EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998R2754

Kommissionens forordning (EF) nr. 2754/98 af 18. december 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1772/96 om gennemførelsesbestemmelser til de særlige foranstaltninger for forsyning af de oversøiske franske departementer med læggekartofler

EFT L 345 af 19.12.1998, p. 25–26 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1999; stiltiende ophævelse ved 300R0263

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1998/2754/oj

31998R2754

Kommissionens forordning (EF) nr. 2754/98 af 18. december 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1772/96 om gennemførelsesbestemmelser til de særlige foranstaltninger for forsyning af de oversøiske franske departementer med læggekartofler

EF-Tidende nr. L 345 af 19/12/1998 s. 0025 - 0026


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2754/98 af 18. december 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1772/96 om gennemførelsesbestemmelser til de særlige foranstaltninger for forsyning af de oversøiske franske departementer med læggekartofler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 af 16. december 1991 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2598/95 (2), særlig artikel 2, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

I medfør af artikel 2 i forordning (EØF) nr. 3763/91 fastsættes ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1772/96 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1395/98 (4), mængden i den foreløbige forsyningsopgørelse for de oversøiske franske departementer for læggekartofler og størrelsen af støtten for produkter fra resten af EF for anden halvdel af 1998; den foreløbige forsyningsopgørelse for de oversøiske franske departementer bør fastsættes for kalenderåret 1999; denne opgørelse skal udarbejdes afhængigt af behovene;

med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3763/91 bør størrelsen af støtten til forsyning af de oversøiske franske departementer med læggekartofler fra resten af EF fastsættes på en sådan måde, at denne forsyning sker på vilkår, der for den endelige forbruger svarer til fordelen som følge af fritagelsen for importtolden for læggekartofler fra tredjelande; denne støtte skal fastsættes under hensyntagen til navnlig omkostningerne ved forsyning fra verdensmarkedet;

ifølge artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17. juni 1997 om visse bestemmelser vedrørende indførelsen af euroen (5), erstattes enhver henvisning i et retligt instrument til ecuen fra 1. januar 1999 af en henvisning til euroen i forholdet 1 EUR: 1 ECU; af hensyn til klarheden er det rimeligt at benytte betegnelsen euro i nærværende forordning, idet denne skal anvendes fra den 1. januar 1999;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Frø -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1772/96 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Med henblik på anvendelsen af artikel 2 i forordning (EØF) nr. 3763/91 fastsættes den mængde i den foreløbige forsyningsopgørelse for læggekartofler henhørende under KN-kode 0701 10 00, som fritages for importafgift ved indførsel til de oversøiske franske departementer, eller for hvilken der ydes EF-støtte for produkter fra resten af EF, til 750 tons for kalenderåret 1999. Denne mængde er fordelt som angivet i bilaget.

De franske myndigheder kan ændre denne fordeling inden for rammerne af den samlede fastsatte mængde. I så fald underretter de Kommissionen om denne ændring.«

2) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3763/91 fastsættes støtten til forsyning af de oversøiske franske departementer med læggekartofler fra resten af EF til 4,830 EUR/100 kg for produkter til Guadeloupe og til 5,430 EUR/100 kg for produkter til Réunion i forbindelse med den foreløbige forsyningsopgørelse.«

3) Bilaget affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 356 af 24. 12. 1991, s. 1.

(2) EFT L 267 af 9. 11. 1995, s. 1.

(3) EFT L 232 af 13. 9. 1996, s. 13.

(4) EFT L 187 af 1. 7. 1998, s. 39.

(5) EFT L 162 af 19. 6. 1997, s. 1.

BILAG

»BILAG

>TABELPOSITION>

Top