EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R2030

Kommissionens forordning (EF) nr. 2030/2005 af 13. december 2005 om åbning for 2006 af et toldkontingent ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

EUT L 327 af 14.12.2005, p. 13–14 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 321M af 21.11.2006, p. 343–344 (MT)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 18/01/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/2030/oj

14.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 327/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2030/2005

af 13. december 2005

om åbning for 2006 af et toldkontingent ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 96/753/EF af 6. december 1996 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (2), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Kongeriget Norge på den anden side om protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, godkendt ved afgørelse 96/753/EF, indeholder bestemmelser om et årligt toldkontingent ved indførsel af chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao, med oprindelse i Norge. Dette kontingent bør åbnes for 2006.

(2)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) indeholder bestemmelser om forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at det toldkontingent, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. januar til den 31. december 2006 gælder de i bilaget anførte toldsatser for de i samme bilag omhandlede varer med oprindelse i Norge, som indføres til Fællesskabet, indtil det i bilaget nævnte årlige kontingent er opbrugt.

Artikel 2

Det i artikel 1 nævnte toldkontingent forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2005.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

(2)  EFT L 345 af 31.12.1996, s. 78.

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 883/2005 (EUT L 148 af 11.6.2005, s. 5).


BILAG

Løbenummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Kontingent

Toldsats

09.0764

ex18 06

1806 20

1806 31

1806 32

1806 90

Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao, bortset fra kakaopulver tilsat sukker eller andre sødemidler henhørende under KN-kode 1806 10

5 500 t

35,15 EUR/100 kg


Top