Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0240

Sag C-240/14: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Korneuburg (Østrig) den 12. maj 2014 — Eleonore Prüller-Frey mod Norbert Broding og Axa Versicherung AG

EUT C 261 af 11.8.2014, p. 14–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Korneuburg (Østrig) den 12. maj 2014 — Eleonore Prüller-Frey mod Norbert Broding og Axa Versicherung AG

(Sag C-240/14)

2014/C 261/21

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Korneuburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eleonore Prüller-Frey

Sagsøgte: Norbert Broding og Axa Versicherung AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2, stk. 1, litra a) og c), i Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker (1), artikel 3, litra c) og g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører (2) samt artikel 1, stk. 1, i konvention om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (3) (Montrealkonventionen), som blev undertegnet den 28. maj 1999, fortolkes således, at erstatningskravet for en skadelidt,

som var passager i et luftfartøj, hvis afgangs- og landingssted var samme sted i en medlemsstat,

som blev transporteret vederlagsfrit af piloten,

hvor flyvningens formål var at besigtige en ejendom, for hvilken der sammen med piloten var planlagt en ejendomshandel, fra luften, og

som blev kvæstet ved luftfartøjets styrt, udelukkende skal vurderes i henhold til artikel 17 i Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, og at national lovgivning ikke finder anvendelse?

I tilfælde af, at spørgsmål 1.) besvares bekræftende:

2)

Skal artikel 33 i Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring og artikel 67 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at kompetencen til at behandle og træffe afgørelse om de i spørgsmål 1.) nævnte erstatningskrav udelukkende skal vurderes i henhold til artikel 33 i Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring?

Hvis spørgsmål 1.) besvares bekræftende:

3)

Skal artikel 29 i Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring og artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, som gør det muligt for den i spørgsmål 1.) nævnte skadelidte at gøre sit krav gældende direkte over for skadevolderens ansvarsforsikringsselskab?

Hvis spørgsmål 1.) besvares benægtende:

4)

Skal artikel 7, stk. 1, litra f), i Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 73/239/EØF og artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007, af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt fortolkes således, at forudsætningerne for det af den i spørgsmål 1.) nævnte skadelidtes direkte søgsmål mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab skal vurderes efter lovgivningen i et tredjeland, hvis

den lovgivning, der finder anvendelse i henhold til deliktstatuttet, i sin lov om forsikringsaftaler giver mulighed for et direkte søgsmål

forsikringsaftalens parter foretager et retsvalg til fordel for lovgivningen i et tredjeland

ifølge hvilken lovgivningen i den stat, hvor forsikringsselskabet har hjemsted, finder anvendelse, og

lovgivningen i dette land ligeledes giver mulighed for et direkte søgsmål i sin lov om forsikringsaftaler?


(1)  EFT L 285, s. 1.

(2)  EUT L 138, s. 1.

(3)  EFT 2001 L 194, s. 39.


Top