Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62023CN0114

    Sag C-114/23, Sapira: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 27. februar 2023 — straffesag mod KB

    EUT C 338 af 25.9.2023, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    25.9.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 338/2


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 27. februar 2023 — straffesag mod KB

    (Sag C-114/23, Sapira (1))

    (2023/C 338/03)

    Processprog: polsk

    Den forelæggende ret

    Sąd Okręgowy w Warszawie

    Straffesagen mod

    KB

    Præjudicielle spørgsmål

    1.

    Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de generelle EU-retlige principper: princippet om retssikkerhed, princippet om, at endelige retsafgørelser ikke kan omgøres, proportionalitetsprincippet og princippet om processuel autonomi fortolkes således, at disse forskrifter er til hinder for enhver national lovgivning, der forhindrer en domstol i — i en sag om fuldbyrdelse af en endelig dom i en straffesag — at undersøge, om dommen, der skal fuldbyrdes, er afsagt af en domstol, der opfylder kravet om at være en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov, og hvis det godtgøres, at disse betingelser ikke er blevet opfyldt i overensstemmelse med Domstolens hidtidige praksis, skal de nødvendige konsekvenser drages heraf, dvs. at der skal ses bort fra den dom, der således er afsagt, og fuldbyrdelsen afbrydes?

    2.

    I tilfælde af, at det første spørgsmål skal besvares bekræftende, afhænger gennemførelsen af en sådan undersøgelse således af et initiativ fra den dømte eller en anden autoriseret enheds side, eller er retten, i lyset af de angivne EU-retlige principper, forpligtet til at udføre en sådan undersøgelse ex officio som led i en sag om fuldbyrdelse af en endelig dom?


    (1)  Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.


    Top