13.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/114

Ordfører:

Mihai MANOLIU

1.1.

EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) afdækker efter EØSU's opfattelse, at en dårlig, fragmenteret og ujævn gennemførelse af EU's miljølovgivning er et alvorligt problem i mange EU-medlemsstater. Nogle af de underliggende årsager til den dårlige gennemførelse, som EIR har blotlagt, synes at være, at mange medlemsstatsregeringer mangler den politiske vilje til at gøre væsentlige forbedringer til en politisk prioritet og til at afsætte tilstrækkelige ressourcer. EIR-landerapporterne anskueliggør præcis, hvor meget EU er nødt til at gøre for at nå de mål og de milepæle, der blev fastlagt i det 7. miljøhandlingsprogram, for:

1.2.

EØSU understreger, at en korrekt gennemførelse af EU's miljølovgivning er i de europæiske borgeres interesse med reelle økonomiske og sociale fordele til følge. Et sundt miljø er en nødvendighed for borgernes sundhed. Velfungerende økosystemer er en forudsætning for landbrug og mange andre økonomiske aktiviteter. Ensartet gennemførelse af miljøstandarder i alle medlemsstater sikrer lige vilkår for virksomheder. Hvis økonomien udvikles i retning af miljøansvarlig adfærd, skabes der et stort potentiale for økonomisk modernisering og innovation, erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder og gode arbejdsbetingelser.

1.3.

Hovedansvaret for gennemførelsen ligger hos medlemsstaterne, mens Kommissionen spiller en væsentlig rolle i at sikre, at gennemførelsen foregår hensigtsmæssigt og på ensartet vis. Politisk vilje, integration af miljø- og andre politikker og aktiv inddragelse af civilsamfundet i beslutningstagningen og revisionen er helt afgørende forudsætninger for en vellykket gennemførelse af miljølovgivningen i medlemsstaterne.

1.4.

Europæerne værdsætter EU for de høje miljøstandarder. En dårlig gennemførelse af disse standarder svækker EU's troværdighed i forhold til at sikre, at standarderne håndhæves på samme måde i alle EU-medlemsstater.

1.5.

EØSU ser positivt på EIR som en ny fremgangsmåde og en vigtig etape i en igangværende proces, hvis mål er, at Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab forpligter sig til at forbedre gennemførelsen af miljøpolitikkerne og -lovgivningen. Denne proces skal videreføres med fokus på synergier, en samlet tilgang, gennemsigtighed og inklusion.

1.6.

EØSU bifalder den integrerede politiske tilgang, der er anlagt med EIR, og påpeger, at en sådan også bør følges i forbindelse med integrationen af miljø- og socialpolitikker. En bedre gennemførelse af målsætningerne på miljøområdet forudsætter en omhyggelig og proaktiv hensyntagen til de sociale virkninger, dvs. konsekvenserne for arbejdsmarkedet og forbrugerne, navnlig sårbare grupper. Markedsbaserede instrumenter som omlægning af miljøafgifter er vigtige redskaber for at nå målsætningerne i miljølovgivningen. I den forbindelse gør EØSU opmærksom på, at tilsagnene om at udfase miljømæssigt skadelige subsidier skal føres ud i livet.

1.7.

EIR bør videreudvikles i de kommende år ved at udvide revisionen til andre lovgivningsområder af betydning for miljøet såsom klima- og kemikalielovgivningen.

1.8.

Gennemførelsen af miljøreglerne bør indgå i et samspil med andre politikområder. For at gøre det nemmere at finde løsninger, der omfatter flere politikområder, bør der arrangeres fælles drøftelser mellem Rådet for Miljø og andre rådssammensætninger. Forbindelsen mellem det europæiske semester og EIR bør præciseres yderligere med henblik på at garantere, at mulighederne i de forskellige instrumenter udnyttes optimalt.

1.9.

EØSU bifalder Kommissionens anstrengelser for at etablere strukturerede dialoger med medlemsstaternes regeringer, der tager udgangspunkt i landerapporternes konklusioner. For at få den ønskede virkning skal dialogerne være åbne og levere klare resultater samt følges op. Det bør overvejes at formulere og fastlægge en række forudsætninger for en effektiv dialogproces gældende for alle involverede parter.

1.10.

EØSU gør opmærksom på, at effektiv gennemførelse af miljøbeskyttelsesforanstaltninger til dels afhænger af, at civilsamfundet — arbejdsgivere, arbejdstagere og andre samfundsrepræsentanter — tildeles en aktiv rolle, således at befolkningen får mulighed for at kontrollere, at miljølovgivningen gennemføres korrekt via fri adgang til miljøinformation, deltagelse i udformningen af miljøpolitikken og adgang til klage og domstolsprøvelse. Borgerne skal have adgang til nøjagtige rapporter om gennemførelsen af miljølovgivningen, de steder hvor de bor og arbejder. Al positiv udvikling inden for miljøbeskyttelse har indbefattet væsentlig inddragelse af civilsamfundet, demokratiets vagthund.

1.11.

EØSU beklager, at civilsamfundets vigtige rolle ikke afspejles tilstrækkeligt i EIR. En tættere inddragelse af civilsamfundet vil kunne styrke EIR-processen. På nationalt niveau må civilsamfundsorganisationer gives mulighed for at bidrage med deres ekspertise og viden til landerapporterne og til de strukturerede landedialoger og opfølgningen på dem. EØSU er villig til at være formidler for civilsamfundsdialogen på EU-niveau.

2.1.

I maj 2016 lancerede Kommissionen revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) (1) med det sigte at forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning i EU-medlemsstaterne. EIR er et informations- og samarbejdsbaseret politikinstrument, som ikke indfører juridiske forpligtelser eller indberetningspligt. Den er tilrettelagt som en løbende proces med halvårlige landerapporter udarbejdet af Kommissionen og dialoger med medlemsstaterne.

2.2.

I februar 2017 offentliggjorde Kommissionen det første sæt af 28 landerapporter for medlemsstaterne og en meddelelse om EIR med en sammenfatning af resultaterne og konklusionerne og de foranstaltninger, Kommissionen agter at iværksætte.

3.1.

EU-retten på miljøområdet er omfattende, men der er alvorlige problemer med den korrekte gennemførelse. EIR-landerapporterne viser, at gennemførelsen af miljølovgivningen i medlemsstaterne er fragmenteret og ujævn. EIR beskriver helt rigtigt fordelene ved korrekt gennemførelse for de europæiske borgeres livskvalitet, lige vilkår for virksomheder og jobskabelsen (2). Omkostningerne ved manglende gennemførelse anslås til 50 mia. EUR pr. år (3).

3.2.

Det 7. miljøhandlingsprogram, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2013 (4), har gjort bedre gennemførelse af lovgivningen til en af de allervigtigste prioriteter. EØSU påskønner, at Kommissionen omsætter dette til praksis med EIR.

3.3.

Landerapporterne sammenfatter information, som ikke er helt ny. Men de har en klar merværdi, derved at manglerne i gennemførelsen for første gang ses i et sammenhængende og horisontalt perspektiv med inddragelse af de vigtigste områder af miljølovgivningen og alle medlemsstater. Denne nye grad af evaluering gør det muligt at analysere fælles underliggende årsager og strukturelle hindringer med henblik på at sikre en bedre gennemførelse og udvikle afhjælpende foranstaltninger og støtteredskaber.

3.4.

Den tilgang, der er anlagt med EIR, muliggør endvidere en udvikling fra reaktivt at indlede overtrædelsesprocedurer som følge af dårlig gennemførelse af lovgivningen til proaktivt at iværksætte foranstaltninger over for de underliggende årsager til den dårlige gennemførelse. Imidlertid ligger hovedansvaret for gennemførelsen af EU's miljølovgivning hos EU's medlemsstater. Det må erkendes, at det i mange tilfælde er manglende politisk vilje hos mange medlemsstaters regeringer til at gøre væsentlige forbedringer til en politisk prioritet og til at afsætte tilstrækkelige ressourcer dertil, som synes at være de underliggende årsager til den dårlige gennemførelse, der er blevet afdækket af EIR (5). EØSU hilser det derfor velkommen, hvis EIR kan medvirke til at sætte behovet for bedre gennemførelse på den politiske dagsorden i EU's medlemsstater og på Rådets møder.

3.5.

Kommissionen er nødt til at tackle medlemsstaternes dårlige gennemførelse af EU-lovgivningen ved hjælp af passende og skrappe foranstaltninger, herunder overtrædelsesprocedurer. EØSU finder det bekymrende, at disse foranstaltninger ikke hidtil har været effektive. Europæerne værdsætter bl.a. EU for de høje miljøstandarder. Dårlig gennemførelse af disse standarder svækker derfor EU's troværdighed i borgernes øjne.

3.6.

Landerapporterne er et godt udgangspunkt for en struktureret dialog mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat, ligesom de skaber mulighed for, at medlemsstaterne kan lære af hinanden, kortlægge fælles problemer og lære af bedste praksis efter princippet om, at viden er magt.

3.7.

Da borgerne, lokalsamfund og virksomheder er de reelle aktører, når det gælder gennemførelsen af miljøforanstaltninger, er civilsamfundet nødt til at spille en aktiv rolle i EIR. Det er altafgørende, at civilsamfundet bliver en partner i disse bestræbelser.

3.8.

EØSU sætter pris på, at Kommissionen opfatter inddragelse af civilsamfundet som et vigtigt aktiv i opfølgningen på EIR. Imidlertid er EIR noget vag med hensyn til, hvordan civilsamfundet skal inddrages. Civilsamfundets deltagelse skal sikres igennem hele EIR-forløbet, ikke blot i forbindelse med opfølgningen. Dette aspekt af EIR bør videreudvikles.

4.1.1.

Indtil videre dækker revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne den cirkulære økonomi og affaldshåndtering, natur og biodiversitet, luftkvalitet og støj samt vandkvalitet og -forvaltning — et stort område af miljølovgivningen. Andre sektorer med en tæt forbindelse til disse politikker bør medtages i næste omgang. Det gælder især modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, der har afgørende betydning for mange miljøpolitikker såsom beskyttelse af naturen og biodiversiteten og vandforvaltning. Gennemførelsen af kemikalielovgivningen er vigtig for et sundt miljø, trivslen og en ren cirkulær økonomi.

4.2.1.

Landerapporterne giver et rigtig godt overblik over de miljøudfordringer, medlemsstaterne står over for, og hvor de står med hensyn til gennemførelsen af miljølovgivningen. EØSU sætter endvidere pris på, at landerapporterne henviser til de mål for bæredygtig udvikling, der knytter sig til disse udfordringer. Det anskueliggør, at bedre miljøresultater er et element i en mere overordnet tilgang til bæredygtig udvikling, hvor fremskidt på det økonomiske, sociale og miljømæssige område søges opnået på en integreret, helhedsorienteret og balanceret måde.

4.2.2.

Landerapporterne skaber desuden en merværdi for borgere og civilsamfundsorganisationer i de respektive lande, idet de ikke blot giver ikkestatslige interessenter et godt overblik over situationen i deres hjemland, men tillige giver dem mulighed for at sammenligne præstationen med andre medlemsstater og identificere mangler og ikkeudnyttet potentiale. Landerapporterne må betragtes som et værdifuldt redskab for civilsamfundet i EU's medlemsstater til at holde deres regeringer ansvarlige for at garantere et sundt miljø. De gør det muligt for civilsamfundet at presse på for en bedre gennemførelse af miljølovgivningen.

4.2.3.

Dette potentiale kunne imidlertid styrkes yderligere ved at inddrage civilsamfundet endnu mere i udarbejdelsen af landerapporterne, strukturerede dialoger og opfølgningen samt i revisionen af rapporterne i den næste halvårlige cyklus. Civilsamfundsorganisationer besidder betydelig ekspertise, som kan bruges i forbindelse med kortlægningen af de store miljøudfordringer, deres lande står over for. De bør derfor tages med på råd helt fra starten.

4.2.4.

For at EIR bliver en fortløbende proces er det vigtigt at føre tilsyn med fremskridtene med gennemførelsen af anbefalingerne i de foregående landerapporter og sammenfatte resultaterne i forbindelse med den næste omgang EIR-rapporter.

4.3.1.

EØSU værdsætter, at Kommissionen benytter EIR som en anledning til at analysere fælles underliggende årsager til dårlig gennemførelse. Den indledende vurdering i meddelelsen bør tages op med medlemsstaterne, og der bør tages højde for de ikkestatslige aktørers førstehåndserfaringer og -kendskab og den forskning, der er gennemført af akademikere, tænketanke og EU-netværket for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL).

4.3.2.

Kommissionen har allerede identificeret nogle vigtige fælles underliggende årsager: ineffektiv koordinering mellem lokale, regionale og nationale myndigheder, manglende administrativ kapacitet og utilstrækkelig finansiering, manglende viden og data, utilstrækkelige mekanismer til sikring af overholdelse, manglende integration og sammenhæng i politikker.

4.3.3.

Kommissionen nævner nogle eksempler på bedre politikkoordinering og -integration såsom en koordineret tilgang til politikken om ren luft og mobilitetspolitikker. EØSU bifalder denne integrerede politiske tilgang og påpeger, at en sådan tilgang også må anvendes ved integrationen af miljø- og socialpolitikker. En bedre gennemførelse af målsætningerne på miljøområdet forudsætter en omhyggelig og proaktiv hensyntagen til de sociale virkninger, dvs. konsekvenserne for arbejdsmarkedet og forbrugerne, navnlig sårbare grupper.

4.3.4.

I sidste ende er det manglen på politisk vilje, der er årsag til mange af disse problemer (6). Det er derfor vigtigt, at EIR opfylder målsætningen om at behandle gennemførelsen af miljølovgivningen som et politisk spørgsmål, og at det bliver sat på EU's dagsorden.

4.3.5.

EØSU understreger endvidere, at myndighedernes kompetencer og viden er afgørende for en korrekt gennemførelse. Derudover er bevidstgørelse og kommunikation vigtige, for at civilsamfundet kan deltage i EIR-processen.

4.3.6.

Kommissionen omtaler markedsbaserede instrumenter og investeringer som redskaber, der kan gøre det nemmere at nå de mål, der er fastlagt i lovrammerne for miljøområdet. EØSU har i en tidligere udtalelse peget på, at det med en omlægning af miljøafgifterne er muligt at flytte skattebyrden fra arbejdskraft til ressourceforbrug med det sigte at mindske de miljøskadelige virkninger (7).

4.3.7.

I samme udtalelse kritiserede EØSU, at der fortsat ydes miljøskadelige subsidier. Der er ikke gjort store fremskridt. Kommissionen omtaler i sin meddelelse både afgiftsomlægning og udfasning af miljøskadelige subsidier som vigtige redskaber, der kan bane vej for en bedre gennemførelse. Der fremlægges dog ingen strategi for løsning af den fastlåste situation.

4.4.1.

Som påpeget af Kommissionen er det medlemsstaterne, der har hovedansvaret for en korrekt gennemførelse af EU's miljølovgivning. Men der er bestemt også vigtige spørgsmål på EU-niveau, der kan hindre eller fremme en korrekt gennemførelse. Intelligent integration af miljømålene og andre politikområder skal starte på EU-niveau med intelligent og konsekvent regulering og øremærkning af midler. Processen for at gøre den fælles landbrugspolitik grønnere er et godt eksempel herpå, og der er erfaringer, der kan tages ved lære af. Større sammenhæng i politikkerne for bæredygtig udvikling på EU-niveau kan også bidrage til at forbedre miljøresultaterne i EU-medlemsstaterne. EIR bør tillige bruges som en mekanisme til at modtage feedback om, hvorvidt de EU-politikker og den EU-lovgivning, der gennemføres, skal ændres eller opdateres.

4.4.2.

Baseret på konklusionerne af den første omgang EIR tilbyder Kommissionen at lette medlemsstaternes arbejde ved at etablere en struktureret dialog om gennemførelsen med hver enkelt medlemsstat, hvorunder eksperter i medlemsstaterne kan få skræddersyet støtte fra eksperter i andre medlemsstater, og fælles spørgsmål af strukturel karakter kan drøftes i Rådet. EØSU hilser disse foranstaltninger velkommen, men nærer dog en vis tvivl over for, om de vil være tilstrækkelige til at forbedre den overordnede kvalitet af medlemsstaternes miljøresultater.

4.5.1.

Allerede i det 7. miljøhandlingsprogram (8) omtales indførelsen af strukturerede dialoger lig den tilgang, der anlægges under det europæiske semester. Meddelelsen indeholder ikke oplysninger om de praktiske foranstaltninger i forbindelse med disse dialoger, som ikke bør overlades til medlemsstaternes regeringer. Det bør overvejes at formulere og fastlægge en række forudsætninger for en effektiv dialogproces gældende for alle involverede parter.

4.5.2.

Der skal være garanti for en afbalanceret deltagelse af en lang række ikkestatslige aktører og lokale myndigheder. De skal inviteres i god tid i forvejen og tilsendes tilstrækkelig information til, at de kan forberede deres bidrag.

4.5.3.

For at få den ønskede virkning skal dialogerne være resultatorienterede. Resultaterne og de næste skridt, deltagernes forpligtelser og frister bør fastlægges klart og overvåges. I det 7. miljøhandlingsprogram omtales »partnerskabsaftaler om gennemførelse« mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Det bør overvejes også at anvende dette instrument i forbindelse med EIR. Ikkestatslige aktører som industrien, detailsektoren og landbruget kan også indgå forpligtelser.

4.6.1.

EØSU glæder sig over, at der bliver mulighed for peer-to-peer-støtte for eksperter i medlemsstaterne. De mange og mangeårige erfaringer i EU-netværket for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL) bør tages i betragtning.

4.6.2.

Enkeltstående udveksling af eksperter bør suppleres af mere omfattende programmer for gensidig støtte mellem medlemsstater lig Phare-twinning-projekterne, som i høj grad var medvirkende til de gode resultater med tilpasning af EU-retten i forbindelse med EU-udvidelserne mellem 2004-2007. Man bør også overveje at indføre peerevalueringsprogrammer, der svarer til OECD's program for gennemgang af miljøindsatsen (9).

4.7.1.

Kommissionen har planer om, at der i Rådet skal være en debat om fælles strukturelle hindringer for korrekt gennemførelse. På den måde vil spørgsmålet om gennemførelsen blive sat på den politiske dagsorden. Der mangler information om de praktiske foranstaltninger herom.

4.7.2.

Med »forgrønnelsen« af det europæiske semester er der i de senere år blevet gjort forsøg på at anvende denne mekanisme for koordinering af den centrale styring mellem Kommissionen og medlemsstaterne til også at forbedre miljøresultaterne. Derved får regeringscheferne direkte oplysninger om problemerne med hensyn til miljøresultater, og det bliver lettere at finde integrerede løsninger.

4.7.3.

Imidlertid har forgrønnelsen af det europæiske semester ikke endnu været særligt vellykket. Kommissionen ønsker ikke at erstatte forgrønnelsen af semesterprocessen med EIR. Imidlertid bør forbindelsen mellem det europæiske semester og EIR i dette tilfælde præciseres yderligere med henblik på at garantere, at mulighederne i de forskellige instrumenter udnyttes optimalt.

4.7.4.

Drøftelser på møder i Rådet for Miljø vil nok ikke være tilstrækkelige, hvis de står alene. For at fremme integrerede og horisontale løsninger bør der være fælles drøftelser med andre rådssammensætninger, bl.a. fælles drøftelser med ministrene for transport og beskæftigelse og sociale anliggender.

4.8.1.

Kommissionen har helt rigtigt præciseret, at EIR ikke bør træde i stedet for retlige skridt for at forbedre gennemførelsen af miljølovgivningen, hvilket ikke er EIR's opgave. Men den mere samarbejdsbaserede tilgang under EIR vil kun blive en succes, hvis muligheden for juridiske følger og sanktioner anvendes på troværdig og effektiv vis. Det gælder overtrædelsesprocedurer, der indledes af Kommissionen i tilfælde af overtrædelse af miljølovgivningen og de retsmidler, der er til rådighed for borgerne og civilsamfundet for at holde regeringerne i medlemsstaterne og EU-niveauet ansvarlige.

4.8.2.

EØSU ønsker at minde Kommissionen og medlemsstaterne om, at der i det 7. miljøhandlingsprogram blev medtaget nogle foranstaltninger, der giver flere muligheder for at håndhæve miljølovgivningen, men at disse endnu ikke er taget i anvendelse. Det drejer sig om:

4.8.3.

EØSU vil behandle Kommissionens kommende meddelelse om borgernes adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet i en særskilt udtalelse.