AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Fyrstendømmet Liechtenstein om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN, i det følgende benævnt »Liechtenstein«,

begge i det følgende benævnt »kontraherende part« eller »kontraherende parter«,

som bekræfter den fælles interesse i at styrke det privilegerede forhold mellem Fællesskabet og Liechtenstein,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Tilbageholdelse fra liechtensteinske betalende agenters side

1.   Rentebetalinger, som af en betalende agent, der er etableret på liechtensteinsk område, udbetales til retmæssige ejere i den i artikel 4 fastlagte betydning, der er hjemmehørende i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt »medlemsstat«, er med forbehold af bestemmelserne i artikel 2 genstand for en tilbageholdelse fra rentebetalingsbeløbet. Tilbageholdelsessatsen er 15 % i de første tre år fra datoen for denne aftales anvendelse, 20 % i de efterfølgende tre år og derefter 35 %.

2.   Liechtenstein træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de opgaver, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, udføres af de betalende agenter, som er etableret på liechtensteinsk område, og fastsætter specifikt de nærmere bestemmelser om procedurer og strafrenter.

Artikel 2

Frivillig oplysning

1.   Liechtenstein fastlægger en procedure, som gør det muligt for de i artikel 4 omhandlede retmæssige ejere at undgå den tilbageholdelse, der er fastlagt i artikel 1, ved udtrykkeligt at bemyndige sin betalende agent i Liechtenstein til at indgive information om rentebetalingerne til den kompetente myndighed i den pågældende stat. En sådan bemyndigelse omfatter alle de rentebetalinger, som den betalende agent udbetaler til den retmæssige ejer.

2.   Den information, som den betalende agent i tilfælde af den retmæssige ejers udtrykkelige bemyndigelse skal indgive, omfatter som et minimum følgende:

3.   Den kompetente myndighed i Liechtenstein videregiver den i stk. 2 omhandlede information til den kompetente myndighed i den retmæssige ejers bopælsmedlemsstat. Indberetningen af information skal være automatisk og finde sted mindst en gang om året inden for 6 måneder efter udgangen af skatteåret i Liechtenstein for alle rentebetalinger i det pågældende år.

4.   Når den retmæssige ejer vælger denne procedure med frivillig oplysning eller på anden vis opgiver sin renteindtægt fra en liechtensteinsk betalende agent til skattemyndighederne i sin bopælsmedlemsstat, skal renteindtægten beskattes i den pågældende medlemsstat til samme satser som dem, der gælder for lignende indtægter indtjent i denne stat.

Artikel 3

Vurderingsgrundlag for tilbageholdelse

1.   Den betalende agent skal foretage tilbageholdelse i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, på følgende måde:

2.   I forbindelse med stk. 1 fradrages det tilbageholdte beløb pro rata for den periode, i hvilken den retmæssige ejer har været indehaver af en fordring. Hvis den betalende agent ikke er i stand til at fastslå perioden på grundlag af den information, han råder over, skal den retmæssige ejer anses for at have været indehaver af fordringen i hele den periode, den har eksisteret, medmindre han kan fremlægge bevis for erhvervelsesdatoen.

3.   Andre former for skatter og tilbageholdelser end den i denne aftale omhandlede tilbageholdelse fra samme rentebetaling krediteres det tilbageholdelsesbeløb, der er beregnet i overensstemmelse med denne artikel. Dette omfatter særlig den liechtensteinske kuponskat (»Couponsteuer«) med 4 %.

Artikel 4

Definition af retmæssig ejer

1.   I denne aftale forstås ved »retmæssig ejer« enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en rentebetaling er sikret, medmindre den pågældende fysiske person kan fremlægge bevis for, at rentebetalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel. En fysisk person anses ikke for at være retmæssig ejer, hvis han eller hun:

2.   Hvis den betalende agent har oplysninger, der tyder på, at den fysiske person, der modtager en rentebetaling, eller for hvem en rentebetaling er sikret, muligvis ikke er den retmæssige ejer, træffer den pågældende agent rimelige foranstaltninger til at fastslå den retmæssige ejers identitet. Hvis den betalende agent er ude af stand til at identificere den retmæssige ejer, behandler den betalende agent den pågældende fysiske person som den retmæssige ejer.

Artikel 5

Den retmæssige ejers identitet og bopæl

For at fastslå den i artikel 4 definerede retmæssige ejers identitet og bopæl skal den betalende agent føre et register med oplysninger om efternavn, fornavn, adresse og bopæl i overensstemmelse med de liechtensteinske forskrifter til bekæmpelse af hvidvaskning af penge. For kontraktlige forbindelser, der er optaget, eller, hvis sådanne kontraktlige forbindelser ikke findes, for transaktioner, der er gennemført den 1. januar 2004 eller derefter, fastslås bopælen for fysiske personer, der fremviser et pas eller et officielt identitetskort udstedt af en medlemsstat, og som erklærer at have bopæl i en stat, som ikke er en medlemsstat eller Liechtenstein, ved hjælp af en skattemæssig bopælsattest udstedt af den kompetente myndighed i den stat, hvor den fysiske person hævder at være hjemmehørende. Hvis en sådan attest ikke kan fremvises, anses bopælen for at befinde sig i den medlemsstat, der har udstedt passet eller ethvert andet officielt identitetsdokument.

Artikel 6

Definition af betalende agent

I denne aftale forstås ved »betalende agent« i Liechtenstein banker i henhold til liechtensteinsk banklovgivning, børshandlere, fysiske og juridiske personer med bopæl i eller etableret i Liechtenstein, herunder erhvervsdrivende, der er omfattet af den liechtensteinske person- og selskabslov, partnerskaber og faste forretningssteder for udenlandske selskaber, som, også selv om det kun sker lejlighedsvis, accepterer, opbevarer, investerer eller overfører aktiver for tredjeparter eller blot betaler eller sikrer betalingen af renter som led i deres forretningsvirksomhed.

Artikel 7

Definition af rentebetalinger

1.   I denne aftale forstås ved »rentebetalinger«:

2.   I henseende til stk. 1, litra c), skal den samlede indkomst, dersom en betalende agent ikke har nogen oplysninger om, hvor stor en del af indkomsten der afledes af rentebetalinger, betragtes som rentebetaling.

3.   I henseende til stk. 1, litra d), skal procentsatsen, dersom en betalende agent ikke har nogen oplysninger om procentsatsen for de aktiver, der er investeret i fordringer eller i andele eller enheder i henhold til nævnte litra, anses for at være højere end 40 %. Hvis agenten ikke er i stand til at fastlægge beløbet for den indkomst, som den retmæssige ejer har realiseret, betragtes indkomsten som værende provenuet af afståelsen, indfrielsen eller tilbagekøbet af andelene eller enhederne.

4.   Indkomster i relation til institutter eller enheder, som har investeret op til 15 % af deres aktiver i fordringer i den i stk. 1, litra a), anførte betydning, betragtes ikke som rentebetaling i henhold til stk. 1, litra c) og d).

5.   Den i stk. 1, litra d), og stk. 3 omhandlede procentsats skal fra den 1. januar 2011 være 25 %.

6.   De i stk. 1, litra d), og stk. 4 omhandlede procentsatser fastsættes under henvisning til investeringspolitikken som fastlagt i fondsbestemmelserne eller vedtægterne for de berørte institutter eller enheder og, hvis sådanne ikke findes, under henvisning til den faktiske sammensætning af de berørte institutters eller enheders aktiver.

Artikel 8

Deling af provenu

1.   Liechtenstein beholder 25 % af det provenu, der fremkommer som følge af tilbageholdelsen i henhold til denne aftale og overfører 75 % af provenuet til den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har bopæl.

2.   Disse overførsler finder hvert år sted i form af en enkelt betaling pr. medlemsstat senest inden for en periode på 6 måneder efter afslutningen af skatteåret i Liechtenstein.

Artikel 9

Afskaffelse af dobbeltbeskatning

1.   Hvis renter modtaget af en retmæssig ejer har været genstand for en tilbageholdelse fra den betalende agent i Liechtenstein, indrømmer den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, ham en skattegodtgørelse svarende til det tilbageholdte beløb. Hvis dette beløb er højere end det skyldige skattebeløb for hele det rentebeløb, der er genstand for tilbageholdelse i henhold til den nationale lovgivning, skal den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, tilbagebetale det overskydende beløb af den tilbageholdte skat til den retmæssige ejer.

2.   Hvis renter modtaget af en retmæssig ejer har været genstand for anden form for skat og tilbageholdelse end det, der er omhandlet i denne aftale, og den medlemsstat, hvor den pågældende har skattemæssig bopæl, indrømmer skattegodtgørelse for sådanne skatter og tilbageholdelser i henhold til sin nationale lovgivning eller dobbeltbeskatningsoverenskomster, krediteres disse andre skatter og tilbageholdelser, før proceduren i stk. 1 tages i anvendelse. Den medlemsstat, hvor den pågældende har skattemæssig bopæl, skal acceptere de attester, der udstedes af liechtensteinske betalende agenter som behørigt bevis for skatten eller tilbageholdelsen ud fra den forståelse, at den kompetente myndighed i den skattemæssige bopælsmedlemsstat gennem den liechtensteinske kompetente myndighed vil kunne få kontrolleret oplysningerne i de attester, der er udstedt af liechtensteinske betalende agenter.

3.   Den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, kan i stedet for den ordning med skattegodtgørelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, foretage tilbagebetaling af den tilbageholdelse, der er omhandlet i artikel 1.

Artikel 10

Informationsudveksling

1.   De kompetente myndigheder i Liechtenstein og i en medlemsstat udveksler informationer om adfærd, der udgør skattesvig i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til, eller tilsvarende for indkomst, der er omfattet af aftalen. »Tilsvarende« omfatter kun overtrædelser med samme ulovlighedsgrad som skattesvig i henhold til lovgivningen i den stat, som anmodningen er rettet til. Som svar på en behørigt begrundet anmodning skal den stat, som anmodningen er rettet til, i overensstemmelse med landets procedureregler videregive information med hensyn til spørgsmål, som den stat, der fremsætter anmodningen, er ved eller påtænker at undersøge på et civil- eller strafferetligt grundlag. Al information, der modtages af Liechtenstein eller af en medlemsstat, behandles fortroligt på samme måde som information indhentet i henhold til den pågældende stats nationale lovgivning og må kun udleveres til personer eller myndigheder (herunder domstole og administrative organer), der er beskæftiget med påligning eller opkrævning af, håndhævelse eller retsforfølgelse i forbindelse med eller behandling af appeller i forbindelse med skat af indtægter, der er omfattet af aftalen. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til disse formål. De kan videregive oplysningerne i offentlige retssager eller i retlige afgørelser.

2.   Den stat, som anmodningen er rettet til, skal, når den afgør, om der kan videregives information som svar på anmodningen, anvende de regler om forældelsesfrist, der gælder i henhold til lovgivningen i den stat, som fremsætter anmodningen, og ikke de regler om forældelsesfrist, der gælder hos den selv.

3.   Den stat, som anmodningen er rettet til, skal videregive information, når den stat, der fremsætter anmodningen, har en begrundet mistanke om, at den pågældende adfærd udgør skattesvig eller tilsvarende. Den stat, der fremsætter anmodningen, kan basere sin mistanke om skattesvig eller tilsvarende på:

4.   På anmodning af en medlemsstat indleder Liechtenstein bilaterale forhandlinger med den pågældende stat for at definere individuelle kategorier af tilfælde, der kommer ind under »tilsvarende«, i overensstemmelse med den pågældende stats skatteprocedurer.

Artikel 11

Kompetente myndigheder

I denne aftale forstås ved »kompetente myndigheder« de myndigheder, der er opført i bilag I.

Artikel 12

Konsultation

Hvis der opstår en uoverensstemmelse mellem den kompetente myndighed i Liechtenstein og en eller flere af de kompetente myndigheder, der henvises til i artikel 11, med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale, bestræber de sig på at løse den efter fælles overenskomst. De skal straks underrette Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og de andre medlemsstaters kompetente myndigheder om resultaterne af deres konsultationer. I forbindelse med spørgsmål om fortolkning kan Kommissionen efter anmodning fra enhver af de kompetente myndigheder deltage i konsultationer.

Artikel 13

Revision

1.   De kontraherende parter konsulterer hinanden mindst hvert tredje år eller efter anmodning fra en af de kontraherende parter med henblik på at undersøge — og hvis de kontraherende parter skønner det nødvendigt — forbedre aftalens tekniske funktion og vurdere den internationale udvikling. Konsultationerne holdes inden for en frist på én måned efter anmodningen eller i hastende tilfælde hurtigst muligt.

2.   På grundlag af en sådan vurdering kan de kontraherende parter konsultere hinanden for at undersøge, om det er nødvendigt at ændre aftalen under hensyntagen til den internationale udvikling.

3.   Så snart der foreligger tilstrækkelige erfaringer med den fuldstændige gennemførelse af artikel 1, stk. 1, konsulterer de kontraherende parter hinanden for at undersøge, om det er nødvendigt at ændre aftalen under hensyntagen til den internationale udvikling.

4.   Med henblik på de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede konsultationer skal hver kontraherende part underrette den anden kontraherende part om eventuelle udviklinger, som vil kunne få indflydelse på, om denne aftale fungerer korrekt. Det omfatter også enhver form for relevant aftale mellem en af de kontraherende parter og et tredjeland.

Artikel 14

Forbindelse med bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster

Bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Liechtenstein og medlemsstaterne er ikke til hinder for, at der foretages den tilbageholdelse, der er fastlagt i denne aftale.

Artikel 15

Overgangsbestemmelser for omsættelige værdipapirer (1)

1.   Fra datoen for anvendelsen af denne aftale og så længe mindst en af medlemsstaterne også anvender lignende bestemmelser, dog senest indtil den 31. december 2010, betragtes nationale og internationale obligationer og andre omsættelige værdipapirer, som første gang er emitteret før den 1. marts 2001, eller for hvis vedkommende det oprindelige emissionsprospekt før denne dato blev godkendt af de kompetente myndigheder i emissionsstaten, ikke som fordringer i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i denne aftale, forudsat at der ikke er foretaget nogen yderligere emissioner af sådanne omsættelige værdipapirer den 1. marts 2002 eller derefter.

Så længe mindst en af medlemsstaterne også anvender lignende bestemmelser, finder bestemmelserne i denne artikel dog fortsat anvendelse efter den 31. december 2010 med hensyn til sådanne omsættelige værdipapirer:

Hvis og når alle medlemsstaterne ophører med at anvende lignende bestemmelser, finder bestemmelserne i denne artikel kun fortsat anvendelse for omsættelige værdipapirer:

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter er foretaget en yderligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af en regering eller en dermed beslægtet enhed, der handler i egenskab af offentlig myndighed, eller hvis rolle er anerkendt ved en international aftale (opført i bilag II til denne aftale), betragtes hele emissionen af dette værdipapir bestående af den oprindelige emission og enhver yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a).

Hvis der den 1. marts 2002 eller derefter foretages en yderligere emission af et ovenfor nævnt omsætteligt værdipapir emitteret af enhver anden emittent, der ikke er omfattet af det foregående punktum, betragtes en sådan yderligere emission som en fordring i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a).

2.   Denne artikel forhindrer ikke Liechtenstein og medlemsstaterne i fortsat at beskatte indtægter fra de i stk. 1 omhandlede omsættelige værdipapirer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

Artikel 16

Undertegnelse, ikrafttræden og gyldighedsperiode

1.   Denne aftale kræver de kontraherende parters ratifikation eller godkendelse i overensstemmelse med deres egne procedurer. De kontraherende parter underretter hinanden, når disse procedurer er tilendebragt. Aftalen træder i kraft den første dag i den anden måned efter den sidste notifikation.

2.   Med forbehold af opfyldelsen af de forfatningsmæssige krav i Liechtenstein og kravene i EF-lovgivningen vedrørende indgåelse af internationale aftaler og af bestemmelserne i artikel 17 gennemfører og anvender Liechtenstein og i de tilfælde, hvor det er relevant, Fællesskabet effektivt denne aftale fra den 1. juli 2005 og underretter hinanden herom.

3.   Denne aftale gælder, indtil den opsiges af en kontraherende part.

4.   Hver af de kontraherende parter kan opsige denne aftale ved notifikation herom til den anden part. I så tilfælde ophører aftalen med at være i kraft 12 måneder efter notifikationen.

Artikel 17

Anvendelse og suspension af anvendelse

1.   Anvendelsen af denne aftale er betinget af, at medlemsstaternes afhængige eller associerede territorier, der er nævnt i rapporten fra Rådet (økonomi og finans) til Det Europæiske Råd i Santa Maria de Feira af 19.-20. juni 2000, samt Amerikas Forenede Stater, Schweiz, Andorra, Monaco og San Marino indfører og gennemfører foranstaltninger, der er i overensstemmelse med eller svarer til foranstaltningerne i direktivet eller i denne aftale, og at det sker med samme gennemførelsesdatoer.

2.   De kontraherende parter fastslår efter fælles overenskomst mindst seks måneder før den i artikel 16, stk. 2, omhandlede dato, om betingelsen i stk. 1 vil blive opfyldt under hensyntagen til ikrafttrædelsesdatoerne for de relevante foranstaltninger i de pågældende tredjelande og afhængige eller associerede territorier. Hvis de kontraherende parter ikke fastslår, at betingelsen vil blive opfyldt, fastsætter de efter fælles overenskomst en ny dato for artikel 16, stk. 2.

3.   Anvendelsen af denne aftale eller af dele deraf kan suspenderes af en af de kontraherende parter med omgående virkning gennem notifikation af den anden part, såfremt direktivet eller en del af direktivet ophører med at gælde enten midlertidigt eller permanent i overensstemmelse med gældende EF-ret eller i tilfælde af, at en medlemsstat måtte suspendere anvendelsen af sine gennemførelsesbestemmelser.

4.   De kontraherende parter kan hver især suspendere anvendelsen af denne aftale gennem notifikation af den anden part i tilfælde af, at et af de tredjelande eller territorier, der er omhandlet i stk. 1, efterfølgende måtte ophøre med at anvende de i samme stykke omhandlede foranstaltninger. En suspension af anvendelsen må tidligst finde sted to måneder efter notifikationen. Anvendelsen af aftalen genoptages, så snart foranstaltningerne genindføres.

Artikel 18

Krav og slutopgørelse

1.   Hvis denne aftale opsiges eller dens anvendelse suspenderes enten helt eller delvis, berøres fysiske personers krav i henhold til artikel 9 ikke deraf.

2.   Liechtenstein skal i så tilfælde udarbejde en slutopgørelse, når aftalen ophører med at gælde, og udbetale et slutbeløb til medlemsstaterne.

Artikel 19

Territorialt anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse og på de betingelser, der er fastlagt i nævnte traktat, og på den anden side for Liechtensteins område.

Artikel 20

Bilag

1.   Bilagene udgør en integrerende del af denne aftale.

2.   Listen over kompetente myndigheder i bilag I kan ændres ved notifikation til den anden kontraherende part; for Fyrstendømmet Liechtenstein gælder det den i litra a) i bilaget nævnte myndighed og for Fællesskabet de øvrige myndigheder.

Listen over beslægtede enheder i bilag II kan ændres efter fælles overenskomst.

Artikel 21

Sprog

1.   Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

2.   Gyldigheden af sprogudgaven på maltesisk bekræftes af de kontraherende parter ved brevudveksling. Denne sprogudgave får samme gyldighed som de sprogudgaver, der er nævnt i stk. 1.

(1)  Ligesom i direktivet finder disse overgangsbestemmelser også anvendelse på omsættelige værdipapirer, der indehaves gennem investeringsfonde.

AFTALEMEMORANDUM

mellem Det Europæiske Fællesskab, Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Fyrstendømmet Liechtenstein

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

KONGERIGET BELGIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN, i det følgende benævnt »Liechtenstein«,

HAR AFTALT FØLGENDE:

1.   INDLEDNING

Liechtenstein og Det Europæiske Fællesskab er ved at indgå en aftale om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (i det følgende benævnt »direktivet«). Dette aftalememorandum supplerer nævnte aftale.

2.   DRØFTELSER MED ANDRE TREDJELANDE MED HENBLIK PÅ AT SIKRE TILSVARENDE FORANSTALTNINGER

I den overgangsperiode, der fastsættes i direktivet, skal Det Europæiske Fællesskab indlede drøftelser med andre vigtige finansielle centre for at søge at opnå, at nævnte jurisdiktioner indfører foranstaltninger svarende til dem, der skal anvendes af Fællesskabet.

3.   HENSIGTSERKLÆRING

De parter, der undertegner dette aftalememorandum, erklærer, at de finder, at den i punkt 1 omhandlede aftale og dette aftalememorandum udgør en acceptabel og afbalanceret ordning, som kan anses for at beskytte parternes interesser. De vil derfor gennemføre de aftalte foranstaltninger i god tro og vil for at undgå, at denne ordning skades, ikke handle ensidigt uden behørig grund.

Hvis der konstateres betydelige forskelle mellem anvendelsesområdet for direktivet som vedtaget den 3. juni 2003 og aftalens anvendelsesområde, specielt med hensyn til aftalens artikel 6, indleder de kontraherende parter straks konsultationer i henhold til aftalens artikel 13, stk. 1, for at sikre, at foranstaltningerne i aftalen fortsat svarer til direktivets.

Fyrstendømmet Liechtenstein skal i overensstemmelse med landets procedureregler bestræbe sig på hurtigst muligt at afgøre, om en behørigt begrundet anmodning kan efterkommes i henhold til aftalens artikel 10.

Den Europæiske Union og dens medlemsstater vil i deres samarbejde med Liechtenstein, herunder om skatte- og afgiftsanliggender, tage hensyn til Liechtensteins beslutning om at indføre foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i direktivet. Signatarerne er i den forbindelse enige om, at hver af parterne i de forhandlinger, der er omhandlet i aftalens artikel 10, stk. 4, sideløbende med disse forhandlinger kan tage andre beskatningsspørgsmål op, f.eks. vedrørende afskaffelse af dobbeltbeskatning af indtægter.

Undertegnet i Bruxelles, den 7. december 2004, i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Gyldigheden af sprogudgaven på maltesisk bekræftes af de kontraherende parter ved brevudveksling. Denne sprogudgave får samme gyldighed som de sprogudgaver, der er nævnt i stk. 1.