52021IP0348

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021IP0348 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52021IP0348

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2021 om udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsen af den generelle konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget (2021/2071(INI))

EUT C 99 af 1.3.2022, p. 146–151 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

1.3.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 99/146

P9_TA(2021)0348

Udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsen af den generelle konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget

Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2021 om udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsen af den generelle konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget (2021/2071(INI))

(2022/C 99/14)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (»forordningen«) (1),

—	der henviser til artikel 2 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om retsstatssituationen i Den Europæiske Union og anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om konditionalitet (2),

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027, den interinstitutionelle aftale, EU-genopretningsinstrumentet og forordningen om retsstatsprincippet (3),

—	der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092, mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet (4),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen »Rapport om retsstatssituationen 2020 — Retsstatssituationen i Den Europæiske Union« (COM(2020)0580),

—	der henviser til Kommissionens begrundede forslag, udstedt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i TEU, til Rådets afgørelse af 20. december 2017, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (COM(2017)0835),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5) (’finansforordningen’),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget, jf. forretningsordenens artikel 58,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A9-0226/2021),

der henviser til, at den i forordningen fastsatte mekanisme for konditionalitet var en del af den samlede politiske aftale om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, genopretningsplanen Next Generation EU (6) og afgørelsen om egne indtægter, og at der ikke bør være forsinkelser i anvendelsen heraf, især med hensyn til gennemførelsen af de førnævnte instrumenter;

der henviser til, at omfanget af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og Next Generation EU repræsenterer et hidtil uset budget i EU's historie, som har til formål at støtte EU's økonomiske og sociale genopretning efter konsekvenserne af covid-19-pandemien i EU, og at der derfor mere end nogensinde før er behov for rettidig og korrekt anvendelse af principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning samt beskyttelse af EU's finansielle interesser;

C.	der henviser til, at respekten for retsstatsprincippet ifølge forordningen er en afgørende forudsætning for overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

D.	der henviser til, at forordningen trådte i kraft den 1. januar 2021 og har været bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gældende i hver medlemsstat siden denne dato for alle betalinger foretaget siden forordningens ikrafttræden;

E.	der henviser til, at Kommissionen har besluttet at tilslutte sig Rådets ikkebindende konklusioner af 10. og 11. december 2020 og har erklæret, at den vil udarbejde retningslinjer for anvendelsen af forordningen;

F.	der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordningen anmodede Kommissionen om at vedtage retningslinjerne senest den 1. juni 2021 og efter høring af Europa-Parlamentet;

der henviser til, at emnet »værdier og rettigheder, retsstatsprincippet, sikkerhed« vil blive drøftet på konferencen om Europas fremtid, hvilket vil give mulighed for grundige overvejelser om Unionens redskaber til at overvåge, forebygge og tackle krænkelser af EU's værdier, herunder retsstatsprincippet;

beklager, at Kommissionen vedtog at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af forordningen; gentager endnu en gang sit synspunkt om, at forordningens tekst er klar og ikke kræver yderligere fortolkning for at kunne anvendes, og at medlovgiverne ikke har delegeret nogen beføjelser til Kommissionen med henblik herpå; noterer sig det udkast til retningslinjer, som Kommissionen har forelagt Parlamentet og medlemsstaterne;

fremhæver, at retningslinjer ikke er juridisk bindende; udtrykker sin skuffelse over, at Kommissionen afviger fra sin sædvanlige praksis med kun at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af en retsakt i tilfælde, hvor den faktiske gennemførelse af retsakten i en vis periode viser, at der er behov for vejledning; understreger, at processen med udarbejdelse af retningslinjer under ingen omstændigheder må forsinke anvendelsen af forordningen yderligere;

minder om, at retningslinjer ikke kan ændre, udvide eller indskrænke forordningens tekst; understreger, at retningslinjerne for at skabe merværdi skal præcisere, hvordan forordningens lovgivningsmæssige bestemmelser vil blive anvendt i praksis, og derfor rettidigt beskrive den procedure, de definitioner og den metode, som Kommissionen vil anvende;

beklager dybt, at Kommissionen ikke har overholdt fristen som fastsat af Parlamentet for opfyldelse af dens forpligtelser i henhold til forordningen den 1. juni 2021, herunder for så vidt angår udarbejdelsen af retningslinjerne; glæder sig over, at Parlamentets formand den 23. juni 2021 opfordrede Kommissionen til at træffe foranstaltninger på grundlag af artikel 265 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med henblik på at opfylde sine forpligtelser og sikre en fuldstændig og øjeblikkelig anvendelse af forordningen;

mener, at Kommissionen ikke har brugt tiden, siden forordningen trådte i kraft, effektivt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undgå yderligere forsinkelser i anvendelsen af forordningen og til hurtigt og grundigt at undersøge eventuelle tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, der påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde; gentager, at situationen i nogle medlemsstater allerede berettiger til øjeblikkelig handling i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, ved hjælp af en skriftlig meddelelse til disse medlemsstater og underretning af Parlamentet herom;

minder om, at det fremgik af Kommissionens politiske retningslinjer 2019-2024, at »der kan ikke gås på kompromis, når det gælder om at forsvare vores kerneværdier«, og at det vil blive sikret, at hele Unionens værktøjskasse anvendes på europæisk plan; minder om, at Kommissionen »er fuldkommen uafhængig«, og at dens medlemmer »hverken må søge eller modtage instruktioner fra nogen regering« i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i TEU og artikel 245 i TEUF; minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 8, i TEU er »ansvarlig over for Europa-Parlamentet«;

Anmoder om, at Kommissionen regelmæssigt og proaktivt aflægger rapport til Parlamentet mindst to gange om året om nye og igangværende sager, der undersøges, begyndende med de første sager så hurtigt som muligt;

forpligter sig til at føre nøje kontrol med gennemførelsen af forordningen, når der opstår bekymring om potentielle tilsidesættelser i medlemsstaterne af de retsstatsprincipper, der henhører under dens anvendelsesområde; bestræber sig på at tilrettelægge regelmæssige møder i de korresponderende udvalg med henblik på at overvåge gennemførelsen af forordningen under ledelse af ordførerne; opfordrer Kommissionen til at reagere rettidigt på de korresponderende udvalgs kontrol ved at fremlægge detaljerede oplysninger;

Tilsidesættelser af retsstatsprincippet

understreger, at forordningen både finder anvendelse på individuelle tilsidesættelser af retsstatsprincippet og på »systemiske« tilsidesættelser, der er udbredte eller skyldes gentagne praksisser eller undladelser fra offentlige myndigheders side, eller generelle foranstaltninger vedtaget af sådanne myndigheder;

10.

opfordrer Kommissionen til i retningslinjerne at præcisere, at tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat som følge af afgørelser eller begivenheder, der fandt sted før den 1. januar 2021, stadig er omfattet af forordningens anvendelsesområde, så længe de stadig har virkning;

11.

henleder især opmærksomheden på listen over formodede tilsidesættelser af retsstatsprincippet i forordningens artikel 3; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge potentielle tilfælde af de på denne liste opførte tilsidesættelser i medlemsstaterne, samtidig med at det påpeges, at andre former for praksis eller undladelser fra offentlige myndigheders side også kan være relevante; bemærker, at Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen fra 2020 allerede indeholder tegn på tilsidesættelser i adskillige medlemsstater, der kan udløse forordningen;

12.

påpeger, at den liste over medlemsstaternes enheders handlinger i tilknytning til konditionalitetsordningen, der er opstillet i forordningens artikel 4, ikke udelukker, at andre situationer eller handlinger fra myndighedernes side i tilknytning til en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-budgettet eller beskyttelse af Unionens finansielle interesser potentielt kan være relevante;

13.

understreger vigtigheden af samarbejdet mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO); minder om, at ineffektivt og ubetimeligt samarbejde med EPPO og OLAF kan være grund til en indsats i henhold til forordningen; understreger, at for EPPO's vedkommende medfører et effektivt og betimeligt samarbejde ikke blot en forpligtelse for de nationale myndigheder til aktivt at bistå med og støtte EPPO's strafferetlige efterforskning og retsforfølgning, men også at de nationale regeringer sikrer, at dens europæiske delegerede anklagere udpeges på et betimeligt og upartisk grundlag; mener også, at den systematisk manglende opfølgning på OLAF's henstillinger kan udgøre en undladelse i forordningens forstand;

14.

minder om, at afsløring af tilsidesættelser af retsstatsprincippet kræver en objektiv, upartisk, retfærdig og grundig kvalitativ vurdering fra Kommissionens side under hensyntagen til relevante oplysninger fra tilgængelige kilder og anerkendte institutioner, herunder domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol og relevante nationale og internationale domstole, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, beretninger fra Revisionsretten, Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet og EU's resultattavle for retlige anliggender, rapporter fra OLAF og EPPO, hvor det er relevant, og konklusioner og henstillinger fra relevante internationale organisationer og netværk, herunder Europarådets organer, f.eks. Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) og Venedigkommissionen, og navnlig dets tjekliste for retsstatsprincippet, og de europæiske netværk af højesteretter og domstolsadministrationer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge oplysninger om, hvordan den vil indsamle, analysere og evaluere disse oplysninger, når den forbereder en sag;

15.

mener navnlig, at Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet som en objektiv, upartisk, retfærdig og kvalitativ vurdering af tilsidesættelser af retsstatsprincippet, er en afgørende kilde til oplysninger for Kommissionens vurdering i medfør af forordningen; opfordrer Kommissionen til i sine årlige rapporter om retsstatssituationen at medtage et særligt afsnit med en analyse af tilfælde, hvor tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat på en tilstrækkeligt direkte måde kan påvirke eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet, og til i retningslinjerne at præcisere, hvordan de årlige rapporter vil blive anvendt systematisk i forbindelse med Kommissionens vurdering i medfør af forordningen;

16.

opfordrer Kommissionen til at etablere et klart, præcist og brugervenligt system for indgivelse af klager og fastsætte frister for Kommissionens svar på klager; fremhæver, at civilsamfundet, herunder uafhængige NGO'er og borgere, og faktabaseret undersøgende journalistik og medier er i front, når det gælder om at identificere eventuelle tilsidesættelser af retsstatsprincippet på lokalt og nationalt plan og derfor bør inddrages i rapporteringen; minder om, at forordningen skal anvendes på en måde, der sikrer beskyttelse af personer, som indberetter tilsidesættelser af EU-lovgivning, i overensstemmelse med de fastsatte principper i direktiv (EU) 2019/1937 (7);

17.

minder om, at der træffes foranstaltninger i henhold til forordningen, når tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde; understreger, at dette indebærer en omfattende, proaktiv, risikobaseret tilgang fra Kommissionens side for at beskytte Unionens udgifter, selv inden de faktiske betalinger foretages;

18.

minder om, at forordningens anvendelsesområde omfatter aktiviteterne for alle offentlige enheder, herunder organisationer i medlemsstater, der er oprettet som et offentligt organ eller et privatretligt organ med ansvar for en offentlig serviceopgave, som fastsat i finansforordningen; påpeger, at eventuelle ændringer af typen af forvaltning af en enhed med ansvar for en offentlig serviceopgave i en medlemsstat ikke kan fritage denne enhed for pligten til at overholde forordningen;

Beskyttelse af Unionens budget

19.

fremhæver, at der er en klar forbindelse mellem respekten for retsstatsprincippet og en effektiv gennemførelse af Unionens budget i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning: sparsommelighed, produktivitet og effektivitet som fastsat i finansforordningen; minder om, at Kommissionen i henhold til forordningens artikel 5 »kontrollerer, om gældende ret er overholdt, og træffer om nødvendigt alle passende foranstaltninger til at beskytte Unionens budget«;

20.

minder om, at forordningen tilvejebringer en klar definition af retsstatsprincippet, som skal forstås i relation til andre af EU's værdier og principper, herunder grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling; er af den opfattelse, at vedvarende krænkelser af demokratiet og de grundlæggende rettigheder, herunder statssanktioneret forskelsbehandling af mindretal og angreb på mediefriheden og forenings- og forsamlingsfriheden, har en indvirkning på de projekter, som medlemsstaterne beslutter at finansiere med EU-midler, og derfor kan have en tilstrækkelig direkte indvirkning på beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i retningslinjerne;

21.

minder om, at foranstaltninger i henhold til forordningen er nødvendige, navnlig, men ikke udelukkende, i tilfælde hvor andre procedurer fastsat i finansforordningen, forordningen om fælles bestemmelser eller anden sektorspecifik lovgivning ikke ville gøre det muligt at beskytte Unionens budget mere effektivt; understreger, at dette ikke betyder, at forordningen skal betragtes som en »sidste udvej«, men snarere, at Kommissionen kan anvende en lang række procedurer til at beskytte Unionens finansielle interesser, herunder forordningen, som skal vælges fra sag til sag, og anvendes sideløbende, hvis nødvendigt, afhængigt af deres effektivitet; opfordrer Kommissionen til at fastlægge den fremgangsmåde og de proceduremæssige og tekniske standarder, den vil anvende ved valget af de instrumenter, der skal anvendes;

22.

påpeger, at forordningen dækker alle EU-midler og finder anvendelse på »systemiske« tilsidesættelser samt tilfælde af alvorlig risiko for en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, som kan være vanskelige at håndtere ved hjælp af andre EU-procedurer, der kun gælder for specifikke udgiftsprogrammer, og som vedrører virkninger på budgettet, der allerede er indtruffet; understreger, at forordningen er den eneste EU-lovgivning, der kobler respekt for retsstatsprincippet sammen med EU-budgettet; mener derfor, at dens særlige bestemmelser bør anvendes i fuld udstrækning for at sikre subsidiær beskyttelse af retsstatsprincippet ud over EU's finanser;

23.

understreger, at »systemiske« tilsidesættelser, f.eks. dem, der påvirker retssystemets funktion, dommernes og domstolenes eller de offentlige myndigheders neutralitet, eller den behørige funktion af enheder med beføjelse til at forebygge og bekæmpe korruption, svig, skatteunddragelse og interessekonflikter, eller tilsidesættelse af princippet om ikkeforringelse (8), generelt har en tilstrækkeligt direkte indvirkning på den korrekte forvaltning, anvendelse og overvågning af EU-midler; opfordrer Kommissionen til at præcisere kriterierne for fastsættelse af foranstaltningerne i tilfælde af systemiske tilsidesættelser;

Vedtagelse af foranstaltninger

24.

minder om, at artikel 6 og 7 i forordningen fastsætter alle trin og en præcis tidsplan for vedtagelsen og ophævelsen af foranstaltninger i henhold til forordningen; understreger, at proceduren for vedtagelse og ophævelse af foranstaltninger skal respektere principperne om objektivitet, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af medlemsstaterne og skal gennemføres ud fra en upartisk og evidensbaseret tilgang;

25.

noterer sig, at forordningens artikel 6, stk. 4, påregner muligheden for, at Kommissionen anmoder om yderligere information for at foretage sin vurdering både før og efter at have sendt den skriftlige underretning; understreger, at sådanne anmodninger inden den skriftlige underretning fortsat bør være ekstraordinær og enkeltstående for ikke at bringe den præcise tidsplan for vedtagelsen og ophævelsen af foranstaltninger i henhold til forordningen i fare;

26.

minder om, at Rådet er forpligtet til at reagere på ethvert forslag fra Kommissionen om at vedtage passende foranstaltninger i henhold til forordningen inden for en frist på en måned, som i undtagelsestilfælde kan forlænges med højst to måneder; mener, at Kommissionen bør sikre, at disse tidsfrister overholdes fuldt ud for at træffe en rettidig afgørelse; opfordrer Kommissionen til at fremlægge information om, hvordan den vil sikre en harmoniseret tilgang og ensartet anvendelse af budgetkonditionaliteten i alle dens generaldirektorater;

27.

mener, at gennemsigtighed er afgørende for at fremme medlemsstaternes og borgernes tillid til konditionalitetsmekanismen; fremhæver, at vurderingen af individuelle eller systematiske tilsidesættelser af retsstatsprincipperne kræver en upartisk, retfærdig og objektiv behandling af medlemsstaterne, herunder upartiske og evidensbaserede undersøgelser; påpeger, at hvert trin i proceduren som fastsat i forordningen derfor bør gennemføres på en fuldstændig gennemsigtig måde; opfordrer Kommissionen til at udarbejde de gennemsigtighedsregler og -principper, som den vil anvende, når den udløser konditionalitetsmekanismen;

28.

minder om, at foranstaltninger, der træffes i henhold til forordningen, bør stå i et rimeligt forhold til den faktiske eller potentielle indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller Unionens finansielle interesser under hensyntagen til arten, varigheden, alvoren og omfanget af tilsidesættelserne af retsstatsprincippet; mener, at alvoren af denne indvirkning generelt vil afspejle tilsidesættelsernes alvor;

Beskyttelse af slutmodtagere og tilskudsmodtagere

29.

minder om, at det i henhold til forordningen er nødvendigt behørigt at beskytte slutmodtageres og tilskudsmodtageres legitime interesser;

30.

minder om, at medmindre afgørelsen om vedtagelse af foranstaltninger fastsætter andet, berører indførelsen af passende foranstaltninger i henhold til forordningen ikke medlemsstaternes forpligtelser over for legitime slutmodtagere eller tilskudsmodtagere, herunder forpligtelsen til at foretage betalinger;

31.

understreger, at Kommissionen i sager vedrørende f.eks. alvorlig korruption, nepotisme, systemisk svig, illegitime forbindelser med politiske partier og interessekonflikter, og navnlig i tilfælde, der opdages af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES), der er fastsat i finansforordningen eller er ved at blive undersøgt af OLAF eller EPPO, nøje bør vurdere fra sag til sag, om betalingerne til slutmodtagere og tilskudsmodtagere bør fortsættes eller ej;

32.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre forordningens artikel 5, stk. 4, og hurtigt oprette et websted eller en internetportal med oplysninger og vejledning til gavn for slutmodtagere eller tilskudsmodtagere og med passende redskaber til at informere Kommissionen om enhver tilsidesættelse af den retlige forpligtelse til fortsat at foretage betalinger, efter at der er vedtaget foranstaltninger i henhold til denne forordning, såsom en enkel, nemt anvendelig og struktureret klageformular; opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan den vil gennemføre en effektiv klagemekanisme for ansøgere, modtagere og tilskudsmodtagere;

33.

understreger, at i forbindelse med delt forvaltning kan foranstaltninger i henhold til forordningen ikke anses for at påvirke tilgængeligheden af midler til betalinger baseret på legitime krav til tilskudsmodtagere; minder ligeledes om, at de medlemsstater, der er berørt af foranstaltningerne, regelmæssigt skal aflægge rapport til Kommissionen om overholdelsen af deres forpligtelser over for slutmodtagere eller tilskudsmodtagere;

34.

opfordrer Kommissionen til at analysere alle de oplysninger, den har til rådighed, og gøre sit yderste for at sikre, at ethvert beløb, som offentlige enheder eller medlemsstater skylder, rent faktisk udbetales til slutmodtagere eller tilskudsmodtagere, hvilket kan indebære gennemførelse af finansielle korrektioner ved at reducere EU-støtten til programmer i overensstemmelse med de gældende sektorspecifikke og finansielle regler;

35.

anmoder Kommissionen om at medtage Parlamentets forslag i den endelige udgave af retningslinjerne;

o o

36.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0287.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0360.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0103.

(5) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(6) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(8) Domstolens dom af 20. april 2021, Repubblika mod Il-Prim Ministru, C-896/19, ECLI:EU:C:2021:311, præmis 59-64.

Top

Choose the experimental features you want to try