2.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/9

Ordfører:

Jean-Marc ROIRANT

1.1.

Civilsamfundsorganisationerne spiller en afgørende rolle for fremme af aktivt medborgerskab i EU. Et deltagelsesbaseret demokrati har behov for formidlingsorganer for at inddrage borgerne og give dem mulighed for at blive hørt i alle de civile rum, de deltager i. Et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt organiseret civilsamfund afhænger af passende offentlige investeringer.

1.2.

Ud over de stigende vanskeligheder med at få adgang til offentlige midler udgør indskrænkningen af civilsamfundets spillerum, som man kan konstatere i visse EU-medlemsstater, de største trusler mod velfungerende civilsamfundsorganisationer og det europæiske demokrati.

1.3.

Efter EØSU's opfattelse bør man etablere en retlig ramme på europæisk og nationalt plan for at fremme udviklingen af det europæiske civilsamfund, hvis aktiviteter udgør en central del af de værdier, der er forankrede i de grundlæggende rettigheder.

1.4.

EU-institutionerne kunne engagere sig i en ægte europæisk civil dialog, ligesom visse medlemsstater har gjort på nationalt plan gennem »gensidige forpligtelser« eller »pagter«. Man er nødt til at genoptage drøftelserne om en statut for den europæiske forening og en europæisk statut for stiftelser samt sikre gennemførelsen af artikel 11 i EU-traktaten om den strukturerede dialog med civilsamfundet.

1.5.

EU bør tilskynde medlemsstaterne til at opretholde eller udvikle skatteincitamenter til fordel for private donationer og kanalisere en del af deres skatteindtægter ud til civilsamfundsorganisationerne. EU bør samtidig fjerne hindringer for grænseoverskridende donationer ved at koordinere skattelovgivninger og -procedurer og ved at investere i velgørenhed i hele EU.

1.6.

EU-institutionerne bør sikre, at man fremmer et positivt billede af civilsamfundets organisationer, samt sørge for at bevare deres uafhængighed navnlig ved at styrke deres handlekraft og engagement inden for social innovation og samfundsengagement.

1.7.

EØSU opfordrer til en strategi, der letter udviklingen af et stærkt og uafhængigt civilsamfund i Europa, og til at der udnævnes en EU-ombudsmand for borgerlige frihedsrettigheder, som ngo’erne kan indberette hændelser til i forbindelse med begrænsning pga. chikane eller begrænsning af deres arbejde.

1.8.

Vedrørende den fremtidige flerårige finansielle ramme opfordrer EØSU budgetmyndighederne til at øge støtten til civilsamfundsorganisationerne navnlig gennem driftstilskud samt flerårige finansieringer.

1.9.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en EU-fond (1) for demokrati, menneskerettigheder og værdier i EU, der skal udstyres med et ambitiøst budget, være direkte tilgængelig for civilsamfundsorganisationer rundt omkring i EU og forvaltes uafhængigt på samme måde som Den Europæiske Demokratifond (2) med deltagelse af repræsentanter for EØSU.

1.10.

For at fremhjælpe et deltagelsesdemokrati mener EØSU, at programmet »Europa for Borgerne« bør bevilges et budget på 500 mio. EUR under den kommende flerårige finansielle ramme (FFR), således som Europa-Parlamentet har fremsat forslag om (3). Samtidig bør man øge de Erasmus+-aktioner, der er møntet på civilsamfundet.

1.11.

EØSU opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af adfærdskodeksen om partnerskab med civilsamfundet inden for strukturfondene. Kommissionen bør ligeledes opfordre nationale og regionale myndigheder til at anvende bestemmelserne om teknisk assistance, der er udformet til at fremme kapacitetsopbygning for civilsamfundsorganisationerne.

1.12.

EØSU opfordrer ligeledes til en mere detaljeret drøftelse om, hvordan man kan sikre civilsamfundsorganisationernes større engagement i forskningsprogrammer ved at fremme forbindelserne mellem forskere og civilsamfundet og foreslå et nyt afsnit om samfundsengagement og demokrati under søjlen Samfundsmæssige udfordringer i det kommende forskningsrammeprogram.

1.13.

Målene for bæredygtig udvikling og ligestilling bør indarbejdes i den kommende FFR.

1.14.

EU bør opretholde og yderligere styrke sit lederskab som donor til humanitær bistand og internationalt samarbejde samt proaktivt fremme et selvstændigt fungerende civilsamfund.

1.15.

EØSU bifalder Kommissionens forslag i dens foreslåede revision af Finansforordningen om at tage højde for de timer, som frivillige erlægger, som værende støtteberettigede udgifter (en direkte reaktion på EØSU's udtalelse om Statistiske værktøjer til måling af frivilligt arbejde« (4)), og gøre det lettere at lade bidrag i form af naturalydelser indgå som medfinansiering. Udvalget glæder sig også over Europa-Parlamentets betænkning, der opfordrer til forenkling af tilsynet med fonde såsom gensidig tillid til vurderinger og revisioner, hurtigere svar til ansøgere og underskrivelse af kontrakter og betalinger. EØSU opfordrer EU-institutionerne til at nå til enighed om den foreslåede tekst, der gør det muligt at foretage en retfærdig vurdering af de timer, som frivillige erlægger.

1.16.

En styrkelse af civilsamfundet forudsætter forbedret adgang til finansiering for de mindste organisationer og de dårligst stillede sektorer i samfundet. Med dette in mente bør Kommissionen fastsætte regler for forskellige finansieringsmuligheder og yderligere forenkle de administrative formaliteter, tilbyde uddannelse og retningslinjer for gennemførelsen af kontrakter og finansielle forpligtelser, samtidig med at man sikrer en konsekvent fortolkning af forordningen og de finansielle regler i dens tjenestegrene.

1.17.

EØSU opfordrer Kommissionen til at reagere fluks med relevante foranstaltninger, herunder overtrædelsesprocedurer mod medlemsstaterne, i de tilfælde hvor nationale administrative og retlige bestemmelser begrænser nationale civilsamfundsorganisationers adgang til EU fonde, og hvor finansieringen pålægges betingelser, der begrænser disse organisationers aktiviteter.

2.1.

I en række af sine udtalelser har EØSU undersøgt spørgsmålene om civil dialog og deltagelsesdemokrati, definitionen af disse begreber, de forskellige interessenters repræsentativitet og de nødvendige foranstaltninger på EU-plan. EØSU har navnlig understreget, at en gennemførelse af artikel 11 i EU-traktaten (5) har afgørende betydning for EU's søgen efter demokratisk legitimitet i borgernes øjne.

2.2.

Men spørgsmålet om, hvordan økonomiske midler kan medvirke til at fremme et aktivt medborgerskab og et deltagelsesbaseret demokrati, er endnu ikke blevet behandlet i en særskilt udtalelse.

2.3.

Der er nu et presserende behov for at analysere fordelingen og effektiviteten af EU’s finansielle midler i den retning, eftersom EU-institutionerne forbereder sig på at drøfte forslaget om den flerårige finansielle ramme efter 2020 og står over for at træffe en beslutning vedrørende revision af finansforordningen.

2.4.

Spørgsmålet vedrørende finansiering hænger også sammen med en anerkendelse af de forskellige aktørers særegne status og rolle i den europæiske civile dialog. EØSU har allerede ved flere lejligheder udtalt sig om behovet for en statut for den europæiske forening (6).

2.5.

I forbindelse med nærværende udtalelse forstår man ved begrebet »civilsamfundsorganisationer« ikkestatslige non-profitorganisationer, der er uafhængige af offentlige institutioner eller kommercielle interesser, og hvis tiltag bidrager til målsætningen i chartret om grundlæggende rettigheder, såsom social inklusion, borgernes aktive deltagelse, bæredygtig udvikling i alle dens former, uddannelse, sundhed, beskæftigelse, forbrugerrettigheder, hjælp til migranter og flygtninge og grundlæggende rettigheder (7).

3.1.

Et engageret, pluralistisk og uafhængigt civilsamfund spiller en afgørende rolle for fremme af borgernes aktive deltagelse i den demokratiske proces og i regeringsførelse og gennemsigtighed på EU- og nationalt plan. Det kan også bidrage til mere retfærdige og effektive politikker samt fremme en bæredygtig udvikling og en inklusiv vækst (8). Civilsamfundsorganisationerne muliggør en øget deltagelse og bidrager til fastlæggelse af europæiske politikker (9), eftersom de er i stand til at »nå de mest udsatte og dårligst stillede befolkningsgrupper og give dem, der ikke bliver tilstrækkeligt hørt (…), mulighed for komme til orde«.

3.2.

Ud over deres civile og sociale funktioner sætter civilsamfundsorganisationerne for nogles vedkommende også ind over for den såkaldte »sociale og solidariske økonomi« og bidrager endda på betragtelig vis til jobskabelse.

3.3.

Det særlige ved civilsamfundsorganisationerne er, at de i forbindelse med forskellige projekter formår at være samlingspunkt for for det meste meget motiverede frivillige og engagerede ansatte. Det frivillige arbejde som et aktivt udtryk for et samfundsengagement, som gør det muligt at styrke de fælles europæiske værdier såsom solidaritet og social samhørighed, skal drage fordel af et gunstigt miljø (10).

3.4.

Et ægte deltagelsesbaseret demokrati har behov for formidlingsorganer (fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og SMV'er, ngo'er og andre almennyttige aktører, osv.) for at inddrage borgerne og fremme et folkeligt og medborgerligt engagement i de europæiske udfordringer og opbygge et mere retfærdigt, solidarisk og inklusivt Europa. For at der kan eksistere et stærkt og mangfoldigt organiseret civilsamfund, er der behov for den fornødne offentlige finansiering og en ramme, der letter adgangen til forskellige former for privat finansiering.

4.1.

På Europæisk plan findes der adskillige programmer i en bred vifte af sektorer (uddannelse, kultur, samfund, medborgerskab, miljø, grundlæggende rettigheder, forskning, internationalt samarbejde, humanitær bistand, sundhed osv.), som omfatter specifikke mål for civilsamfundets deltagelse, navnlig i form af projekter. Institutionerne har også udviklet driftstilskud, navnlig for at fremme netværkssamarbejde mellem de nationale organisationer, som arbejder inden for forskellige sektorer og samfundsmæssige spørgsmål. Denne finansielle støtte bidrager således til udformningen af en »offentlig meningsdannelse i Europa«.

4.2.

For så vidt angår udvidelsen og eksterne politikker, navnlig det internationale samarbejde og humanitær bistand, har EU udviklet en proaktiv politik til fremme af et selvstændigt fungerende civilsamfund, herunder igennem specifikke foranstaltninger. EU er desuden en af de største globale bidragydere af udviklings- og humanitær bistand, og de europæiske borgere støtter i høj grad denne tilgang (11).

4.3.

For så vidt angår den interne politik er der ikke foretaget nogen fornyet vurdering af relationen mellem EU og civilsamfundsorganisationerne (navnlig inden for rammerne af artikel 11 i EU-traktaten) siden det første diskussionsoplæg, som Kommissionen fremlagde i år 2000 i forbindelse med den administrative reform, hvor man understregede behovet for at opretholde et højt niveau af offentlig støtte for at styrke ngo’ernes rolle, fastlægge en sammenhængende tilgang inden for Kommissionens tjenestegrene og forbedre forvaltningen af tilskud.

4.4.

Økonomiske midler til civilsamfundsorganisationerne hentes hovedsageligt fra områderne humanitær bistand og internationalt samarbejde. Ifølge data fra 2015 blev der blevet bevilget 1,2 mia. EUR til finansiering af ngo'er (mere eller mindre 15 % af udgiftsområdet »Et globalt Europa«) (12), samtidig med at finansieringen af civilsamfundsorganisationerne på andre områder var ret begrænset: 0,08 % af udgiftsområdet »Bæredygtig vækst: naturressourcer«, 2,5 % af udgiftsområdet »Sikkerhed og unionsborgerskab« og mindre end 0,009 % af udgiftsområdet »Intelligent og inklusiv vækst«. Det er derfor på høje tid at foretage en evaluering af beløbene, men også af effektiviteten af de trufne foranstaltninger.

5.1.

Nylige undersøgelser og rundspørger viser sammen med foranstaltninger, der er udviklet i enkelte EU-lande, også, at civilsamfundets spillerum forringes på nationalt plan i nogle af EU's medlemsstater (13). Revisionen af den finansielle ramme efter 2020 og revisionen af visse igangværende finansieringsprogrammer vil ikke kunne se bort fra denne nye situation.

5.2.

Den seneste lov i Ungarn om gennemsigtighed blandt de organisationer, der modtager udenlandske midler, og som blev vedtaget i juni 2017, er blevet fordømt af Kommissionen, Europa-Parlamentet og Europarådet. Dette viser, hvorfor Kommissionen er nødt til at sørge for, at de foranstaltninger, der træffes for at tage kampen op mod finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge, ikke får utilsigtede konsekvenser for civilsamfundsorganisationernes adgang til finansiering og lån.

5.3.

I mange europæiske lande er vi vidne til fremkomsten af foranstaltninger, der går ud på at indføre betingelser for støtte til civilsamfundsorganisationer og dermed begrænser deres rolle som støtte for civilsamfundet og deres mulighed for at optræde som part i retssager (14).

5.4.

I mange lande har den finansielle og økonomiske krise betydet, at den offentlige støtte til civilsamfundsorganisationer er blevet begrænset og/eller er blevet lagt om til kortsigtede tilskud. Finansieringsformer, der hovedsageligt fokuserer på projekter, kan tvinge civilsamfundsorganisationerne til at tilpasse deres prioriteter og fjerne dem fra deres oprindelige mission og samfundsmæssige behov. I visse lande har regeringer givet støtte til organisationer, der lægger sig op ad deres strategiske linje (på bekostning af andre organisationer), og skabt en atmosfære af politisk indforståethed, og man konstaterer en voksende mangel på gennemsigtighed i udbetalingen af tilskuddene.

5.5.

EØSU opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge opfyldelsen af forhåndsbetingelserne i forbindelse med evalueringen af programmerne samt partnerskabsaftalerne, især vedrørende beskæftigelse, social inklusion og ikkeforskelsbehandling, miljø, ligestilling mellem kønnene, rettigheder for personer med handicap, inddragelse af civilsamfundsorganisationer og styrkelse af deres institutionelle kapacitet (15) og gennemsigtighed i procedurerne for tildeling af kontrakter, og til at tilbageholde betalinger, når disse ikke opfyldes. EØSU minder ligeledes Kommissionen om at overvåge gennemførelsen af artikel 125 om forvaltningsmyndigheders pligt til at anvende gennemsigtige og ikke-diskriminerende udvælgelsesprocedurer og -kriterier. EØSU opfordrer Den Europæiske Revisionsret til at vurdere overholdelsen af disse bestemmelser, for så vidt angår udvælgelsesprocedurerne for NGO'er, i sin kommende rapport.

5.6.

Den stigende ekstremisme og populisme og udemokratiske love udgør en udfordring for hele det demokratiske regelsæt og skaber et fjendtligt miljø for formidlingsorganerne. Der er derfor behov for at bekræfte betydningen af civilsamfundsorganisationernes rolle og øge EU’s økonomisk støtte til dem.

5.7.

EØSU går ind for, at der udnævnes en EU-ombudsmand for borgerlige frihedsrettigheder, som ngo’erne kan indberette hændelser til i forbindelse med chikane eller begrænsning af deres arbejde.

6.1.

EØSU mener, at der bør tilrettelægges en politisk og lovgivningsmæssig ramme på europæisk og nationalt plan for at fremme udviklingen af et mangfoldigt europæisk civilsamfund, hvis aktiviteter er en fuldgyldig del af de værdier, som de grundlæggende rettigheder afspejler.

6.2.

EU-institutionerne bør fremme et positivt billede af civilsamfundets organisationer samt bevare deres uafhængighed navnlig ved at styrke deres handlekraft og engagement inden for social innovation og samfundsengagement, som ofte er forbundet med finansiering.

6.3.

EU-institutionerne kunne tage skridt til at anerkende og etablere partnerskaber med europæiske repræsentative sammenslutninger, ligesom visse medlemsstater har gjort på nationalt plan gennem »gensidige forpligtelser« eller »pagter«, og på den måde skabe betingelserne for en ægte europæisk civil dialog og derved gennemføre artikel 11 i EU-traktaten og andre relevante internationale forpligtelser (16).

6.4.

Det er også på høje tid at genoptage diskussionen om en statut for europæiske foreninger, som Kommissionen fremsatte forslag om i 1992 (17), foruden en europæisk statut for stiftelser. Dette vil fremme anerkendelsen af civilsamfundsorganisationerne og samarbejdet mellem dem på europæisk plan og derved supplere statutten for det europæiske selskab, som blev vedtaget i 2004 (18).

6.5.

EØSU mener, at EU bør tilskynde medlemsstaterne til at opretholde eksisterende og udvikle nye skattemæssige incitamenter til private donationer for at kanalisere en del af deres skatteindtægter til civilsamfundsorganisationerne, samtidig med at man fjerner hindringer for grænseoverskridende donationer ved at koordinere skattelovgivninger og -procedurer og investerer i velgørenhed i hele EU.

6.6.

Vedrørende den fremtidige flerårige finansielle ramme (FFR) opfordrer EØSU budgetmyndighederne til at øge midlerne til civilsamfundsorganisationerne, herunder i form af driftstilskud og flerårig finansiering for at sætte skub i initiativerne på langt sigt.

6.7.

Siden vedtagelsen af chartret om grundlæggende rettigheder har der ikke været noget egentligt støtteprogram for civilsamfundet i forhold til menneskerettigheder i EU's medlemsstater. Den vigtige støtte, der blev givet til civilsamfundet i staterne i Central- og Østeuropa i forbindelse med deres tiltrædelse af Unionen, er ikke blevet opretholdt gennem andre finansieringsmekanismer. De seneste begivenheder med terrorismens udbredelse og ekstremistiske og/eller populistiske bevægelser har vist, at der er behov for større investeringer i civilsamfundet for at sikre samhørighed mellem lande med henblik på udvikling af civilsamfundet.

6.8.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en EU-fond (19) for demokrati, menneskerettigheder og værdier, der skal udstyres med et ambitiøst budget og være direkte tilgængeligt for civilsamfundsorganisationer rundt omkring i Europa, herunder menneskerettighedsforkæmpere, som fremmer og beskytter EU’s grundlæggende værdier. Fonden bør dække driftsomkostninger samt klage- og overvågningsaktiviteter og bør forvaltes uafhængigt på linje med Den Europæiske Demokratifond (20) med deltagelse af repræsentanter for EØSU.

6.9.

Programmet for Borgernes Europa er det eneste europæiske program, der specifikt bidrager til at begrænse det demokratiske underskud ved at give alle borgere mulighed for at deltage direkte i den europæiske integrationsproces, men det råder over alt for begrænsede midler. I den nuværende situation, hvor der stilles spørgsmålstegn ved de europæiske værdier og demokratiet, mener EØSU, at et sådant program bør bevilges 500 millioner EUR i den næste flerårige finansielle ramme, således som foreslået af Europa-Parlamentet (21). Samtidig bør man øge de Erasmus+-aktioner, der er møntet på civilsamfundet.

6.10.

De fleste civilsamfundsorganisationer har svært ved at få adgang til strukturfondsmidlerne, navnlig på grund af den krævede medfinansiering. Bestemmelserne om teknisk assistance, der går ud på at støtte kapacitetsudviklingen, anvendes derfor ikke i tilstrækkelig grad og er ofte forbeholdt offentlige administrationer. Adfærdskodeksen for partnerskabsaftaler med civilsamfundet, som er det centrale instrument, er ikke blevet ordenligt anvendt i de fleste lande (22). Selv når civilsamfundsorganisationerne indbydes til at deltage i tilsynsudvalgene, er deres rolle begrænset.

6.11.

EØSU opfordrer Kommissionen til at reagere fluks med relevante foranstaltninger, herunder overtrædelsesprocedurer mod medlemsstaterne, i de tilfælde hvor nationale administrative og retlige bestemmelser begrænser nationale civilsamfundsorganisationers adgang til EU-fonde, og hvor finansieringen pålægges betingelser, der begrænser disse organisationers aktiviteter.

6.12.

Gennem deres forbindelser og faste kontakt med borgerne og aktiviteterne på lokalt plan er civilsamfundsorganisationerne bevidste om de samfundsmæssige udfordringer og behov. Ikke desto mindre spiller de kun en meget lille rolle inden for forskningen. Ikke desto mindre spiller de kun en meget lille rolle inden for forskningen. EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) omfatter også hindringer for civilsamfundsorganisationernes adgang. EØSU opfordrer til en mere detaljeret drøftelse om, hvordan man kan fremme forbindelserne mellem forskere og civilsamfundet og foreslår et nyt afsnit om samfundsengagement og demokrati under søjlen Samfundsmæssige udfordringer i det kommende forskningsrammeprogram.

6.13.

Ungdomsarbejdsløsheden er stadig meget høj og udgør et af de største problemer, som EU står over for, med et stigende antal unge, der er i fare for social udstødelse. I den forbindelse bør de europæiske finansielle midler i højere grad støtte civilsamfundsorganisationer, som engagerer sig i udvikling af de unges kvalifikationer og kompetencer gennem ikkeformel uddannelse.

6.14.

I den kulturelle sektor er de færreste tilskud tilpasset civilsamfundsorganisationernes behov, som derfor er afskåret fra forskellige tilgængelige finansieringsinstrumenter såsom lån. Der er ikke gjort noget reelt for den europæiske kulturelle dimension i en tid, hvor identitetsmæssige og populistiske ytringer bliver mere og mere udbredt. EU bør, navnlig gennem programmet »Et kreativt Europa«, også i højere grad støtte uafhængige kulturelle produktioner samt investere i ikkekommercielle lokale mediers udvikling og bæredygtighed.

6.15.

For så vidt angår udviklingssamarbejdet bør EU engagere sig yderligere i samarbejdstiltag, der fokuserer på befolkningerne, også ud fra et aspekt om lighed mellem kønnene, forvaltning, menneskerettigheder, miljørettigheder, modstandsdygtighed over for klimaændringer, uddannelse samt social beskyttelse, navnlig via en tematisk tilgang land for land, som omfatter et tæt samarbejde med civilsamfundet.

6.16.

Når man udarbejder den fremtidige, flerårige finansielle ramme, bør der også tages højde for målene for bæredygtig udvikling samt prioriteter for ligestilling mellem kønnene.

6.17.

En styrkelse af civilsamfundet betyder også forbedret adgang til finansiering for de mindste organisationer og de dårligst stillede grupper i samfundet. Kommissionen bør i den forbindelse sørge for forskellige finansieringsmuligheder samt gøre en mere samlet indsats for administrativ forenkling. Der burde på mere systematisk vis forefindes mekanismer til viderefordeling (eller kaskadetilskud), således som det er iværksat under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder og inden for rammerne af EØS-tilskud. Tilskuddene bør tildeles af en uafhængig, national operatør gennem en udbudsprocedure (23).

6.18.

Civilsamfundsorganisationerne i Central- og Østeuropa har stadig forholdsmæssigt mere begrænset adgang til midlerne. Kommissionen bør styrke sine informationstiltag om de forskellige fonde, der er møntet på civilsamfundsorganisationer, og i højere grad fremme partnerskaber mellem organisationer.

6.19.

Det ville også være nyttigt at iværksætte en mere systematisk opfølgning og en støtte til de støttemodtagende organisationer ved at tilbyde uddannelse om de kontraktmæssige forpligtelser og revisioner, men også til de forskellige generaldirektorater, der er ansvarlige for gennemførelsen af finansforordningen.

6.20.

Databaser, der omfatter en beskrivelse af de projekter, der allerede er gennemført, og eksempler på god praksis, bør være tilgængelige for de potentielle kandidater for at fremme innovationen og partnerskaberne. Kommissionen bør fortsætte sin indsats for at lette den administrative byrde i ansøgningsprocessen samt i den økonomiske forvaltning, navnlig gennem en unik online-ansøgningsprocedure for de forskellige programmer.

6.21.

Evalueringen af de programmer, der forvaltes direkte af Kommissionen, bør være mere gennemsigtig, men også mere detaljeret i betragtning af de mange ansøgninger om EU-støtte og den lave succesrate. Med feedback ville de civilsamfundsorganisationer, der i første omgang ikke er kommet i betragtning, få mulighed for at forbedre sig, og tilliden til udvælgelsesprocessen ville blive øget.

6.22.

Fristerne for udbudsbekendtgørelser, underskrivelse af kontrakter og betalinger bør reduceres kraftigt, så man begrænser behovet for banklån på grund af manglende likviditet.

6.23.

EØSU beder tillige Kommissionen om at tage beløbene for medfinansiering op til revision igen, navnlig for meget små organisationer, som har meget vanskeligt ved at fremskaffe andre midler, og organisationer, der er involveret i velgørenhed, som f.eks. forbrugerbeskyttelsesorganisationer, miljøorganisationer, menneskerettighedsorganisationer og organisationer, der arbejder for fremme af medborgerskab. Dette er især nødvendigt, da reglerne for medfinansiering gør den administrative byrde, der pålægges civilsamfundsorganisationerne, endnu større, med de risici, der er forbundet med de forskellige kontraktmæssige og finansielle bestemmelser mellem donorer.

6.24.

EØSU bifalder i høj grad Kommissionens forslag i dens foreslåede revision af forordningen om de finansielle regler (24), om at man for de tilskudsberettigede udgifter tager højde for de frivilliges tid, og at man gør det lettere at tage naturalydelser i betragtning som medfinansiering. Forslaget er et direkte svar på den opfordring, som EØSU fremsatte i sin udtalelse om Statistiske værktøjer til måling af frivilligt arbejde (25). EØSU bifalder samtidig Europa-Parlamentets betænkning samt Rådets forslag om at indføre en undtagelse til reglen om non profit for almennyttige organisationer. EØSU opfordrer EU-institutionerne til at nå til enighed om den foreslåede tekst, der gør det muligt at foretage en retfærdig vurdering af de timer, som frivillige erlægger.

6.25.

Gennemsigtigheden i adgangen og den finansielle kontrol bør forbedres gennem fastlæggelse af klare retningslinjer for Kommissionens revision, og i tilfælde af flere donorer tage højde for forhåndsevalueringer og udvælgelse af partnere samt for efterfølgende kontrol og revision, der foretages af de andre donorer.

6.26.

Offentlighedens adgang til oplysninger om beløbene og hensigten med finansieringen bør lettes gennem en reform af Kommissionens system for finansiel gennemsigtighed. Dette bør omfatte årlige betalinger i stedet for flerårige forpligtelser og være mere tilforladeligt takket være en harmonisering af programmernes forskellige databaser. Samtidig bør ngo'er fortsat anvende de højeste gennemsigtighedsstandarder for selvrapportering.

6.27.

Endelig bør Kommissionen udvikle en konstruktiv dialog og opfølgning mellem de forskellige generaldirektorater og civilsamfundsorganisationer med henblik på at undersøge eksempler på god og dårlig praksis og udvikle en mere sammenhængende tilgang.