28.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/60

(1)

Ved anmodning forelagt Kommissionen og registreret af Kommissionens Generalsekretariat den 24. marts 2004 bad den italienske regering om tilladelse til med Schweiz at indgå en aftale, der indeholder bestemmelser, som fraviger artikel 2, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF.

(2)

Der er to grunde til denne anmodning: For det første har indførelsen af moms på afgiften for Gran San Bernardo-tunnelen fra 1. januar 2003 medført konkurrencefordrejninger ved salget af flerturskort. For det andet medfører den fordeling, der af hensyn til momsen skal foretages af provenuet i forhold til den fysiske grænselinje mellem landene, store administrationsomkostninger, da provenuet beregnes og fordeles efter økonomiske kriterier, der afspejler fordelingen af udgifterne til forvaltning og vedligeholdelse af tunnelen. Disse udgifter vedrører ikke alene selve tunnelen, men omfatter også en hovedvej, der på italiensk område forbinder tunnelen med det italienske vejnet.

(3)

Den italienske tunneloperatør har fra den 1. januar 2003 pålagt og opkrævet moms på tunnelafgiften for Gran San Bernardo-tunnelen. Men Schweiz opkræver ikke moms eller lignende afgifter af tunnelafgiften; ifølge konventionen af 1958, som Italien og Schweiz indgik før indførelsen af et fælles momssystem, kan Schweiz ikke pålægges at anvende og opkræve italiensk moms af afgiften for Gran San Bernardo-tunnelen. Indførelsen af moms alene på den afgift, der opkræves af den italienske operatør, har derfor ført til en forskel i brugeromkostningerne og fordrejet konkurrencen ved salg af rabatkort. Brugerne kan betale deres flerturskort i begge ender af tunnelen og købe dem der, hvor de er billigst, dvs. i Schweiz.

(4)

Tunnelen krydser en international grænse og drives af et italiensk-schweizisk konsortium og to operatørselskaber, der er hjemmehørende i hvert sit land. Den italienske operatør skal i overensstemmelse med territorialitetsprincippet kun opkræve moms for den del af tunnelen, der er beliggende på italiensk område. Ifølge en juridisk bindende aftale, der blev indgået mellem operatørerne i 1963, og som stadig er gældende, deles provenuet af tunnelafgiften imidlertid ikke i forhold til den fysiske grænse mellem landene, men efter økonomiske kriterier, der afspejler fordelingen af udgifterne til forvaltning og vedligeholdelse af tunnelen. Disse udgifter omfatter også anvendelse af et motorvejsafsnit, der giver adgang til tunnelen. Det betyder, at den nøjagtige størrelse af provenuet fordelt efter disse kriterier først kan fastlægges efterfølgende. I forbindelse med momsen skal dette beløb så fordeles i overensstemmelse med territorialitetsprincippet ved ekstrapolering af forvaltnings- og vedligeholdelsesomkostningerne til anvendelse af et motorvejsafsnit, der giver adgang til tunnelen. Denne efterfølgende beregning og opkrævning af momsen er besværlig og medfører store administrationsudgifter. Den kan ikke gøres forenelig med et forbrugsafgiftssystem, der kræver, at momsen pålægges og opkræves øjeblikkeligt.

(5)

Derfor er den eneste holdbare løsning, at tunnelafgiften for Gran San Bernardo-tunnelen fritages for moms. Fravigelsen betyder en stor forenkling for det italiensk-schweiziske konsortium og de to operatørselskaber.

(6)

Den fravigelse, der anmodes om, vil imidlertid påvirke Fællesskabernes egne momsindtægter og derfor kræve udligningsforanstaltninger —