13.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/97

Ordfører:

Cillian LOHAN

1.1.

Anvendelsesområdet for arbejdsplanen for miljøvenligt design for 2016-2019 er for begrænset til at kunne blive en stærk drivkraft for omfattende adfærdsændringer gennem forsyningskæderne for varer og tjenesteydelser i et tempo, der afspejler ambitionerne for handlingsplanen for cirkulær økonomi.

1.2.

Miljøvenligt design af varer og tjenesteydelser skal række videre end bare energihensyn. Selvom disse er vigtige, er det nødvendigt at fokusere på produkter i hele deres livscyklus, herunder deres holdbarhed, vedligeholdelses- og reparationsvenlighed, potentiale til deling og digitalisering, genbrug, opgraderbarhed, genanvendelighed og faktiske videreanvendelse i form af sekundære materialer i nye produkter på markedet.

1.3.

Miljøvenligt design skal i lyset af digitaliseringen, deleøkonomien og den funktionelle økonomi indarbejde principperne om cirkulær økonomi for at sikre overensstemmelse mellem de forskellige strategier for tilvejebringelse af en ny økonomisk model.

1.4.

Et produkts komponentdele bør være nemme at nyttiggøre til genanvendelse og/eller genfremstilling og fremme oprettelsen af et stærkt marked for sekundære råmaterialer.

1.5.

Krav om mærkning kan fremme bedre strategier for miljødesign og hjælpe forbrugerne i beslutningsprocessen og dermed blive en drivkraft for adfærdsændringer. Mærkningen bør indeholde et produkts forventede levetid og/eller dets vigtige komponenter.

1.6.

EØSU gentager sin støtte til, at man anvender det udvidede producentansvar som et værktøj til at fremme overgangen til forretningsmodeller for cirkulær økonomi, og understreger, at dette også kan få betydning for markedsføringen af et miljøvenligt design.

2.1.

Arbejdsplanen for miljøvenligt design for 2016-2019 er et bidrag til Kommissionens nye initiativ vedrørende den cirkulære økonomi. Det overordnede mål er at fremme omstilling til en cirkulær økonomisk model, der tager hensyn til produkter og materialer i hele deres livscyklus.

2.2.

Den er en opfølgning på tidligere arbejdsplaner for miljøvenligt design for perioderne 2009-2011 og 2012-2014. Den har sin lovgivningsmæssige baggrund i både rammedirektivet om miljøvenligt design 2009/125/EF og rammedirektivet om energimærkning 2010/30/EF. Der foreskrives løbende arbejdsplaner i artikel 16, stk. 1, i direktivet om miljøvenligt design.

2.3.

Dette er tænkt som en hjælp til at styrke Europas konkurrenceevne og fremme økonomisk vækst, samtidig med at der skabes nye arbejdspladser.

2.4.

Der har været en vis forventning om, at en revision af direktivet om miljøvenligt design eller en opdatering af arbejdsplanen ville føre til en udvidelse af anvendelsesområdet for de tidligere initiativer vedrørende miljøvenligt design.

3.1.

Lovrammen for miljøvenligt design og energimærkning tjener et dobbelt formål (1). For det første skal den sikre, at mere effektive produkter gradvis gennem miljøvenligt design får tilladelse til at blive markedsført. For det andet skal den give forbrugerne et incitament til og mulighed for at købe de mest effektive produkter gennem energimærkning.

3.2.

I den nuværende plan opstilles de vedtagne gennemførelsesforanstaltninger, herunder 28 forordninger om miljøvenligt design, 16 delegerede forordninger om energimærkning og tre anerkendte frivillige aftaler.

3.3.

Andre indsatsområder omfatter en foranstaltning for miljøvenligt design for luftvarme- og køleprodukter, der vil tage form af en forordning, og en række ændringer af forordninger med henblik på at forbedre produkttest og reducere mulighederne for snyd gennem miljøvenligt design og energimærkning. Disse initiativer supplerer denne arbejdsplan og omtales, men indgår ikke specifikt i den.

3.4.

Evalueringen og fremlæggelsen af det eksisterende og igangværende arbejde vil fokusere på energimærkning og opnåelse af en vis grad af miljøvenligt design udelukkende set i forhold til effektivitet og ydeevne.

3.5.

Nye produktgrupper er blevet tilføjet til listen over produktgrupper, som den eksisterende lovgivning eller revisioner tager sigte på. Der er tale om:

4.1.

Miljøvenligt design kan bidrage til at afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbrug gennem mindre brug af materialer og energi, en højere genanvendelsesgrad og mindre affaldsproduktion (2). Den cirkulære økonomiske models gennemslagskraft beror på et samspil mellem skabelse af økonomisk velstand, sociale fordele og miljømæssige gevinster. Miljøvenligt design kan blive en vigtig drivkraft for social bæredygtighed.

4.2.

Selv om direktivet om miljøvenligt design er blevet anvendt til at forbedre produkters energieffektivitet, kan det også anvendes mere intensivt til at stimulere cirkulært produktdesign, f.eks. ved at udelukke designstrategier, der hæmmer reparation eller udskiftning af defekte komponenter (3).

4.3.

Miljøvenligt design sikrer produktservicesystemer og produkter, der er fremstillet med færre ressourcer, med anvendelse af genanvendte og vedvarende ressourcer, samtidig med at farlige materialer undgås, og med anvendelse af komponenter, der har længere levetid og er nemmere at vedligeholde, reparere, opgradere og genanvende. Der sondres mellem to tilgange: ændring af produktets design baseret på gradvise forbedringer af eksisterende produkter og nyt produktdesign, der søger at udvikle nye ressourceeffektive produkter, som kan repareres, opgraderes og genanvendes (4). Gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design har hidtil hovedsagelig støttet den første gradvise tilgang, men man bør nu intensivere anvendelsen af den anden tilgang i forbindelse med udvikling af revideret, hensigtsmæssig mærkning og med støtte fra de europæiske standardiseringsorganisationers igangværende arbejde på disse områder.

4.4.

Et vigtigt element i cirkulært design er, at et produkt kan blive til en tjenesteydelse ved et fokusskift fra ejerskab til bruger, fra salg af et produkt til resultatbaseret ordregivning, f.eks. produktservicesystemer og serviceleveranceaftaler.

4.5.

Det bør bemærkes, at bæredygtige fødevareproduktionssystemer i landbrugssektoren og inden for fødevareproduktionen, såsom navnlig økologiske produktionssystemer, er et eksempel på både cirkularitet og miljøvenligt design.

4.6.

Det nyligt iværksatte fælles initiativ mellem EØSU og Kommissionen om oprettelse af en europæisk multistakeholderplatform for cirkulær økonomi kan gøre det lettere at kortlægge bedste praksis på dette område og identificere de politiske hindringer for overgangen til miljøvenligt design.

5.1.1.

Miljøvenligt design af varer og tjenesteydelser skal række videre end bare energihensyn. Selv om disse er vigtige, er det nødvendigt at fokusere på produkter i hele deres livscyklus, herunder deres holdbarhed, vedligeholdelses- og reparationsvenlighed, potentiale til deling og digitalisering, genbrug, opgraderbarhed, genanvendelighed og faktiske videreanvendelse i form af sekundære materialer i nye produkter på markedet. Miljøvenligt design skal være en del af en integreret strategi, hvor både energieffektivitet og produkternes ydeevne tages i betragtning sammen og på lige fod med effektivitet og ydeevne med hensyn til ressource- og materialebrug.

5.1.2.

Den nuværende arbejdsplan anerkender begrænsningerne ved primært at fokusere på energieffektivitet. Der er et tydeligt behov for en mere omfattende strategi for miljøvenligt design af hensyn til både konsekvens og klarhed. Direktivet om miljøvenligt design er i sig selv ikke begrænset til energirelaterede produkters energimæssige ydeevne, men omhandler ligeledes det overordnede anvendelsesområde for sådanne produkters materielle dele og de overordnede virkninger af og omkostninger ved manglende ressourceeffektivitet.

5.1.3.

Principperne om cirkulær økonomi kræver holdbare, genanvendelige, reparerbare og genbrugelige varer og tjenesteydelser. Miljøvenligt design skal i lyset af digitaliseringen (5), deleøkonomien (6) og den funktionelle økonomi (7) indarbejde disse principper for at sikre overensstemmelse mellem de forskellige strategier for tilvejebringelse af en ny økonomisk model. Risiciene forbundet med den aktuelle inkonsekvens kan føre til usikkerhed i erhvervssektoren, hvilket igen hæmmer innovation eller investering i forretningsmodeller, der er baseret på en mere omfattende model for cirkulær økonomi. Det vil også føre til en udvikling i retning af ressourceeffektivitet på bekostning af et uforholdsmæssigt energiforbrug og omvendt. Det aktuelle og fremtidige udvalg af produkter, der hidtil har været baseret på dårlig energieffektivitet, bør udvides med produkter og tjenesteydelser med en dårlig ressourceeffektivitet.

5.1.4.

Et solidt marked for sekundære råmaterialer er afgørende for udviklingen af en cirkulær økonomi. Miljøvenligt design bør bidrage til udviklingen af produkter og tjenesteydelser, der gør det muligt at skille et produkts komponentdele ad. Det vil sige, at et produkts komponentdele bør være nemme at nyttiggøre til genbrug og/eller genfremstilling. Design bør muliggøre en sådan genanvendelse af sekundære råmaterialer til at forsyne markedet med rene materialer af høj kvalitet.

5.1.5.

Anvendelse af design som drivkraft for et stærkt marked med sekundære råmaterialer skal ske også under hensyntagen til vigtigheden af holdbarhed og modulopbygning inden for design.

5.2.1.

Der bør anvendes en række strategier til at ændre forbrugernes adfærd. Mærkning alene vil ikke være tilstrækkelig til at opnå en omfattende adfærdsændring. Der er allerede i tidligere EØSU-udtalelser blevet gjort opmærksom på behovet for at anvende økonomiske instrumenter (8), mærkning af produkter med deres levetid (9) og adfærdsøkonomi (10) (navnlig »nudging« (11)) som en del af værktøjskassen til at gennemføre overgangen.

5.2.2.

Behovet for en adfærdsændring er ikke begrænset til forbrugere og slutbrugere. Erhvervslivet har brug for støtte gennem incitamenter og sikkerhed med hensyn til en strategi for at fremme ændringer. Dette er især vigtigt i SMV-sektoren, hvor uddannelse og støtteværktøjer kan fremme forståelsen og anvendelsen af principperne om miljøvenligt design og sikre, at enhver overgang ledsages af en omfordeling af arbejdstagere efter behov for at minimere afskedigelser.

5.2.3.

EØSU gentager sin opbakning til, at det udvidede producentansvar anvendes som et værktøj til at fremme overgangen til forretningsmodeller for cirkulær økonomi, og understreger, at dette også kan få betydning for styrkelsen af et miljøvenligt design.

5.2.4.

I EØSU's udtalelse om Pakken om cirkulær økonomi (12) henvises der til nye ejerskabsmodellers rolle, der omfatter leasing af produktservice. Dette kan også fremme miljøvenligt design som en kommerciel nødvendighed til fordel for både miljøet og samfundet som helhed.

5.3.1.

De fleste foranstaltninger til gennemførelse af miljøvenligt design og energimærkning indeholder revisionsklausuler, som kommer i spil i de kommende år. Disse vil specifikt undersøge produkternes ressourceeffektivitet, reparerbarhed, genanvendelighed og holdbarhed.

5.3.2.

EØSU understreger vigtigheden af at anvende disse principper i de igangværende undersøgelser af den eksisterende produktliste og ikke blot for de nye produktgrupper, der skal medtages i denne arbejdsplan.

5.3.3.

Disse principper bør ikke kun anvendes eksternt i revisionerne, men bør også integreres i arbejdsplanen for miljøvenligt design.

5.4.1.

EØSU bemærker, at den nuværende arbejdsplan for miljøvenligt design blev taget op til genovervejelse i lyset af handlingsplanen for cirkulær økonomi. Samrådet med konsultationsforummet vedrørende forslagene til en arbejdsplan for miljøvenligt design blev afholdt i slutningen af oktober 2015 i overensstemmelse med artikel 18 i direktivet om miljøvenligt design, dvs. inden iværksættelsen af handlingsplanen for cirkulær økonomi.

5.4.2.

Konsultationsforummet bør tage det organiserede civilsamfunds officielle holdning, som kommer til udtryk gennem EØSU's arbejde, til efterretning.

5.4.3.

IKT-produkter er medtaget i arbejdsplanen udelukkende som en »særskilt gruppe« som følge af komplikationer og vanskeligheder i forbindelse med hurtigt omsættelige produkter og usikkerheden omkring den fremtidige markedsudvikling. Det bemærkes, at det typisk tager alt for lang tid at udvikle mærkningen for disse produkter (i gennemsnit 4 år), og at frivillige aftaler ikke leverer de ønskede miljømæssige, økonomiske og sociale resultater med tilstrækkelig beslutsomhed og hastighed.

5.4.4.

Den særskilte behandling af IKT-produkter i arbejdsplanen er vigtig. Der skal fastsættes en specifik og klar retning og ambition for denne sektor med henblik på at fremme innovation inden for miljøvenligt design for disse produkter. Anvendelsen af miljøvenligt design til f.eks. mobiltelefoner kunne gøre mobiltelefoner til ambassadører for miljøvenligt design ved at anvende en kommunikationsenhed til at oplyse et bredt publikum om den praktiske anvendelighed af miljøvenligt design og dets konsekvenser og fordele.

5.4.5.

Energy Star-aftalen mellem EU og USA udløber i 2018. Den fastsætter de samme frivillige effektivitetskrav til kontorudstyr i begge jurisdiktioner. Der kan være risici forbundet med en forlængelse af denne aftale i lyset af den nye politiske dynamik i USA. Revisionen bør tage hensyn til de konkurrencefordele, som en stærk støtte til miljøvenligt design giver de europæiske virksomheder. EU har mulighed for at blive verdensførende på dette område. Betydningen af gensidighed og internationale aftaler bør ikke undervurderes, når der gøres forsøg på at integrere miljøvenligt design.

5.4.6.

Der er god grund til at tro, at der vil blive udarbejdet et mere omfattende afsnit om miljøvenligt designs bidrag til den cirkulære økonomi i planen. Denne erkendelse af behovet for at udvide anvendelsesområdet er velkommen, men skal ledsages af specifikke korte leveringstider.

5.4.7.

Udvikling af en cirkulær-økonomisk værktøjskasse til miljøvenligt design, såsom the Circular Design Guide, der fornylig blev udgivet af Ellen MacArthur Foundation, kan fremme ændringer, men dette kræver opbakning fra en solid, hensigtsmæssig lovgivning, der bakkes op af baggrundsforskning, omfattende høringer af interessenter og støtte til standardisering. Produktprisen og økonomiske incitamenter vil både fra forbrugernes og virksomhedernes perspektiv afgøre, i hvilken udstrækning en sådan værktøjskasse vil blive anvendt. »Forureneren betaler«-princippet kan understøtte bedste praksis inden for dette område.

5.4.8.

De udfordringer, man står over for med hensyn til markedsovervågning og internationalt samarbejde, bør ikke undervurderes. EØSU bemærker, at der på medlemsstatsniveau er et øget behov for gennemførelse og rapportering gennem markedsovervågning. Hvis dette ikke finder sted, kan der blive behov for stærkere overvågningsmekanismer på nationalt niveau, der koordineres enten indirekte eller direkte via tilsyn på EU-plan. Man bør også overveje at anvende andre overvågnings- eller inspektionsmekanismer end dem, der normalt anvendes i dag til miljøvenligt design og energimærkning, for at reducere forekomsten af »frihjuls«-producenter og -importører på EU's marked og beskytte og belønne de investeringer, der foretages af virksomheder, der følger god og gennemsigtig praksis inden for miljøvenligt design, mærkning og tilvejebringelse af produktoplysninger og varedeklarationer.

5.4.9.

Mærkning er afgørende, når det drejer sig om forbrugere og gennemsigtighed, men er ikke nogen mirakelløsning og er måske slet ikke det mest hensigtsmæssige værktøj, når der er tale om produkter og tjenesteydelser mellem virksomheder. Mærkning bør, hvor det er hensigtsmæssigt, tage hensyn til den forventede levetid og ikke blot fokusere på energieffektivitet. For eksempel kan en bygning takket være sin energieffektivitet være højt vurderet, men kan også høste større anerkendelse for de materialer, der er anvendt til opførelsen af den. Eller også kan et større sammensat produkt (f.eks. visse varme-, køle- og ventilationssystemer) opnå yderligere anerkendelse for de anvendte materialer og disses reparerbarhed, udskiftelighed, holdbarhed og genanvendelighed.