Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0727

    2009/727/EF: Kommissionens beslutning af 30. september 2009 om beredskabsforanstaltninger vedrørende krebsdyr til konsum eller foderbrug importeret fra Indien (meddelt under nummer K(2009) 7388) (EØS-relevant tekst)

    EUT L 258 af 1.10.2009, p. 31–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/07/2010; ophævet ved 32010D0381 Gyldighedsperiodens slutdato er den samme som datoen for offentliggørelsen af ophævelsesretsakten, som træder i kraft på den dato, hvor den bliver meddelt. Ophævelsesretsakten er blevet meddelt, men meddelelsesdatoen er ikke tilgængelig på EUR-Lex, og derfor bruges offentliggørelsesdatoen i stedet.

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/727/oj

    1.10.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 258/31


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 30. september 2009

    om beredskabsforanstaltninger vedrørende krebsdyr til konsum eller foderbrug importeret fra Indien

    (meddelt under nummer K(2009) 7388)

    (EØS-relevant tekst)

    (2009/727/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b), nr. ii), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt generelle principper, som i Fællesskabet og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder i almindelighed og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed. Der er fastsat bestemmelser om beredskabsforanstaltninger for tilfælde, hvor det er åbenbart, at fødevarer eller foder importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater.

    (2)

    Ved Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf (2) fastsættes det, at produktionskæden for dyr og primærprodukter af animalsk oprindelse skal overvåges med henblik på påvisning af visse restkoncentrationer og stoffer i levende dyr og disses ekskrementer og biologiske væsker samt væv og animalske produkter, foder og drikkevand. I henhold til artikel 29 i direktiv 96/23/EF skal tredjelandes garantier have mindst samme virkning som den, der følger af garantierne i direktivet.

    (3)

    Resultaterne af den seneste EF-inspektion i Indien har vist mangler i systemet for kontrol med restkoncentrationer i levende dyr og produkter heraf.

    (4)

    På trods af Indiens garanter har medlemsstaterne underrettet Kommissionen om et øget antal fund af nitrofuraner og deres metabolitter i krebsdyr til konsum eller foderbrug importeret fra Indien. Forekomst af sådanne stoffer i fødevarer er forbudt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 (3), og de udgør en potentiel alvorlig risiko for menneskers sundhed.

    (5)

    De pågældende animalske produkter anvendes også til fremstilling af foder til akvakulturdyr. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 (4) er det ikke tilladt at anvende nitrofuraner eller deres metabolitter som fodertilsætningsstof. Endvidere må sådanne animalske produkter, der indeholder nitrofuraner anvendt som antibakterielle stoffer, ikke anvendes i foder til opdrættede dyr, da det drejer sig om animalske biprodukter af kategori 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 (5).

    (6)

    Der bør derfor på fællesskabsplan vedtages visse beredskabsforanstaltninger vedrørende import af akvakulturkrebsdyr fra Indien for at sikre effektiv og ensartet beskyttelse af menneskers sundhed i alle medlemsstaterne.

    (7)

    Medlemsstaterne bør derfor kun tillade import af akvakulturkrebsdyr fra Indien, hvis det kan dokumenteres, at de har været underkastet en analytisk test på oprindelsesstedet til påvisning af, at de ikke indeholder koncentrationer af nitrofuraner eller deres metabolitter, der overskrider verifikationsmetodens beslutningsgrænse, jf. Kommissionens beslutning 2002/657/EF (6).

    (8)

    Det bør dog tillades at importere sendinger, som ikke er ledsaget af resultaterne af de analytiske test på oprindelsesstedet, forudsat at den importerende medlemsstat sørger for, at de pågældende sendinger testes ved ankomsten til Fællesskabets grænse og opbevares under offentligt tilsyn, indtil resultaterne foreligger.

    (9)

    Denne beslutning tages op til revision på baggrund af de garantier, Indien giver, og på grundlag af de analytiske test, der foretages af medlemsstaterne.

    (10)

    Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Denne beslutning gælder for alle sendinger af akvakulturkrebsdyr, der importeres fra Indien, og som er bestemt til konsum eller foderbrug (i det følgende benævnt »krebsdyrsendinger«).

    Artikel 2

    1.   Medlemsstaterne tillader import af krebsdyrsendinger til Fællesskabet, forudsat at de ledsages af resultaterne af en analytisk test, der er foretaget på oprindelsesstedet for at sikre, at de ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed.

    2.   Den analytiske test udføres med særligt henblik på at påvise forekomst af nitrofuraner eller deres metabolitter, jf. beslutning 2002/657/EF.

    Artikel 3

    1.   Uanset artikel 2 tillader medlemsstaterne import af krebsdyrsendinger, der ikke er ledsaget af resultaterne af en analytisk test, forudsat at den importerende medlemsstat sørger for, at hver sending underkastes alle behørige kontroller ved ankomsten til Fællesskabets grænse for at sikre, at de ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed.

    2.   Sendingerne omhandlet i stk. 1 opbevares ved EF-grænsekontrolstedet, indtil det ved laboratorietest er dokumenteret, at nitrofuranmetabolitter ikke forekommer i koncentrationer, der overskrider minimumsgrænsen for metodens ydeevne (MRPL) på 1 μg/kg, jf. beslutning 2002/657/EF.

    Artikel 4

    1.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen, hvis den analytiske test omhandlet i artikel 3, stk. 2, viser koncentrationer af nitrofuranmetabolitter, der overskrider verifikationsmetodens beslutningsgrænse (CCα), jf. artikel 6 i beslutning 2002/657/EF.

    2.   Hvis den analytiske test viser koncentrationer af nitrofuraner eller deres metabolitter, der overskrider MRPL, må sendingerne ikke markedsføres.

    3.   Til indgivelse af oplysningerne omhandlet i stk. 2 benytter medlemsstaterne systemet for hurtig varsling om fødevarer og foder, der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 178/2002.

    4.   Medlemsstaterne forelægger hver tredje måned Kommissionen en rapport om alle resultater af de analytiske test. Det fælles indberetningsformat, der er fastsat i bilaget til denne beslutning, anvendes.

    5.   Rapporterne indsendes i den måned, der følger efter hvert kvartal (april, juli, oktober og januar).

    Artikel 5

    Alle udgifter i forbindelse med gennemførelsen af denne beslutning afholdes af afsenderen, modtageren eller disses repræsentanter.

    Artikel 6

    Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer for at efterkomme denne beslutning.

    Artikel 7

    Denne beslutning tages op til revision på baggrund af de garantier, Indien giver, og på grundlag af de analytiske test, der foretages af medlemsstaterne.

    Artikel 8

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2009.

    På Kommissionens vegne

    Androulla VASSILIOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

    (2)  EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

    (3)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 1.

    (4)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

    (5)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.

    (6)  EFT L 221 af 17.8.2002, s. 8.


    BILAG

    FÆLLES RAPPORTERINGSFORMAT, JF. ARTIKEL 4, STK. 4

    Resultater af kontrol af krebsdyrsendinger fra Indien med hensyn til nitrofuraner og deres metabolitter

    Type krebsdyr

    Prøvekode

    Dato for analyse

    (dd/mm/åååå)

    Resultat

    (μg/kg)

    Verifikationsmetodens CCα

    > MRPL (1 μg/kg)

    ja/nej

    Beslutning (afvist/sendt retur/destrueret/markedsført)

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     


    Top