Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2017/120/16

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8384 — Carlyle/CITIC/McDonald’s/McDonald’s China) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst. )

    EUT C 120 af 13.4.2017, p. 28–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    13.4.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 120/28


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag M.8384 — Carlyle/CITIC/McDonald’s/McDonald’s China)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    (2017/C 120/16)

    1.

    Den 7. april 2017 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved The Carlyle Group (»Carlyle«, USA), CITIC Capital and CITIC Limited (»CITIC«, Folkerepublikken Kina) sammen med McDonald's Corporation (»McDonald's«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over hele McDonald's China Management Limited (»målvirksomheden«), som omfatter al McDonald's virksomhed på det kinesiske fastland og Hong Kong, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    Carlyle er en fondsforvalter, som investerer på verdensplan inden for fire investeringsdiscipliner, nemlig Corporate Private Equity (opkøb og vækstkapital), Real Assets (fast ejendom, infrastruktur og energi), Global Market Strategies (struktureret gæld, mezzaningæld, nødlidende gæld, hedgefonde og mellemmarkedsgæld) og Solutions (private equity-investeringsinstitutforening og relaterede medinvesteringer og sekundære aktiviteter).

    CITIC er aktiv inden for både finansiel og ikkefinansiel virksomhed. Koncernens finansielle virksomhed omfatter en bred vifte af tjenester, herunder forretningsbanker, investeringsbanker, truster, forsikring, formueforvaltning og kapitalforvaltning. Dens ikkefinansielle virksomhed omfatter fast ejendom, ingeniørvirksomhed, energi og ressourcer, opførelse af infrastruktur, maskinfremstilling og IT-industrien.

    McDonald's er aktiv i hele verden inden for fast food-industrien og driver og giver koncession til McDonald's-restauranter, som tilbyder lokaltilpassede menuer af mad og drikke i mere end 36 000 restauranter i over 100 lande. McDonald's verdensomspændende system består af både McDonald's-ejede og koncessionerede restauranter, og over 80 % af McDonald's-restauranterne ejes og drives af selvstændige koncessionshavere.

    Målvirksomheden: omfatter over 2 000 McDonald's-restauranter på det kinesiske fastland og i Hong Kong.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

    4.

    Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8384 — Carlyle/CITIC/McDonald’s/McDonald’s China sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for fusioner

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIEN


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«').

    (2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


    Top