31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2597/1999 (3) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalatfolie (i det følgende benævnt »PET-folie« eller »den pågældende vare«) henhørende under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90 og med oprindelse i Indien. Den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af forordningen, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. Foranstaltningerne havde form af en værditold på mellem 3,8 % og 19,1 % på importen fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 19,1 % på importen af den pågældende vare fra alle andre selskaber. Den udligningstold, der blev pålagt PET-folie fremstillet og eksporteret af Garware Polyester Limited (i det følgende benævnt »Garware« eller »selskabet«) var på 3,8 %. Den oprindelige undersøgelse blev udført fra den 1. oktober 1997 til den 30. september 1998.

(2)

Rådet har ved forordning (EF) nr. 367/2006 (4) fastholdt den endelige udligningstold, som var blevet indført ved forordning (EF) nr. 2597/1999 på importen af PET-folie med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i grundforordningen.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 366/2006 (5) ændrede Rådet forordning (EF) nr. 1676/2001 (6) efter en delvis interimsundersøgelse af den gældende antidumpingtold over for fem indiske producenter og pålagde en antidumpingtold fra 0 % til 18 %. Antidumpingtolden på importen af PET-folie fra Garware var på 17,4 %. Det skal bemærkes, at antidumpingtolden for Garware blev tilpasset for at tage højde for subsidieringsniveauet, som var blevet udlignet ved forordning (EF) nr. 367/2006 (jf. betragtning 71 nedenfor).

(4)

En anmodning om en delvis interimsundersøgelse af forordning (EF) nr. 2597/1999, som var begrænset til en undersøgelse af niveauet for den udligningstold, der var blevet pålagt Garware, blev indgivet af følgende EF-producenter: DuPont Teijin Films, Mitsubishi Polyester Film GmbH, Nuroll SpA og Toray Plastics Europe (i det følgende benævnt »klagerne«). Klagerne tegner sig for en væsentlig del af produktionen i Fællesskabet af PET-folie.

(5)

Klagerne hævdede, at med hensyn til importen af PET-folie fra Garware var niveauet for de gældende udligningsforanstaltninger ikke længere tilstrækkeligt til at modvirke den skadevoldende subsidiering, da forholdene i forbindelse med subsidieringen af Garware havde ændret sig betydeligt.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 12. juli 2005 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (7) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med artikel 19 i grundforordningen.

(7)

Undersøgelsen er begrænset i omfang til at omfatte undersøgelsen af subsidieringen af en indisk eksporterende producent, Garware, for at evaluere behovet for at fortsætte, fjerne eller ændre niveauet i forbindelse med de gældende foranstaltninger. Undersøgelsesperioden var fra den 1. april 2004 til den 31. marts 2005.

(8)

Kommissionen underrettede officielt den pågældende eksporterende producent, den indiske regering og klagerne om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og for at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af proceduren.

(9)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til Garware, som samarbejdede og besvarede spørgeskemaet. Der blev aflagt kontrolbesøg hos Garware i Indien.

(10)

Garware, den indiske regering og klagerne blev underrettet om de vigtigste resultater af undersøgelsen og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil (jf. betragtning 73) nedenfor).

(11)

Den pågældende vare er som defineret i den oprindelige undersøgelse polyethylenterephthalatfolie (»PET-folie«) med oprindelse i Indien, som almindeligvis angives under KN-kode ex 3920 62 19.

(12)

Som i den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at PET-folie fremstillet og solgt af Garware på hjemmemarkedet i Indien og PET-folie eksporteret til Fællesskabet fra Indien har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. De er derfor samme varer i henhold til artikel 1, stk. 5, i grundforordningen.

(13)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i anmodningen om en undersøgelse, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

i)

»Advance Licence/Advance Release Order« (ordningen med forhåndslicens/attest til forudgående frigivelse)

ii)

»Duty Entitlement Passbook Scheme« (toldgodtgørelsesordningen)

iii)

»Special Economic Zones/Export Oriented Units« (ordningen for særlige økonomiske områder og eksportorienterede virksomheder)

iv)

»Export Promotion Capital Goods« (eksportfremmeordningen for investeringsgoder)

v)

»Income Tax Schemes« (indkomstskatteordninger)

vi)

»Export Credit Scheme« (eksportkreditordning)

vii)

»Duty-Free Replenishment Certificate« (ordningen med certifikat til toldfri genanskaffelse af råmaterialer).

(14)

Ovennævnte ordninger i) til iv) og vii) er baseret på »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (No 22 of 1992) « (i det følgende benævnt »loven om udlandshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udlandshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Den indiske regering offentliggjorde en femårsplan for eksport- og importpolitikken (i det følgende benævnt »EXIM policy 2002-7«) for perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2007. Desuden offentliggjorde den indiske regering en håndbog over de procedurer, der styrer EXIM policy 2002-7 (i det følgende benævnt »HOP I 2002-7«), og som ajourføres jævnligt (8).

(15)

De under punkt v) nævnte indkomstskatteordninger er baseret på indkomstskatteloven af 1961, som ændres årligt ved finansloven.

(16)

Eksportkreditordningen, der er nævnt under vi), er baseret på Section 21 og 35A i »Banking Regulation Act 1949« (»bankloven af 1949«), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker om eksportkreditter.

(17)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i anmodningen om undersøgelsen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, gennemgik Kommissionen også incitamentspakkeordningen, der var blevet indført af regeringen i Maharashtra i 1992. Denne ordning er baseret på beslutninger truffet af Maharashtras industri-, energi- og arbejdsministerier.

(18)

Ordningen er beskrevet detaljeret i stk. 4.1.1 til 4.1.14 i EXIM-policy 2002-07 og i kapitel 4.1 til 4.30 i HOP I 2002-07.

(19)

Da det ikke konstateredes, at Garware anvendte ALS/ARO i undersøgelsesperioden, var det ikke nødvendigt med en yderligere analyse af, om disse ordninger er udligningsberettiget.

(20)

DEPB-ordningen er beskrevet detaljeret i stk. 4.3 i EXIM-policy 2002-07 og i kapitel 4 i HOP I 2002-07. På tidspunktet for den oprindelige undersøgelse eksisterede der to former for DEPB-ordningen: nemlig på henholdsvis før-eksport og efter-eksportbasis. I april 2000 blev DEPB-ordningen på før-eksportbasis indstillet, og derfor blev der i forbindelse med denne undersøgelse kun set på efter-eksportformen.

(21)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning. Det konstateredes, at Garware opnåede fordel af denne ordning i undersøgelsesperioden.

(22)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPB-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPB-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af Standard Input/Output-normer (SION-normer) under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(23)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal et selskab foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren afgive en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPB-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder under forsendelsesproceduren et eksportforsendelsesdokument. Dette dokument viser bl.a. størrelsen af den DEPB-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt størrelsen af den fordel, han vil modtage. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til at indrømme en DEPB-kredit. Den DEPB-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen. Det er derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse med tilbagevirkende kraft.

(24)

Det konstateredes også, at DEPB-kreditter efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder.

(25)

Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen investeringsgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet og pålægges omsætningsafgift eller anvendes på anden måde.

(26)

DEPB-kreditter er frit omsættelige og er gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen.

(27)

En ansøgning om DEPB-kredit kan dække indtil 25 eksporttransaktioner eller — hvis den indgives elektronisk — en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. Der er reelt ingen faste frister for at ansøge om DEPB-kreditter, fordi de perioder, der er anført i kapitel 4.47 i HOP I 2002-07 altid regnes fra den seneste eksporttransaktion, der indgår i en given DEPB-ansøgning.

(28)

Selskabet gjorde Kommissionen opmærksom på, at denne ordning snart ville blive indstillet og afløst af en ordning med virkning fra 1. april 2006, der angiveligt var forenelig med WTO's regler. Det var oprindelig hensigten, at DEPB skulle ophøre den 1. april 2005. Da afløsningsordningen imidlertid ikke var klar til at blive gennemført pr. den dato, blev DEPB forlænget indtil den 1. april 2006. Selskabet har ikke kunnet bekræfte, om denne nye ordning også er trådt i kraft efter sidstnævnte dato. Under alle omstændigheder ville denne påståede ændring ikke være omfattet af undersøgelsesperioden.

(29)

DEPB tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. En DEPB-kredit er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPB-kreditten en fordel for eksportøren, fordi selskabets likviditet forbedres.

(30)

Endvidere er DEPB retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

(31)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er eksportører berettiget til DEPB-fordelene, uanset om de overhovedet importerer produktionsfaktorer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at noget råmateriale var importeret. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPB.

(32)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og artikel 5 i grundforordningen blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii).

(33)

I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPB-ordningen som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i undersøgelsesperioden. Selskabet anførte, at den sats, der var gældende for DEPB, var blevet nedbragt fra 11 % til 8 % med virkning fra den 26. maj 2005, dvs. den påståede ændring er ikke omfattet af undersøgelsesperioden. Derfor kunne virkningerne og relevansen i forbindelse med denne ændring ikke afprøves, og påstanden må afvises, jf. grundforordningens artikel 5.

(34)

Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket kreditterne, og resultatet heraf var subsidiebeløbet som tæller.

(35)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Et selskab opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på 10,3 %.

(36)

De nærmere oplysninger om disse ordninger fremgår af kapitel 6 (EOUS) og 7 (SEZS) i henholdsvis EXIM-policy 2002-07 og HOP I 2002-07.

(37)

Da det ikke konstateredes, at Garware var tilknyttet én af disse ordninger i undersøgelsesperioden, var det ikke nødvendigt med en yderligere analyse af, om disse ordninger er udligningsberettiget.

(38)

EPCGS-ordningen er beskrevet detaljeret i kapitel 5 i EXIM-policy 2002-07 og i kapitel 5 i HOP I 2002-07.

(39)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører forbundet med støtteproducenter samt leverandører af tjenesteydelser. Det konstateredes, at Garware opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden.

(40)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har selskaber lov til at importere nye (og siden april 2003 også indtil 10 år gamle brugte) investeringsgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCG-licens. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtoldsats på 5 % på alle investeringsgoder, der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede investeringsgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode.

(41)

EPCGS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra Indiens regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer selskabets likviditet.

(42)

Endvidere er EPCGS-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

(43)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Investeringsgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladelige ordninger (jf. bilag I, nr. i), i grundforordningen), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(44)

Tælleren i beregningen blev fastsat som beskrevet i det følgende: subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i PET-folieindustrien. Der blev lagt renter til dette beløb som udtryk for den samlede værdi af fordelen over tid. De gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev fratrukket, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).

(45)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, og 3, blevet fordelt på eksportomsætningen i undersøgelsesperioden, fordi subsidiet er betinget af eksportresultater. Subsidiet til Garware er på 1,8 %.

(46)

Retsgrundlaget for denne ordning kan findes i »Income Tax Act of 1961« (ITA) (indkomstskatteloven af 1961), som ændres årligt ved »Finance Act« (finansloven). Sidstnævnte fastlægger hvert år grundlaget for opkrævningen af skatter samt forskellige fritagelser og fradrag, der kan kræves. Eksporterende selskaber kan kræve fritagelser for indkomstskat i henhold til Section 10A, 10B og 80HHC i ITA.

(47)

Da det ikke konstateredes, at Garware opnåede fordele i henhold til ITES-ordningen, er det ikke nødvendigt yderligere at undersøge, om ordningen er udligningsberettiget.

(48)

Ordningen er beskrevet i Master Circular IECD No. 5/04.02.01/2002-03 (Export Credit in Foreign Currency) og Master Circular IECD No. 10/04.02.01/2003-04 (Rupee Export Credit) fra Reserve Bank of India (»RBI«), der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

(49)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører. Det konstateredes, at Garware opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden.

(50)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter såvel i indiske rupees som i udenlandsk valuta, som forretningsbanker kan pålægge eksportører »med henblik på at stille kreditter til rådighed for eksportører til internationalt konkurrencedygtige renter«. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (»pakkekredit«), som omfatter kreditter, der er ydet en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at yde en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(51)

Som følge af disse Master Circulars fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (»kontantkreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår.

(52)

For det første medfører ovennævnte præferencerentesatser en fordel for de berørte eksportører, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, idet finansieringsomkostningerne her er lavere end ved markedsrenten. Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, nr. iv). RBI er et offentligt organ og er derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 1, stk. 3, og den pålægger forretningsbanker at indrømme eksporterende virksomheder præferentiel finansiering. Denne præferentielle finansiering svarer til et subsidie, der anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle renter er betingede af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4, litra a).

(53)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, der blev betalt for eksportkreditter benyttet i undersøgelsesperioden, og det beløb, der ville være blevet betalt, hvis der var blevet anvendt markedsrentesatser som for de almindelige kreditter, der benyttes af dette selskab. Dette subsidiebeløb (tælleren i beregningen) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke ydes i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Garware opnåede fordele i henhold til ECS-ordningen og opnåede et subsidie på 1,2 %.

(54)

Retsgrundlaget for denne ordning findes i stk. 4.2.1 til 4.2.7 i EXIM-policy 2002-07 og i stk. 4.31 til 4.36 i HOP I 2002-07.

(55)

Da det ikke konstateredes, at Garware opnåede fordele i henhold til DFRC-ordningen, er det ikke nødvendigt yderligere at undersøge, om ordningen er udligningsberettiget.

(56)

For at opmuntre udbredelsen af industrier til de mindre udviklede egne i delstaten har Maharashtras regering siden 1964 begunstiget nyoprettede enheder i områder under udvikling i delstaten i henhold til en ordning, der almindeligvis kaldes »incitamentspakkeordningen«. Denne ordning er blevet ændret flere gange, siden den blev indført; således blev »1993-ordningen« benyttet fra den 1. oktober 1993 til den 31. marts 2001, mens den seneste ændring, »2001-ordningen«, blev indført den 31. marts 2001 og vil efter planen blive anvendt indtil den 31. marts 2006. Incitamentspakkeordningen i Maharashtra består af flere underordninger, hvoraf de vigtigste er fritagelse for lokal omsætningsafgift og acciserefusion.

(57)

For at være støtteberettigede skal firmaer investere i mindre udviklede områder enten ved at oprette et nyt industriforetagende eller ved at foretage en omfattende kapitalinvestering i udvidelse eller diversificering af et eksisterende industriforetagende. Disse områder er opdelt i forskellige kategorier alt efter deres økonomiske udvikling (f.eks. mindre udviklet område, mindst udviklet område). Hovedkriteriet for fastsættelsen af incitamenternes omfang er det område, hvori virksomheden befinder sig eller vil blive etableret, samt investeringens størrelse.

(58)

Fritagelse for lokal omsætningsafgift: Varer er normalt genstand for central omsætningsafgift (for salg mellem delstater) eller delstatsomsætningsafgift (for salg i delstaten) med forskellige niveauer, der afhænger af den eller de delstater, hvor transaktionerne finder sted. Der er ikke omsætningsafgift på import eller eksport af varer, mens hjemmemarkedssalget pålægges omsætningsafgift med de gældende satser. I henhold til fritagelsesordningen skal nærmere udpegede enheder ikke opkræve omsætningsafgift på deres salgstransaktioner. De udpegede enheder er ligeledes fritaget for at betale lokal omsætningsafgift for de varer, de køber fra leverandører, der selv er omfattet af ordningen. Salgstransaktionen medfører ikke nogen fordel for den udpegede salgsenhed, men købstransaktionen medfører en fordel for den udpegede enhed, der køber varen. Det konstateredes, at Garware opnåede fordele af denne fritagelse i undersøgelsesperioden.

(59)

Acciserefusion: Accise er en afgift, som lokale myndigheder i Indien og herunder Maharashtras regering opkræver på varer, som indføres i en by eller et distrikt. Industrivirksomheder er berettiget til at få accisen tilbagebetalt af Maharashtras regering, hvis deres anlæg er beliggende i visse nærmere angivne byer og distrikter i delstaten. Det samlede beløb, der kan refunderes, er begrænset til 100 % af den faste kapitalinvestering. Det konstateredes, at Garware opnåede fordele af denne refusion i undersøgelsesperioden.

(60)

Maharashtras incitamentspakkeordning tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2. De to ovenfor undersøgte underordninger er et finansielt bidrag fra Maharashtras regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som delstaten ellers ville have haft. Desuden giver denne fritagelse/refusion selskabet en fordel, da den forbedrer selskabets likviditet.

(61)

Selskabet fremførte, at omsætningsafgiften blev afskaffet den 1. april 2005, og at Maharashtras regering siden har indført en momsordning, hvor selskabet er forpligtet til at betale den fulde sats. Denne påståede ændring opstod imidlertid efter udløbet af undersøgelsesperioden, og derfor kunne virkningerne og relevansen i forbindelse med denne ændring ikke afprøves. Under alle omstændigheder blev der ikke forelagt nogen relevant dokumentation for denne ordning og for selskabets forpligtelser i den forbindelse. I overensstemmelse med artikel 5 i grundforordningen skal dette krav afvises.

(62)

Ordningen er kun åben for selskaber, som har foretaget investeringer i visse udpegede geografiske områder i delstaten Maharashtras retsområde. Den kan ikke benyttes af selskaber uden for disse områder. Fordelens størrelse varierer alt efter det pågældende område. Ordningen er specifik i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 3, og derfor udligningsberettiget.

(63)

For så vidt angår fritagelsen for omsætningsafgift blev subsidiebeløbet beregnet på grundlag af det omsætningsafgiftsbeløb, som normalt skulle være betalt i undersøgelsesperioden, men som forblev ubetalt i henhold til ordningen. For så vidt angår accisen, blev fordelen for eksportøren ligeledes beregnet som det accisebeløb, der blev refunderet i undersøgelsesperioden. Disse subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over det samlede salg i undersøgelsesperioden, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. I den periode opnåede Garware fordele af disse ordninger og modtog subsidier på 1,6 %.

(64)

For den undersøgte eksporterende producent udgør de udligningsberettigede subsidiebeløb, der blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningen, 14,9 % udtrykt i værdi. Dette subsidiebeløb overstiger den ubetydelighedsgrænse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(65)

Det vurderes derfor i henhold til grundforordningens artikel 19, at de gældende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige til at udligne de udligningsberettigede subsidier, der forvolder skade for EF-erhvervsgrenen.

(66)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i grundforordningen blev det undersøgt, om en fortsættelse af den gældende foranstaltning ville være tilstrækkelig til at udligne det udligningsberettigede subsidie, der forvolder skade.

(67)

Det blev fastslået, at Garware i undersøgelsesperioden fortsat opnåede fordel af en betydelig udligningsberettiget subsidiering fra de indiske myndigheders side. Endvidere er den subsidiesats, der blev konstateret i denne undersøgelse, betydeligt højere end det niveau, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. De ovenfor undersøgte subsidieordninger medfører tilbagevendende fordele. Med undtagelse af DEPB og refusionen af omsætningsafgiften er der intet, der tyder på, at disse programmer vil blive afskaffet inden for overskuelig fremtid. Ifølge Garware var det planen, at erstatningsordningen for DEPB skulle træde i kraft den 1. april 2006. Selskabet har ikke bekræftet, hvorvidt det fandt sted. Den situation, der vil opstå som følge af udskiftningen af DEBPS med en angiveligt »WTO-forenelig« ordning, som Kommissionen ikke har oplysninger om, skal vurderes på et senere tidspunkt. I mangel af et veldokumenteret bevis for udskiftningen af DEBPS anses ordningen for stadig at eksistere i forbindelse med nærværende undersøgelse. Selskabet tilvejebragte heller ikke nærmere oplysninger om den momslignende ordning, som angiveligt efter undersøgelsesperiodens udløb har erstattet omsætningsafgiften i Maharashtra, og derfor anses omsætningsafgiften for stadig at eksistere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

(68)

Eftersom det er blevet påvist, at selskabet modtager en meget højere subsidiering end tidligere, og at det er sandsynligt, at det fortsat vil modtage subsidier på et beløb, der er højere end fastsat i den oprindelige undersøgelse, konkluderes det, at fortsættelsen af den gældende foranstaltning ikke er tilstrækkelige til at udligne det udligningsberettigede subsidie, der forvolder skade, og at niveauet af foranstaltninger derfor bør ændres i overensstemmelse med de nye resultater.

(69)

I betragtning af de konklusioner, der er draget med hensyn til subsidieringsniveauet i forbindelse med Garware og den gældende foranstaltnings utilstrækkelighed med hensyn til at udligne det udligningsberettigede subsidie, bør udligningstolden på importen af den pågældende vare fra Garware ændres således, at den afspejler det nye subsidieringsniveau, der er blevet konstateret.

(70)

Den ændrede udligningstold, der er fastsat i betragtning 72, blev fastsat med den nye subsidieringssats, der blev konstateret i denne undersøgelse, da skadesmargenen fra den oprindelige undersøgelse fortsat er højere.

(71)

Da ingen vare i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i grundforordningen og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 384/96 kan pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering, skal den udligningstold, der ifølge denne undersøgelse svarer til eksportsubsidier (13,3 %), trækkes fra den antidumpingtold, der er blevet pålagt Garware ved forordning (EF) nr. 1676/2001. Efter ændringen af sidstnævnte, som blev indført ved forordning (EF) nr. 366/2006, blev der fastsat en dumpingmargen på 20,1 % over for Garware. Herfra blev der trukket 2,7 % for at afspejle den på det tidspunkt gældende udligningstold, som svarer til eksportsubsidier, og således blev der importen fra dette selskab pålagt en antidumpingtold på 17,4 %. Efter denne undersøgelse vil der blive trukket yderligere 10,6 % fra selskabets antidumpingtold, hvilket afspejler udligningstolden, som igen svarer til de konstaterede eksportsubsidier; den antidumpingtold, som pålægges Garware, bør således reduceres med det beløb til 6,8 %.

(72)

På grundlag af ovenstående foreslås følgende toldsatser over for Garware, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(73)

Garware, den indiske regering og klagerne blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for at anbefale ændringen af den gældende foranstaltning, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil. Hverken Garware eller den indiske regering har fremsendt kommentarer. Ansøgerens kommentarer afspejler, at de er enige i Kommissionens konklusioner.

(74)

De selskabsspecifikke satser for udligningstold og antidumpingtold i denne forordning blev fastlagt ud fra resultaterne af undersøgelserne, som førte til vedtagelsen af forordning (EF) nr. 367/2006 og forordning (EF) nr. 366/2006, samt resultaterne af denne undersøgelse. De er udtryk for den situation, der blev konstateret i løbet af undersøgelsen med hensyn til Garware. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af de pågældende selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(75)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle udligningstold- og antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af det pågældende selskabs navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (9) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i selskabets aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder —