilgængelige for offentligheden gennem den europæiske e-justiceportal.
3. Uanset stk. 1 og 2 kan retten i begrundede hastende tilfælde træffe afgørelse om anvendelse af hvilke som helst foreløbige eller sikrende retsmidler.
4. Hvor en stævning eller et tilsvarende dokument har skullet fremsendes til en anden medlemsstat med henblik på forkyndelse i overensstemmelse med denne forordning, og der er afsagt dom over en sagsøgt, som ikke har givet møde, har dommeren mulighed for at indrømme sagsøgte tilsidesættelse af virkningerne af, at fristen for appel af dommen er udløbet, såfremt følgende betingelser begge er opfyldt:
a) |
sagsøgte har uden egen skyld ikke fået kendskab til dokumentet i så god tid, at vedkommende kunne afgive svar, eller til dommen i så god tid, at vedkommende kunne appellere den, og |
b) |
sagsøgtes umiddelbare realitetsindsigelser ikke forekommer åbenbart grundløse. |
En anmodning om sådan tilsidesættelse kan kun fremsættes inden for en rimelig frist, efter at sagsøgte har fået kendskab til dommen.
Hver medlemsstat kan meddele Kommissionen, at en sådan anmodning om tilsidesættelse ikke vil være antagelig, hvis den fremsættes efter udløbet af en frist angivet af medlemsstaten i den pågældende meddelelse. Nævnte frist må under ingen omstændigheder være kortere end et år efter afsigelsen af dommen. Disse oplysninger gøres tilgængelige gennem den europæiske e-justiceportal.
5. Stk. 4 finder ikke anvendelse på domme om personers status eller handleevne.
Artikel 23
Ændring af bilag I
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 med henblik på at ændre bilag I for at ajourføre formularerne deri eller foretage tekniske ændringer af disse.
Artikel 24
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 22. december 2020. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 25
Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakter
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om oprettelse af det decentrale IT-system, der fastsætter følgende:
a) |
de tekniske specifikationer, der præciserer de elektroniske kommunikationsformer med henblik på det decentrale IT-system |
b) |
de tekniske specifikationer for kommunikationsprotokollerne |
c) |
informationssikkerhedsmålene og de relevante tekniske foranstaltninger til sikring af minimumsstandarder for informationssikkerhed for behandlingen og kommunikationen af oplysninger i det decentrale IT-system |
d) |
minimumsmålene for tilgængelighed og de mulige tilknyttede tekniske krav for de tjenester, der ydes gennem det decentrale IT-system |
e) |
nedsættelsen af en styringskomité, der omfatter repræsentanter for medlemsstaterne, for at sikre det decentrale IT-systems drift og vedligeholdelse med henblik på at opfylde målene for denne forordning. |
2. De i denne artikels stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages senest den 23. marts 2022 efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 26, stk. 2.
Artikel 26
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 27
Referencegennemførelsessoftware
1. Kommissionen er ansvarlig for skabelsen, vedligeholdelsen og den fremtidige udvikling af referencegennemførelsessoftware, som medlemsstaterne kan vælge at anvende som deres back-end-system i stedet for et nationalt IT-system. Skabelsen, vedligeholdelsen og den fremtidig udvikling af referencegennemførelsessoftwaren finansieres over Unionens almindelige budget.
2. Kommissionen leverer, vedligeholder og supporterer gratis gennemførelse af de softwarekomponenter, der ligger til grund for adgangspunkterne.
Artikel 28
Omkostninger i forbindelse med det decentrale IT-system
1. Hver medlemsstat bærer omkostningerne for installationen, driften og vedligeholdelsen af sine adgangspunkter, der forbinder de nationale IT-systemer inden for rammerne af det decentrale IT-system.
2. Hver medlemsstat bærer omkostningerne for oprettelse og tilpasning af sine nationale IT-systemer for at gøre dem interoperable med adgangspunkterne og bærer omkostningerne for forvaltning, drift og vedligeholdelse af disse systemer.
3. Stk. 1 og 2 berører ikke medlemsstaternes mulighed for at søge om tilskud til de i disse stykker omhandlede aktiviteter fra Unionens finansielle programmer.
Artikel 29
Forholdet til aftaler eller arrangementer mellem medlemsstaterne
1. Denne forordning har forrang inden for sit anvendelsesområde for andre bestemmelser i bilaterale eller multilaterale aftaler eller arrangementer indgået af medlemsstaterne, navnlig Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, i forbindelserne mellem de medlemsstater, der er part heri.
2. Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indgår aftaler eller arrangementer for at fremskynde eller yderligere forenkle dokumentfremsendelsen, forudsat at disse aftaler eller arrangementer er forenelige med denne forordning.
3. Medlemsstaterne sender Kommissionen:
a) |
en kopi af enhver de i stk. 2 omhandlede aftaler eller arrangementer, som medlemsstaterne har indgået indbyrdes, og udkast til enhver af de aftaler eller arrangementer, som de agter at indgå, og |
b) |
enhver opsigelse eller ændring af disse aftaler eller arrangementer. |
Artikel 30
Retshjælp
Denne forordning berører ikke anvendelsen af artikel 24 i Haagerkonventionen af 1. marts 1954 angående civilprocessen eller artikel 13 i konventionen af 25. oktober 1980 om international retshjælp mellem de medlemsstater, der er part i nævnte konventioner.
Artikel 31
Beskyttelse af fremsendte oplysninger
1. Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning, herunder de kompetente myndigheders udveksling eller fremsendelse af personoplysninger, skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.
Enhver udveksling eller fremsendelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder på EU-plan skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.
Personoplysninger, som ikke er relevante for behandling af en bestemt sag, skal slettes omgående.
2. Den kompetente myndighed eller de kompetente myndigheder i henhold til national ret betragtes som dataansvarlige som defineret i forordning (EU) 2016/679 med hensyn til behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning.
3. Uanset stk. 1 og 2 må oplysninger, der fremsendes i henhold til denne forordning, af de modtagende instanser kun anvendes til det formål, der lå til grund for fremsendelsen.
4. De modtagende instanser sikrer, at sådanne oplysninger forbliver fortrolige i overensstemmelse med deres nationale ret.
5. Stk. 3 og 4 berører ikke den nationale ret, i henhold til hvilken registrerede har ret til at blive holdt orienteret om den anvendelse, der gøres af oplysninger fremsendt i henhold til denne forordning.
6. Denne forordning berører ikke direktiv 2002/58/EF.
Artikel 32
Respekt for grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten
Alle involverede personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder overholdes og respekteres fuldt ud i overensstemmelse med EU-retten, navnlig retten til lige adgang til domstolsprøvelse, retten til ikkeforskelsbehandling og retten til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred.
Artikel 33
Meddelelse, offentliggørelse og håndbog
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de oplysninger, som er omhandlet i artikel 3, 7, 12, 14, 17, 19, 20 og 22.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvis deres nationale ret kræver, at et dokument skal forkyndes inden for en bestemt frist som omhandlet i artikel 12, stk. 5, og artikel 13, stk. 2.
2. Medlemsstaterne kan meddele Kommissionen, hvis de er i stand til at drive det decentrale IT-system tidligere end krævet ved denne forordning. Kommissionen gør sådanne oplysninger tilgængelige elektronisk, navnlig gennem den europæiske e-justiceportal.
3. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 1 i Den Europæiske Unions Tidende med undtagelse af adresserne på og andre kontaktoplysninger for instanserne og de centrale organer samt disses stedlige kompetence.
4. Kommissionen udarbejder en håndbog med de i stk. 1 omhandlede oplysninger, som ajourføres med jævne mellemrum. Den gør håndbogen elektronisk tilgængelig, navnlig gennem det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område og på den europæiske e-justiceportal.
Artikel 34
Overvågning
1. Senest den 2. juli 2023 fastlægger Kommissionen et detaljeret program for overvågning af denne forordnings output, resultater og virkning.
2. I overvågningsprogrammet præciseres, hvilke tiltag Kommissionen og medlemsstaterne skal træffe med henblik på overvågning af denne forordnings output, resultater og virkning. Det fastsætter, hvornår de i stk. 3 omhandlede data første gang skal indsamles, hvilket er senest den 2. juli 2026, og med hvilke yderligere intervaller disse data skal indsamles.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende data, der er nødvendige med henblik på overvågning, hvor de foreligger:
a) |
antallet af anmodninger om forkyndelse af dokumenter fremsendt i overensstemmelse med artikel 8 |
b) |
antallet af anmodninger om forkyndelse af dokumenter udført i overensstemmelse med artikel 11 |
c) |
antallet af tilfælde, hvor anmodningen om forkyndelse af dokumenter blev fremsendt ved andre midler end gennem det decentrale IT-system i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4 |
d) |
antallet af modtagne attester om manglende forkyndelse af dokumenter |
e) |
antallet af nægtelser af modtagelse af dokumenter af sproglige årsager modtaget af de fremsendende instanser. |
4. Referencegennemførelsessoftwaren og, hvor det er i stand hertil, det nationale back-end-system indsamler programmeringsmæssigt de data, der er omhandlet i stk. 3, litra a), b) og d), og fremsender dem regelmæssigt til Kommissionen.
Artikel 35
Evaluering
1. Senest fem år efter datoen for anvendelse af artikel 5 i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og fremlægger en rapport om dens hovedkonklusioner for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag, hvis det er relevant.
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af den i stykke 1 omhandlede rapport.
Artikel 36
Ophævelse
1. Forordning (EF) nr. 1393/2007 ophæves med virkning fra datoen for nærværende forordnings anvendelse, med undtagelse af artikel 4 og 6 i forordning (EF) nr. 1393/2007, der ophæves med virkning fra datoen for anvendelse af artikel 5, 8 og 10, jf. nærværende forordnings artikel 37, stk. 2.
2. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.
Artikel 37
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. juli 2022.
2. Artikel 5, 8 og 10 finder anvendelse fra den første dag i den måned, der følger efter perioden på tre år efter datoen for ikrafttrædelsen af de i artikel 25 omhandlede gennemførelsesretsakter.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2020.
På Europa-Parlamentets vegne
D. M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
M. ROTH
Formand
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 56.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 13.2.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 4.11.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 23.11.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(7) Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område (EUT L 174 af 27.6.2001, s. 25).
(8) Domstolens dom af 2. marts 2017, Andrew Marcus Henderson mod Novo Banco SA, C-354/15, ECLI:EU:C:2017:157.
(9) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og terminer (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).
(10) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
BILAG I
FORMULAR A
ANMODNING OM FORKYNDELSE AF DOKUMENTER (artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (1)) |
Den fremsendende instans' journalnummer:
1. FREMSENDENDE INSTANS
1.1. |
Navn: |
1.2. |
Adresse:
|
1.3. |
Tlf. |
1.4. |
Fax ((*)): |
1.5. |
E-mail: |
2. MODTAGENDE INSTANS
2.1. |
Navn: |
2.2. |
Adresse:
|
2.3. |
Tlf. |
2.4. |
Fax ((*)): |
2.5. |
E-mail: |
3. REKVIRENT(ER) (2)
3.1. |
Navn: |
3.2. |
Adresse:
|
3.3. |
Tlf. ((*)): |
3.4. |
Fax ((*)): |
3.5. |
E-mail ((*)): |
4. ADRESSAT
4.1. |
Navn:
|
4.2. |
Adresse
|
4.3. |
Tlf. ((*)): |
4.4. |
Fax ((*)): |
4.5. |
E-mail ((*)): |
4.6. |
Identifikationsnummer/socialsikringsnummer/virksomhedsnummer/eller tilsvarende ((*)): |
4.7. |
Eventuelle andre oplysninger vedrørende adressaten ((*)): |
5. FORKYNDELSESMÅDE
5.1. |
I overensstemmelse med modtagerstatens nationale ret ☐ |
5.2. |
På følgende særlige måde ☐
|
6. DOKUMENT, DER SKAL FORKYNDES
6.1. |
Dokumentets art
|
6.2. |
Dato eller frist, hvorefter forkyndelse ikke længere er nødvendig ((*)): … (dag) … (måned) … (år) |
6.3. |
Sprog, som dokumentet er affattet på
|
6.4. |
Antal bilag: |
7. SPROG TIL UNDERRETTELSE AF ADRESSATEN OM RETTEN TIL AT NÆGTE AT MODTAGE DOKUMENTET
Med henblik på artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784 angiv venligst på hvilket af følgende sprog, ud over sproget i afsenderstaten, oplysningerne skal anføres:
7.1. |
Det officielle sprog eller et af de officielle sprog i afsenderstaten (3): BG ☐, ES ☐, CS ☐, DE ☐, ET ☐, EL ☐, EN ☐, FR ☐, GA ☐, HR ☐, IT ☐, LV ☐, LT ☐, HU ☐, MT ☐, NL ☐, PL ☐, PT ☐, RO ☐, SK ☐, SL ☐, FI ☐, SV ☐ |
7.2. |
Det officielle sprog i en anden medlemsstat, som adressaten muligvis forstår: BG ☐, ES ☐, CS ☐, DE ☐, ET ☐, EL ☐, EN ☐, FR ☐, GA ☐, HR ☐, IT ☐, LV ☐, LT ☐, HU ☐, MT ☐, NL ☐, PL ☐, PT ☐, RO ☐, SK ☐, SL ☐, FI ☐, SV ☐ |
8. EN KOPI AF DOKUMENTET SKAL RETURNERES SAMMEN MED ATTESTEN OM FORKYNDELSE (artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) 2020/1784)
8.1. |
Ja (i så fald skal det dokument, der skal forkyndes, fremsendes i to eksemplarer) ☐ |
8.2. |
Nej ☐ |
9. GRUNDE TIL IKKE AT FREMSENDE GENNEM DET DECENTRALE IT-SYSTEM (artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) 2020/1784) (4)
Elektronisk fremsendelse var ikke mulig på grund af:
☐ |
forstyrrelse af det decentrale IT-system |
☐ |
ekstraordinære omstændigheder
|
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR B (5)
ANMODNING OM AT FINDE FREM TIL ADRESSEN PÅ DEN PERSON, DER SKAL SKE FORKYNDELSE OVERFOR (artikel 7, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (6)) (7) |
Den fremsendende instans' journalnummer:
1. FREMSENDENDE INSTANS
1.1. |
Navn: |
1.2. |
Adresse:
|
1.3. |
Tlf. ((*)): |
1.4. |
Fax ((*)): |
1.5. |
E-mail: |
2. ANMODET MYNDIGHED
2.1. |
Navn: |
2.2. |
Adresse:
|
2.3. |
Tlf. ((*)): |
2.4. |
Fax ((*)): |
2.5. |
E-mail: |
3. ADRESSAT
3.1. |
Navn: |
3.2. |
Sidste kendte adresse:
|
3.3. |
Kendte personoplysninger vedrørende adressaten (hvis det er en fysisk person), hvis disse oplysninger foreligger:
|
3.4. |
Kendte oplysninger vedrørende adressaten (hvis det er en juridisk person), hvis disse oplysninger foreligger:
|
3.5. |
Tlf. ((*)): |
3.6. |
Fax ((*)): |
3.7. |
E-mail ((*)): |
3.8. |
Eventuelle andre oplysninger: |
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR C (8)
SVAR PÅ ANMODNING OM AT FINDE FREM TIL ADRESSEN PÅ DEN PERSON, DER SKAL SKE FORKYNDELSE OVERFOR (artikel 7, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (9)) (10) |
Den anmodende myndigheds journalnummer:
Den fremsendende instans' journalnummer:
1. ADRESSAT
1.1. |
Navn: |
1.2. |
Kendt adresse:
|
1.3. |
Det var ikke muligt at finde frem til adressen ☐ |
1.4. |
Andre oplysninger: |
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR D
MODTAGELSESBEVIS (artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (11)) |
Dette modtagelsesbevis bør hurtigst muligt efter modtagelse af dokumentet fremsendes gennem det decentrale IT-system eller på anden måde og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelsen (12) |
Den fremsendende instans' journalnummer:
Den modtagende instans' journalnummer:
Adressat:
1. MODTAGELSESDATO:
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR E
ANMODNING OM YDERLIGERE OPLYSNINGER ELLER DOKUMENTER TIL BRUG FOR FORKYNDELSE AF DOKUMENTER (artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (13)) |
Den fremsendende instans' journalnummer:
Den modtagende instans' journalnummer:
Adressat:
1. |
Anmodningen kan ikke imødekommes uden følgende yderligere oplysninger:
|
2. |
Anmodningen kan ikke imødekommes uden følgende dokumenter:
|
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR F
MEDDELELSE OM RETURNERING AF ANMODNING OG DOKUMENT (artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (14)) |
Anmodningen og dokumentet skal returneres straks efter modtagelsen. |
Den fremsendende instans' journalnummer:
Den modtagende instans' journalnummer:
Adressat:
1. BEGRUNDELSE:
1.1. |
Anmodningen falder åbenbart uden for forordningens anvendelsesområde:
|
1.2. |
Manglende opfyldelse af de formelle krav gør forkyndelse umulig: ☐
|
1.3. |
Forkyndelsesmåden er uforenelig med modtagerstatens nationale ret (artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2020/1784) ☐ |
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR G
MEDDELELSE OM VIDERESENDELSE AF ANMODNING OG DOKUMENT TIL DEN STEDLIGT KOMPETENTE MODTAGENDE INSTANS (artikel 10, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (15)) |
Anmodningen og dokumentet er sendt videre til nedennævnte modtagende instans, som har den stedlige kompetence til at foretage forkyndelsen: |
Den fremsendende instans' journalnummer:
Den modtagende instans' journalnummer:
Adressat:
1. STEDLIGT KOMPETENT MODTAGENDE INSTANS
1.1. |
Navn: |
1.2. |
Adresse:
|
1.3. |
Tlf. |
1.4. |
Fax ((*)): |
1.5. |
E-mail: |
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR H
MODTAGELSESBEVIS FRA DEN STEDLIGT KOMPETENTE MODTAGENDE INSTANS TIL DEN FREMSENDENDE INSTANS (artikel 10, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (16)) |
Dette modtagelsesbevis bør hurtigst muligt efter modtagelse af dokumentet fremsendes gennem det decentrale IT-system eller på anden måde og under alle omstændigheder senest syv dage efter modtagelse (17) |
Den fremsendende instans' journalnummer:
Den kompetente modtagende instans' journalnummer:
Adressat:
|
MODTAGELSESDATO: |
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR I (18)
ANMODNING OM OPLYSNINGER OM FORKYNDELSE ELLER MANGLENDE FORKYNDELSE AF DOKUMENTER (artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (19)) |
Forkyndelsen foretages hurtigst muligt. Har det ikke været muligt at foretage forkyndelsen senest en måned efter modtagelsen, underretter den modtagende instans den fremsendende instans herom. |
Den fremsendende instans' journalnummer:
Den modtagende instans' journalnummer (hvis det er tilgængeligt):
1. ANMODNINGEN ER SENDT, MEN INGEN OPLYSNINGER ER MODTAGET OM FORKYNDELSE ELLER MANGLENDE FORKYNDELSE
1.1. |
Anmodningen er sendt ☐ Dato … |
1.2. |
Modtagelsesbeviset er modtaget ☐ Dato: … |
1.3. |
Andre oplysninger er modtaget ☐ |
2. FREMSENDENDE INSTANS
2.1. |
Navn: Disse oplysninger er fakultative, når der vedlægges en kopi af anmodningen om forkyndelse af dokumenter: |
2.2. |
Adresse:
|
2.3. |
Land: |
2.4. |
Tlf. |
2.5. |
Fax nr. ((*)): |
2.6. |
E-mail: |
3. MODTAGENDE INSTANS
3.1. |
Navn: Disse oplysninger er fakultative, når der vedlægges en kopi af anmodningen om forkyndelse af dokumenter: |
3.2. |
Adresse:
|
3.3. |
Land: |
3.4. |
Tlf. |
3.5. |
Fax nr. ((*)): |
3.6. |
E-mail: |
4. ADRESSAT
4.1. |
Navn:
|
Disse oplysninger er fakultative, når der vedlægges en kopi af anmodningen om forkyndelse af dokumenter:
4.2. |
Adresse:
|
4.3. |
Tlf. ((*)): |
4.4. |
Fax ((*)): |
4.5. |
E-mail ((*)): |
4.6. |
Identifikationsnummer/socialsikringsnummer/virksomhedsnummer/eller tilsvarende ((*)): |
4.7. |
Eventuelle andre oplysninger vedrørende adressaten ((*)): |
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR J (20)
SVAR PÅ ANMODNING OM OPLYSNINGER OM FORKYNDELSE ELLER MANGLENDE FORKYNDELSE AF DOKUMENTERNE (artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (21)) |
Den anmodede myndigheds journalnummer:
Den fremsendende instans' journalnummer:
Adressat:
1. OPLYSNINGER VEDRØRENDE STATUS FOR FORKYNDELSE AF DOKUMENTET
1.1. |
Anmodningen blev ikke modtaget ☐ |
1.2. |
Anmodningen kan ikke udføres inden for en måned efter modtagelsen af følgende grunde:
|
1.3. |
Anmodningen forventes udført senest den … |
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR K
ATTEST OM FORKYNDELSE ELLER MANGLENDE FORKYNDELSE AF DOKUMENTERNE (artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 4, og artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (22)) |
Forkyndelsen foretages hurtigst muligt. Har det ikke har været muligt at foretage forkyndelsen senest en måned efter modtagelsen, underretter den modtagende instans den fremsendende instans herom (artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784) |
Den fremsendende instans' journalnummer:
Den modtagende instans' journalnummer:
Adressat:
1. FORKYNDELSE HAR FUNDET STED (artikel 14)
1.1. |
Dato og adresse for forkyndelsen |
1.2. |
Dokumentet er
|
1.3. |
Adressaten er i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784 skriftligt blevet underrettet om, at adressaten kan nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til enten et sprog, som vedkommende forstår, eller det officielle sprog eller et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet. |
2. OPLYSNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 11, STK. 2, I FORORDNING (EU) 2020/1784
Det har ikke været muligt at foretage forkyndelse senest en måned efter modtagelsen ☐
3. DOKUMENTET ER NÆGTET MODTAGET (artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) 2020/1784)
3.1. |
Adressaten har nægtet at modtage dokumentet på grund af det anvendte sprog ☐
|
3.2. |
Dokumentet er vedlagt denne attest.
|
4. GRUNDEN TIL, AT DOKUMENTET IKKE ER FORKYNDT
4.1. |
Ukendt adresse
|
4.2. |
Adressaten kunne ikke findes ☐ |
4.3. |
Det har ikke været muligt at forkynde dokumentet inden den dato eller den frist, som er angivet i punkt 6.2. i anmodningen om forkyndelse af dokumenter (formular A) ☐ |
4.4. |
andet (præciser venligst): ☐ |
4.5. |
Dokumentet er vedlagt denne attest Ja ☐ Nej ☐ |
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
FORMULAR L
UNDERRETNING AF ADRESSATEN OM DENNES RET TIL AT NÆGTE AT MODTAGE ET DOKUMENT (artikel 12, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (25)) |
Adressat:
I. UNDERRETTELSE AF ADRESSATEN
Vedlagte dokument forkyndes hermed i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/1784.
De kan nægte at modtage vedlagte dokument, hvis det ikke er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til enten et sprog, som De forstår, eller det officielle sprog eller et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet.
Hvis De ønsker at gøre brug af denne ret, skal De nægte at modtage dokumentet på tidspunktet for forkyndelsen direkte over for den person, der forkynder det, eller senest to uger efter forkyndelsen til nedenstående adresse returnere denne formular i udfyldt stand eller en skriftlig erklæring med angivelse af, at De nægter at modtage vedlagte dokument på grund af det sprog, det er affattet på.
Bemærk venligst, at hvis De nægter at modtage vedlagte dokument, men den ret eller myndighed, der behandler den retssag, hvor forkyndelse blev nødvendig, senere beslutter, at nægtelsen ikke var berettiget, kan den pålægge retsvirkninger i henhold til domsstatens nationale ret, som for eksempel at anse forkyndelsen for gyldig, for ubegrundet nægtelse.
II. ADRESSE, HVORTIL FORMULAREN SKAL RETURNERES (26):
1. |
Navn: |
2. |
Adresse:
|
3. |
Journalnummer: |
4. |
Tlf. |
5. |
Fax ((*)): |
6. |
E-mail: |
III. ERKLÆRING FRA ADRESSATEN (27):
Jeg nægter at modtage dokumentet, fordi det ikke er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til et sprog, som jeg forstår, eller det officielle sprog eller et af de officielle sprog på forkyndelsesstedet.
Jeg forstår følgende sprog:
Bulgarsk |
☐ |
Litauisk |
☐ |
Spansk |
☐ |
Ungarsk |
☐ |
Tjekkisk |
☐ |
Maltesisk |
☐ |
Tysk |
☐ |
Nederlandsk |
☐ |
Estisk |
☐ |
Polsk |
☐ |
Græsk |
☐ |
Portugisisk |
☐ |
Engelsk |
☐ |
Rumænsk |
☐ |
Fransk |
☐ |
Slovakisk |
☐ |
Irsk |
☐ |
Slovensk |
☐ |
Kroatisk |
☐ |
Finsk |
☐ |
Italiensk |
☐ |
Svensk |
☐ |
Lettisk |
☐ |
Andet ☐ (præciser venligst): …
Udfærdiget i:
Dato:
Underskrift og/eller stempel eller elektronisk signatur og/eller elektronisk segl:
(1) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
((*)) Valgfrit.
(2) Hvor der er mere end én rekvirent, anfør venligst de oplysninger, der er angivet i punkt 3.1.-3.5.
(3) Kun for medlemsstater med flere officielle sprog.
(4) Gælder først fra datoen for anvendelse af det decentrale IT-system i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784.
(5) Anvendelsen af denne formular er valgfrit.
(6) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
(7) Denne formular gælder kun for de medlemsstater, der yder bistand i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/1784.
((*)) Valgfrit.
(8) Anvendelsen af denne formular er valgfrit.
(9) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
(10) Denne formular gælder kun for de medlemsstater, der yder bistand i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/1784.
(11) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
(12) Forpligtelsen til at fremsende beviset gennem det decentrale IT-system gælder først fra datoen for anvendelse af det decentrale IT-system i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784.
(13) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
((*)) Valgfrit.
(14) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
(15) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
((*)) Valgfrit.
(16) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
(17) Forpligtelsen til at fremsende beviset gennem det decentrale IT-system gælder først fra datoen for anvendelse af det decentrale IT-system i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1784.
(18) Anvendelsen af denne formular er valgfri.
(19) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
((*)) Valgfrit.
(20) Anvendelsen af denne formular er valgfri.
(21) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
(22) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
(23) Adresse fastlagt af den modtagende instans i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2020/1784.
(24) Gælder kun for de medlemsstater, der yder bistand i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2020/1784.
(25) EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40.
(26) Udfyldes af den myndighed, der foretager forkyndelsen.
((*)) Valgfrit.
(27) Udfyldes og underskrives af adressaten.
BILAG II
Den ophævede forordning med oversigt over senere ændringer heraf
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79) |
|
Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 om tilpasning af visse forordninger, beslutninger og afgørelser vedrørende frie varebevægelser, frie personbevægelser, selskabsret, konkurrencepolitik, landbrug, fødevaresikkerhed og veterinær- og plantesundhedspolitik, transportpolitik, energi, beskatning, statistikker, transeuropæiske net, retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, miljø, toldunionen, eksterne forbindelser, udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik samt institutioner på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1) |
Kun ændringer af bilag I og II til forordning (EF) nr. 1393/2007 |
BILAG III
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF) nr. 1393/2007 |
Nærværende forordning |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 1, stk. 3 |
— |
— |
Artikel 1, stk. 3 |
— |
Artikel 2 |
Artikel 2 |
Artikel 3 |
Artikel 3 |
Artikel 4 |
— |
Artikel 5, stk. 2, 3 og 4 |
— |
Artikel 6 |
— |
Artikel 7 |
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 8, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 5, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 3 |
Artikel 8, stk. 2 |
Artikel 4, stk. 4 |
Artikel 8, stk. 3 |
Artikel 4, stk. 5 |
Artikel 8, stk. 4 |
Artikel 5 |
Artikel 9 |
Artikel 6 |
Artikel 10 |
Artikel 7 |
Artikel 11 |
Artikel 8, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 8, stk. 2 |
Artikel 12, stk. 4 |
Artikel 8, stk. 3 |
Artikel 12, stk. 5 |
Artikel 8, stk. 4 |
Artikel 12, stk. 6 |
Artikel 8, stk. 5 |
Artikel 12, stk. 7 |
Artikel 9 |
Artikel 13 |
Artikel 10 |
Artikel 14 |
Artikel 11 |
Artikel 15 |
Artikel 12 |
Artikel 16 |
Artikel 13 |
Artikel 17 |
Artikel 14 |
Artikel 18 |
— |
Artikel 19 |
Artikel 15 |
Artikel 20, stk. 1 |
— |
Artikel 20, stk. 2 |
Artikel 16 |
Artikel 21 |
Artikel 17 |
Artikel 23 |
— |
Artikel 24 |
— |
Artikel 25 |
Artikel 18 |
Artikel 26 |
— |
Artikel 27 |
— |
Artikel 28 |
Artikel 19 |
Artikel 22 |
Artikel 20 |
Artikel 29 |
Artikel 21 |
Artikel 30 |
— |
Artikel 31, stk. 1 |
— |
Artikel 31, stk. 2 |
Artikel 22, stk. 1 |
Artikel 31, stk. 3 |
Artikel 22, stk. 2 |
Artikel 31, stk. 4 |
Artikel 22, stk. 3 |
Artikel 31, stk. 5 |
Artikel 22, stk. 4 |
Artikel 31, stk. 6 |
— |
Artikel 32 |
Artikel 23, stk. 1 |
Artikel 33, stk. 1 |
— |
Artikel 33, stk. 2 |
Artikel 23, stk. 2 |
Artikel 33, stk. 3 |
Artikel 23, stk. 3 |
Artikel 33, stk. 4 |
— |
Artikel 34 |
Artikel 24 |
Artikel 35, stk. 1 |
|
Artikel 35, stk. 2 |
Artikel 25 |
Artikel 36 |
Artikel 26 |
Artikel 37 |
Bilag I |
Bilag I |
Bilag II |
Bilag I |
— |
Bilag II |
Bilag III |
Bilag III |