Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013AE4657

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ændring af forordning (EU) nr. [RD] for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og forordning (EU) nr. [DP], (EU) nr. [HZ] og (EU) nr. [sCMO] med hensyn til deres anvendelse i 2014« COM(2013) 226 final — 2013/0117 (COD)

    EUT C 341 af 21.11.2013, p. 71–74 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.11.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 341/71


    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ændring af forordning (EU) nr. [RD] for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og forordning (EU) nr. [DP], (EU) nr. [HZ] og (EU) nr. [sCMO] med hensyn til deres anvendelse i 2014«

    COM(2013) 226 final — 2013/0117 (COD)

    2013/C 341/16

    Ordfører: Seamus BOLAND

    Europa-Parlamentet og Rådet besluttede henholdsvis den 21. maj 2013 og 17. juli 2013 under henvisning til artikel 43, stk. 2, artikel 207, stk. 2, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

    "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ændring af forordning (EU) nr. [RD] for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og forordning (EU) nr. [DP], (EU) nr. [HZ] og (EU) nr. [sCMO] med hensyn til deres anvendelse i 2014"

    COM(2013) 226 final — 2013/0117 (COD).

    Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, der vedtog sin udtalelse den 3. september 2013.

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 492. plenarforsamling den 18.-19. september 2013, mødet den 18. september, følgende udtalelse med 138 stemmer for, 2 imod og 3 hverken for eller imod:

    1.   Konklusioner og anbefalinger

    1.1

    EØSU bifalder forslaget om fastsættelse af overgangsforanstaltninger for 2014 vedrørende visse bestemmelser i den fælles landbrugspolitik, nærmere bestemt ordningen for direkte betalinger og støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

    1.2

    EØSU giver sin fulde støtte til overgangsordningerne for 2014, som sikrer kontinuiteten i betalingerne til støttemodtagere, hvis det nye udviklingsprogram for landdistrikterne skulle blive vedtaget med forsinkelse, og fordi det af praktiske og administrative årsager er nødvendigt at udskyde gennemførelsen af den nye ordning med direkte betalinger. Uden disse ville det blive vanskeligt for landbofamilier, som ikke ville få støtte til miljøforanstaltninger, og. den beskyttelse, der findes på området, ville i vidt omfang forsvinde.

    1.3

    EØSU henstiller kraftigt, at støttemodtagere under "klassiske" ordninger i fjerntliggende bjergområder ikke på nogen måde stilles ringere på grund af overgangsordningerne. Endvidere bekymrer det EØSU, at fjerntliggende samfund, der er stærkt afhængige af aftaler om miljøvenligt landbrug, som sikrer dem en indtægt for levering af livsvigtige offentlige goder, måske vil opleve et fald i indtægt i den nye programmeringsperiode frem til 2020.

    1.3.1

    EØSU anbefaler, at betalingerne til disse samfund i overgangsperioden er af en størrelsesorden, der svarer til niveauet under det gamle program.

    1.4

    EØSU anbefaler kraftigt, at Kommissionen analyserer overgangsordningerne med det formål at sikre, at landbofamilierne kommer til at mærke så lidt som muligt til de foreslåede nedskæringer, og at disse bevisligt og som et minimum ingen konsekvenser har for miljøinitiativerne.

    1.5

    Efter EØSU's opfattelse bør overgangsordningerne gøre det muligt at indgå nye forpligtelser for areal- og dyrerelaterede foranstaltninger samt for tvingende nødvendige driftsmæssige investeringsforanstaltninger i 2014, selvom midlerne for den igangværende programmeringsperiode er opbrugt.

    1.6

    Inden for rammerne af de horisontale regler for finansiering af den fælles landbrugspolitik indebærer udsættelsen af gennemførelsen af den nye ordning med direkte betalinger, at der er behov for overgangsforanstaltninger for bedriftsrådgivningstjenesten, det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og krydsoverensstemmelse. EØSU mener derfor, at det er nødvendigt, at Rådet og Europa-Parlamentet vedtager specifikke overgangsbestemmelser inden årets udgang og ændrer den nuværende fælles landbrugspolitiks grundlæggende retsakter, hvor det er nødvendigt.

    1.7

    EØSU understreger, at ingen af overgangsbestemmelserne må udhules af urealistiske nationale lofter for de midler, der kan udbetales.

    2.   Indledende bemærkninger

    2.1

    Kommissionen arbejder fortsat aktivt for at få Europa-Parlamentet og Rådet til at nå frem til en endelig politisk aftale om reformen af den fælles landbrugspolitik. De blev enige om hovedindholdet i aftalen i slutningen af juni 2013, og de nye lovbestemmelser bør derfor kunne træde i kraft pr. 1. januar 2014. Der foreligger dog endnu ikke en endelig aftale, og derfor er det ikke realistisk at forvente, at medlemsstaterne vil have fastlagt alle de nødvendige administrative procedurer inden den dato.

    2.2

    Efter en debat i Europa-Parlamentet og Rådet forventes det, at de forskellige forordninger og gennemførelsesretsakter vil blive vedtaget i slutningen af 2013, således at reformen af den fælles landbrugspolitik kan gennemføres fra 1. januar 2014.

    2.3

    Af hensyn til kontinuiteten har Kommissionens forslag af 18. april 2013 til formål at fastlægge en række overgangsforanstaltninger vedrørende visse elementer af politikken. Det betyder, at de eksisterende bestemmelser vedrørende enkeltbetalingsordningen, arealbetalingsordningen og betalinger i henhold til "artikel 68" fortsættes i ansøgningsåret 2014, og at de nye regler vedrørende for eksempel et mere miljøvenligt landbrug ikke træder i kraft før starten af 2015, hvilket giver betalingsorganerne mere tid til at forberede sig på ændringerne.

    2.4

    Den 27. juni blev Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om en foreløbig politisk aftale om en reform af EU's landbrugspolitik efter tre måneders intensive tresidede forhandlinger. Aftalens ikrafttræden afventer dog den formelle afslutning af forhandlingerne om budgettet for EU's flerårige finansielle ramme (2014-2020) og bekræftelse i landbrugsudvalget, på Parlamentets plenarforsamling og i Rådet.

    2.5

    Forslaget vedrører forordning (EU) nr. 335/2013 af 12. april 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1974/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra ELFUL.

    2.6

    Det er helt almindelig praksis, at der fastlægges overgangsbestemmelser for betalingerne til landdistriktsudvikling i perioden mellem to flerårige programmeringsperioder. Der er imidlertid også behov for visse specifikke overgangsordninger, især for at imødegå konsekvenserne af den forsinkede nye direkte betalingsordning. Forslaget vedrører tillige nye overgangsbestemmelser for Kroatien.

    2.7

    Det er Kommissionens intention at give betalingsorganerne tilstrækkelig tid til at indføre de administrative procedurer og sikre, at EU-midlerne forvaltes korrekt, så landbrugerne forstår de nye regler og ikke tvinges til at sætte sig ind i en ny ordning, inden den er klar.

    3.   Resumé af Kommissionens forslag

    3.1

    Sigtet med Kommissionens forslag er at fastsætte overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra ELFUL.

    3.2

    Der er behov for overgangsbestemmelser for at fastlægge den tekniske tilrettelæggelse, som kræves for at muliggøre en smidig tilpasning til de nye regler og samtidig sikre kontinuiteten i de forskellige støtteformer under programmet for 2007-2013.

    3.3

    For at give medlemsstaterne tid til at imødekomme behovene i deres landbrugssektorer eller styrke deres politik for udvikling af landdistrikter på en mere fleksibel måde bør de kunne overføre midler fra loftet for direkte betalinger til støtte til landdistriktsudvikling og fra støtte til udvikling af landdistrikter til loftet for direkte betalinger. Samtidig bør medlemsstater med direkte støtte på under 90 % af EU-gennemsnittet have mulighed for at overføre yderligere midler fra støtten til landdistriktsudvikling til loftet for direkte betalinger. Disse valg skal inden for bestemte grænser træffes én gang og for hele den periode, som omfatter regnskabsårene 2015-2020.

    3.4

    Den generelle arealbetalingsordning i forordning (EF) nr. 73/2009 er tilrettelagt som en overgangsbestemmelse, der skulle ophøre den 31. december 2013. Eftersom den nye grundbetalingsordning erstatter enkeltbetalingsordningen fra den 1. januar 2015, er det nødvendigt at forlænge den generelle arealbetalingsordning for 2014 for at undgå, at enkeltbetalingsordningen kun skal anvendes i ét år af nye medlemsstater.

    3.5

    Hvad angår de direkte betalinger, skal medlemsstaterne og især deres betalingsorganer gives tilstrækkelig tid til at indføre ordninger, som gør det muligt at foretage udbetalinger til støttemodtagerne, og fastlægge de nødvendige procedurer, så det nye program kan finde anvendelse. Derfor vil støtteansøgninger for 2014 blive behandlet i henhold til overgangsbestemmelser.

    3.6

    Hvad angår den anden søjle, er det normal praksis at fastlægge overgangsbestemmelser mellem to programmeringsperioder. De er i almindelighed nødvendige for at forbinde de to på hinanden følgende programmeringsperioder. For udvikling af landdistrikter er der imidlertid denne gang behov for visse specifikke overgangsordninger, især for at imødegå de konsekvenser, som den forsinkede nye direkte betalingsordning har for visse foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne, især hvad angår udgangsniveauet for foranstaltninger i relation til et miljø- og klimavenligt landbrug og regler for krydsoverensstemmelse. Overgangsordninger er også nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne kan fortsætte med at indgå nye forpligtelser for areal- og dyrerelaterede foranstaltninger i 2014, selvom midlerne for den igangværende programmeringsperiode er opbrugt. Disse nye forpligtelser og tilsvarende igangværende forpligtelser vil være støtteberettigede under de nye finansieringsrammer for programmer for udvikling af landdistrikterne i den kommende programmeringsperiode.

    3.7

    Det følger af retlige forpligtelser knyttet til forordning (EF) nr. 1698/2005, at medlemsstaterne fortsat kan indgå nye retlige forpligtelser over for støttemodtagere i 2014 i henhold til de landdistriktsprogrammer, som er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005, også efter at de finansielle midler i programmeringsperioden 2007-2013 er opbrugt og frem til vedtagelsen af det pågældende landdistriktsudviklingsprogram for programmeringsperioden 2014-2020. De udgifter, som afholdes på grundlag af disse forpligtelser, er støtteberettigede i henhold til artikel 3 i denne forordning.

    4.   Virkninger for budgettet

    4.1

    Forslaget til forordning gennemfører kun Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme og reform af den fælles landbrugspolitik for regnskabsåret 2015 under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar 2013. Det omfatter den eksterne konvergens for direkte betalinger, fleksibiliteten mellem den fælles landbrugspolitiks søjler og medfinansieringssatsen for landdistriktsudvikling.

    4.2

    Hvad angår direkte betalinger, svarer Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar 2013, sammenholdt med Kommissionens forslag, til en nedsættelse på 830 mio. EUR (i løbende priser) for regnskabsåret 2015 (svarende til ansøgningsåret 2014 for direkte betalinger).

    4.3

    Fordelingen af lofter for direkte betalinger mellem medlemsstaterne tager hensyn til den eksterne konvergens fra regnskabsåret 2015. I forhold til Kommissionens forslag ændrer Det Europæiske Råds konklusioner tidsrammen for konvergens (seks år) og tilføjer et minimumbeløb på 196 EUR/ha, som skal nås inden regnskabsåret 2020. Sammenlignet med Kommissionens forslag øges fleksibiliteten mellem søjlerne i Det Europæiske Råds konklusioner. Det vil ikke påvirke budgettet, eftersom de beløb, der trækkes tilbage fra en fond (EGFL eller ELFUL), stilles til rådighed for den anden fond.

    4.4

    Hvad angår landdistriktsudvikling, er formålet med forslaget til forordning at sikre kontinuiteten i en række foranstaltninger, der berører flerårige forpligtelser. Disse bestemmelser har ingen finansielle virkninger, eftersom støtten til udvikling af landdistrikterne forbliver uændret. Den tidsmæssige fordeling af betalingerne kan dog være lidt anderledes, men er på nuværende tidspunkt ikke mulig at beregne.

    4.5

    Forslaget indeholder bestemmelser, som giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

    5.   Generelle bemærkninger

    5.1

    Det er absolut nødvendigt at sikre kontinuiteten i betalingerne til støttemodtagere i landdistrikter, hvilket tydeliggøres af nedenstående tal:

    Mere end 77 % af EU's territorium er klassificeret som land (47 % som landbrugsareal og 30 % som skovområde), og her bor omkring halvdelen af befolkningen (landbobefolkning og andre fastboende).

    Samlet set tegner landbruget og landbrugsfødevareindustrien, som er stærkt afhængig af forsyninger fra landbrugssektoren, sig for 6 % af EU's BNP, omfatter 15 millioner virksomheder og tegner sig for 46 millioner job.

    Europa har 12 millioner landbrugere, og en bedrift er i gennemsnit på 15 hektarer (til sammenligning har USA 2 millioner landbrugere, og bedrifterne er i gennemsnit på 180 hektarer).

    5.2

    EØSU hilser Kommissionens forslag om at regulere perioden mellem de to programmer velkommen.

    5.3

    I hele Europa udløber mange ordninger for miljøvenligt landbrug finansieret med midler fra ELFUL i 2014. Adskillige "klassiske" ordninger for miljøvenligt landbrug har eksistereret i 10 år eller mere. Mange af støttemodtagerne under disse "klassiske" ordninger bor i fjerntliggende bjergområder og er stærkt afhængige af aftaler om miljøvenligt landbrug, som sikrer dem en indtægt for levering af livsvigtige offentlige goder. Selv hvis den nye forordning om landdistriktsudvikling vedtages uden yderligere forsinkelse, er det næsten sikkert, at de nye programmer ikke vil blive godkendt og være klar til brug pr. 1. januar 2014. I mangel af et nyt program og støtteforanstaltninger vil der ikke være en alternativ ordning for landdistriktsudvikling, som disse landbrugere kan søge om støtte fra, når deres nuværende forpligtelser udløber i 2014.

    5.4

    Kommissionen må etablere systemer, som sikrer, at de miljømæssige resultater, der er opnået under de tidligere programmer for landdistriktsudvikling, bevares, og at landbrugerne er garanteret en indtægt. Det er vigtigt at sikre, at hverken landbrugerne eller miljøet kommer til at lide, fordi man ikke har kunnet nå til enighed om hverken EU-budgettet eller forslagene vedrørende den fælles landbrugspolitik tids nok til, at de næste programmer for landdistriktsudvikling kan træde i kraft i 2014.

    5.5

    Hvad angår de direkte betalinger, skal medlemsstaterne og især deres betalingsorganer gives tilstrækkelig tid, så de er velforberedte og i god tid kan give landbrugerne detaljerede oplysninger om de nye regler. Derfor vil det være nødvendigt at behandle støtteansøgninger for 2014 i henhold til overgangsbestemmelser. Hvad angår den anden søjle, er det normal praksis at fastlægge overgangsbestemmelser mellem to programmeringsperioder. De er i almindelighed nødvendige for at forbinde de to på hinanden følgende programmeringsperioder, hvilket allerede viste sig i starten af den nuværende programmeringsperiode. For udvikling af landdistrikter er der imidlertid behov for visse specifikke overgangsordninger. Det skyldes især de alvorlige konsekvenser, som en forsinkelse af den nye direkte betalingsordning kan have for visse foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne, især hvad angår udgangsniveauet for foranstaltninger i relation til et miljø- og klimavenligt landbrug og regler for krydsoverensstemmelse.

    5.6

    Overgangsordninger er også nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne kan fortsætte med at indgå nye forpligtelser for areal- og dyrerelaterede foranstaltninger samt for tvingende nødvendige driftsmæssige investeringsforanstaltninger i 2014, selvom midlerne for den igangværende programmeringsperiode er opbrugt.

    5.7

    For den horisontale forordning er behovet for overgangsforanstaltninger begrænset til bedriftsrådgivningstjenesten, det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og krydsoverensstemmelse, fordi de knytter sig til direkte betalinger. På den baggrund er det nødvendigt, at Rådet og Europa-Parlamentet vedtager specifikke overgangsbestemmelser inden årets udgang og ændrer den nuværende fælles landbrugspolitiks grundlæggende retsakter, hvor det er nødvendigt.

    5.8

    Ændringer af de nationale lofter kan få negativ indvirkning på de beløb, som landbrugerne får udbetalt i 2014. For at mindske disse mulige konsekvenser mest muligt er de nationale regeringer hver især nødt til at gøre sig klart, hvad deres intentioner er, inden de fremlægger forslag.

    5.9

    Af forordning (EF) nr. 1698/2005 fremgår det, at medlemsstaterne kan indgå nye retlige forpligtelser, og da beslutningen således er overladt til den enkelte medlemsstat, er der en mulighed for, at den ikke vil opfylde sin forpligtelse.

    Bruxelles, den 18. september 2013

    Henri MALOSSE

    Formand for for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


    Top