—

Databeskyttelsesrådets afgørelse af 7. februar 2023 om afslag på sagsøgerens anmodning om aktindsigt i henhold til artikel 41, stk. 2, litra b), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i akterne vedrørende Databeskyttelsesrådets bindende afgørelse nr. 3/2022 om den tvist, der er forelagt af den irske tilsynsmyndighed vedrørende Meta Platforms Ireland Limited og denne virksomheds Facebooktjeneste (jf. artikel 65 i den generelle forordning om databeskyttelse, herefter »Databeskyttelsesforordningen« (1)), annulleres.

—

Databeskyttelsesrådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Databeskyttelsesrådet har tilsidesat chartrets artikel 41, stk. 2, litra b), ved at meddele afslag på sagsøgerens anmodning om aktindsigt i akterne vedrørende Databeskyttelsesrådets bindende afgørelse nr. 3/2022 med den begrundelse, at klagerne (sagsøgeren og hendes repræsentant i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 80, stk. 1, NOYB-European Center for Digital Rights, der arbejder uden gevinst for øje) ikke har ret til aktindsigt, fordi bindende afgørelse nr. 3/2022 næppe vil berøre dem negativt.

—

I modsætning til, hvad der angår chartrets artikel 41, stk. 2, litra a), er »negativ berøring« ikke et element, der indgår i chartrets artikel 41, stk. 2, litra b), og det skal derfor ikke nødvendigvis foreligge.

—

Sagsøgeren har ønsket aktindsigt i »de akter, der vedrører […] hende«, i henhold til chartrets artikel 41, stk. 2, litra b). Sagen vedrører direkte sagsøgerens egen klage over Meta i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 77 vedrørende hendes personoplysninger. Bindende afgørelse nr. 3/2022 henviser til »klagen« og »klageren« mere end 160 gange. Databeskyttelsesrådet har i bindende afgørelse nr. 3/2022 selv fundet, at det pågældende udkast til afgørelse vedrører en »klagebaseret undersøgelse«, da klagen blev indgivet af sagsøgeren. Bindende afgørelse nr. 3/2022 henviser til både sagsøgeren og NOYB — European Center for Digital Rights, der arbejder uden gevinst for øje, og som i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 80, stk. 1, har repræsenteret sagsøgeren, som »klageren«.

—

Retten til aktindsigt i henhold til chartrets artikel 41, stk. 2, litra b), er en selvstændig rettighed. Chartrets artikel 41 sondrer tydeligt mellem retten til aktindsigt og retten til at blive hørt. Anvendelsesområdet og formålet med disse rettigheder er forskellige. Sidstnævnte er primært en ret til forsvar. Retten til aktindsigt udgør på den anden side også et aspekt af den processuelle ligestilling og af adgangen til effektive retsmidler. Domstolen behandler selv de to rettigheder hver for sig og betinger ikke retten til aktindsigt af retten til at blive hørt.

—

Selv hvis »negativ berøring« måtte indgå som et element i chartrets artikel 41, stk. 2, litra b), (hvilket det ikke gør) ville denne betingelse være opfyldt, eftersom: