31998R2532

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 108A, stk. 3, og artikel 34.3 i protokollen (nr. 3) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (statutten),

under henvisning til henstilling fra Den Europæiske Centralbank (ECB) (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Kommissionen (3),

i henhold til den procedure, der er fastsat i traktatens artikel 106, stk. 6, og i statuttens artikel 42, og på betingelserne i traktatens artikel 109 K, stk. 5, og i punkt 7 i protokollen (nr. 11) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) i henhold til statuttens artikel 34.3 sammenholdt med artikel 43.1, artikel 8 i protokol nr. 11 og artikel 2 i protokollen (nr. 12) om visse bestemmelser vedrørende Danmark påfører denne forordning ikke en ikke-deltagende medlemsstat nogen rettigheder eller forpligtelser;

(2) i henhold til statuttens artikel 34.3 er ECB inden for de grænser og på de vilkår, der vedtages af Rådet, berettiget til at pålægge foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og beslutninger;

(3) der kan være tale om manglende opfyldelse af forpligtelser i medfør af ECB-forordninger og -beslutninger inden for ECB's forskellige kompetenceområder;

(4) for at sikre en ensartet fremgangsmåde ved pålæggelse af sanktioner inden for ECB's forskellige kompetenceområder er det hensigtsmæssigt, at alle almindelige og proceduremæssige bestemmelser vedrørende pålæggelse af sådanne sanktioner er samlet i en enkelt rådsforordning; andre rådsforordninger foreskriver bestemte sanktioner på bestemte områder og henviser til denne forordning med hensyn til de principper og procedurer, der gælder for pålæggelse af sådanne sanktioner;

(5) for at skabe et effektivt grundlag for administrationen af sanktioner skal denne forordning overlade ECB et vist skøn, både vedrørende de relevante procedurer og vedrørende disses gennemførelse inden for de grænser og på de vilkår, der er fastlagt i denne forordning;

(6) Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB har fået til opgave at sørge for at være fuldt operationelle i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (i det følgende benævnt »tredje fase«); rettidig forberedelse er af afgørende betydning for, at ESCB kan udføre sine opgaver i tredje fase; forberedelsen hviler i høj grad på vedtagelsen inden overgangen til tredje fase af ordningen for pålæggelse af sanktioner i tilfælde af foretagenders manglende overholdelse af de forpligtelser, der er pålagt dem i henhold til ECB-forordninger og -beslutninger; det er ønskeligt, at markedsparterne snarest muligt underrettes om de detaljerede bestemmelser, ECB måtte finde det nødvendigt at vedtage for at kunne pålægge sanktioner; det er derfor nødvendigt at tillægge ECB regeludstedende beføjelser fra datoen for denne forordnings ikrafttræden;

(7) denne forordnings bestemmelser kan kun anvendes effektivt, hvis de deltagende medlemsstater vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at deres myndigheder har beføjelse til i fuldt omfang at bistå og samarbejde med ECB i gennemførelsen af overtrædelsesproceduren som angivet i denne forordning, i overensstemmelse med traktatens artikel 5;

(8) ECB kan anvende de nationale centralbanker til at udføre de opgaver, der påhviler ESCB, i det omfang det skønnes muligt og passende;

(9) beslutninger i henhold til denne forordning, som pålægger pekuniære forpligtelser, skal kunne tvangsfuldbyrdes i overensstemmelse med traktatens artikel 192 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »Deltagende medlemsstat«: en medlemsstat, der har indført den fælles valuta i overensstemmelse med traktaten.

2) »National centralbank«: en deltagende medlemsstats centralbank.

3) »Foretagender«: private eller offentlige fysiske eller juridiske personer, undtagen offentlige juridiske personer under udøvelse af deres offentlige beføjelser, i en deltagende medlemsstat, hvor de er underlagt forpligtelser som følge af ECB-forordninger og -beslutninger, herunder filialer eller andre faste forretningssteder i en deltagende medlemsstat, hvis hovedkontor eller hjemsted er beliggende uden for en deltagende medlemsstat.

4) »Overtrædelse«: enhver af et foretagendes manglende opfyldelser af en forpligtelse, som følger af ECB-forordninger eller -beslutninger.

5) »Bøde«: et engangsbeløb, som et foretagende skal betale som sanktion.

6) »Tvangsbøde«: et pengebeløb, som et foretagende skal betale som sanktion i tilfælde af fortsat overtrædelse, og som beregnes for hver overtrædelsesdag efter, at der i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, andet afsnit, er givet foretagendet meddelelse om en beslutning, som kræver, at overtrædelsen bringes til ophør.

7) »Sanktioner«: bøder og tvangsbøder, der pålægges som følge af en overtrædelse.

Artikel 2

Sanktioner

1. ECB kan pålægge foretagender bøder og tvangsbøder inden for følgende grænser, medmindre andet er angivet i specifikke rådsforordninger:

a) bøder: den øvre grænse er 500 000 EUR, og

b) tvangsbøder: den øvre grænse er 10 000 EUR pr. overtrædelsesdag. Tvangsbøder kan pålægges i maksimalt seks måneder, efter at foretagendet har modtaget meddelelse om beslutningen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1.

2. ECB skal ved pålæggelsen af en sanktion og fastsættelsen af dennes art tage hensyn til proportionalitetsprincippet.

3. ECB tager efter omstændighederne hensyn til forholdene i den pågældende sag, f.eks.:

a) på den ene side foretagendets gode tro og åbenhed i fortolkningen og opfyldelsen af forpligtelsen i henhold til en ECB-forordning eller -beslutning samt den omhu og samarbejdsvilje, som foretagendet har udvist, eller på den anden side eventuelle beviser for, at foretagendets ansatte forsætligt har handlet svigagtigt

b) om overtrædelsen har alvorlige konsekvenser

c) gentagelse, hyppighed eller varighed af det pågældende foretagendes overtrædelse

d) foretagendets økonomiske fordel af overtrædelsen

e) foretagendets økonomiske størrelse og

f) om andre myndigheder tidligere har pålagt samme foretagende sanktioner på grundlag af de samme forhold.

4. Hvis overtrædelsen består i undladelse af at opfylde en forpligtelse, fritager pålæggelse af en sanktion ikke foretagendet for at opfylde denne forpligtelse, medmindre andet udtrykkeligt angives i den beslutning, der træffes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4.

Artikel 3

Procedureregler

1. Beslutningen om, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure, træffes af ECB's direktion på eget initiativ eller på grundlag af et forslag herom fra den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted. Den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted, kan ligeledes træffe denne beslutning på eget initiativ eller på grundlag af et forslag herom fra ECB.

En skriftlig meddelelse om beslutningen om at indlede en overtrædelsesprocedure sendes til det pågældende foretagende, til den relevante tilsynsmyndighed og til den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted, eller til ECB. Meddelelsen skal indeholde detaljerede oplysninger om beskyldningerne mod foretagendet og de beviser, der underbygger disse beskyldninger. I beslutningen kan det efter omstændighederne kræves, at den påståede overtrædelse bringes til ophør, og meddeles det pågældende foretagende, at det kan blive pålagt tvangsbøder.

2. Ved den beslutning, der er omhandlet i stk. 1, kan det kræves, at foretagendet underkaster sig en overtrædelsesprocedure. Under gennemførelsen af overtrædelsesproceduren er ECB eller den nationale centralbank berettiget til:

a) at kræve fremlæggelse af dokumenter

b) at undersøge foretagendets regnskaber og optegnelser

c) at tage kopien eller udskrifter af sådanne regnskaber og optegnelser og

d) at tilvejebringe skriftlige eller mundtlige forklaringer.

Hvis et foretagende hindrer gennemførelsen af overtrædelsesproceduren, skal den deltagende medlemsstat, hvor de pågældende lokaler er beliggende, yde den nødvendige bistand, herunder sikre ECB eller den nationale centralbank adgang til foretagendets lokaler med henblik på udøvelse af ovennævnte rettigheder.

3. Det pågældende foretagende har ret til at blive hørt af ECB eller den nationale centralbank. Foretagendet skal have mindst 30 dage til at fremlægge sit forsvar.

4. ECB's direktion træffer snarest muligt efter modtagelsen af en meddelelse fra den nationale centralbank, som indleder overtrædelsesproceduren, eller efter høring af den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted, en begrundet beslutning om, hvorvidt et foretagende har begået en overtrædelse. I beslutningen angives det endvidere, hvilken sanktion der eventuelt skal pålægges.

5. Beslutningen meddeles det pågældende foretagende skriftligt, og foretagendet oplyses om, at det har ret til at få beslutningen prøvet. Beslutningen meddeles desuden de relevante tilsynsmyndigheder og den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde overtrædelsen har fundet sted.

6. Det pågældende foretagende har ret til at få direktionens beslutning prøvet hos ECB's Styrelsesråd. En sådan anmodning skal fremsendes senest 30 dage efter modtagelsen af meddelelsen om beslutningen og skal indeholde alle underbyggende oplysninger og påstande. En sådan anmodning skal indgives skriftligt til ECB's Styrelsesråd.

7. En beslutning fra ECB's Styrelsesråd som reaktion på en anmodning, der er indgivet i henhold til stk. 6, skal omfatte begrundelsen for beslutningen og meddeles skriftligt til det pågældende foretagende, til den relevante tilsynsmyndighed for foretagendet og til den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde overtrædelsen har fundet sted. I meddelelsen skal foretagendet oplyses om, at det har ret til at få afgørelsen prøvet. Hvis ECB's Styrelsesråd ikke har truffet afgørelse senest to måneder efter anmodningen, kan det pågældende foretagende i overensstemmelse med traktaten anmode om domstolsprøvelse af direktionens beslutning.

8. Sanktioner mod foretagendet må ikke tvangsfuldbyrdes, inden afgørelsen er endelig, enten fordi:

a) den frist på 30 dage, der er nævnt i stk. 6, er udløbet, uden at foretagendet har anmodet om at få beslutningen prøvet hos ECB's Styrelsesråd, eller

b) Styrelsesrådet har meddelt foretagendet sin beslutning, eller den periode, der er nævnt i stk. 7, er udløbet, uden at Styrelsesrådet har truffet en beslutning.

9. Indtægter fra sanktioner, der er pålagt af ECB, tilfalder ECB.

10. Hvis overtrædelsen udelukkende vedrører en opgave, der påhviler ESCB i medfør af traktaten og statutten, kan der kun indledes en overtrædelsesprocedure på grundlag af denne forordning, uanset om national lovgivning eller nationale bestemmelser kræver en særskilt procedure. Hvis overtrædelsen desuden vedrører et eller flere områder uden for ESCB's kompetence, er retten til at indlede en overtrædelsesprocedure på grundlag af denne forordning uafhængig af enhver kompetent national myndigheds ret til at indlede særskilte procedurer vedrørende sådanne områder uden for ESCB's kompetence. Denne bestemmelse berører ikke anvendelsen af strafferetten og tilsynsbeføjelserne i de deltagende medlemsstater.

11. Et foretagende skal afholde omkostningerne ved overtrædelsesproceduren, hvis det er fastslået, at det har begået en overtrædelse.

Artikel 4

Tidsfrister

1. Retten til at træffe beslutning om at indlede en overtrædelsesprocedure som anført i denne forordning ophører et år efter, at enten ECB eller den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted, først fik kendskab til den påståede overtrædelse, og under alle omstændigheder fem år efter, at overtrædelsen fandt sted, eller i tilfælde af vedvarende overtrædelse fem år efter, at overtrædelsen er bragt til ophør.

2. Retten til at beslutte, om der skal pålægges sanktioner i tilfælde af en overtrædelse som anført i denne forordning, ophører et år efter beslutningen om at indlede proceduren som beskrevet i artikel 3, stk. 1.

3. Retten til at indlede en tvangsfuldbyrdelsesprocedure ophører seks måneder efter det tidspunkt, hvor afgørelsen kan tvangsfuldbyrdes i medfør af artikel 3, stk. 8.

Artikel 5

Domstolsprøvelse

De Europæiske Fællesskabers Domstol har fuld prøvelsesret i den i traktatens artikel 172 anvendte betydning vedrørende endelige beslutninger om pålæggelse af sanktioner.

Artikel 6

Almindelige bestemmelser og regeludstedende beføjelser

1. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem bestemmelserne i denne forordning og bestemmelserne i andre rådsforordninger, som bemyndiger ECB til at pålægge sanktioner, gælder bestemmelserne i sidstnævnte.

2. Under iagttagelse af de grænser og betingelser, der er fastlagt i denne forordning, kan ECB vedtage forordninger, der nærmere angiver, hvordan sanktioner kan pålægges i overensstemmelse med denne forordning, samt retningslinjer for samordning og harmonisering af procedurerne for gennemførelse af en overtrædelsesprocedure.

Artikel 7

Afsluttende bestemmelser

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 6, stk. 2, finder anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden. De øvrige artikler finder anvendelse fra den 1. januar 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 1998.

På Rådets vegne

R. EDLINGER

Formand

(1) EFT C 246 af 6. 8. 1998, s. 9.

(2) EFT C 328 af 26. 10. 1998.

(3) Udtalelse afgivet den 8. oktober 1998 (endnu ikke offentliggjort i EFT).