7.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 258/1

—

der henviser til artikel 355 sammenholdt med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der anerkender en særlig status for regionerne i den yderste periferi, og artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF om støtteordninger for staterne i de pågældende regioner;

—

der henviser til artikel 174 ff. i TEUF, der fastsætter målsætningen for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og definerer de finansielle strukturfondsinstrumenter til opfyldelse heraf;

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2004 med titlen "Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi" (COM(2004)0343),

—

der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi (1);

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 12. september 2007 om "Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter" (COM(2007)0507), og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 12. september 2007, der er bilagt denne meddelelse, "Evolution og evaluering af strategien for regionerne i den yderste periferi" (SEC(2007)1112);

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om en strategi for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter (2);

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 med titlen "Regionerne i den yderste periferi: et aktiv for Europa" (COM(2008)0642);

—

der henviser til det fælles memorandum fra regionerne i den yderste periferi af 14. oktober 2009 om "Regionerne i den yderste periferi i perioden frem til 2020";

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst" (COM(2010)2020);

—

der henviser til det fælles memorandum fra Spanien, Frankrig, Portugal og regionerne i den yderste periferi af 7. maj 2010 om "En fornyet strategi for regionerne i EU's yderste periferi";

—

der henviser til konklusionerne fra Rådets (almindelige anliggender) 3022. samling den 14. juni 2010 (3);

—

der henviser til Kommissionens første beretning af 24. september 2010 til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af POSEI-reformen i 2006 (COM(2010)0501);

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. september 2010 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder (COM(2010)0498);

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 "Et budget for Europa 2020" (COM(2011)0500 – del 1 og 2);

—

der henviser til Rådets forslag til forordning af 29. juni 2011 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398);

—

der henviser til rapporten "De ultraperifere regioner i det indre marked: EU's indflydelse i verden", af 12. oktober 2011, af EU-kommissær Michel Barnier, fremlagt af Pedro Solbes Mira;

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet af 18. oktober 2010 "Meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 355, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om den franske regerings initiativ til ændring af Saint-Barthélemys status i forhold til Unionen" (COM(2010)0559) og Rådets afgørelse 2010/718/EU af 29. oktober 2010 om ændring af øen Saint-Barthélemys status i forhold til Den Europæiske Union (4);

—

der henviser til sluterklæringen fra den syttende konference for formændene for regionerne i EU's yderste periferi den 3.-4. november 2011;

—

der henviser til bidraget fra regionerne i den yderste periferi af 15. januar 2010 med henblik på offentlig høring i forbindelse med Kommissionens arbejdsprogram "Fremtidens EU 2020-strategi" (COM(2009)0647);

—

der henviser til det fælles bidrag fra regionerne i den yderste periferi af 28. januar 2011 om den femte rapport om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

—

der henviser til bidraget fra regionerne i EU’s yderste periferi af 28. februar 2011 med titlen: "På vej mod en akt for det indre marked" (COM(2010)0608 af 27. oktober 2010);

—

der henviser til den fælles platform af 6. juli 2010 sendt til formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Durão Barroso, af konferencen af Europa-Parlamentets medlemmer fra regionerne i den yderste periferi;

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0084/2012);

A.

der henviser til, at der i traktatens artikel 349 foreskrives et særligt retsgrundlag baseret på primær ret, hvor en specifik juridisk status og fælles politiske foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi er konsolideret;

B.

der henviser til, at samhørighedspolitikken bør være i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, hvilket indebærer, at de politiske initiativer organiseres hen imod en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, idet disses elementer integreres med henblik på at fremme en økonomi med høj beskæftigelse og social og territorial samhørighed, og idet der tages passende hensyn til de særlige forhold i den yderste periferi; der henviser til, at udgangsbetingelserne i regionerne i den yderste periferi for at nå disse mål er vanskeligere end i andre regioner, og at regionerne i den yderste periferi ønsker at samarbejde om opfyldelsen af de fem målsætninger om beskæftigelse, innovation, uddannelse, social integration, klima og energi inden 2020, og at behovet for at orientere målene i Europa 2020 i retning af fuld udnyttelse af regionernes potentiale og ekspertise ikke tillader, at de strukturelle hindringer, som disse regioner møder, hæmmer de traditionelle sektorers grundlæggende rolle og udvikling;

C.

der henviser til samhørighedspolitikken fortsat bør være et af de væsentligste EU-instrumenter til at mindske forskellen i de europæiske regioner i almindelighed og i regionerne i den yderste periferi i særdeleshed, med henblik på deres integration i det indre marked og bekræftelse af deres betydning i det respektive geografiske område, fremme af udviklingen og af disse regioners konvergens med EU på det europæiske kontinent og for opfyldelsen af EU 2020-målene, idet de europæiske fonde er vigtige redskaber, men idet EU-politikken alene ikke kan løse alle de vanskeligheder, som regionerne i den yderste periferi står overfor;

D.

der henviser til, at den store udfordring for økonomierne i regionerne i den yderste periferi er at ændre deres begrænsninger til muligheder og potentialer for vækst gennem instrumenter, der reducerer ulighederne med hensyn til den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser, og at udfordringer som globaliseringen, klimaændringerne, energiforsyningen og udviklingen af vedvarende energiformer, bæredygtig forvaltning af ressourcerne i naturen, havet og inden for landbruget, bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, bekæmpelsen af fattigdom den sociale inklusion, og det demografiske pres, kræver koordinering af alle EU's politikker og instrumenter;

E.

der henviser til, at forværringen af den økonomiske situation grundet den økonomiske, sociale og finansielle krise navnlig har ramt regionerne i den yderste periferi, hvilket tydeliggør disse økonomiers strukturelle svagheder og deres afhængighed af omverdenen;

F.

der henviser til, at de europæiske investeringer i regionerne i den yderste periferi ikke bare er en politik, der går ud på at indhente forsinkelser og kompensere for ulemper, men at de også er til fordel og gavn for hele EU;

1.

fastholder, at regionerne i den yderste periferi netop i kraft af traktaten har ret til en differentieret og fælles behandling, som giver dem mulighed for at få størst mulig støtte uafhængigt af deres udviklingsniveauer, således at deres særegenheder respekteres og beskyttes behørigt;

2.

understreger nødvendigheden af – i overensstemmelse med konklusionerne i den femte rapport om økonomisk, social og territorial udvikling – at gøre samhørighedspolitikkens instrumenter så smidige, at der er grobund for investeringer, der kan sikre vækst- og udviklingsniveauer, som er i overensstemmelse med målene i EU 2020-strategien, selv i tilfælde af særlige geografiske og demografiske vilkår;

3.

er enig i, at regionerne i den yderste periferi bør følge de overordnede mål i Europa 2020-strategien, men understreger imidlertid behovet for at tilpasse disse mål til regionernes faktiske situation for så vidt angår mangfoldighed, struktur og muligheder, og understreger, at artikel 349 i TEUF, som fastlægger vedtagelse af specifikke foranstaltninger for at afbøde virkningerne af de særlige karakteristika forbundet med beliggenheden i den yderste periferi, bør anvendes mere og tildeles den retslige, institutionelle og politiske vægt, der er nødvendig for at garantere regionerne i den yderste periferi en retfærdig integration og muliggøre deres økonomiske og sociale udvikling på det indre marked og i Unionen som helhed samt deres deltagelse i alle Unionens vigtige programmer på lige fod med alle andre regioner;

4.

mener, at de tre første tematiske målsætninger i de nye forslag til forordning gældende fra 2014 bør gøres mere fleksible for regionerne i den yderste periferi for dels at undgå, at deres muligheder for mangfoldighed og udvikling begrænses betydeligt, og for dels at udnytte deres sammenlignelige og konkurrencemæssige fordele;

5.

støtter brugen af andre kriterier til at fastslå regionerne i den yderste periferis støtteberettigelse i forbindelse med tildeling fra strukturfondene, eftersom kriteriet "BNP pr. indbygger" ikke afspejler deres specifikke forhold, hvilket er i modstrid med ånden i at have "status som region i den yderste periferi" og med selve traktaten; anmoder i denne forbindelse om, at der indføres et særligt kriterium, hvor regionerne i den yderste periferi medtages blandt de mindst udviklede regioner uafhængigt af deres BNP, da denne tilgang passer bedre til deres særlige situation; understreger i øvrigt, at satserne for medfinansiering til regionerne i den yderste periferi bør være på 85 % til alle støtteinstrumenter rettet mod disse regioner; anmoder om en forlængelse af fristen for anvendelsen af støttemidlerne til regionerne i den yderste periferi, for at sikre bedre anvendelse af disse;

6.

beklager i forbindelse med EFRU's ekstrabevilling forslaget om drastisk at reducere beløbene til regionerne i den yderste periferi og til regioner med ringe befolkningstæthed for finansieringsperioden fra 2014 til -2020 og er bekymret over, at denne bevilling, der oprindelig var beregnet til at opveje virkningerne af de strukturelle ulemper for regionerne i den yderste periferi, udvandes ved, at op til 50 % afsættes til andre mål; går ind for, at denne bevilling forhøjes til en medfinansiering på 85 % i lighed med EFRU-mainstream; anmoder i denne forbindelse om, at den finansielle indsats, som skal tilføjes Europa 2020, medfører adgang til EU-støtte, der reelt skal svare til mindst den aktuelle finansielle ramme, således at Europa 2020 kan gennemføres konsekvent og effektivt;

7.

beklager, at der er foretaget nedskæringer på andre områder inden for samhørighedspolitikken og navnlig, at Kommissionen mere konkret foreslår en generel nedskæring på 5,1 % i faste 2011-priser i finansieringen af foranstaltninger vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed for den næste programmeringsperiode, herunder en reduktion på 20,2 % i midlerne til konvergensregioner (undtagen overgangsregioner), en reduktion på 5,6 % i midlerne til konkurrencedygtige regioner og på 3,3 % i bevillingerne til Samhørighedsfonden;

8.

glæder sig over Kommissionens plan om at medtage en budgetpost for regioner i den yderste periferi med meget ringe befolkningstæthed i FFR 2014-2020, da det derved vil blive muligt at skabe en klarere forbindelse mellem de midler, der tildeles disse regioner, og de tilstræbte målsætninger;

9.

henleder opmærksomheden på, at situationen i regionerne i den yderste periferi atter ikke nævnes i forslaget til forordning om den næste ESF, ikke blot i betragtning af de særlige strukturelle karakteristika omhandlet i artikel 349 i TEUF, men også af deres særlige økonomiske stilling, som betyder, at de er blandt de regioner, som har den højeste ledighedsprocent i EU;

10.

understreger behovet for at tilpasse EU's skatte- og toldpolitikker med henblik på at fremme konkurrenceevnen blandt økonomierne i regionerne i den yderste periferi, og fremhæver, at hensigtsmæssige skatte-, afgifts- og toldordninger har afgørende betydning for diversificeringen af den økonomiske aktivitet og for skabelsen af bæredygtige arbejdspladser i regionerne i den yderste periferi;

11.

understreger nødvendigheden af, at borgerne i regionerne i den yderste periferi opnår fordele ved det indre marked på lige fod med andre EU-borgere, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten af Solbes; anmoder om, at muligheden for at udarbejde en specifik ramme for statsstøtte til regionerne i den yderste periferi undersøges, og mener, at man bør bevare investeringsstøtten til store, mellemstore og små virksomheder på det nuværende intensitetsniveau tillige med muligheden for at yde ikke-degressiv, tidsubegrænset driftsstøtte inden for en smidig retlig ramme, eftersom denne form for støtte ikke hæmmer konkurrencen og hjælper regionerne i den yderste periferi til at opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien, navnlig inden for innovation og forskning samt på miljøområdet; understreger i denne forbindelse den offentlige sektors betydning for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i regionerne i den yderste periferi, navnlig inden for luft- og søtransportsektoren samt inden for energi, post og kommunikation;

12.

fremhæver, hvor vigtigt det er at støtte de små og mellemstore virksomheder via tildeling af EU-midler for derved at udvikle erhvervslivet i regionerne i den yderste periferi og for at fremme arbejdstagernes rettigheder og dermed fremme de regionsspecifikke produkter og den lokale økonomi;

13.

mener, at Unionens foranstaltninger bør sigte mod at spille en central rolle og stimulere iværksætterånden, således at der med udgangspunkt i regionerne i den yderste periferi udvikles ekspertisecentre inden for de sektorer, som forstår at udnytte disse regioners særlige aktiver og knowhow, f.eks. forvaltning af affald, vedvarende energi, energimæssig selvforsyning, biodiversitet, studerendes mobilitet, klimaforskning samt krisestyring; finder, at de foranstaltninger, som træffes for og på grundlag af generelle forhold på det europæiske kontinent, ikke altid virker effektivt i regionerne i den yderste periferi, men at der er opnået virkelig gode resultater med forsøgsordningerne i henhold til traktatens artikel 349, og at disse derfor kan udvides til at omfatte resten af Unionen; opfordrer Kommissionen til at støtte forsøgene i disse regioner mest muligt med sigte på at skabe innovativ, solidarisk og bæredygtig vækst;

14.

opfordrer til, at POSEI's støtteforanstaltninger til landbruget styrkes for at håndtere konkurrencen blandt de producenter, der drager fordel af de laveste produktionsomkostninger; støtter bevarelsen af særordningerne for regionerne i den yderste periferi i forbindelse med den fælles landbrugspolitik;

15.

støtter nødvendigheden af at gennemføre en forudgående vurdering af indvirkningen af EU-foranstaltninger på økonomien i regionerne i den yderste periferi;

16.

understreger behovet for at fastholde foranstaltninger til en bæredygtig forvaltning og beskyttelse i forbindelse med fiskeriressourcer, begrænse adgangen til de havområder, der er bio-geografisk sårbare, til kun at gælde de respektive lokale flåder, der anvender miljøvenlige fiskerimetoder, fremme af akvakultur, genindførelse af muligheden for tildeling af støtte til modernisering af flåden med henblik på sikkerhed, hygiejne og anvendelse af god praksis, og anmoder om en forøgelse af kompensationen for ekstraomkostninger via POSEI; fastholder, at det er nødvendigt at følge en strategi, som er bedre tilpasset til realiteterne i de enkelte regioner, og som er baseret på de udviklingsmodeller for branchen, som de lokale aktører har udarbejdet;

17.

beklager, at der i forslaget til reform af den fælles fiskeripolitik ikke tages tilstrækkeligt hensyn til situationen og forholdene i regionerne i den yderste periferi; fremhæver den maritime dimension, som regionerne i den yderste periferi har, samt betydningen af fiskeriaktiviteterne i den fysiske planlægning og for lokalbefolkningens beskæftigelse i kraft af områdernes eksklusive økonomiske zoner, hvis potentiale bør udmønte sig i konkrete og konsekvente foranstaltninger for en reel fiskeriøkonomi, og som der bør tages behørigt hensyn til i EU's integrerede havpolitik; erindrer om den stigende økonomiske interesse i den umådelige biogenetiske og mineralske rigdom, der findes på havbunden i regionerne i den yderste periferi, og mener, at dette bør integreres i den ”nye strategi for regionerne i den yderste periferi” med henblik på at udvikle en videnbaseret økonomi, der er baseret på havet; mener i denne forbindelse, at regionerne i den yderste periferi bør stå i centrum for Unionens havpolitik og fremhæver den rolle, de kan spille, for så vidt angår bæredygtig udnyttelse af havene og kystområderne samt i forbindelse med den internationale forvaltning af havene, og at de atlantiske regioner i den yderste periferi bør indgå i den atlanterhavsstrategi, som er under udarbejdelse;

18.

minder om turistsektorens betydning og opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelse af den europæiske handlingsplan og til at garantere en større koordinering af de nuværende budgetposter med specifikt fokus på regionerne i den yderste periferi;

19.

fremhæver, at regionerne i den yderste periferi påtænker at gennemføre en strategi for investering og innovation samt for vækst inden for erhvervslivet, bl.a. ved at fremme iværksætterånden blandt unge og SMV'ernes udvikling for at forebygge ungdomsarbejdsløshed; støtter dannelsen af teknologiske infrastrukturer og innovationscentre på europæisk plan, projektudvikling og partnerskab med videnskabelige og teknologiske organer og udveksling af idéer og bedste praksis via EU's støttenetværk til innovation og intelligent specialisering, såsom S3-platformen, samt langsigtede investeringer i regionerne i den yderste periferi inden for rammerne af samhørighedsfinansieringen for at sikre en aktiv deltagelse i flagskibsprojekterne i Europa 2020-strategien; anmoder om, at den indsats, der hidtil er gjort til fordel for regionerne i den yderste periferi, fortsættes for dels at bringe de lokale forskningstiltag på højde med regionernes potentiale, dels at fremme og støtte udviklingen af attraktive, konkurrencedygtige universiteter, der råder over reelle midler og er af en standard på højde med universiteterne i det øvrige EU;

20.

understreger, at det er nødvendigt at fremme synergien mellem midlerne fra samhørighedspolitikken og rammeprogrammet for forskning og udvikling for at styrke udviklingen i regionerne i den yderste periferi og komme underudnyttelsen af forskningsbevillinger til livs;

21.

understreger, at et fælles europæisk transportområde bør bidrage til at sikre en inklusiv vækst i regionerne i den yderste periferi og mindske den vanskelige tilgængelighed til disse samt bidrage til at bekæmpe klimaændringerne; opfordrer til udarbejdelse af en konkret ramme for transportstøtte til regionerne i den yderste periferi, navnlig for at fremme den offentlige transport og udvikle søtransporten mellem øerne; støtter i øvrigt skabelsen af logistikplatforme og går ind for gennemførelse af projekter som motorveje til søs og fremhæver mulighederne i Marco Polo-programmet for regionerne i den yderste periferi; anmoder Kommissionen om fleksibilitet og forlængelse efter 2013, samt om, at mekanismen "netforbindelser i Europa" konkret henviser til regionerne i den yderste periferi; anbefaler, at regionerne i den yderste periferi integreres i netværket af transeuropæiske transportnet og i det nye instrument til fremme af netforbindelserne i Europa;

22.

minder om, at regionerne i den yderste periferi er afhænge af importerede fossile brændstoffer, hvilket medfører store omkostninger; noterer sig desuden, at investeringerne under regionalpolitikken i regionerne i den yderste periferi til bekæmpelse af klimaændringer er forholdsvis beskedne; foreslår, at sektoren for vedvarende energi og energieffektivitet fremmes gennem initiativer såsom Ø-pagten, som sigter mod at udarbejde lokale handlingsplaner for vedvarende energi og rentable projekter med henblik på at reducere CO2-emmissionerne med mindst 20 % inden 2020, ved at der indledes et særligt program for forskningsprojekter inden for vedvarende energi og diversificering af energigrundlaget, navnlig hvad angår geotermisk energi, bølgeenergi og hydrogen, og at man indleder et konkret program på energiområdet for at mindske omkostningerne i forbindelse med regionernes perifere beliggenhed, infrastruktur og tjenesteydelser for at fremme de ambitiøse politikker, regionerne i den yderste periferi har iværksat for udvikling af vedvarende energi;

23.

bemærker med bekymring virkningerne af klimaforandringerne i regionerne i EU's yderste periferi, navnlig den stigende vandstand; opfordrer Unionen til at tage disse spørgsmål op i sin strategi til forebyggelse og bekæmpelse af klimaforandringer; anbefaler, at energiressourcerne bliver anvendt hensigtsmæssigt, og at den vedvarende energis potentiale videreudvikles;

24.

opfordrer Kommissionen til at oprette et konkret program på energi- og transportområdet, samt på det informations- og kommunikationsteknologiske område, på grundlag af POSEI og i videst muligt samspil med andre aspekter af EU's indsats på lignende områder;

25.

mener, at det er nødvendigt at støtte medlemsstaterne for at sikre befolkningerne i disse regioner fuld adgang til de kommunikations- og informationskilder, de nye teknologier giver mulighed for, som f.eks. bredbåndsteknologi, trådløse teknologier, herunder satellitteknologi, og navnlig adgangen til bredbåndsinfrastrukturer for dermed at fremme økonomisk vækst og bedre administration via digitaliserede tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle indbyggere i EU's yderste periferi har adgang til bredbåndsinternet senest i 2013;

26.

anerkender i lyset af det forhold, at den digitale økonomi uden tvivl er en drivkraft for den økonomiske udvikling i EU, konsekvenserne af det voksende problem med digital eksklusion, som kan blive en alvorlig hindring for udviklingen;

27.

mener, at innovativ finansiering af samhørighedspolitikken til dels kan afhjælpe helt små virksomheders og SMV'ers kroniske mangel på investering i regionerne i den yderste periferi, og understreger nødvendigheden af at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering i regionerne i den yderste periferi bl.a. gennem etablering af en dialog med EIB-gruppen og støtte til såvel oprettelse af nærinvesteringsfonde i hver enkelt region i den yderste periferi som udvikling af regionale markeder for risikovillig kapital i overensstemmelse med forslaget i ovenanførte rapport af Pedro Solbes Mira om regionerne i den yderste periferi i Europa på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at foreslå Parlamentet og Rådet en lovgivningsmæssig retsakt herom;

28.

ønsker, at der oprettes forsøgsordninger i disse regioner på en række begrænsede områder inden for offentlige udbud, således at tildelingsprocedurerne vægtes under hensyntagen til de konkurrerende aktørers territorielle forhold;

29.

efterlyser større deltagelse fra de regionale myndigheders side i regionerne i den yderste periferi i planlægningen og gennemførelsen af Unionens programmer i henhold til principperne om fleksibilitet, tilpasningsevne og graduering, inden for rammerne af nærhedsprincippet og en forvaltning på flere niveauer og i partnerskab med den private sektor og civilsamfundet for at sikre, at der tages hensyn til deres særlige behov på alle niveauer i beslutningsprocessen, og for at gøre disse regioner mere synlige i Unionens institutioner;

30.

mener, at en af hovedsvaghederne i regionerne i den yderste periferi er ressourceforvaltningen; mener, at det er nødvendigt at give disse regioner et tilstrækkeligt grundlag til at sikre investeringer, navnlig i infrastruktur, og ikke blot i transport, men også i vand, energi og affaldsforvaltning;

31.

påpeger, at Pedro Solbes Mera i den ovenanførte rapport om EU-regionerne i den yderste periferi i det indre marked fremhævede, at økonomierne i disse regioner på næsten alle områder belastes af ekstraomkostninger; gør også Kommissionen opmærksom på de tilfælde af monopoler, misbrug af dominerende stilling og ulovlige aftaler, som fører til en urimelig forøgelse af leveomkostningerne; anmoder Kommissionen om at foretage en detaljeret undersøgelse af prisdannelsen i regionerne i den yderste periferi for at fastlægge, hvordan det fælles marked kan gøres mere effektivt i disse områder;

32.

understreger den rolle, regionerne i den yderste periferi spiller som EU's grænser til den øvrige verden og går ind for en tilgang, bl.a. med videreførelse af de af Kommissionen bebudede drøftelser med regionerne i den yderste periferi, hvor naboskabet med tredjelande, herunder lande med privilegerede kulturelle og historiske relationer, anerkendes; henviser til den vanskelige integration i de respektive geografiske områder og til nødvendigheden af at finde specifikke, innovative løsninger, som fremmer reel regional integration gennem fælles programmer og projekter mellem regionerne i den yderste periferi og tredjelandene i naboområdet, og bidrager til at etablere en god forbindelse i de respektive geografiske områder; understreger betydningen af de eksterne aspekter af visse EU-politikker for regionerne i den yderste periferi, og påpeger nødvendigheden af at foretage analyser af internationale handels- og fiskeriaftalers konsekvenser for disse regioner og deres lokale produktion, idet der træffes kompensationsforanstaltninger til at afbøde de opståede ulemper;

33.

beklager, at GD Handel fra første færd i forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler har udvist manglende interesse for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, og henstiller kraftigt til Kommissionen at fortsætte bestræbelserne på at skabe kompromiser, der tager hensyn til interesserne for de pågældende regioner i den yderste periferi inden for rammerne af de endelige aftaler, der vil blive indgået med AVS-staterne;

34.

påpeger endnu en gang behovet for et bedre samspil mellem samhørighedspolitikkens midler og Den Europæiske Udviklingsfond for at styrke projekter af fælles interesse og den regionale integration af regionerne i den yderste periferi; henviser i denne forbindelse til, at Parlamentet gentagne gange har udtalt sig til fordel for opførelse af EUF på budgettet;

35.

understreger betydningen af territorialt samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi, og mener, at disse territoriale samarbejdsprogrammer bør fortsættes i disse regioner; går i denne forbindelse ind for en lempelse af bestemmelserne med henblik på en mere hensigtsmæssig anvendelse af de tildelte midler og virkeliggørelse af samarbejdsprojekterne samt en forhøjelse af EFRU's medfinansieringssats til 85 % og opfordrer til en større satsning på det transnationale samarbejde og fjernelse af kriteriet om 150 km søgrænse for det grænseoverskridende samarbejde, når der er tale om regioner i den yderste periferi; fremhæver desuden, at det privilegerede geografiske område, som regionerne i den yderste periferi er en del af, og deres vigtige geostrategiske rolle udgør en meget stor merværdi for EU i forbindelserne til de afrikanske og centralamerikanske lande og USA;

36.

mener, at udviklingen af grænseoverskridende e-forvaltnings-tjenester vil bidrage til integrationen af regionerne i den yderste periferi på Unionens indre marked;

37.

minder om, at de danske, franske og nederlandske oversøiske lande og territorier omhandlet i artikel 355 i TEUF kan søge om at blive en region i den yderste periferi ved at vælge den status, der er mest hensigtsmæssig, samt påpeger over for de nuværende regioner i den yderste periferi den afgørende rolle, de kan spille i forbindelse med at fremme og styrke deres status;

38.

henviser til, at Mayotte i meget nær fremtid får status som region i den yderste periferi, og opfordrer Kommissionen til at intensivere de ledsageforanstaltninger, som er afgørende for en hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne; henviser i denne forbindelse til de disponible budgetmidler til forberedende foranstaltninger for Mayotte og til nødvendigheden af i den flerårige finansielle ramme at indføre specifikke ordninger for denne region og for alle andre potentielt berørte områder, der befinder sig i overgangsprocessen hen imod at blive en region i den yderste periferi, med henblik på at støtte disse områder i overgangsfasen;

39.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.