(1)

Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed over grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der er 27 forskellige selskabsskattesystemer. Disse forhindringer og forvridninger er årsag til, at det indre marked ikke fungerer ordentligt. De hæmmer investering i Unionen og strider mod de prioriteter, der er fastsat i meddelelsen, som blev vedtaget af Kommissionen den 3. marts 2010 med titlen Europa 2020 – en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst . De er også i konflikt med kravene om en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne.

(1)

Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed over grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der er 27 forskellige selskabsskattesystemer. Disse forhindringer og forvridninger er årsag til, at det indre marked ikke fungerer ordentligt. De hæmmer investering i Unionen og strider mod de prioriteter, der er fastsat i meddelelsen, som blev vedtaget af Kommissionen den 3. marts 2010 med titlen Europa 2020 – en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst , mod europluspagten og mod den økonomiske og budget- og skattemæssige integration, der er nødvendig for at virkeliggøre en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne.

(1a)

Øget samarbejde mellem skattemyndighederne kan føre til en betydelig reduktion af omkostninger og administrative byrder for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter inden for Unionen.

(2)

Skattehindringer for grænseoverskridende virksomhed er især alvorlige for små og mellemstore virksomheder, som normalt ikke har ressourcer nok til at løse markedsbetingede problemer.

(2)

Skattehindringer kan især være alvorlige for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med grænseoverskridende aktiviteter , idet de normalt ikke har ressourcer nok til at løse markedsbetingede problemer.

(2a)

Redelig konkurrence om skattesatser bør fremmes på medlemsstatsniveau samt på regionalt niveau, for så vidt angår regioner med skattemæssige og lovgivningsmæssige beføjelser.

(3a)

Forbedringer af det indre marked er nøglen til at fremme væksten og beskæftigelsen. Indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) skal forbedre væksten og føre til øget beskæftigelse i Unionen ved at reducere de administrative omkostninger og bureaukratiet for virksomhederne, især mindre virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter.

(4a)

Eftersom det indre marked omfatter alle medlemsstater, bør FKSSG indføres i alle medlemsstater. Hvis Rådet imidlertid ikke viser sig i stand til at vedtage en enstemmig afgørelse om forslaget om indførelsen af et FKSSG, vil det være passende ufortøvet at iværksætte proceduren for en afgørelse fra Rådet om tilladelse til forstærket samarbejde om et FKSSG. Et sådant forstærket samarbejde bør iværksættes af de medlemsstater, som har euroen som valuta, men det bør til enhver tid være åbent for andre medlemsstater i overensstemmelse med traktaten om Den Europæisk Unions funktionsmåde.

(4b)

Visse udtalte former for skattekonkurrence, skatteoptimering og skattearbitrage kan udhule nogle af medlemsstaternes indtægter og skabe forvridninger vedrørende beskatning mellem kapital, der er mobil, og arbejdskraft, som er mindre mobil. Ifølge den forstærkede stabilitets- og vækstpagt og traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union skal medlemsstaterne, navnlig de, der har euroen som valuta, overholde streng budgetdisciplin, idet de samtidig fører kontrol med udgifterne og genererer tilstrækkelige skatteindtægter. Af disse grunde og fordi europluspagten vedtaget af stats- og regeringschefer for medlemsstater, der har euroen som valuta, fastsætter, at udviklingen af et FKSSG ”vil kunne være et indtægtsneutralt middel til at sikre konsistens mellem nationale skattesystemer, samtidig med at nationale skattestrategier respekteres, og til at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og europæiske virksomheders konkurrenceevne”, er det af afgørende betydning, at medlemsstater, der har euroen som valuta, er i stand til at opfylde deres budgetmæssige forpligtelser, for at sikre stabilitet i euroområdet som helhed, og det er ønskeligt, at FKSSG finder anvendelse så hurtigt som muligt over for så mange virksomheder som muligt.

(4c)

Kommissionen bør i lyset af den afgørende rolle, som SMV’er spiller for det indre marked, udvikle et værktøj, der kan lette de administrative byrder og omkostninger, og stille dette til rådighed for SMV'er med grænseoverskridende aktiviteter for dermed at gøre det muligt for dem frivilligt at vælge at anvende FKSSG-systemet.

(5)

Eftersom forskelle i beskatningssatser ikke giver anledning til de samme hindringer, er det ikke nødvendigt, at systemet (det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)) griber ind i medlemsstaternes beføjelser angående deres nationale satser for selskabsbeskatning.

(5)

Eftersom forskelle i beskatningssatser ikke giver anledning til de samme hindringer, er det ikke nødvendigt, at systemet FKSSG griber ind i medlemsstaternes beføjelser angående deres nationale satser for selskabsbeskatning. Medlemsstaterne bør derfor også bevare muligheden for at anvende visse incitamenter for virksomheder, navnlig i form af skattegodtgørelser.

(5a)

Dette direktiv har ikke til formål at harmonisere medlemsstaternes selskabsskattesatser. Hvis det dog viser sig, at indførelsen af minimumssatser vil fremme en mere økonomisk effektiv, hensigtsmæssig og ligelig selskabsbeskatning, bør Kommissionen overveje, hvorvidt en sådan harmonisering er passende i forbindelse med evalueringen af dette direktivs gennemførelse. Dette er så meget desto mere vigtigt, eftersom udviklingen i medlemsstaternes selskabsskattesatser gør det klart, at skattekonkurrence på det indre marked har betydning. I den ånd, der er indeholdt i rapporten "En ny strategi for det indre marked" af 9. maj 2010, er det derfor hensigtsmæssigt at fastslå, hvorvidt påvirkningen fra en sådan konkurrence er til gavn eller skade for en skattekultur, der passer til det 21. århundredes indre marked. Der bør navnlig være opmærksomhed om spørgsmålet, om en fjernelse af den underliggende spænding mellem markedsintegrationen og den skattemæssige suverænitet er en af de metoder, der kan anvendes, for at opnå overensstemmelse mellem markedet og det indre markeds sociale dimension.

(6)

En væsentlig del af et sådant system er konsolidering, da det kun er på den måde, at selskaberne i Unionen kan takle større skattemæssige hindringer. Med konsolidering forsvinder formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncernintern dobbeltbeskatning. Desuden bliver tab, som skattesubjekter lider, automatisk udlignet med fortjeneste, som skabes af andre medlemmer af samme koncern.

(6)

En væsentlig del af et sådant system er konsolidering, da det kun er på den måde, at selskaber tilhørende samme koncern med grænseoverskridende aktiviteter i Unionen kan takle større skattemæssige hindringer. Med konsolidering forsvinder formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncernintern dobbeltbeskatning. Desuden bliver tab, som skattesubjekter lider, automatisk udlignet med fortjeneste, som skabes af andre medlemmer af samme koncern.

(6a)

Det brede skattegrundlag, konsolideringen og medlemsstaternes suverænitet med hensyn til deres nationale selskabsskattesatser gør FKSSG til en skatteneutral manøvre.

(6b)

Såfremt indførelsen af FKSSG får konsekvenser for regionale eller lokale myndigheders skatteprovenu, kan medlemsstaterne gribe ind for at modvirke dette i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige systemer og på en måde, som er i overensstemmelse med dette direktiv.

(8)

Eftersom et sådant system primært er beregnet på at tjene selskaber, der driver grænseoverskridende virksomhed, bør det være en frivillig ordning , som supplerer de eksisterende nationale selskabsskattesystemer .

(8)

Eftersom dette direktiv primært er udarbejdet til gavn for selskaber, der driver grænseoverskridende virksomhed, uden dog at udelukke andre virksomheder , er det udformet som et frivilligt system, der giver mulighed for, at alle kvalificerede virksomheder kan vælge at deltage . Dog anses de europæiske virksomheder og andelsselskaber, der per definition er tværnationale, for at have valgt at anvende direktivet fra to år efter den dato, hvor direktivet finder anvendelse. Alle andre virksomheder, der er kvalificeret i henhold til dette direktiv, med undtagelse af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EC (1), bør også anvende dette direktiv senest fem år efter den dato, hvor direktivet finder anvendelse. I forbindelse med evalueringen af virkningen af FKSSG bør Kommissionen undersøge, om det også bør gøres obligatorisk for sådanne mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

(20)

Systemet bør omfatte en generel regel om bekæmpelse af misbrug suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af misbrug. Disse foranstaltninger bør omfatte begrænsninger i fradragsretten for renter, der er betalt til forbundne virksomheder, som i skattemæssigt øjemed er hjemmehørende i et lavskatteland uden for Unionen, og som ikke udveksler oplysninger med betalingsstedets medlemsstat efter en aftale svarende til Rådets direktiv 2011/16/EU om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier og regler om kontrollerede udenlandske selskaber.

(20)

Systemet bør omfatte en effektiv generel regel om bekæmpelse af misbrug suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af misbrug. Disse foranstaltninger bør omfatte begrænsninger i fradragsretten for renter, der er betalt til forbundne virksomheder, som i skattemæssigt øjemed er hjemmehørende i et lavskatteland uden for Unionen, og som ikke udveksler oplysninger med betalingsstedets medlemsstat efter en aftale svarende til Rådets direktiv 2011/16/EU om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier og regler om kontrollerede udenlandske selskaber. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at gennemføre og indbyrdes samordne yderligere foranstaltninger til mindskelse af de negative konsekvenser af lave skattesatser i lande uden for EU, som ikke udveksler de nødvendige skatteoplysninger.

(21)

Formlen for forholdsmæssig fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør omfatte tre faktorer med lige stor vægt (arbejde, aktiver og omsætning). Arbejdsfaktoren bør opgøres på grundlag af lønsum og antal ansatte (hver post tæller halvt). Aktivfaktoren bør omfatte alle materielle anlægsaktiver. Immaterielle og finansielle aktiver bør ikke indgå i formlen på grund af deres ustadige art og risikoen for omgåelse af systemet. Gennem anvendelsen af disse faktorer bliver der lagt passende vægt på oprindelsesmedlemsstatens interesser. Endelig bør også omsætningen tages med i betragtning for at sikre en fair deltagelse af bestemmelsesmedlemsstaten. Med disse faktorer og vægtninger bør det kunne sikres, at fortjeneste beskattes dér, hvor den optjenes. Som en undtagelse fra det generelleprincip er der en sikkerhedsklausul, som omhandler en alternativ metode, ifald resultatet af den forholdsmæssige fordeling ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten.

(21)

Formlen for forholdsmæssig fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør omfatte tre faktorer (arbejde, aktiver og omsætning). Arbejds- og aktivfaktorerne bør vægtes med 45 % hver, mens omsætningsfaktoren bør vægtes med 10 %. Arbejdsfaktoren bør opgøres på grundlag af lønsum og antal ansatte (hver post tæller halvt). Aktivfaktoren bør omfatte alle materielle anlægsaktiver. Immaterielle og finansielle aktiver bør ikke indgå i formlen på grund af deres ustadige art og risikoen for omgåelse af systemet. Gennem anvendelsen af disse faktorer bliver der lagt passende vægt på oprindelsesmedlemsstatens interesser. Endelig bør også omsætningen tages med i betragtning for at sikre en fair deltagelse af bestemmelsesmedlemsstaten. Med disse faktorer og vægtninger bør det kunne sikres,at fortjeneste beskattes dér, hvor den optjenes. Som en undtagelse fra det generelle princip er der en sikkerhedsklausul, som omhandler en alternativ metode, ifald resultatet af den forholdsmæssige fordeling ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten.

(21a)

De fælles regler for beregning af FKSSG bør ikke føre til uforholdsmæssigt store administrative udgifter for virksomhederne for ikke at skade deres konkurrenceevne.

(23)

Selskabskoncerner bør have mulighed for kun at have med en enkelt skatteadministration ("hovedskattemyndigheden") at gøre, nemlig i den medlemsstat, hvor koncernens moderselskab ("hovedskattesubjektet") er skattemæssigt hjemmehørende. Dette direktiv bør også indeholde procedureregler for forvaltning af systemet. Det bør også omfatte en mekanisme til forhåndsafgørelse. Kontroller bør indledes og koordineres af hovedskattemyndigheden, men myndighederne i enhver medlemsstat, hvor der er et skattepligtigt koncernmedlem, vil kunne anmode om, at der bliver indledt en kontrol. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et koncernmedlem er hjemmehørende eller etableret, kan indbringe en afgørelse truffet af hovedskattemyndigheden om en meddelelse om valg eller om en ændret skatteansættelse for domstolen i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden. Tvister mellem skattesubjekter og skattemyndigheder bør behandles af et administrativt organ, som er kompetent til at behandle klager i første instans efter loven i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden.

(23)

Selskabskoncerner bør have mulighed for kun at have med en enkelt skatteadministration ("hovedskattemyndigheden") at gøre, nemlig myndigheden i den medlemsstat, hvor koncernens moderselskab ("hovedskattesubjektet") er skattemæssigt hjemmehørende. Dette direktiv bør også indeholde procedureregler for forvaltning af systemet. Det bør også omfatte en mekanisme til forhåndsafgørelse. Kontroller bør indledes og koordineres af hovedskattemyndigheden, men myndighederne i enhver medlemsstat, hvor der er et skattepligtigt koncernmedlem, vil kunne anmode om, at der bliver indledt en kontrol. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et koncernmedlem er hjemmehørende eller etableret, kan indbringe en afgørelse truffet af hovedskattemyndigheden om en meddelelse om valg eller om en ændret skatteansættelse for domstolen i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden. Tvister mellem skattesubjekter og skattemyndigheder bør behandles af et administrativt organ, som er kompetent til at behandle klager i første instans efter loven i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden.

(23a)

Kommissionen bør oprette et nyt FKSSG-forum – i lighed med det fælles EU-forum for interne afregningspriser – hvor selskaberne og medlemsstaterne kan henvende sig med spørgsmål og tvister vedrørende FKSSG. Forummet bør være i stand til at vejlede virksomhederne og medlemsstaterne.

(27a)

Dette direktiv indeholder en fuldstændig ny tilgang til et væsentligt element i selskabsbeskatningen. Kommissionen bør derfor foretage en grundig analyse og en uafhængig evaluering, så snart dette kan gøres på en meningsfuld måde. På grund af den tid, det tager at anvende og gennemføre selskabsbeskatningen, bør der ikke foretages nogen evaluering før udgangen af de første fem år efter direktivets ikrafttræden. Kommissionens analyse og vurdering bør omfatte en undersøgelse af følgende: FKSSG’s frivillige karakter, begrænsningen af harmoniseringen til at omfatte skattegrundlaget, fordelingsformlen, overvejelser vedrørende ordningens praktiske følger for SMV'er og følgerne for medlemsstaternes skatteindtægter.

j)

afgifter anført i bilag III , med undtagelse af punkafgifter på energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak .

j)

afgifter anført i bilag III.

c)

de tekniske hensættelser i forsikringsforetagender, der er oprettet i overensstemmelse med direktiv 91/674/EØF er fradragsberettigede med undtagelse af udjævningshensættelser. En medlemsstat kan bestemme , at der er fradrag for udjævningshensættelser. I tilfælde af en koncern anvendes et sådant fradrag for udjævningshensættelser på den forholdsmæssigt tildelte andel til de koncernmedlemmer, der er hjemmehørende eller beliggende i den pågældende medlemsstat. Fradragne beløb kontrolleres og justeres ved udgangen af hvert skatteår. Ved beregning af skattegrundlaget for senere år tages der hensyn til beløb, der allerede er fradraget.

c)

de tekniske hensættelser i forsikringsforetagender, der er oprettet i overensstemmelse med direktiv 91/674/EØF er fradragsberettigede med undtagelse af udjævningshensættelser. En medlemsstat, der i henhold til artikel 62 i direktiv 91/674/EØF har valgt at indføre et erhvervsretligt krav om oprettelse af udjævningshensættelser , skal også gøre sådanne bestemmelser fradragsberettigede . I tilfælde af en koncern anvendes et sådant fradrag for udjævningshensættelser på den forholdsmæssigt tildelte andel til de koncernmedlemmer, der er hjemmehørende eller beliggende i den pågældende medlemsstat. Fradragne beløb kontrolleres og justeres ved udgangen af hvert skatteår. Ved beregning af skattegrundlaget for senere år tages der hensyn til beløb, der allerede er fradraget.

a)

en skat på fortjeneste efter den generelle ordning i det pågældende tredjeland, til en lovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 40 % lavere end den i medlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats

a)

en skat på fortjeneste efter den generelle ordning i det pågældende tredjeland, til en lovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 70 % lavere end den i medlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats

b)

efter den generelle ordning i tredjelandet beskattes fortjeneste med en lovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 40 % lavere end den i medlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats, eller enheden er underlagt en særlig ordning, som giver mulighed for et væsentligt lavere beskatningsniveau end den generelle ordning

b)

efter den generelle ordning i tredjelandet beskattes fortjeneste med en lovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 70 % lavere end den i medlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats, eller enheden er underlagt en særlig ordning, som giver mulighed for et væsentligt lavere beskatningsniveau end den generelle ordning

a)

virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel XVI til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne og følgerne for deres skatteindtægter

b)

SMV’ernes anvendelse af dette direktiv og dets anvendelighed for disse

c)

fordelene og ulemperne ved at gøre systemet obligatorisk for SMV'er

d)

dette direktivs samfundsøkonomiske implikationer, herunder følgerne for virksomhedernes globale operationer samt for kvalificerede og ikke-kvalificerede virksomheders konkurrenceevne

e)

følgerne for en rimelig og retfærdig skatteinddrivelse i medlemsstaterne

f)

fordelene og ulemperne forbundet med indførelsen af minimumsskattesatser.