Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52019AE0209

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi(JOIN(2018) 31 final)

    EESC 2019/00209

    EUT C 228 af 5.7.2019, p. 95–102 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.7.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 228/95

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi

    (JOIN(2018) 31 final)

    (2019/C 228/14)

    Ordfører: Jonathan PEEL

    Anmodning om udtalelse

    Kommissionen, 14.12.2018

    Retsgrundlag

    Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    Kompetence

    Sektionen for Eksterne Forbindelser

    Vedtaget i sektionen

    26.2.2019

    Vedtaget på plenarforsamlingen

    20.3.2019

    Plenarforsamling nr.

    542

    Resultat af afstemningen

    (for/imod/hverken for eller imod)

    133/2/1

    1.   Konklusioner og anbefalinger

    1.1.

    		 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over den fælles meddelelse »Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi« (1), som Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik udgav i fællesskab den 19. september 2018.

    1.1.1.

    		 Initiativet kommer på det helt rette tidspunkt. Verdensordenen forandrer sig i det hurtigste tempo, vi har set i næsten 30 år, den internationale handelsorden, der blev etableret efter anden verdenskrig, gennemgår væsentlige forandringer, balancen for den økonomiske globale magt rykker østpå, og den globale købekraft i Asien vokser eksponentielt hermed.

    1.2.

    		 EØSU betragter imidlertid meddelelsen som en alvorlig forspildt mulighed. Udvalget bemærker med dyb bekymring det store antal betydelige strategiske huller. Der er ikke taget højde for vigtige økonomiske og geopolitiske realiteter. Ambitionsniveauet synes begrænset, og der er kun tegn på meget lidt nytænkning. Man har ikke benyttet lejligheden til at fremsætte en reel vision for den fremtidige udvikling af EU's forhold og forbindelser til Asien, og man har kun åbent anerkendt en lille del af den brede mangfoldighed og kompleksitet.

    1.2.1.

    		 Der findes ingen køreplan eller klar angivelse af EU's strategiske mål, hverken hvorvidt de er komplementære eller konkurrencedygtige.

    1.2.2.

    		 EØSU undrer sig over, hvorfor der er så få henvisninger, om nogen overhovedet, til mange af de seneste, uhyre vigtige udviklinger, der berører såvel EU som Asien. Der er eksempelvis:

    —

    intet forsøg på at identificere eller undersøge nogen af de største strategiske udfordringer, som Europa kommer til at stå over for, i sine fremtidige forbindelser med Asien

    —

    ingen tilskyndelse til eller undersøgelse af asiatisk ledede forbindelsesmuligheder eller investeringsspørgsmål rettet helt eller delvist mod Europa

    —

    ingen reference til de større handels- eller økonomipartnerskabsaftaler mellem EU og førende asiatiske lande, som enten allerede er i kraft eller undervejs. Vi finder det overraskende, at man udelader enhver henvisning til den seneste økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som er den vigtigste af sin art (og nu er trådt i kraft)

    —

    ingen henvisninger under »Konnektivitet mellem mennesker« til nogen af de eksisterende civilsamfundsdialoger mellem EU og Asien, navnlig de vigtigste af civilsamfundets tilsynsorganer, der blev oprettet under disse handelsaftaler

    —

    intet forsøg på at evaluere civilsamfundets potentielle rolle på trods af dets aktive tilsynsrolle, navnlig i betragtning af at der kun er begrænset tradition herfor i Asien

    —

    intet forsøg på at undersøge sociale spørgsmål, selv om disse ofte er vigtige for sådanne organer. Her tænkes på gennemførelse af centrale ILO-konventioner, fremme af ligestilling mellem kønnene (mål 5 for bæredygtig udvikling) eller sågar menneskerettigheder

    —

    ingen angivelse overhovedet af det kinesiske »ét bælte, én vej« -initiativ (BRI) — på trods af at BRI ikke kun er rettet mod Europa, men også påvirker alle andre asiatiske lande, og selv om der foreslås konkret støtte til handel og infrastruktur samt finansiel støtte

    —

    ingen hensyntagen til risikoen for, at BRI kan forårsage store gældskrav uden skabelse af nye job, eller nogen som helst undersøgelse af de potentielle strategiske muligheder eller udfordringer for Europa

    —

    blot et flygtigt forsøg på at se nærmere på EU's strategi over for Centralasien, og på hvordan den påvirkes af det strategiske magtspil i området, der indbefatter Kina, Den Russiske Føderation og mange andre lande, herunder Tyrkiet, Iran og Indien

    —

    ingen henvisning til eller vurdering af Den Eurasiske Økonomiske Union, der er oprettet af Rusland, og som omfatter både europæiske og centralasiatiske lande, med ambitioner om yderligere ekspansion

    —

    ingen henvisning til forvaltning af efterspørgslen efter energi og de konkurrerende interesser for de enorme kulbrinteforekomster i Centralasien — bortset fra henvisningen til at »støtte energikonnektivitet mellem og med partnere i Asien«

    —

    ingen henvisning til aktuelle konnektivitetsinitiativer vedrørende transport eller energi, såsom Den Mellemstatslige Kommission for transportkorridoren Europa-Kaukasus-Asien (TRACECA) (2)

    —

    intet forsøg på at forbinde transport og behovet for infrastruktur i regionen med eksempelvis mål 9 for bæredygtig udvikling, som omhandler infrastruktur

    —

    heller ingen henvisning til de udfordringer, som både EU og Asien står over for med hensyn til opfyldelse af målene i Parisaftalen om klimaændringer, navnlig hvad angår miljøforurening

    —

    ingen henvisning til den stigende fare for væbnede konflikter med anvendelse af rumteknologi og digital teknologi eller behovet for dialog med de asiatiske lande

    —

    ingen henvisning til, hvordan man bedst kan samarbejde med asiatiske lande om at styrke internationale organisationer, navnlig WTO

    —

    Indien nævnes kun i forbifarten til trods for landets størrelse og potentielle styrke — og Iran, som i stadig større omfang er en central aktør i den bredere region, er blot nævnt én gang.

    1.3.

    		 EØSU glæder sig dog over, at der i meddelelsen lægges vægt på bæredygtig, omfattende og regelbaseret konnektivitet. Den understreger med rette vigtigheden af at fremme »en cirkulær økonomi, lave drivhusgasemissioner og en klimarobust fremtid med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG) og de mål, der er fastsat i Parisaftalen om klimaændringer«.

    1.4.

    		 EØSU mener, at det er afgørende, at EU udarbejder et formelt svar til BRI.

    1.4.1.

    		 Mange havde forventet, at meddelelsen ville udgøre en central del af EU's svar til BRI, men det omtales ikke. Oprindeligt blev BRI omtalt som »Silkevejens økonomiske bælte« — hvor »Silkevejen« henviser til den historiske forbindelsesrute mellem EU og Asien. EU har allerede et strategisk partnerskab med Kina. BRI søger at skabe konkrete forbindelser mellem Asien og Europa, hvorimod meddelelsen er langt mere vag.

    1.4.2.

    		 EØSU henleder opmærksomheden på den særlige forbindelse, Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (3) har etableret mellem BRI og »16 + 1-formatet« mellem Kina og 16 central- og østeuropæiske lande (herunder 11 medlemsstater). I denne betænkning blev der udtrykt frygt for, at det kinesiske tilsagn om at investere 3 mia. USD i infrastruktur i disse lande kunne skabe »stor gæld« for relevante europæiske regeringer »over for kinesiske statsejede banker (…) og skabe færre job i Europa«. I meddelelsen lægges der stor vægt på finanspolitisk levedygtighed og innovativ finansiering, men der ses helt bort fra denne bekymring.

    1.4.3.

    		 Udvalget mener, at det er afgørende, at der etableres en formel forbindelse mellem BRI og målene for bæredygtig udvikling. Meddelelsen fremhæver målene for bæredygtig udvikling. Rundbordsdialogen EU/Kina, som involverer både EØSU og Kinas økonomiske og sociale råd (CESC), har på de seneste møder i to omgange udtrykt støtte til denne forbindelse.

    1.4.4.

    		 BRI-initiativet skal gå begge veje. EØSU er enig med EU's handelskammer i Kina (EUCCC) i, at dets fremtid afhænger af, at handel og investeringer bevæger sig lige meget i begge retninger. Det forudsætter, at Kina åbner sine markeder. Virksomhederne i EU har også givet udtryk for bekymring og opfordrer til mere information og gennemsigtighed, hvis de skal kunne deltage i projekter med udgangspunkt i BRI. Disse bekymringer er lige så relevante i en panasiatisk sammenhæng.

    1.5.

    		 EØSU anbefaler på det kraftigste, at der afsættes langt flere ressourcer til EU's forbindelser med Asien, der, som EU-Udenrigstjenesten påpeger, er »hjem for to tredjedele af verdens fattige«. Til sammenligning med den langt større andel af EU's udviklingsbudget til Afrika og Latinamerika er de ressourcer, der er øremærket til mange fattigere asiatiske lande, utilstrækkelige.

    1.6.

    		 Udvalget mener, at Kommissionen bør udvide de økonomiske udenrigspolitiske instrumenter, der støtter europæiske virksomheder og navnlig konsortier, og som allerede gælder for Afrika i InvestEU's regi, til også at dække Asien og andre dele af verden. En sådan støtte skal foregå på lige fod under overholdelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med udbudsprocedurer også i tredjelande, der modtager udenlandske investeringer.

    1.7.

    		 Afsnittet om energi er meget kort. EØSU opfordrer indtrængende til, at EU's betydelige ekspertise i relation til at styrke samarbejdet med henblik på at forbedre energieffektiviteten og udbrede anvendelsen af vedvarende energikilder udnyttes fuldt ud. Vi bemærker tillige, at der heller ikke er nogen omtale af de forskellige konkurrerende interesser i de store kulbrinteforekomster i Centralasien, og beklager, at vand — et andet meget vigtigt, potentielt farligt og afgørende strategisk primærprodukt — ikke nævnes.

    1.8.

    		 EØSU glæder sig over meddelelsens bemærkninger om digital konnektivitet, navnlig opfordringen til at fremme »et fredeligt, sikkert og åbent IKT-miljø og samtidig tackle trusler mod cybersikkerheden og beskytte menneskerettigheder og frihedsrettigheder på internettet, herunder beskyttelsen af personoplysninger«. Alligevel er det dog yderst skuffende, at der ikke nævnes noget om, hvordan man bør forholde sig til, at europæiske og asiatiske lande har meget forskellige tilgange til disse problemstillinger.

    1.9.

    		 EØSU var overrasket over blot at kunne læse, at EU »bør arbejde hen imod at forbinde det veludviklede transeuropæiske transportnet (TEN-T) med netværk i Asien«. Vi gentager de anbefalinger (4), vi fremsatte første gang i 2011, om at Kinas og EU's foreslåede transportkorridorer afstemmes fuldstændig efter hinanden, navnlig for så vidt angår jernbaneinfrastrukturen, hvis det er muligt.

    1.9.1.

    		 EØSU gentager også sin henstilling fra 2015 om, at EU bør gøre en større indsats for at opnå resultater gennem TRACECA »for således at fremskynde udviklingen af en bæredygtig infrastrukturkæde til sikring af multimodal transport (navnlig jernbane- og vejinfrastruktur) ved, at korridoren forbindes med det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T)«.

    2.   Baggrund: Asiens betydning for EU

    2.1.

    		 EØSU glæder sig over at være en af modtagerne af den fælles meddelelse »Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi«, som blev udgivet kort før det 12. ASEM (5)-topmøde i Bruxelles i oktober 2018.

    2.2.

    		 Initiativet til fastlæggelse af en strategi for konnektivitet mellem Europa og Asien kommer på det helt rette tidspunkt. Verden gennemgår grundlæggende, strukturelle forandringer. Østens tiltagende økonomiske styrke og købekraft tager fart, den globale handelsorden står over for sin største udfordring til dato som følge af den amerikanske regerings indførelse af ensidig importtold og udfordring af WTO. EU er udfordret internt i et hidtil uset omfang, samtidig med at andre lande ligeledes gennemgår alvorlige interne forandringer (f.eks. Det Forenede Kongerige og Tyrkiet) eller er i færd med — som Rusland eller Iran — at konsolidere sig.

    2.2.1.

    		 Konnektiviteten mellem Europa og Asien har eksisteret i årtusinder. Forud for opdagelsen af søvejen i 1497 var Europa og Asien primært forbundet via det, der i dag er kendt som »Silkevejen«. Dengang handlede det om langt mere end handel: det involverede alle bevægelser af varer, ideer og mennesker lige fra kulturelle, medicinske og religiøse forhold til adgang til vigtige ressourcer og teknologisk innovation. De vestgående ruter fra Asien gav også adgang til Afrika, hvilket ligeledes er tilfældet med det kinesiske BRI-initiativ i dag.

    2.3.

    		 Fire store asiatiske lande er blandt EU's ti vigtigste handelspartnere, nemlig Kina, Japan, Republikken Korea og Indien. Yderligere syv asiatiske lande er med på listen over de 30 vigtigste. Blandt disse har EU allerede forhandlet store frihandelsaftaler (FTA) eller økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) med Republikken Korea (nr. 8), som trådte i kraft i 2011, med Japan (nr. 6), som nu er trådt i kraft, og med Singapore (nr. 14) samt Vietnam (nr. 19), for hvilke man endnu mangler at anmode om Europa-Parlamentets godkendelse. Forhandlinger om FTA'er mellem EU og Indonesien (nr. 29), Malaysia (nr. 21) og Thailand (nr. 24) samt andre ASEAN-lande er enten i gang eller på nuværende tidspunkt sat i bero.

    2.3.1.

    		 Hver af de indgåede FTA'er eller ØPA'er indeholder et kapitel om handel og bæredygtig udvikling, som omfatter en aktiv overvågningsrolle for civilsamfundet, i hvilken EØSU til gengæld i høj grad er involveret (er udførligt omtalt i andre nylige udtalelser fra EØSU (6)). Der er endvidere indgået separate investeringsbeskyttelsesaftaler med både Singapore og Vietnam, men endnu ikke med Japan.

    2.3.2.

    		 Til gengæld blev forhandlingerne med Kina (nr. 2) om en omfattende, separat og enkeltstående investeringsaftale indledt i 2013, men skrider kun langsomt fremad. Den 20. forhandlingsrunde er undervejs. I 2007 blev der indledt forhandlinger om en FTA med Indien (nr. 9), som dog har været i bero siden 2013.

    2.3.3.

    		 EØSU er meget overrasket over at konstatere, at der i meddelelsen ikke henvises til nogen af disse aftaler eller forhandlinger.

    2.4.

    		 Asien tegner sig for 60 % af verdens befolkning, 35 % af EU's eksport og 45 % af EU's import. Det fremgår af EU-Udenrigstjenestens websted (7), at landene i Asien ud over at være industrialiserede partnere med høje indkomster og nye dynamiske økonomier også er »hjemsted for to tredjedele af verdens fattige«. Endvidere oplyses det, at »udviklingssamarbejde med Asien derfor fortsat står højt på EU's dagsorden«, hvortil der bevilges mere end 5 mia. EUR, og det tilføjes, at der »i fællesskab udformes politikker med henblik på at tackle fælles udfordringer såsom klimaforandringer, bæredygtig udvikling, sikkerhed og stabilitet, god regeringsførelse og menneskerettigheder samt forebyggelse af og reaktion på naturkatastrofer og menneskelige katastrofer«. Imidlertid er de beløb, der afsættes til Afrika og Latinamerika, forholdsvist meget større.

    2.5.

    		 Asien har en stor befolkningsmæssig og kulturel mangfoldighed, og der er ingen standardløsninger. Asien kan aldrig afspejle EU. Menneskerettigheder og tilgangen til sociale spørgsmål varierer enormt i hele Asien. Bortset fra de økonomiske kraftcentre i Østasien og Indien (hvor økonomisk udvikling endnu ikke lever op til forventningerne) er landene meget forskellige indbyrdes. Selv deltagerlandene i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) spænder lige fra Singapore til de tre mindst udviklede lande, Myanmar, Laos og Cambodja.

    2.6.

    		 Udvalget har for nylig udarbejdet adskillige Asienorienterede udtalelser, navnlig med hensyn til EU's handels- og investeringsforhandlinger, samt to udtalelser om Centralasien (8), den anden i 2015 efter anmodning fra det daværende lettiske rådsformandskab.

    3.   Generelle bemærkninger: byggesten?

    3.1.

    		 Meddelelsens fokus på bæredygtig, omfattende og regelbaseret konnektivitet hilses velkommen, om end det forekommer noget overordnet. Der er tale om miljøbeskyttelse, sikkerhed samt sociale og individuelle rettigheder foruden behov for rimelig og gennemsigtig konkurrence. Udtalelsen understreger tillige vigtigheden af at fremme »en cirkulær økonomi, lave drivhusgasemissioner og en klimarobust fremtid med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG) og de mål, der er fastsat i Parisaftalen om klimaændringer«.

    3.2.

    		 EØSU ville være dybt bekymret, hvis meddelelsen ikke havde præciseret alt dette, ikke mindst fordi disse centrale emner er blevet fremhævet og udviklet lige siden Kommissionens meddelelse om handel fra 2006, »Et globalt Europa«. Meddelelsen havde til formål at sikre, at »borgerne også får del i de fordele, det [liberaliseret handel og de europæiske værdier] fører med sig. Når nu vi tilstræber social retfærdighed og samhørighed internt i EU, bør vi også søge at fremme vores værdier, herunder standarder på social- og miljøområdet og kulturel mangfoldighed, ude i verden« (9). Man gik i dybden med disse emner i meddelelsen »Handel for alle« fra 2015 (10).

    3.3.

    		 EØSU støtter derfor i høj grad den opfordrende underliggende præmis i den fælles meddelelse. På trods af dette synes der i høj grad at være en manglende forbindelse til den allerseneste udvikling i Asien, navnlig i forbindelse med tilfælde, der på sigt kan vise sig at føre til strategiske udfordringer for Europa. Der er tale om en udvikling, der spænder lige fra BRI til Shanghaisamarbejdsorganisationen (SCO) til den øgede sammenkobling mellem Rusland, Kina, Centralasien, Tyrkiet, Iran og endda Indien, navnlig vedrørende energi og transport.

    3.3.1.

    		 Det er meget skuffende, at man ikke har benyttet sig af muligheden for at give en detaljeret fremstilling af den fremtidige udvikling af EU's forhold og forbindelser til Asien. Foreligger der ingen undersøgelse af, hvad de asiatiske lande måske vil have til gengæld fra EU? Er det investeringer? Markeder? Hjælp til kapacitetsopbygning? Dokumentet fremstår mere som en opremsning af »byggesten«, der allerede er sat, end en redegørelse for ambitionsniveauet for, hvilke positive forandringer EU ønsker at opbygge i fremtiden. Der er mangel på frisk fremadrettet tænkning, navnlig tænkning »uden for boksen«.

    Det var måske aldrig formålet med den fælles meddelelse, men vi er af den opfattelse, at en lang række vigtige muligheder ikke er blevet udnyttet. Disse er allerede gengivet i detaljer ovenfor.

    4.   Konnektivitet

    4.1.

    		 Meddelelsens centrale tema er konnektivitet. Definitionen heraf er i overensstemmelse med den, som blev fastsat i forbindelse med Asien-Europa-ministermødet i november 2017. ASEM er ikke omtalt, selv om det er næste mål for topmødet i 2018. Konnektivitet omfatter i denne sammenhæng en bred vifte af problemer, som er opdelt i seks specifikke områder. Disse områder omfatter alt fra jernbaneinfrastruktur, vejinfrastruktur, infrastruktur i luften og til søs, infrastruktur til energi (elektricitet, gas), informations- og kommunikationsteknologi, AI og intelligente net, handels- og investeringsforhold samt den centrale mellemfolkelige dimension.

    4.2.

    		 Meddelelsen tilføjer finanspolitisk bæredygtighed til begrebet »bæredygtig konnektivitet«, hvilket i et senere udførligt beskrevet afsnit bliver udvidet til også at omfatte internationale finansieringspartnerskaber. Selv om dette omfatter en henvisning til Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB), som USA bestemt ikke bryder sig om, er der ingen henvisning til de bekymringer, som Europa-Parlamentet (11) har rejst om det kinesiske »16 + 1-initiativ«, der skaber stor gæld og meget få arbejdspladser i Europa — ikke at disse virkninger stopper ved EU's grænser. Dette fulgte efter Kinas løfte på topmødet i 2017 om at investere 3 mia. USD i infrastruktur i disse 16 europæiske lande, hvor Europa-Parlamentet understregede, at sådanne projekter ikke »må tildeles i et ikke-gennemsigtigt udbud«.

    4.2.1.

    		 Europa-Parlamentet opfordrede medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen for at sikre, at »man ikke går på kompromis med nationale og europæiske interesser for kortsigtet finansiel støtte«. Denne generelle bekymring vinder genklang i EU's forslag om screening af indgående udenlandske direkte investeringer (12).

    4.2.2.

    		 Udvalget bemærker, at mens der for Afrikas vedkommende findes EU støtteinstrumenter for europæiske virksomheder og konsortier, så findes noget lignende ikke for forbindelser mellem Asien og Europa. Ikke mindst fordi det stiller disse virksomheder ringere end de kinesiske virksomheder, der støttes af BRI, mener vi, at Kommissionen nu er nødt til at udvide denne politik til at gælde for Afrika, og at InvestEU bør udvides til at dække investeringsrisici både i Asien og i andre dele af verden. En sådan støtte skal foregå på lige fod under overholdelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med udbudsprocedurer også i tredjelande, der modtager udenlandske investeringer.

    4.3.

    		 Begrebet »omfattende konnektivitet« omfatter til gengæld konnektivitet i relation til transport, digitalisering og energi. Hvad angår digital konnektivitet henviser afsnit 3.2 i meddelelsen til netværksforbindelser med meget høj kapacitet, universel og økonomisk overkommelig adgang til internettet og »et fredeligt, sikkert og åbent IKT-miljø, og [at EU] samtidig [bør] tackle trusler mod cybersikkerheden og beskytte menneskerettigheder og frihedsrettigheder på internettet, herunder beskyttelsen af personoplysninger«. Alligevel nævnes der intet om, hvordan man skal forholde sig over for de lande, som har en meget anderledes tilgang til disse problemstillinger.

    4.4.

    		 Hvad angår transport, påpeger meddelelsen, at 70 % af samhandelen foregår ad søvejen og 25 % ad luftvejen, hvilket er uundgåeligt, afstandene taget i betragtning. EØSU bemærker dog, at der i forbindelse med håndteringen af toldformaliteter øjensynligt ikke er taget hensyn til WTO's aftale om handelslettelser, der trådte i kraft i februar 2017.

    4.4.1.

    		 I aftalen erkendes det, at potentialet for vækst inden for transport er betydeligt, og det påpeges, at »samhandelen ad jernbane fortsat er relativt beskeden«. Søtransport er langt mere passende for mange asiatiske lande, og et skib kan transportere op til 200 gange så mange containere som et tog. Men søtransport er et globalt og ikke et asiatisk spørgsmål. Det tilføjes, at »vejtransport normalt giver god mening over mellemlange afstande ... og som et sekundært transportnet«. Men hvorfor omtaler man ikke IGC TRACECA (13)?

    4.4.2.

    		 Det var en central anbefaling i EØSU's udtalelse om Centralasien (14) fra 2015, at EU bør gøre en større indsats for at opnå resultater gennem TRACECA »for således at fremskynde udviklingen af en bæredygtig infrastrukturkæde til sikring af multimodal transport (navnlig jernbane- og vejinfrastruktur) ved at forbinde korridoren med det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T)«.

    4.4.3.

    		 EØSU har påpeget, at »for EU's vedkommende er TRACECA fortsat et vigtigt initiativ. Det er et internationalt program til styrkelse af de økonomiske forbindelser, handelen og transportforbindelserne fra Sortehavet til det sydlige Kaukasus og Centralasien ved at bygge videre på de eksisterende transportsystemer og den politiske vilje og de fælles ambitioner i de 13 medlemslande«. Hvis der er problemer med korruption, skal det løses direkte.

    4.4.4.

    		 EØSU er også overrasket over blot at se et forslag om, at EU »bør arbejde hen imod at forbinde det veludviklede transeuropæiske transportnet (TEN-T) med netværk i Asien«. I udvalgets udtalelse fra 2015 gentog man »anbefalingen fra 2011 om, at Kinas og EU's forslag til transportkorridorer skal afstemmes efter hinanden, ikke mindst — hvor det er muligt — med hensyn til jernbaneinfrastruktur«. EØSU gentager dette igen i 2019.

    4.4.5.

    		 I udtalelsen bemærkedes det endvidere, at »Anlæg af en moderne og interoperabel vej- og strategisk jernbaneinfrastruktur langs Silkevejen er af stor interesse for Kina, EU og Rusland. En vellykket integration af regionen ved hjælp af moderne og pålidelig infrastruktur burde rumme et stort potentiale ikke blot for større regional økonomisk integration, men også for fremme af menneskers mobilitet og multikulturel udveksling og dermed skabe bedre betingelser for udvikling af retsstatsprincippet og demokrati«. I betragtning af mål 9 om bæredygtig udvikling (bygge modstandsdygtig infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og fremme innovation) er dette endnu mere presserende.

    4.4.6.

    		 Udvalget beklager ligeledes, at der intet er anført om at udvide vej- og jernbaneforbindelser mod Indien og det sydøstlige Asien, til trods for den betragtelige udvidelse af vejanlæg, som for nylig har fundet sted i både Centralasien og Iran. USA's tilbagetrækning fra den fælles omfattende handlingsplan (15) kan være en afgørende faktor her.

    4.5.

    		 Afsnittet om energikonnektivitet (3.3) er påfaldende kort. EØSU har tidligere anbefalet, at »levedygtigheden af EU's forbindelser med Centralasiens betydelige potentielle energireserver bør bedømmes ud fra praktiske og økonomiske aspekter. EU deltager med rette i udviklingen af energisektoren i disse lande, ikke mindst fordi deres reserver indebærer yderligere og supplerende (i modsætning til alternative) energikilder for Europa, selv om der er tale om komplekse transit- og transportforhold. Det er imidlertid vigtigt at undgå enhver misforståelse med Kina, da det er i alles interesse at øge energiforsyningen fra Centralasien.«

    4.5.1.

    		 EØSU gentager endnu engang sin anbefaling om, »at der gøres brug af EU's betydelige ekspertise, når det gælder at styrke samarbejdet med henblik på at forbedre energieffektiviteten og udbrede anvendelsen af vedvarende energikilder, eftersom regionen rummer et stort uudnyttet potentiale«.

    4.5.2.

    		 EØSU er overrasket over at konstatere, at vand ikke nævnes, selv om det er et vigtigt primærprodukt for en stor del af Asien og har et reelt potentiale for konflikter. Forvaltning af vand er — ligesom miljømæssig bæredygtighed — af afgørende betydning, navnlig vandeffektivitet og vandspild.

    4.5.3.

    		 Klimaændringer vil forværre vandmanglen. Der er allerede risiko for konflikter i Centralasien mellem de lande, der har vand, men ingen større kulbrinteforekomster, og de lande, der har olie og gas — men ingen vand. Eventuel opdæmning af større floder, f.eks. Mekongfloden, giver fortsat anledning til bekymring, mens den omstændighed, at den »tredje pol«, Himalayas iskappe, er ved at smelte, også forventes at blive en særlig udfordring.

    5.   BRI-initiativet og yderligere betragtninger om EU-Asien

    5.1.

    		 EØSU kommer ikke til at stå alene med sin overraskelse over, at meddelelsen ikke nævner BRI: Der er mange, der forventede, at dette ville udgøre en central del af Europas respons.

    5.1.1.

    		 Da »BRI« -initiativet oprindeligt blev lanceret af Præsident Xi i Astana i 2013, blev det omtalt som »Silkevejens økonomiske bælte«. »Silkevejen« er den historiske forbindelsesrute mellem EU og Asien.

    5.1.2.

    		 BRI-initiativet modtog oprindelig støtte fra en fond på 16,3 mia. USD. Beløbet er i dag væsentlig højere: Initiativet omfattede konkrete midler. Det havde ikke alene til formål at etablere tættere forbindelse med Europa, det var også en del af en større vision om at udvide det regionale samarbejde mellem Kina og andre asiatiske lande samt Afrika, at øge regional konnektivitet, udbygge handelsforhold og økonomiske forhold samt udvide mellemfolkelige bånd. Det har nu til formål at opbygge handel og infrastruktur med deltagelse af over 70 lande ad land- og søvejen, med tilføjelse af investeringer, udvikling, finansielle og konnektivitet mellem mennesker — et stærkt signal om, at Kina ønsker at spille en større rolle på globalt plan, til trods for at mange (herunder Indien og Japan) har betænkeligheder ved de politiske og finansielle betingelser.

    5.1.3.

    		 Udvalget mener, at det er afgørende, at EU udarbejder et formelt svar til BRI-initiativet. EU's strategiske partnerskab med Kina er vigtigt. BRI-initiativet har til formål at tilvejebringe reel infrastruktur, transport- og handelsforbindelser, hvorimod nærværende meddelelse foreslår noget, der er langt mere vagt. Ønsker EU, at alle veje i fremtiden fører til Beijing i stedet for til Rom?

    5.2.

    		 BRI-initiativet er en vigtig faktor i forbindelsen mellem EU og Asien. Der er allerede blevet henvist til de betænkeligheder, som Europa-Parlamentet har givet udtryk for. Til gengæld understreger EU's handelskammer i Kina (EUCCC), at BRI-initiativet bør gå begge veje ved at indvende, at initiativets fremtid »afhænger af, at handel og investeringer går begge veje i lige stort omfang, hvilket forudsætter, at Kina gør sine markeder tilgængelige.«

    5.2.1.

    		 EUCCC mener, at BRI-initiativets succes »i høj grad afhænger af åbne markeder, afbalanceret handel, gennemsigtighed og gensidighed«. Handelskammeret påpeger, at der i Asien, som alle andre steder, er behov for solid infrastruktur og anfører endvidere, at »forbedret konnektivitet kan være en stor bidragyder til økonomisk vækst, således at en sådan tilgang vil være af interesse for alle deltagerne i dette ambitiøse projekt«. Det opfordrer til, at der iværksættes »gennemsigtige offentlige udbudsprocesser«, som vil »gøre det muligt for europæiske og kinesiske virksomheder, og navnlig for private virksomheder, at konkurrere på lige vilkår, hvorved projekterne vil blive tildelt de stærkeste budgivere. Ellers vil det sandsynligvis resultere i, at midler går til spilde, og projekter mislykkes« (16).

    5.2.2.

    		 Meddelelsen (afsnit 5.3) omtaler endvidere »lige konkurrencevilkår for virksomheder«. Virksomhederne i EU har givet udtryk for bekymring og opfordrer endvidere til større gennemsigtighed og til, at de på et tidligere stadie inddrages på en mere detaljeret måde i BRI-projekter, således at man kan udøve due diligence, vurdere den kommercielle levedygtighed og sikre en regelbaseret markedsøkonomi samt ikkediskriminerende offentlige udbud.

    5.3.

    		 Meddelelsen understreger målene for bæredygtig udvikling. EØSU mener, at det er vigtigt at skabe en formel forbindelse mellem målene for bæredygtig udvikling og BRI. Den fælles erklæring fra rundbordsdialogen EU/Kina i 2017 (17)»understreger, at gennemførelsen af BRI-initiativet bør bidrage til at gennemføre FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling samt gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer«.

    5.3.1.

    		 Den fælles erklæring fra 2018 (18) anførte endvidere »i relation til vigtige infrastrukturinitiativer, at EU og Kina som vigtige handels- og investeringspartnere bør fortsætte med at tilpasse udviklingen og gennemførelsen af store initiativer til hinanden og udbygge deres samarbejde inden for handel, fremme af investeringer, e-handel, konnektivitet, infrastruktur, IT, energi, mellemfolkelige forbindelser og andre områder«. Det blev anført, at begge parters myndigheder bør »sikre, at alle fælles initiativer og projekter er finanspolitisk og miljømæssigt bæredygtige og derved bidrager til at opnå målene om bæredygtig udvikling«. Det blev desuden påpeget, at »både 2030-dagsordenen og Parisaftalen fremhæver det presserede behov for global infrastruktur og konkluderer, at man i forbindelse med BRI-initiativet og konnektivitetsstrategien for Europa og Asien bør tage hensyn til samtlige mål for bæredygtig udvikling«.

    5.3.2.

    		 Rundbordsdialogen konkluderede, »at hvis store projekter skal være fordelagtige for begge parter, skal de indebære gensidige fordele og være gennemsigtige, interoperable, gensidige og bæredygtige samt være baseret på høringer, bidrag og fælles fordele«.

    5.4.

    		 Når man ser forbindelserne mellem EU og Asien i et bredere perspektiv, er det klart, at mange af de spørgsmål, der er relevante for BRI, finder langt bredere anvendelse. I meddelelsen lægges der f.eks. vægt på målene for bæredygtig udvikling, men dette præciseres ikke yderligere. De mest relevante mål for bæredygtig udvikling, ikke kun for BRI, men for panasiatiske forbindelser omfatter:

    —

    mål 6 (rent vand og sanitet)

    —

    mål 7 (sikre adgang til økonomisk overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle)

    —

    mål 9 (bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation)

    —

    mål 8 (fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle) og

    —

    mål 14 (bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer).

    5.4.1.

    		 Der skal også tages hensyn til mange andre mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5 (opnå ligestilling mellem kønnene), mål nr. 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund), mål 12 (sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer) og mål 15 (bæredygtig forvaltning af skove, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet).

    5.5.

    		 Meddelelsen lægger med rette stor vægt på »regelbaseret konnektivitet«. WTO spiller i den henseende en væsentlig rolle, som i øjeblikket trues af Trump-regeringen i USA. En af WTO's centrale opgaver er at fremme gennemsigtighed i international handel, navnlig gennem sin ordning med peerevaluering, hvor deltagernes handelspraksisser gennemgås regelmæssigt. WTO er det rette forum til at håndtere bekymringer som dem, USA har rejst i relation til Kina, blandt andet hvad angår dumping og skjulte tilskud.

    5.5.1.

    		 Af denne og mange andre geopolitiske årsager vil der i betragtning af den eksponentielle vækst i handelen for et stort antal asiatiske stater være en stærk støtte til WTO, og EU vil få udbredt asiatiske støtte i kampen for WTO, dens rolle og vigtigste aktiviteter.

    5.5.2.

    		 Et konkret delmål for bæredygtighedsmål nr. 17 (styrkelse af det globale partnerskab for bæredygtig udvikling) er »et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under WTO«. Som det hedder i WTO-ministererklæringen (19) fra Nairobi: »international handel kan spille en rolle for realiseringen af en bæredygtig, robust og afbalanceret vækst for alle«, og det understreges, at dette vil være langt sværere at opnå uden en effektiv multilateral handelsmekanisme.

    6.   Styrkelse af civilsamfundet

    6.1.

    		 Som nævnt har der siden 2011 været et stærkt kapitel om handel og bæredygtig udvikling i alle EU's FTA'er og ØPA'er, hvorved civilsamfundet tillægges en aktiv overvågningsrolle.

    6.1.1.

    		 Ikke desto mindre er civilsamfundets rolle og forståelsen af begrebet »civilsamfund« markant anderledes i Asien end i Europa eller andre steder. Oprettelsen af et effektivt civilsamfundsforum i overensstemmelse med frihandelsaftalen mellem EU og Korea har været en succes på trods af den lange proces. På grundlag af langvarige, dybdegående og frugtbare forbindelser er oprettelsen af en lignende mekanisme mellem EU og Japan i gang. Der eksisterer dog ingen mekanisme for hverken Singapore eller Vietnam, som der kan bygges videre på efter ratificeringen. Andre ASEAN-lande, navnlig Indonesien, vil sandsynligvis følge trop. På trods af at det er flagskibet for EU's konnektivitet med civilsamfundet i Asien, omtales det ikke i meddelelsen.

    6.2.

    		 EØSU bifalder inddragelsen af begrebet konnektivitet mellem mennesker i meddelelsen. Dette henviser specifikt til »konnektivitet og mobilitet blandt studerende, akademikere og forskere« (punkt 3.4) som »afgørende for den gensidige forståelse og økonomisk vækst«, og fremhæver Erasmusprogrammet og »Marie Skłodowska-Curie-aktioner«. De fleste former for konnektivitet mellem mennesker opstår gennem handel, turisme eller sport, men EU har også iværksat en lang række dialoginitiativer med Kina, Indien og andre lande.

    6.2.1.

    		 Unges inddragelse, navnlig gennem uddannelses- og udvekslingsprogrammer, er særlig vigtig. Det reviderede og meget efterspurgte europæiske Erasmus+-program er et centralt element. Det bidrager til at udvikle tættere uddannelsesmæssige bånd og mobilitet på det videregående niveau, hvilket bør ledsages af visumlempelse og gebyrfritagelse for de dygtigste studerende. Dette program er imidlertid globalt, og i betragtning af Asiens forskelligartethed er det ikke let eller måske endda ikke ønskeligt at opnå en specifik asiatisk kontekst.

    6.2.2.

    		 Men dette skal gå begge veje: Asien kan også tilbyde avancerede færdigheder. Som det allerede fremgår af dødvandet i forhandlingerne med Indien, er mange asiatiske lande mere interesserede i gensidig anerkendelse af kvalifikationer, øget arbejdskraftmobilitet og lettere adgang til visa.

    6.3.

    		 EU er dog nødt til at gøre mere for at vinde den asiatiske befolknings hjerter og sind. Meddelelsen har skuffende lidt at sige om menneskerettighederne (måske på grund af diversiteten i hele Asien), retsstatsprincippet, god regeringsførelse og demokratisering. EU bør tilskynde til tillidsskabende foranstaltninger. Asien står generelt over for vanskelige udfordringer som følge af den smertefulde og omfattende overgang fra planøkonomi til mere nationale markedsorienterede økonomier i mange lande, som mere end nogensinde før er blevet vanskeliggjort af endemiske perioder med etnisk, miljømæssig og økonomisk turbulens, for ikke at nævne korruption.

    Bruxelles, den 20. marts 2019.

    Luca JAHIER

    Formand

    for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

    (1)  JOIN(2018) 31 final.

    (2)  www.traceca-org.org/en/traceca/.

    (3)  EP 2017/2274(INI), 11. juli 2018.

    (4)  EØSU's udtalelser om revision af EU's strategi for Centralasien — civilsamfundets bidrag (EUT C 242 af 23.7.2015, s. 1), og om EU's rolle og forbindelser til Centralasien og civilsamfundets bidrag (EUT C 248 af 25.8.2011, s. 49).

    (5)  Asien/EU-mødet bestående af 30 europæiske og 21 asiatiske lande.

    (6)  Herunder udtalelser om i) De interne rådgivende gruppers rolle i overvågningen af gennemførelsen af frihandelsaftaler, ii) Handel for alle — en mere ansvarlig handels- og investeringspolitik (EUT C 264 af 20.7.2016, s. 123), og iii) Handel og bæredygtig udvikling i EU's frihandelsaftaler (EUT C 227 af 28.6.2018, s. 27).

    (7)  https://eeas.europa.eu/regions/asia/334/asia_en.

    (8)  Jf. fodnote 4.

    (9)  COM(2006) 567 final, punkt 3.1.iii.

    (10)  COM(2015) 497 final.

    (11)  Jf. fodnote 3.

    (12)  COM(2017) 487 final.

    (13)  Jf. fodnote 2.

    (14)  Jf. fodnote 4.

    (15)  Den fælles omfattende handlingsplan fra 2015 blev indgået med Iran.

    (16)  Som gengivet 27. maj 2017.

    (17)  15. Rundbordsdialog EU/Kina.

    (18)  16. Rundbordsdialog EU/Kina.

    (19)  Ministererklæringen fra Nairobi.

    Top