29.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 713/2005 (2) en endelig udligningstold på importen af visse bredspektrede antibiotika, nemlig amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), med oprindelse i Indien og henhørende under KN-kode ex 2941 10 10, ex 2941 10 20 og ex 2941 90 00. Toldsatsen varierer fra 17,3 % til 30,3 % for individuelt nævnte eksportører, og resttolden udgør 32 % på importen fra andre eksportører.

(2)

Efter at den endelige udligningstold var blevet pålagt, fremsatte den indiske regering bemærkninger om, at forholdene for så vidt angår to subsidieordninger (toldgodtgørelsesordningen DEPBS og indkomstskatteordningen i henhold til Section 80HHC i Income Tax Act) har ændret sig, og at ændringerne er af varig art. Følgelig blev det anført, at subsidieringen sandsynligvis var faldet, og således burde de foranstaltninger, der til dels var blevet indført i forbindelse med disse ordninger, tages op igen.

(3)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, der var fremlagt af den indiske regering, og fandt den tilstrækkelig til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 19. Efter høring af det rådgivende udvalg indledte Kommissionen ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3) en delvis interimsundersøgelse på eget initiativ af forordning (EF) nr. 713/2005.

(4)

Formålet med den delvise interimsundersøgelse er efter fremlæggelse af tilstrækkeligt bevis i henhold til de relevante bestemmelser i indledningsmeddelelsen at evaluere, om der er behov for at fortsætte, afskaffe eller ændre de gældende foranstaltninger over for de virksomheder, som har nydt godt af én af de ændrede subsidieordninger eller begge. Med den delvise interimsundersøgelse vil man også, afhængigt af resultaterne, kunne vurdere behovet for at ændre de foranstaltninger, der gælder for andre virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte til fastsættelse af omfanget af de gældende foranstaltninger og/eller den foranstaltning, der gælder for alle andre virksomheder.

(5)

Undersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007 (i det følgende benævnt »den fornyede undersøgelsesperiode«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt den indiske regering og de i forordning (EF) nr. 713/2005 nævnte og i indledningsmeddelelsen om den delvise interimsundersøgelse anførte indiske eksporterende producenter, som havde samarbejdet i den forrige undersøgelse, og som havde draget fordel af én af de to angiveligt ændrede subsidieordninger, såvel som de EF-producenter, der er anført i indledningen af den delvise interimsundersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(7)

I betragtning af det tilsyneladende store antal parter, der er involveret i denne undersøgelse, blev det overvejet at anvende stikprøver i forbindelse med undersøgelsen af subsidieringen, jf. grundforordningens artikel 27.

(8)

Men kun to eksporterende producenter gav sig til kende og afgav de oplysninger, der var ønsket til stikprøven. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt at benytte stikprøver.

(9)

Imidlertid anførte én af de ovennævnte eksporterende producenter i sin stikprøvebesvarelse, at den pågældende ikke havde nydt godt af de to angiveligt ændrede subsidieordninger (dvs. toldgodtgørelsesordningen DEPBS og indkomstskatteordningen i henhold til Section 80HHC i Income Tax Act) hverken i den undersøgelsesperiode, der førte til de gældende foranstaltninger, eller i den fornyede undersøgelsesperiode. Desuden samarbejdede denne virksomhed ikke i den oprindelige undersøgelse, og der blev ikke udpeget noget særligt behov for at tilpasse resttolden, der gælder for alle andre virksomheder, til at omfatte denne. Dermed opfyldte virksomheden ikke bestemmelserne om støtteberettigelse i den delvise interimsundersøgelse som fastsat i punkt 4 i indledningsmeddelelsen og kunne derfor ikke deltage i denne fornyede undersøgelse. Den pågældende virksomhed blev underrettet herom.

(10)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til den eneste samarbejdende eksporterende producent, som kom i betragtning i forbindelse med denne undersøgelse (Ranbaxy Laboratories Ltd.), og til den indiske regering. Der blev modtaget besvarelser både fra producenten og fra den indiske regering.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på konstatering af subsidiering. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

(12)

Den indiske regering og de andre interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agtede at foreslå en ændring af toldsatsen for den eneste samarbejdende indiske producent og forlænge de gældende foranstaltninger for alle andre virksomheder, som ikke samarbejdede i den delvise interimsundersøgelse. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget behørigt hensyn til alle indlæg og bemærkninger, jf. nedenstående.

(13)

Den vare, der er omfattet af denne fornyede undersøgelse, er samme vare som i forordning (EF) nr. 713/2005, nemlig amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg, med oprindelse i Indien og henhørende under KN-kode ex 2941 10 10, ex 2941 10 20 og ex 2941 90 00.

(14)

På grundlag af oplysninger fra den indiske regering og den eneste samarbejdende eksporterende producent og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(15)

De nævnte ordninger fra litra a) til d) er baseret på loven om udenrigshandel (Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992) (nr. 22 af 1992), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i de dokumenter om eksport- og importpolitikken, som udstedes af handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. Et af disse dokumenter er relevant for den fornyede undersøgelsesperiode i denne sag, nemlig femårsplanen for perioden 1. september 2004 til 31. marts 2009 (i det følgende benævnt »eksport- og importpolitikken for 2004-09«). Desuden fastlægger den indiske regering også de procedurer, der styrer eksport- og importpolitikken for 2004-09 i procedurehåndbogen (Handbook of Procedures — 1 September 2004 to 31 March 2009, Volume I) (i det følgende benævnt »Procedurehåndbogen I 04-09«). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(16)

De under litra e) nævnte indkomstskatteordninger er baseret på indkomstskatteloven af 1961, som ændres årligt ved finansloven.

(17)

Den under litra f) nævnte eksportkreditordning er baseret på Section 21 og 35A i bankloven af 1949 (Banking Regulation Act 1949), der tillader Reserve Bank of India (i det følgende benævnt »RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(18)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 10, opfordrede Kommissionen den indiske regering til at deltage i yderligere høringer om både ændrede og uændrede ordninger med det formål at skabe klarhed over den faktiske situation vedrørende de påståede ordninger og nå frem til en fælles løsning. Da der efter disse høringer ikke forelå en gensidigt acceptabel løsning med hensyn til disse ordninger, inkluderede Kommissionen alle disse ordninger i undersøgelsen af spørgsmålet om subsidiering.

(19)

Ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.1.1 — 4.1.14 i eksport- og importpolitikken for 2004-09 og i kapitel 4.1 — 4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09. Denne ordning blev kaldt Advance Licence Scheme i den forrige undersøgelse, der førte til indførelsen af den gældende endelige udligningstold ved forordning (EF) nr. 713/2005.

(20)

AAS består af seks underordninger, der er beskrevet nærmere i betragtning 21. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelsen. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-ordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport« som nævnt i punkt 8.2 i eksport- og importpolitikken for 2004-09, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettigede til AAS-ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettigede til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til underordningerne for attester til forudgående frigivelse (i det følgende benævnt »ARO« (Advance Release Order) og løbende indenlandsk remburs.

(21)

Der kan udstedes AAS for:

(22)

Efter indførelsen ved forordning (EF) nr. 713/2005 af den gældende endelige udligningstold ændrede den indiske regering kontrolordningen for AAS. Det betyder rent konkret, at af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er licensindehavere retligt forpligtede til at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfri importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09 samt bilag 23), dvs. en fortegnelse over det faktiske forbrug. Denne fortegnelse skal revideres af en ekstern statsautoriseret revisor/omkostningsrevisor, der udsteder en erklæring, i henhold til hvilken de foreskrevne fortegnelser og relevante optegnelser er blevet gennemgået, og de oplysninger, der er anført i henhold til bilag 23, er sande og korrekte i alle henseender. Imidlertid gælder ovennævnte bestemmelser kun for AAS udstedt den 13. maj 2005 eller derefter. For alle AAS eller forhåndslicenser, der er udstedt før den dato, anmodes licensholderne om at følge tidligere gældende kontrolbestemmelser, dvs. at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af importerede varer i forbindelse med licensen i det format, der er angivet i bilag 18 (kapitel 4.30 i og bilag 18 til Procedurehåndbogen I 02-07).

(23)

Med hensyn til de underordninger, som den eneste samarbejdende eksporterende producent anvendte i den fornyede undersøgelsesperiode, dvs. fysisk eksport og mellemleverancer, er både importtilladelsen og eksportforpligtelsen fastsat i mængde og værdi af den indiske regering og anført på licensen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på licensen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til denne ordning, fastsættes af den indiske regering ud fra såkaldte standard input/output-normer (i det følgende benævnt »SION«). Der er fastsat sådanne normer for de fleste varer (herunder den pågældende vare), og de er offentliggjort i Procedurehåndbogen I 04-09. Efter indførelsen ved Rådets forordning (EF) nr. 713/2005 af den gældende endelige udligningstold blev SION-normerne for den pågældende vare kun anvendt indtil september 2005. Der blev udstedt nye normer for amoxicillin trihydrat i september 2006 og for ampicillin trihydrat og cefalexin i april 2007. I den mellemliggende tid blev der anvendt ad hoc-normer.

(24)

Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal bruges til at fremstille den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).

(25)

I den fornyede undersøgelse blev det fastslået, at der blev importeret råmaterialer i henhold til forskellige licenser og SION-normer, som derefter blev blandet og fysisk integreret i produktionsprocessen for de samme eksporterede varer. I betragtning af ovenstående var det ikke muligt at fastslå, hvorvidt kravene til SION-normerne, der var anført i specifikke licenser, for toldfri råmaterialer overstiger den materialemængde, der er nødvendig for at producere referencemængden af det deraf resulterende eksportprodukt.

(26)

I den fornyede undersøgelse blev det også fastslået, at kravene til kontrol, som de indiske myndigheder har anført, enten ikke blev opfyldt eller endnu ikke var blevet afprøvet i praksis. For forhåndslicenser udstedt før den 13. maj 2005 fandtes der ikke de nødvendige fortegnelser over det faktiske forbrug og den aktuelle lagerbeholdning (dvs. bilag 18). For forhåndslicenser udstedt efter den 13. maj 2005 blev de nødvendige fortegnelser over det faktiske forbrug og den aktuelle lagerbeholdning anvendt, men den indiske regering havde endnu ikke kontrolleret, om disse fortegnelser var i overensstemmelse med kravene i eksport- og importpolitikken. I sidstnævnte tilfælde blev fortegnelserne kun kontrolleret af en ekstern statsautoriseret revisor, jf. den relevante indiske lovgivning, der er anført i betragtning 22. Ikke desto mindre blev det ikke registreret, hverken hos virksomheden eller den eksterne revisor, hvordan certificeringen fandt sted. Der forelå ingen revisionsplan eller dokumentation for den udførte revision, ingen optegnelser over den anvendte metode og de specifikke krav i forbindelse med en så kritisk gennemgang, der kræver detaljeret teknisk viden om produktionsprocesser, krav i forbindelse med eksport- og importpolitikken og regnskabsprocedurer. I betragtning heraf er det opfattelsen, at den undersøgte eksportør ikke var i stand til at påvise, at de relevante betingelser i eksport- og importpolitikken var blevet opfyldt.

(27)

Den eneste samarbejdende eksporterende producent fremsatte bemærkninger om AAS. Virksomheden hævdede, at på trods af den i betragtning 24 beskrevne situation var det muligt at fastslå, om de krav til SION-normerne, der var anført i specifikke licenser, oversteg den materialemængde, som var nødvendig for at producere referencemængden af det deraf resulterende eksportprodukt, og at virksomheden førte omhyggelige fortegnelser over det faktiske forbrug. I den forbindelse skal det bemærkes, at fortegnelserne over den faktiske produktion bekræftede, at det ikke var muligt at fastsætte en pålideligt benchmarking pr. afgivne licens (dvs. den materialemængde, der var nødvendig for at producere referencemængden) i betragtning af de forskellige gældende SION-normer og den diffuse blanding af råmaterialer, der anvendes i produktionen. Endvidere blev det konstateret, at de råmaterialer, der var omfattet af ordningen, blev anvendt til andre varer end den pågældende. Således var det næsten umuligt at beregne afkastet for den undersøgte vare. Desuden førte virksomheden ikke — i strid med de relevante indiske bestemmelser — den fortegnelse over forbrug, som kræves i henhold til eksport- og importpolitikken (dvs. bilag 18), og som har til formål at sikre en forståeligt måde at føre tilsyn og kontrol med det faktiske forbrug på. Virksomheden hævdede også, at grundforordningens artikel 26, stk. 1, ikke bemyndiger Kommissionen til at undersøge den uafhængige statsautoriserede revisors regnskaber. Ifølge virksomheden skal certificeringen godkendes, medmindre der er grund til at formode, at den statsautoriserede revisor har udarbejdet en urigtig certificering. I den forbindelse mindes der om, at den kontrolproces, som den statsautoriserede revisor udfører, og udfærdigelsen af den relevante certificering indgår i den kontrolordning, som den indiske regering har indført i sin eksport- og importpolitik, jf. betragtning 22. Kommissionen var derfor nødt til at undersøge, om ovennævnte kontrolordning blev anvendt effektivt. Endvidere var Kommissionen i tråd med bestemmelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 8, nødt til at undersøge de oplysninger, der var frembragt i løbet af den undersøgelse, som danner grundlag for resultaterne.

Den omstændighed, at hverken virksomheden eller den udpegede statsautoriserede revisor fører regnskab med den kontrol, der er udført for at kunne udstede det i eksport- og importpolitikken anførte certifikat, viser, at virksomheden ikke var i stand til at bevise, at de relevante krav i eksport- og importpolitikken blev opfyldt. Virksomheden bestred, at den indiske regering endnu ikke har kontrolleret, om dens fortegnelser overholder kravene i eksport- og importpolitikken, men fremlagde ikke noget konkret bevis for sin påstand. Det blev også fremført, at den eneste samarbejdende producents faktiske forbrug havde været højere end SION-normerne for hver enkelt råmateriale, og at der ikke havde fundet eftergivelse af for store afgifter sted. I betragtning af den faktiske situation på stedet (dvs. en blanding af råmaterialer og producerede varer, anvendelse af forskellige SION-normer, manglende fortegnelser over det faktiske forbrug, som anført af eksport- og importpolitikken) og i afventning af den indiske regerings afsluttende kontrol var det imidlertid ikke muligt at foretage en beregning af det faktiske forbrug og efterfølgende eftergivelse af for store afgifter i forbindelse med den enkelte licens og SION-norm. Derfor måtte alle ovennævnte påstande afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

(28)

Fritagelsen for importtold er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 2, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske regering, der har medført en fordel for den undersøgte eksportør.

(29)

Desuden er AAS-ordningerne for fysisk eksport og mellemleverancer klart retligt betingede af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele under disse ordninger.

(30)

Ingen af de to underordninger, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan betragtes som tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). De overholder ikke reglerne i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). Den indiske regering anvendte ikke sin kontrolordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, om der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4, samt for substitutionsgodtgørelsesordninger grundforordningens bilag III, del II, punkt 2). SION-normerne i sig selv kan ikke betragtes som en kontrolordning i forbindelse med det faktiske forbrug, idet toldfri råmaterialer, der importeres i henhold til licenser med forskellige SION-afkast, indgår i den samme produktionsproces for en eksportvare. Denne form for proces gør det ikke muligt for den indiske regering med tilstrækkelig nøjagtighed at verificere, hvilke råmaterialemængder der blev anvendt i eksportproduktionen, og med hvilken SION-benchmarking de bør sammenlignes. Endvidere foretog den indiske regering enten ikke en effektiv kontrol ud fra korrekte fortegnelser over det faktiske forbrug, eller en sådan er endnu ikke afsluttet. Den indiske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3). Endelig førte inddragelsen af en statsautoriseret revisor i kontrolprocessen ikke til en forbedring af kontrolordningen, da der ikke findes detaljerede bestemmelser om, hvordan statsautoriserede revisorer bør udføre pålagte opgaver, og de oplysninger, der er blevet fremlagt i undersøgelsen, ikke garanterede, at ovennævnte bestemmelser i grundforordningen var blevet opfyldt.

(31)

Disse to underordninger er derfor udligningsberettigede.

(32)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt betales ved import af råmaterialer. I den forbindelse bør det bemærkes, at grundforordningen ikke kun indeholder bestemmelser om udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb. Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende kontrolprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af grundforordningens bilag II, del II, og bilag III, del II, påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at en angivelig kontrolordning ikke er hensigtsmæssig.

(33)

Subsidiebeløbet for den eksportør, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de materialer, der var importeret i henhold til de to underordninger, som blev benyttet for den pågældende vare i den fornyede undersøgelsesperiode (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(34)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den eneste samarbejdende producent i forbindelse med denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode, er på 8,2 %.

(35)

DEPBS-ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.3 i eksport- og importpolitikken for 2004-09 og i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 04-09.

(36)

Enhver producent-eksportør og forhandler-eksportør er berettiget til denne ordning.

(37)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af SION-normer under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse angiveligt importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(38)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal en virksomhed foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres udsteder de indiske toldmyndigheder under forsendelsesproceduren et eksportforsendelsesdokument. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt størrelsen af den fordel, den pågældende vil modtage. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser til at indrømme en DEPBS-kredit. Den DEPBS-sats, der benyttes ved beregningen af fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksporterklæringen. Det er derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse med tilbagevirkende kraft.

(39)

DEPBS-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen. De kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen investeringsgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

(40)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter arkiveres elektronisk og kan omfatte en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister med hensyn til at søge om DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til at forvalte DEPBS, ekskluderer ikke automatisk eksporttransaktioner, der falder uden for de frister for indsendelse, der er nævnt i kapitel 4.47 i Procedurehåndbogen I 04-09. Endvidere som anført i kapitel 9.3 i Procedurehåndbogen I 04-09 kan ansøgninger, der blev modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(41)

Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende eksporterende producent bemærkninger om DEPBS. Virksomheden anførte, at fordelen i forbindelse med DEPBS ikke bør udlignes, da den ikke blev udnyttet til den pågældende vare. Imidlertid fremlagde virksomheden ikke noget modargument med hensyn til den praktiske anvendelse af ordningen som anført under betragtning 37 til 40. Virksomheden hævdede også, at kun kreditbeløbet for den eksport, der fandt sted i den fornyede undersøgelsesperiode, bør anvendes i beregningen af toldgodtgørelsen, men var ikke i stand til at underbygge, hvorfor den beregningsmetode, der var anvendt i både den nuværende og den tidligere undersøgelse, som førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, ikke er i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser. Disse påstande måtte derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

(42)

Ved DEPBS-ordningen ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(43)

Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(44)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden findes der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II og III. Endelig er eksportører berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om de overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at der blev importeret råmateriale. Selv eksportører, der anskaffer alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPBS.

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 5 og beregningsmetoden for denne ordning i forordning (EF) nr. 713/2005 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet og udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i den fornyede undersøgelsesperiode. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den indiske regering har ingen mulighed for at bestemme, om subsidiet skal indrømmes eller ej, og heller ingen mulighed for at fastsætte beløbets størrelse, når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, hvoraf bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit fremgår, som skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eventuelle ændringer af DEPBS-satserne mellem den faktiske eksporttransaktion og udstedelsen af en DEPBS-licens har ingen tilbagevirkende følger for størrelsen af den indrømmede fordel. Endvidere har den eneste samarbejdende eksporterende producent bogført DEPBS-kreditterne på et periodiseringsgrundlag som en indtægt på eksporttransaktionstidspunktet.

(46)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene (tæller), jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(47)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den eneste samarbejdende eksporterende producent under denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode, er på 2,1 %.

(48)

EPCGS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 5 i eksport- og importpolitikken for 2004-09 og i kapitel 5 i Procedurehåndbogen I 04-09.

(49)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører forbundet med støtteproducenter samt leverandører af tjenesteydelser.

(50)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har en virksomhed lov til at importere (nye og siden april 2003 også indtil ti år gamle brugte) investeringsgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtoldsats på 5 % på alle investeringsgoder, der indføres under ordningen. Indtil den 31. marts 2000 blev der anvendt en reel toldsats på 11 % (inklusive et tillæg på 10 %), mens højværdiimportvarer var pålagt en nultold. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede investeringsgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode.

(51)

Indehaveren af EPCG-licensen kan også anskaffe investeringsgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af investeringsgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne investeringsgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport for så vidt angår levering af investeringsgoder til en indehaver af en EPCGS-licens.

(52)

Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende eksporterende producent bemærkninger om EPCGS. Virksomheden hævdede, at ud fra almindeligt anerkendte regnskabsprincipper blev investeringsgoderne anvendt i produktionsprocessen. Her skal det bemærkes, at virksomheden ikke var i stand til at underbygge denne påstand ved eksplicit at anføre de såkaldt almindeligt anerkendte regnskabsprincipper og tilvejebringe en analyse af de relevante bestemmelser om EPCGS i eksport- og importpolitikken endsige definitionen på de råmaterialer, der var anvendt i produktionsprocessen, jf. bilag II til grundforordningen. Det blev også fremført, at virksomhedens afskrivningsperiode skulle have været anvendt som den normale afskrivningsperiode. Ikke desto mindre er en sådan tilgang i modstrid med den relevante bestemmelse i grundforordningens artikel 7, stk. 3. Disse påstande måtte derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

(53)

Ved EPCG-ordningen ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(54)

Endvidere er EPCG-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(55)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Investeringsgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladelige ordninger (jf. grundforordningens bilag I, punkt i), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(56)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i antibiotikaindustrien. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for den fornyede undersøgelsesperiode blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i den fornyede undersøgelsesperiode i Indien blev anset for passende i den forbindelse. Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb som tæller, når der blev fremsat berettigede krav herom, og resultatet heraf var subsidiebeløbet. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(57)

Den subsidiesats, der blev fastsat for den eneste samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode, er på 0,1 %.

(58)

De nærmere detaljer i forbindelse med ordningen findes i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp). BC 01/04.02.02/2007-08 udarbejdet af RBI, som er adresseret til alle forretningsbanker i Indien.

(59)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.

(60)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter både i indiske rupees og i udenlandsk valuta, som forretningsbankerne kan pålægge en eksportør. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (pakkekredit), som omfatter kreditter, der ydes en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(61)

Som følge af et sådant Master Circular fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (kontantkreditter), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. Forskellen i satserne kan indskrænkes for virksomheder med god kreditværdighed. Det kan faktisk være muligt for virksomheder med høj kreditværdighed at opnå eksportkreditter og kontantkreditter på samme vilkår.

(62)

Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende eksporterende producent bemærkninger om ECS. Virksomheden fremførte, at i) der ikke er nogen offentlig finansiering af bevillingerne af eksportkredit i udenlandsk valuta, ii) de lave satser for eksportkreditten i udenlandsk valuta skyldtes virksomhedens høje kreditværdighed, og iii) den rentesats, der anvendes som benchmarking på eksportkredit i udenlandsk valuta, ikke bør være den samme som den, der anvendes på en kredit i indiske rupees. I den forbindelse bør det bemærkes, at både den indiske rupee og eksportkreditten i udenlandsk valuta indgår i det samme Master Circular fra RBI, hvor den praktiske gennemførelse er beskrevet i betragtning 60 og 61, og hvis detaljerede og restriktive bestemmelser viser, at finansiering af eksportkredit i udenlandsk valuta og rentesatser er klart knyttet til de direktiver, som regeringen har indført. Med hensyn til benchmarkingsatsen skal det bemærkes, at den blev indberettet af virksomheden i forbindelse med kreditten i indiske rupees, og i tråd med de relevante politikker i Master Circular fra RBI har eksportørerne mulighed for frit at skifte mellem kredit i rupees og kredit i udenlandsk valuta for den samme eksporttransaktion. Det anses derfor for hensigtsmæssigt som benchmarking at anvende den eneste sats, som virksomheden har indberettet, som sin normale indiske rentesats. Disse påstande måtte derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

(63)

De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i det i betragtning 58 nævnte Master Circular fra RBI, kan reducere en eksportørs renteomkostninger i forhold til renter, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og medfører i dette tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering. Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et resultat af RBI’s metode til at fastsætte individuelle udlånsrentesatser for hver enkelt forretningsbank. Desuden ville forretningsbankerne ikke være forpligtede til at give låntagere af eksportfinansiering en muligvis mere fordelagtig rente for eksportkreditter i udenlandsk valuta.

(64)

Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), eller i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger kræves, at der udbetales penge fra det offentlige — dvs. godtgørelse fra den indiske regering til forretningsbankerne — for at der skal være tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt organ og er derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 1, stk. 3. Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den indiske regering. RBI giver instrukser til private organer, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de maksimumsrentesatser for eksportkreditter, der er fastsat i Master Circular fra RBI, samt RBI’s bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Det forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes ved finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(65)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, som blev betalt for eksportkreditter, der blev benyttet i den fornyede undersøgelsesperiode, og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markedsvilkår, der blev anvendt af den eneste samarbejdende eksporterende producent. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(66)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den fornyede undersøgelsesperiode for den eneste samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 1,3 %.

(67)

Under denne ordning kunne eksportørerne drage fordel af en delvis skattefritagelse på fortjeneste ved eksportsalg. Retsgrundlaget for denne fritagelse er Section 80HHC i ITA.

(68)

Denne bestemmelse i loven blev afskaffet fra og med ligningsåret 2005-2006 (dvs. for regnskabsåret fra 1. april 2004 til 31. marts 2005), og således giver 80HHC i ITA ingen fordele efter den 31. marts 2004. Den eneste samarbejdende eksporterende producent anvendte ingen af fordelene ved denne ordning i den fornyede undersøgelsesperiode. Da ordningen er blevet trukket tilbage, udlignes den derfor ikke, jf. grundforordningens artikel 15, stk. 1.

(69)

Der gives en detaljeret beskrivelse af ITIRAD i Section 35(2AB) i ITA.

(70)

Virksomheder, der beskæftiger sig med bioteknologi eller fremstilling af lægemidler, medicinalvarer, kemiske stoffer, elektronisk udstyr, computere, telekommunikationsudstyr eller enhver anden artikel, der måtte blive meddelt, kan opnå fordele i henhold til denne ordning.

(71)

Det er for så vidt angår indkomstskat tilladt at fratrække et beløb svarende til 150 % af de rent faktisk påløbne omkostninger for alle udgifter (undtagen jord eller bygninger) til interne forsknings- og udviklingsfaciliteter som godkendt af den indiske regerings Department of Scientific and Industrial Research. Gennem et fradrag på 50 % for fiktive udgifter (dvs. udgifter, der ikke reelt er afholdt) nedbringes skattegrundlaget og derved skattebyrden således kunstigt.

(72)

Der er ikke blevet fremsat bemærkninger om ITIRAD efter meddelelsen om undersøgelsen.

(73)

Ved ITIRAD ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Den kunstige reduktion af beskatningsgrundlaget i henhold til Section 35(2AB) i ITA udgør et finansielt bidrag fra den indiske regering, da dette formindsker de indkomstskatteindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører indkomstskattenedsættelsen en fordel for virksomheden, fordi dens likviditet forbedres.

(74)

Formuleringen i Section 35(2AB) i ITA beviser, at ITIRAD retligt er specifik og dermed udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a). Retten til at opnå støtte under denne ordning er ikke baseret på objektive kriterier, der er neutrale i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra b). Fordele i forbindelse med denne ordning er kun tilgængelige for visse erhvervsgrene, da den indiske regering ikke har sikret alle sektorer adgang til denne ordning. En sådan begrænsning udgør specificitet, da kategorien »gruppe af erhvervsgrene« i grundforordningens artikel 3, stk. 2, synonymt beskriver sektorspecifikke begrænsninger. Denne begrænsning er ikke af økonomisk art og udtryk for horisontal anvendelse, som f.eks. en begrænsning i antallet af ansatte eller virksomhedens størrelse.

(75)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den skyldige indkomstskat for den fornyede undersøgelsesperiode med og uden anvendelse af bestemmelsen i Section 35(2AB) i ITA. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede omsætning i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da dette subsidie vedrører alt hjemmemarkeds- og eksportsalg og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(76)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den fornyede undersøgelsesperiode for den eneste samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,1 %.

(77)

FMS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 3.9 i eksport- og importpolitikken 04-09 og i kapitel 3.20 i Procedurehåndbogen I 04-09.

(78)

Enhver producent-eksportør og forhandler-eksportør er berettiget til denne ordning.

(79)

Under denne ordning er eksporten af alle varer til lande, der er meddelt i henhold til bilag 37-C i Procedurehåndbogen I 04-09, berettiget til en toldkredit på 2,5 % af fob-værdien af de varer, der er eksporteret i henhold til denne ordning. Visse former for eksportaktiviteter er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenester og eksportomsætning fra enheder, der opererer i særlige økonomiske områder. Visse former for varer er også udelukket fra denne ordning, f.eks. diamanter, ædelmetaller, malme, korn, sukker og olieprodukter.

(80)

Toldkreditterne i forbindelse med FMS er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra datoen for udstedelse af det relevante toldgodtgørelsesdokument. De kan benyttes til at betale told på senere import af ethvert råmateriale eller enhver vare, herunder også investeringsgoder.

(81)

Toldgodtgørelsesdokumentet udstedes i eksporthavnen, efter at eksporten eller afsendelsen af varerne har fundet sted. Så længe ansøgeren tilvejebringer kopier af al relevant eksportdokumentation til myndighederne (f.eks. eksportordrer, fakturaer, forsendelsespapirer, bankbekræftelser), kan den indiske regering ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(82)

Efter meddelelsen om undersøgelsen fremsatte den eneste samarbejdende eksporterende producent bemærkninger om FMS. Virksomheden anførte, at ordningen er geografisk knyttet til andre lande, og at den ikke kan udlignes af EF. Imidlertid var den ikke i stand til hverken at fremføre argumenter, der kan sætte spørgsmålstegn ved den praktiske gennemførelse af ordningen eller den måde, hvorpå fordelen ved FMS anvendes, jf. betragtning 79 til 81. Denne påstand måtte derfor afvises. Endelig fremsatte virksomheden bemærkninger til en regnefejl, der blev anset for berettiget, og som der blev taget højde for i beregningen af subsidiebeløbet.

(83)

Ved FMS ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En FMS-toldkredit er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører FMS-toldkreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(84)

Endvidere er FMS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(85)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II og III. Eksportører er berettiget til fordelene ved FMS, uanset om de overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der anskaffer alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved FMS. Desuden kan en eksportør anvende FMS-toldkreditter til at importere investeringsgoder, selv om disse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger (jf. grundforordningens bilag I, punkt i)), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(86)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet og udtrykt ved den fordel, som det blev konstateret, at modtageren har opnået i den fornyede undersøgelsesperiode, og som den samarbejdende eksporterende producent på tidspunktet for eksporttransaktionen har opført på et periodiseringsgrundlag som indtægt. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(87)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den fornyede undersøgelsesperiode for den eneste samarbejdende eksporterende producent i forbindelse med denne ordning, er på 0,1 %.

(88)

Det bør erindres, at det udligningsberettigede subsidiebeløb, der blev indført ved forordning (EF) nr. 713/2005, udtrykt ad valorem, var på 35,1 % for den eneste eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse.

(89)

I løbet af denne delvise interimsundersøgelse blev det konstateret, at det udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt ad valorem var på 11,9 %, som anført nedenfor.

(90)

I betragtning af ovennævnte konkluderes det, at subsidieringen med hensyn til den eneste samarbejdende eksporterende producent er faldet.

(91)

I tråd med bestemmelserne i grundforordningens artikel 19 og de i punkt 3 i indledningsmeddelelsen anførte begrundelser for denne delvise interimsundersøgelse fastsættes det, at subsidieringen med hensyn til den eneste samarbejdende producent er faldet fra 35,1 % til 11,9 %, og at den udligningstold, der pålægges denne eksporterende producent ved forordning (EF) nr. 713/2005, derfor skal ændres.

(92)

I den forbindelse mindes der om, at subsidiesatsen over for Ranbaxy Laboratories Ltd. fastsat ved forordning (EF) nr. 713/2005 var højere end skadestærskelen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, blev den lavere told, der afspejler skadestærskelen, anset for tilstrækkelig til at fjerne den skadevoldende virkning for EF-erhverhvsgrenen, og derfor blev udligningstolden for import fra Ranbaxy Laboratories Ltd. fastsat til 30,3 %.

(93)

I betragtning af ovenstående, og da subsidiesatsen nu er lavere end skadestærskelen, fastsættes den virksomhedsspecifikke udligningstoldsats for den enkelte virksomhed, som gælder for den eneste samarbejdende eksporterende producent, Ranbaxy Laboratories Ltd., til 11,9 %.

(94)

For alle andre virksomheder, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse, bemærkes det, at de nærmere bestemmelser i de undersøgte ordninger og deres udligningsberettigelse er uændret i forhold til den tidligere undersøgelse. Der er således ingen grund til at foretage en ny beregning af subsidiet og tolden for de virksomheder, der ikke samarbejdede i denne delvise interimsundersøgelse. Følgelig er toldsatsen for alle andre virksomheder end Ranbaxy Laboratories Ltd., der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 713/2005, uforandret.

(95)

De virksomhedsspecifikke udligningstoldsatser i denne forordning er udtryk for den situation, der blev konstateret under den delvise interimsundersøgelse. De finder derfor udelukkende anvendelse ved import af den pågældende vare, der er fremstillet af disse virksomheder. Importen af varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(96)

Anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstoldsatser (f.eks. efter ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (4) sammen med alle relevante oplysninger, herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter høring af det rådgivende udvalg er Kommissionen bemyndiget til, om nødvendigt, at ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser —