21.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 341/87

1.1

EØSU gratulerer Kommissionen med dens initiativ til at tage spørgsmålet om den audiovisuelle politik i et konvergerende miljø op igen med det mål at udbrede adgangen til et forskelligartet europæisk indhold og iværksætte en ny offentlig høring, især om betydningen heraf for den økonomiske vækst, beskæftigelsen og innovationen i EU.

1.2

EØSU beklager dog, at Kommissionen ikke har benyttet denne lejlighed til at fremlægge mere konkrete og strukturerede forslag på området.

1.3

EØSU ville have sat pris på, at Kommissionen ved udarbejdelsen af denne grønbog havde valgt i højere grad at tage udgangspunkt i grundlæggende værdier som ytringsfrihed, mediepluralisme, respekt for den menneskelige værdighed og brugernes – især børns og andre sårbare gruppers – rettigheder og interesser, for derefter at gå over til de programlagte mål om innovationsfremme, markedsudvikling og dertil hørende finansiering.

1.4

EØSU værdsætter ikke desto mindre alle de emner, der tages op i grønbogen, og er enig i, at langt de fleste af de spørgsmål, der stilles som led i den offentlige høring, er relevante, omend udvalget må konstatere, at der undertiden mangler en rød tråd i fremlæggelsen af de forskellige emner og spørgsmål.

1.5

EØSU er især bevidst om de nye udfordringer og perspektiver, som åbner sig med konvergensen. Dette kan skabe betydelige forretningsmuligheder for uafhængige producenter og dermed ændringer i de eksisterende industrielle forretningsmodeller.

1.6

Skønt EØSU er bevidst om de audiovisuelle on-demand-tjenesters stigende økonomiske betydning i det audiovisuelle landskab i Europa, vil udvalget dog understrege, at det traditionelle udbud af lineære audiovisuelle tjenester fortsat repræsenterer en overordentlig vigtig del af europæernes gennemsnitlige forbrug på medieområdet, især i kraft af den teknologiske innovation af det traditionelle udbud, der danner de egentlige rammer om den kulturelle og sproglige identitet og diversitet, som må og skal bevares.

1.7

Idet EØSU anerkender de mange positive aspekter af strategien for innovation og de audiovisuelle tjenesters teknologiske konvergens med internettet, henleder det ligeledes opmærksomheden på følgerne af denne udvikling for de traditionelle mediesektorer, især de regionale og lokale nærmedier, ikke mindst i EU-medlemsstater med minoritetssprog. Derfor er det nødvendigt at bevare eller skabe betingelserne for, at disse traditionelle medier fortsat kan yde deres vigtige tjenesteydelse af almen interesse til gavn for sproglig og kulturel diversitet og informationspluralisme.

1.8

EØSU mener endvidere, at beskyttelse af informationspluralismen, fremme af kulturel og sproglig diversitet og bevarelse af mediernes strukturerende rolle som offentlig tjenesteydelse i det europæiske medielandskab er værdier af almen interesse, som den fremtidige politik nødvendigvis ikke alene må opretholde, men også fremme som en del af den europæiske sociale model.

1.9

Kort sagt mener EØSU, at de centrale mål for debatten i EU om audiovisuel konvergens bør være fremme af de europæiske kulturer og den dermed forbundne nødvendige beskyttelse af borgernes interesser og deres grundlæggende rettigheder, især beskyttelse af børn og andre sårbare grupper.

1.10

Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til i enhver fremtidig foranstaltning – hvad enten den er af lovgivningsmæssig eller anden art – at tage hensyn til de anbefalinger, som EØSU har fremsat i så mange af sine udtalelser, og især til de særlige bemærkninger i nærværende udtalelse.

2.1

Med denne grønbog (COM(2013) 231 final) lægger Kommissionen op til en bred offentlig debat om følgerne af de igangværende ændringer i de audiovisuelle medietjenester, som forstærkes af disse tjenesters stigende konvergens med internettet.

2.2

Kommissionen ser denne udvikling i det teknologiske miljø som en mulighed for at udbrede adgangen til et diversificeret europæisk indhold af kvalitet, hvilket gør det nødvendigt at overveje, hvorledes de gældende rammevilkår kan tilpasses og hvilke forvaltningspolitiske tiltag der eventuelt kan træffes på europæisk plan.

2.3

Med dette strategiske mål for øje rejser Kommissionen to store spørgsmål:

2.4

Fra grønbogens emneområde udelukkes udtrykkeligt ophavsret og intellektuel ejendomsret, som behandles i en anden grønbog (1), samt aspekter vedrørende databeskyttelse, som også er omhandlet i nylige forslag fra Kommissionen (2), omend disse emners betydning og relevans for de omhandlede emner anerkendes.

2.5

Kommissionen indrømmer, at der ikke forventes et bestemt resultat af høringen. Dog kan den efter Kommissionens mening bane vejen hen imod langsigtede retlige og andre politiske reaktioner, især hvad angår et bedre internet for børn, mediefrihed og -pluralisme og med hensyn til selvregulerende initiativer.

3.1

EØSU bifalder Kommissionens initiativ, da det vedrører et vigtigt og aktuelt emne. De lineære tv-tjenesters større og større konvergens med internettet betragtes som en af de uundgåelige tendenser, der følger med udviklingen på det audiovisuelle marked.

3.2

Efter EØSU's mening kan det anvendte instrument (grønbog) kritiseres for at komme sent og være lidet ambitiøst. Der savnes også en rød tråd i den rækkefølge, hvori de forskellige emner og spørgsmål bliver præsenteret, hvilket muligvis kan bunde i usikkerhed om Kommissionens kurs på dette område.

3.3

I forlængelse af sine talrige udtalelser om forskellige aspekter af dette emne og som optakt til den kommende udformning af en integreret politik for det audiovisuelle område på baggrund af den teknologiske konvergens i EU, ville EØSU have sat pris på, at Kommissionen havde valgt i højere grad at tage udgangspunkt i grundlæggende værdier som ytringsfrihed, mediepluralisme, respekt for den menneskelige værdighed og brugernes – især de mest sårbares – rettigheder og interesser, for derefter at gå over til de andre vigtige aspekter: innovation, marked og finansiering, i stedet for at gå omvendt til værks. Dette påpeges også i EP's beslutning (P7_TA(2013)0203) af 21.5.2013.

3.4

EØSU værdsætter ikke desto mindre alle de emner, der tages op i grønbogen, og er enig i, at langt de fleste af de spørgsmål, der stilles som led i den offentlige høring, er relevante.

3.5

Det er således klar over den stigende økonomiske betydning af de audiovisuelle on-demand-tjenester i det europæiske audiovisuelle landskab.

3.5.1

Dog understreger udvalget, at det traditionelle udbud af lineære audiovisuelle tjenester fortsat repræsenterer en overordentlig vigtig del af europæernes gennemsnitlige forbrug på medieområdet.

Faktisk lå det gennemsnitlige daglige tv-forbrug i Europa i 2012 på 3 timer og 55 minutter, hvilket er 7 minutter mere end det registrerede forbrug i 2011.

3.6

På den anden side – skønt EØSU anerkender betydningen af strategien for innovation og de audiovisuelle tjenesters teknologiske konvergens med internettet – henleder det opmærksomheden på de mulige følger af denne udvikling for de traditionelle mediesektorer, især aviser og radio.

3.6.1

EØSU mener, at Kommissionen bør spille en vigtig rolle i skabelsen af vilkår, som sætter de traditionelle medier i stand til at tilpasse sig den digitale tidsalder og til at kunne overleve i offline format, i betragtning af de sociokulturelle træk ved de befolkningsgrupper, som de henvender sig til.

3.6.2

Således mener EØSU, at der på europæisk plan bør skabes betingelser for, at de traditionelle medier, især de regionale og lokale nærmedier, fortsat kan yde deres vigtige tjenesteydelse af almen interesse til gavn for den sproglige og kulturelle diversitet og informationspluralismen som led i bevarelsen af den europæiske sociale model.

3.7

Endvidere mener EØSU, at beskyttelse af informationspluralismen, fremme af den kulturelle og sproglige diversitet og bevarelse af mediernes strukturerende rolle som offentlig tjenesteydelse i det europæiske medielandskab er værdier af interesse for offentligheden generelt og især for medieforbrugerne, hvilket den fremtidige politik nødvendigvis må tage hensyn til (3).

3.8

Kort sagt mener EØSU, at debatten i EU om audiovisuel konvergens først og fremmest bør dreje sig om at fremme almenvellet og beskytte borgernes og især medieforbrugernes interesser. Dette bør være et af de vigtigste mål for og grundprincippet i EU's politik på dette område.

4.2.1

EØSU deler bekymringen for, at platforme, som giver adgang til forskelligt indhold, kan forvride den fri konkurrence om levering af audiovisuelle tjenester og dermed påvirke brugernes frie valg og adgang til et diversificeret indhold af kvalitet negativt.

4.2.2

EØSU mener derfor, at man bør overveje at træffe specifikke reguleringsmæssige tiltag, som rækker videre end konkurrencereglerne med det mål at fremme og lette adgangen til disse platforme på nationalt og tværnationalt plan, som foreslået i Kommissionens meddelelse fra 2009 (4).

4.3.1

EØSU har ved forskellige lejligheder understreget den betydning, som den europæiske kulturindustri, herunder den audiovisuelle sektor, har for Unionens udviklingsstrategi (5).

4.3.2

På baggrund af de ændringer, der er sket i den audiovisuelle værdikæde, især den stigende betydning, som platformudviklere og indholdssammenstillere har fået, mener EØSU, at de gældende bestemmelser i medietjenestedirektivet ikke skaber de mest hensigtsmæssige, proportionelle og effektive vilkår for fremme af produktion, formidling og udbredelse af europæiske værker.

4.3.3

Derfor mener EØSU, at Kommissionen ved den snarlige revision af direktivet bør genoverveje det sæt af krav, der stilles til tv-selskaberne, og udvide dem til også at gælde for de nye aktører i den konvergerende audiovisuelle værdikæde i betragtning af den voksende rolle, som disse tjenester spiller for borgerne.

4.4.1

EØSU mener, at Kommissionen bør sikre interoperabilitet mellem de forskellige tjenester, der leveres på de hybride platforme, for at fremme fair konkurrencevilkår for alle indholds- og tjenesteudbydere, samt sikre, at brugerne kan vælge frit og uden diskrimination – især af geografisk art – mellem et kvalitetspræget og diversificeret udbud.

4.5.1

EØSU henviser først og fremmest til sine udtalelser om det første radiofrekvenspolitikprogram/bredbånd i Europa (6), om Kommissionens meddelelse "Digitaliseringsdividenden som kilde til sociale goder og økonomisk vækst" (7) og om Kommissionens meddelelse "Fremme af delt brug af frekvensressourcerne i det indre marked" (8).

4.5.2

Hvad angår de audiovisuelle tjenesteudbyderes stigende anvendelse af hybride modeller, hvor jordbaseret radio- og tv-transmission kombineres med anvendelse af bredbånd til levering af indhold, anbefaler EØSU, at der foretages absolut nødvendige undersøgelser af disse forretningsmodellers indvirkning på den audiovisuelle værdikæde. Her bør der især fokuseres på spørgsmålene om adgang til indhold og platforme for borgerne såvel som for indholdsudbyderne og -producenterne. EØSU minder om nødvendigheden af infrastrukturer, som kan sikre en bredbåndsdækning af hele det europæiske territorium, idet bredbåndet er en faktor af afgørende betydning for fremme af lige vilkår for borgerne på det digitale område.

4.6.1

EØSU mener i lyset af den aktuelle teknologi- og markedsudvikling, at Kommissionen snart bør indlede en formel offentlig høring om revisionen af medietjenestedirektivet.

4.6.2

Under denne høringsproces bør Kommissionen se nærmere på spørgsmålet om direktivets anvendelsesområde, især muligheden for at indføje bestemmelser om gennemsigtighed og koncentration af ejerskabet til lineære og ikke-lineære audiovisuelle medietjenester samt det centrale spørgsmål om definitionen af begrebet redaktionelt ansvar inden for de audiovisuelle medietjenester. Ved denne revision bør det være et grundlæggende princip, at uanset hvilket audiovisuelt medie der anvendes, skal de grundlæggende værdier respekteres og sikres på samme måde med de nødvendige tilpasninger til disse mediers særlige karakteristika.

4.6.3

EØSU mener, at det ligeledes ville være nyttigt, at Kommissionen fremlægger et forslag til revision og systematisering af reglerne for kommerciel kommunikation i audiovisuelle medietjenester. Disse regler findes i dag spredt rundt om i forskellige retsakter, som påpeget i tidligere udtalelser (9).

4.7.1

Det er vigtigt at tage behørigt hensyn til, at respekten for pressefrihed og mediepluralisme er et grundlæggende aspekt i konsolideringen af Unionens integrationsproces, eftersom der her er tale om strukturerende elementer i det aktive medborgerskab og det deltagelsesbaserede demokrati, som fastlagt i artikel 11 i charteret om grundlæggende rettigheder.

4.7.2

Følgeligt – og i tråd med den bekymring, Europa-Parlamentet har givet udtryk for – mener EØSU, at Kommissionen i første række bør træffe passende foranstaltninger, blandt andet i form af et lovgivningsmæssigt initiativ om pluralisme og mediekoncentration, som opfølgning især på rapporten fra "Centre for Media Pluralism and Media Freedom" og rapporten fra Gruppen på højt plan for mediefrihed og pluralisme.

4.7.3

I betragtning af de særlige karakteristika ved det fragmenterede europæiske audiovisuelle marked, som har forskellige sproglige og kulturelle barrierer og står i en særligt vanskelig økonomisk situation, fremhæver EØSU mediernes public service-funktion, som er meget vigtig for at bevare den politiske pluralisme og fremme den kulturelle mangfoldighed. Det foreslår således, at Kommissionen tager initiativ til en bred debat om forvaltningsmodellen for mediernes public service-funktion i den nye konvergensprægede situation, især i lyset af de konklusioner, som Europarådet nyligt er nået frem til på dette område.

4.8.1

EØSU har i bevidstheden om mediernes kulturelle dimension og deres indvirkning på samfundet i almindelighed erklæret, at det som et af sine vigtigste interesseområder bekymrer sig om beskyttelsen af mindreårige og andre sårbare grupper i forbindelse med de audiovisuelle medier i det digitale miljø (internet, sociale netværkstjenester osv.). Af særlig stor betydning i denne sammenhæng er retten til privatlivets fred, beskyttelsen mod billedgengivelse og andre grundlæggende rettigheder, som navnlig er anerkendt i den europæiske menneskerettighedskonvention og nu også nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder og behørigt medtaget i den nuværende traktattekst. Den audiovisuelle konvergens, som gør tilskueren til medieaktør (interaktivitet), åbner ganske vist enorme nye muligheder for kommunikation og information, men den øger også faren for, at de mest sårbare personer bliver ofre for ulovlig adfærd (cyberkriminalitet).

4.8.2

Dette er derfor et af de aspekter, som EØSU har peget på i flere af sine seneste udtalelser, nærmere bestemt vedrørende nogle initiativer fra Kommissionens side, som i sig selv er prisværdige, men efter dets mening for forsigtige. EØSU understreger, at det nødvendigvis må sikres, at de ansvarlige for mindreåriges undervisning kan råde over passende prismæssigt tilgængelige systemer til filtrering og aldersmærkning af indhold.

4.8.3

Udvalget er således overbevist om, at det i forbindelse med problematikken omkring beskyttelse af mindreårige og andre sårbare grupper ved brug af internettet generelt og de audiovisuelle medier i særdeleshed er nødvendigt at sikre balance og en gylden middelvej mellem den grundlæggende ret til ytringsfrihed og målet af almen interesse om beskyttelse af mindreårige, uanset hvilket medie der er tale om.

4.8.4

Dog er det vigtigt at huske på, at Kommissionen selv har påpeget (10), at udbyderne af pay-per-view-tv ikke har reageret effektivt med hensyn til ordninger med samregulering og selvregulering til beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold eller tekniske anordninger, som giver børn selektiv adgang til indholdet på internettet.

4.8.5

Dette er derfor et af de emner, som EØSU gerne vil fremhæve som et af de vigtigste i en integreret definition af en fremtidig EU-politik for det audiovisuelle område, hvor der efter EØSU's mening ikke kun kan være tale om lovgivningsmæssige tiltag (regulering, selvregulering og samregulering), men også om mediekendskab, information og udvikling af mediekompetencer ikke alene for de mindreårige, men også for familier og skoler. I den forbindelse opfordrer EØSU til, at Kommissionen og medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at øge anvendelsen af indholdsfiltre fra forældres og undervisningsansvarliges side.

4.9.1

EØSU henviser i alt væsentligt til sine udtalelser om tilgængelighed (11).

4.9.2

Disse udtalelser peger generelt på nødvendigheden af at styrke tilgængeligheden som en grundlæggende ret. Hvad specifikt angår audiovisuelle tjenester og websteder peger EØSU på, at de bør betragtes som egentlige tjenester af almen interesse (12).

4.9.3

Der er brug for umiddelbart anvendelige lovkrav vedrørende tilgængelighed til audiovisuelle tjenester for at sikre adgang hertil for personer med forskellige former for handicap og nedsat kommunikationsevne.

Disse lovkrav bør ledsages af en styrkelse af den europæiske standardisering ikke kun med hensyn til audiovisuelt indhold, men også netværksudbredelse, brugerterminaler og softwaregrænseflade. Det er vigtigt at sikre, at markedet for tilgængelighedsløsninger er ægte europæisk for at tiltrække nye operatører til dette marked og reducere omkostningerne.