17.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/43

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om grønbog — Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale

KOM(2010) 183 endelig

2011/C 51/09

Ordfører: Claudio CAPPELLINI

Medordfører: Jörg LENNARDT

Kommissionen besluttede den 27. april 2010 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale

KOM(2010) 183 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), som vedtog sin udtalelse den 8. september 2010.

På grund af udvalgets nybeskikkelse besluttede plenarforsamlingen at tage stilling til denne udtalelse på plenum i oktober og udpegede Joost van Iersel til hovedordfører i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 20.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 466. plenarforsamling den 21. oktober 2010 følgende udtalelse med 71 stemmer for og 1 hverken for eller imod:

1.   Henstillinger og forslag

Foranlediget af de åbne spørgsmål, der stilles i Kommissionens Grønbog (KOM(2010) 183 endelig af 27. april 2010), og på baggrund af anbefalingerne fra platformen om de kulturelle og kreative industriers potentiale og EØSU's egen dialog – blandt andet i forbindelse med ad hoc-høringer – fremsætter EØSU en række konkrete henstillinger og forslag til støtte for de europæiske kulturelle og kreative industrier (KKI'er).

1.1   Henstillinger

EØSU:

a)

opfordrer Kommissionen til at arbejde videre på en bedre definition af sektoren og mere udtømmende statistiske oplysninger om sektoren, især med hensyn til kunstudøvernes sociale og økonomiske situation. Der findes faktisk ikke nogen enslydende og fælles definition af »kulturelle og kreative industrier«, hvilket er en forudsætning for at: i. forbedre kendskabet til KKI'ernes særlige karakteristika; ii. analysere deres betydning for væksten på langt sigt, den internationale konkurrenceevne, den regionale udvikling og den territoriale samhørighed; iii. tilskynde til iværksættelse af foranstaltninger, som tager hensyn til sektorens særtræk gennem effektiv anvendelse af EF-traktatens artikel 151, stk. 4, nu EUF-traktatens artikel 167, stk. 4.

b)

anbefaler, at Kommissionen forstærker indsatsen for at skabe et »europæisk kreativitetsrum« ved at bane vejen for et europæisk lovgrundlag baseret på lige adgang til markedet, fri konkurrence, bekæmpelse af misbrug af dominerende stilling, støtte og udvikling af SMV'er og håndværkssektoren, fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpelse af pirateri, med særligt øje for sektorens digitale potentiale;

c)

går ind for indførelse af skattelettelser og nye modeller og instrumenter for at lette finansieringen af sektorens projekteringsomkostninger samt oprettelse af inddragende offentlig-private partnerskaber (Participatory Public-Private Partnerships (PPPP'er)); her drejer det sig med andre ord om at supplere de traditionelle offentlig-private partnerskaber (PPP'er) med partnerskaber baseret på direkte borgerdeltagelse (1);

d)

fremhæver KKI'ernes bidrag til de strategiske mål for »europæisk samhørighed« og opfordrer de lokale myndigheder (kommunale, regionale osv.) til i samarbejde med andre lokale aktører (universiteter, banker, foreninger, udbydere af offentligt og/eller privat indhold osv.) at fremme KKI'erne og deres integration i den regionale udvikling;

e)

påpeger nødvendigheden af passende tiltag for at modvirke den sårbare situation for sektorens kunstudøvere og virksomheder, især SMV'erne. Det er også nødvendigt at fremhjælpe en »kritisk masse« af investeringer i sektoren ved at udnytte de såkaldte »agglomerationsfordele« med det mål at dæmme op for indførelsen på det europæiske marked af kulturelle produkter, som introducerer adfærdsmønstre, der strider mod europæisk kultur, eller som kan føre til en veritabel kulturel kolonisering;

f)

understreger KKI'ernes rolle (f.eks. i forbindelse med EU-initiativerne vedrørende Fremtidens Internet) mht. at skabe nye muligheder (bredbåndstjenester eller tjenester til støtte for kreativiteten, især i ugunstigt stillede områder eller lavindkomstområder), både når det gælder fremstillingen af kreative produkter og formidlingen og slutbrugernes anvendelse af dem;

g)	peger på nødvendigheden af at fremme et bedre kendskab til de kreative industrier i de almene og faglige uddannelsesforløb som påpeget på europæisk plan i det internationale charter for kunsthåndværk;

h)

bekræfter nødvendigheden af at undersøge, hvilke instrumenter der er bedst egnet til at forbedre adgangen til finansiering for de kreative virksomheder eller erhvervsaktive i sektoren. I denne forbindelse bør der på den ene side udvises større årvågenhed over for projekternes/aktiviteternes økonomiske og finansielle bæredygtighed fra virksomhedernes side, og på den anden side må kreditinstitutionernes evne til at evaluere kulturelle og kreative projekters økonomiske og finansielle potentiale udvikles;

i)	understreger endelig nødvendigheden af inden for EU-institutionerne at fremme en større debat om den sociale indvirkning af udviklingen af kreativitetsklynger og om forbedringen af arbejdsvilkårene i sektoren.

1.2   Forslag

I lyset af alt dette forelægger EØSU en række praktiske forslag om støtte til KKI'erne for EU-institutionerne og Kommissionen som helhed (ikke kun dens generaldirektorater):

a)

Skabelse af en struktureret dialog med alle berørte parter og – i samarbejde med alle berørte EU-institutioner – gennemførelse af en kampagne for at skabe debat og oplysning om KKI'ernes rolle i Europa med særligt sigte på ugunstigt stillede områder og områder henhørende under samhørighedspolitikken. EØSU er fuldt ud rede til at fremme en sådan struktureret dialog og til at samarbejde med de andre EU-institutioner og i den forbindelse stille sin faglige viden og net af kontakter til rådighed.

b)

Oprettelse – med udgangspunkt i de pilotprojekter, der er iværksat visse steder i EU – af fysiske rammer til brug for møder og eksperimentering af uformel karakter (i stil med science shops, future centers, multimedia parks osv.) med henblik på direkte deltagelse af målgrupper bestående af borgere/brugere/foreninger og det organiserede civilsamfund. Målet er at få inddraget hele EU i udviklingen af de kreative industriers potentiale – ikke kun de store bycentre, der ofte anses for at være de eneste igangsættere af kreative udviklingsprocesser. På dette område kan de lokale og regionale myndigheder og sammenslutningerne af SMV'er og håndværksvirksomheder spille en afgørende rolle for inddragelsen af KKI'erne i den regionale udvikling (efter »Tænk småt først«-princippet i den europæiske »Small Business Act«).

c)

Fremme af det indre marked for kreativitet gennem: i. fri bevægelighed; ii. reel mulighed for at gøre brug af etableringsretten; iii. gensidig anerkendelse af fagprofiler, kvalifikationer og certificerbare kompetencer; iv. udvikling af en reel præferenceordning for sektoren (harmoniseret beskatning til beskyttelse af udøvere af kreative fag, kreative rettigheder, dobbeltbeskatningsaftaler osv.); v. udveksling af bedste praksis og gennemførelse af samproduktioner og transnationale partnerskaber ud over de offentlig-private (f.eks. multilaterale aftaler mellem brugere og indholdsudbydere), også med støtte i nye deltagelsesbaserede modeller på regionalt og lokalt plan.

d)

Styrkelse af de højere uddannelsesinstitutioners dialog med SMV'er og håndværksvirksomheder og de respektive virksomhedssammenslutninger; forbedring af de studerendes digitale og teknologiske færdigheder; igangsætning af initiativer til etablering af nye virksomheder i sektoren, bl.a. via forskellige former for peer-coaching.

e)

Understøttelse af finansieringen af kreativitet ved på den ene side at udarbejde retningslinjer på europæisk plan for forretningsplaner for kreative og kulturelle projekter/tjenester/aktiviteter samt specifikke præstationsindikatorer for at lette den teknisk-økonomiske vurdering af investeringerne i sektoren; kreditfaciliteter via offentlig-private garantifonde for SMV'er og revolverende fonde samt nye former for sammenslutninger og partnerskab mellem de forskellige aktører inden for de berørte brancher (ikt, forlagsvirksomhed, film, musik osv.).

2.   Hvad forstås ved kulturelle og kreative industrier (KKI'er)?

2.1   De europæiske kulturelle og kreative industrier (KKI), som anerkendes af EU-2020-strategien, spiller en central rolle for væksten, konkurrenceevnen og Den Europæiske Unions og dens borgeres fremtid. KKI er i deres natur innovative, jobskabende og fungerer som grænseflade mellem forskellige industrielle aktiviteter. Endvidere skaber de komparative fordele, som ikke kan reproduceres andre steder, og de er drivkræfter for den lokale udvikling og de industrielle ændringer.

2.2   EØSU fremhæver også den særlige rolle, som KKI'er spiller i det europæiske samfund som støtte for pluralisme og kulturel mangfoldighed og som et middel til at styrke den »europæiske identitet«. Desuden bidrager de til at forbedre livskvaliteten, til tolerance og modvirkning af en adfærd, som ikke respekterer den menneskelige værdi, til integration og åbenhed.

2.3   Denne udtalelse har det ambitiøse mål at afdække det fulde potentiale i de kulturelle og kreative industrier, der – som Det Europæiske Råd har understreget – er en bærepille i den nye EU-2020-strategi og nøgleaktører i forbindelse med de industrielle ændringer i Europa. Dette forudsætter først og fremmest et passende kendskab til de fænomener, der undersøges, idet der må skelnes mellem konceptualisering, analyse af produktions- og forbrugsprocesserne og styring.

2.4   Selv om der generelt tales om KKI'er, må der dog skelnes mellem »kultur« og »kreativitet«. Mens »kultur« generelt kan forstås som summen af viden, skikke og det kunstneriske og videnskabelige udviklingsniveau, der kendetegner en bestemt befolkningsgruppe eller en bestemt periode (2), er »kreativitet« at forstå som evnen til at tænke innovativt eller komme på nye ideer, som skaber hidtil usete kombinationer af kendte forhold (processer, genstande, viden osv.). Dette må ikke forveksles med begrebet »innovation«, som mere generelt refererer til processer og produkter, som er udviklet på grundlag af viden, teknikker og instrumenter (3).

Denne skelnen er grundlæggende, fordi den dels giver mulighed for at holde begreber, som ofte blandes sammen i daglig tale, ude fra hinanden, dels afspejler den dybe sammenhæng mellem kultur, kreativitet og innovation (se også Rådets konklusioner om kulturens bidrag til den regionale og lokale udvikling af 29. april 2010).

2.5   Kulturens og kreativitetens flerdimensionelle karakter gør det vanskeligt at analysere emnet ud fra kun én synsvinkel: nogen går ud fra, at kreativitet er begrænset til kulturelle aktiviteter, mens andre mener, at alle industrier i deres natur er kreative. Derfor er der fare for, at indkredsningen af de såkaldte kreative sektorer bliver præget af en vis vilkårlighed, hvilket kan indvirke på effektiviteten af foranstaltningerne til gennemførelse af EU 2020-strategien.

2.6   Problemet med at afgrænse sektoren bunder også i selve opfattelsen af sektoren dels internt (nogle aktører inden for sektoren ser ikke sig selv som en del af én specifik industri), dels eksternt (nogle samfund anerkender ikke aktørernes tilhørsforhold til en specifik industri).

3.   Samlet overblik over KKI'erne i Europa

3.1   Ifølge Kommissionens definition bidrager KKI'erne som helhed med ca. 2,6 % af BNP i EU-27 og skaber beskæftigelse til ca. 5 mio. mennesker (kilde: Grønbog (KOM(2010) 183 endelig). Ifølge andre kilder er dens andel endnu større. De forskelligartede statistikker afspejler naturligvis de mange forskellige vurderinger af de brancher, der falder under definitionen af KKI (se henstillinger, punkt 1.1, litra a)).

3.2   I 2007 havde EU-27 et overskud på 3 mia. EUR på sin handelsbalance for de vigtigste kreative sektorer. Ifølge UNCTAD (Creative economy report, 2008) er den kreative industri stadig en af de sektorer inden for verdenshandelen, som har den største vækst. I perioden 2000-2005 steg handelen med kreativitetsrelaterede varer og tjenesteydelser med næsten 9 % på verdensplan, hvilket bekræfter de gunstige vækstudsigter på langt sigt.

3.3   Typiske faggrupper inden for sektoren er på den ene side kunstnere, idéudviklere, producenter, forlæggere og udøvende kunstnere, men standardfag af teknisk eller erhvervsmæssig art såsom håndværk har stadig grundlæggende betydning. Det skal dog bemærkes, at der savnes en passende regulering af sektoren, en specifik anerkendelse af faggrupperne i sektoren samt en social sikring, som egner sig for disse faggrupper (f.eks. til beskyttelse af meget kortfristede kontraktvilkår, ydelse af social sikring eller til at fremme international mobilitet).

3.4   KKI'erne har også et stort potentiale for vækst og beskæftigelse i EU. Kreativitet er faktisk universelt anerkendt som drivkraft for bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst, ligesom kulturen spiller en afgørende rolle for udviklingen af et informations- og videnbaseret samfund. Begge fænomener er endvidere ikke alene et middel til at opnå et mere konkurrencedygtigt og struktureret udbud, men stimulerer også efterspørgslen efter indhold, opdrager til kulturel mangfoldighed og hjælper samtidig med til at bekæmpe udstødelse og diskrimination.

3.5   Kreativitet spiller også en nøglerolle i den internationale konkurrenceevne ved at tilføre »produkterne« en »immateriel værdi« og gøre dem til en særlig »oplevelse«. I dag er det dog således, at stadigt flere erhvervssektorer – skønt de ikke hører til de kreative sektorer i snæver forstand – anvender stigende ressourcer på kreative aktiviteter som input til deres produkter. Den kreative sektor er således ikke alene af grundlæggende betydning for virksomhedernes internationale konkurrenceevne, men har også en positiv afsmitning på resten af økonomien (4).

3.6   Et andet element, som ikke må undervurderes, er sektorens bidrag til livskvaliteten i et givet område: dens indflydelse på uddannelsessystemet, på de unges adfærdsmønster, på den stigende interesse for kulturen, hvorigennem KKI'erne formidler deres aktiviteter og dermed bidrager til at skabe større dynamik i de berørte byer og lokalområder.

3.7   Endelig skal der peges på de muligheder, der ligger i anvendelsen af nye teknologier i sektoren, hvilket fænomenet »sociale medier« viser: deling af tekst-, billed-, video- og audiofiler mellem brugerne. Det er en sektor, som på én gang kan frembringe interessante ideer, produktive dialoger og frugtbare konfrontationer (tænk f.eks. på »Wikinomics«), men som også har vanskeligheder, når det gælder administration, f.eks. når det gælder intellektuelle rettigheder til fælles indhold. De nye teknologier kan endelig bidrage til at bekæmpe digital piratkopiering.

3.8   Sektoren er dog stadig sårbar. På den ene side er den domineret af SMV'er og på den anden side præget af monopoldannelser, som ødelægger konkurrencen (den såkaldte »bestseller«-effekt). Man behøver blot at tænke på de globale multimedie- eller reklamekoncerner.

3.9   SMV'ernes rolle er stadig fundamental. Det er disse foretagender, der påtager sig den »risiko«, der er forbundet med ikke-teknologisk innovation, investering i nye talenter og nye æstetiske former og bestræbelserne på at sikre forbrugerne et vidtfavnende udbud. Der er dog stadig et problem med fremskaffelsen af en »kritisk masse« af investeringer, som kan dæmme op for indførelsen på det europæiske marked af produkter, som introducerer adfærdsmønstre og værdier, der er fremmede for europæisk kultur. I så henseende ville det være nyttigt at træffe specifikke støtteforanstaltninger til fremme af »lokale SMV-systemer«, udvikling af »regionale klynger« og »agglomerationsfordele«.

3.10   Politikken for den kreative industri i Europa er fortsat uensartet. I nogle medlemsstater nyder sektoren godt af store offentlige investeringer, mens den i andre hovedsagelig er af privat karakter (5). Uden at komme ind på effektiviteten af disse politikker er det en kendsgerning, at de uensartede nationale bestemmelser på området og opsplitningen af de nationale markeder udgør en de facto-forvridning af konkurrencen på det europæiske marked. Grønbogen peger også på vigtigheden af at forstærke indsatsen for at skabe en større europæisk konkurrence i sektoren og dermed fremme kulturel mangfoldighed. En passende tilskyndelse til benchmarking er desuden stadig afgørende for at fremme en europæisk politik for sektoren.

3.11   I EU har såvel Kommissionen (Meddelelse om En europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden af 10. maj 2007) som Rådet (Arbejdsplan på kulturområdet 2008-2010 af 10. juni 2008) og Parlamentet (se dets Beslutning om kulturindustrien i Europa af 10. april 2008) opstillet målet om optimal udnyttelse af KKI'ernes og især SMV'ernes potentiale. Af de planlagte aktiviteter skal nævnes European Creative Industries Alliance, der vil blive lanceret i 2011 som led i iværksætter- og innovationsprogrammet (EIP) under programmet for konkurrenceevne og innovation (6). Andre initiativer – ud over Grønbogen om KKI'erne – består i nedsættelse af en arbejdsgruppe om KKI'er, hvori der også sidder eksperter fra medlemsstaterne, og undersøgelse af kulturens bidrag til kreativitet, af KKI'ernes iværksætterdimension og af kulturens bidrag til den lokale og regionale økonomiske udvikling

4.   Debatemner og prioriterede mål i lyset af høringen af aktørerne

4.1   Kommissionen har med offentliggørelsen af grønbogen den 27. april 2010 åbnet debatten om KKI'ernes vækstpotentiale. Den understreger den rolle, som kulturel mangfoldighed, globalisering og det digitale skift spiller som drivkræfter i processen, og den peger på nødvendigheden af at udstyre KKI'erne med de rette katalysatorer – såsom muligheden for at eksperimentere, fremme adgangen til finansiering – og fremme deres udvikling gennem en omlægning af regionalpolitikken.

4.2   Kommissionen vil arbejde på tre vigtige politiske rammer: en digital dagsorden for Europa, et af EU-2020-strategiens syv flagskibsinitiativer, hvormed Kommissionen vil skabe et egentligt indre marked for online-indhold og -tjenester; specifikke tiltag, der skal styrke KKI'ernes rolle som drivkraft for innovation og strukturelle ændringer som led i flagskibsinitiativet Innovation i Europa; en strategi om intellektuel ejendomsret, som skal fremme den nødvendige balance mellem beskyttelse på den ene side og udbredelse af nye forretningsmodeller på den anden side.

4.3   Grønbogen stiller dog også åbne spørgsmål for at sætte en bred diskussion i gang med alle europæiske aktører i de kreative miljøer (i bred forstand). Med nærværende udtalelse vil EØSU gerne yde sit eget bidrag til den debat, Kommissionen har sat i gang, i form af konkrete praktiske forslag. For EØSU er den vigtigste referenceramme stadig anbefalingerne fra platformen om de kulturelle og kreative industriers potentiale. Dog er nye aspekter kommet til under dialogen med de berørte parter og de høringer om dette emne, som EØSU har foranstaltet.

4.4   Fysiske rammer for kreativitet, klynger og deres rolle i territorial udvikling

4.4.1   Det første debatpunkt, der tages op i grønbogen, er »områder til eksperimenteren, innovation og iværksætterånd i den kulturelle og kreative sektor« samt den rolle, som de nye informationsteknologier spiller i denne forbindelse. I praksis gælder det om at skabe mødesteder for samarbejde mellem forskellige discipliner, som også egner sig til eksperimenteren med den kreative industris mest innovative løsninger, hvor man sammen med borgerne/brugerne giver mulighed for at udforske nye sprog og udtryksformer som f.eks. multisensorisk oplevelse af digitalt kunstnerisk indhold (Future e/o Business Centres for den kreative industris produkter og tjenesteydelser, Virtual Reality og Multimedia Parks).

4.4.2   Sådanne fysiske lokaliteter, som er præget af »stræben efter forandring«, kan også tilskynde til at gøre noget ved den marginalitet, som præger nogle områder set i forhold til de store bycentre for kreativ udvikling. Det er en almindelig opfattelse, at de vigtigste kreative industriklynger i Europa ligger i de store bycentre, såsom »Ile de France«, »Inner London«, Milano-provinsen, Amsterdam, Madrid osv. (7) (se Priority Sector Report: Creative and Culture Industries fra Det Europæiske Observationscenter for Klynger).

4.4.3   Der er en række faktorer, som fører til dannelse af klynger af kreative industrier, som f.eks. byers og regioners økonomiske udvikling, kreativ turisme, produktionskædernes effektivitet, afsmitningseffekten mht. innovation. I lyset af denne viden bør der iværksættes specifikke projekter for at fremme udvidelsen af disse klynger, deres udbredelse over hele EU's område og etableringen af netværk på europæisk plan.

4.4.4   Dette skal ses i sammenhæng med den centrale rolle, som den kreative industri og dens netværk og klynger spiller som drivkraft for den regionale udvikling (se Rådets konklusioner af 29. april 2010). Det Europæiske Observationscenter for Klynger har i sin rapport, Creative and Cultural Industries, Priority Sector Report, påvist en direkte sammenhæng mellem den kreative industris lokalisering og regional udvikling. Problemet ligger i at finde frem til de samarbejdsformer, der egner sig bedst til at fremme integrationen af KKI'erne i den strategiske regionaludvikling.

4.4.5   Det er særligt karakteristisk for kulturelle og kreative klynger, at de især i opstartsfasen er afhængige af offentlig støtte og har brug for positive initiativer til integration af samtlige lokale aktører: den offentlige forvaltning, erhvervslivet, uddannelsessystemet og universiteterne, kulturarbejderne, de intellektuelle erhverv samt civilsamfundet. Man må ikke undervurdere forbindelsen mellem disse klynger og det lokalsamfund, som de har rod i. De udspringer af den »almene viden« på stedet og baserer sig på et gunstigt miljø, som ikke kan genskabes andetsteds, og gavner innovation og forandring (se casestudier af Bilbao, Valencia, Amsterdam, Ruhr osv.)

4.4.6   De lokale myndigheder (kommunale, regionale osv.) har således i samarbejde med andre lokale aktører (universiteter, banker, foreninger, udbydere af offentligt og/eller privat indhold osv.) et stort ansvar for integrationen af KKI'erne i den regionale udvikling under hensyntagen til sektorens strategiske mål. EU's samhørighedspolitik anerkender f.eks. KKI'ernes mangfoldige bidrag til de strategiske mål (konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse samt territorialt samarbejde), om end den specifikke effekt er vanskelig at påvise.

4.4.7   Som konkrete eksempler på mødesteder for kultur og kreativitet uden for de store bycentre, ofte i ugunstigt stillede og/eller grænseområder, fremhæver EØSU – ud over de velkonsoliderede erfaringer fra Valencia – også de nyeste erfaringer med »bylaboratorier« i Puglia-regionen, hvor tomme bygninger, nedlagte skoler, forladte historiske bygninger, tidligere klostre, slagterier, markeder og kaserner i hele regionen bliver renoveret og udstyret med faciliteter, som med støtte fra de regionale myndigheder stilles til rådighed for de unge som veritable kulturelle og kreative »containere«.

4.5   Et »europæisk kreativitetsrum«: lovrammer

4.5.1   En anden nøglefaktor til imødegåelse af »marginalitet« er mobilitet for de kreative industriers aktører og kunstnere. Udveksling af bedste praksis er fortsat nødvendig for at åbne nye perspektiver og motivere EU-borgerne til at erhverve sig et bedre kendskab til og forståelse for de andre EU-landes kultur.

4.5.2   Der er dog utallige hindringer for mobilitet, som for det meste hænger sammen med visumregler, skatteordninger og andre administrative hindringer i tilknytning til de forskellige lovrammer for sektoren på medlemsstatsplan og ofte også på regionalt plan.

4.5.3   De praktiske forslag til fremme af mobilitet er følgende: europæiske samproduktioner og/eller udveksling af erfaring og kompetence i såvel produktions- som projekteringsfasen inden for de enkelte sektorer og mellem sektorerne; sikring af midler til oversættelse til mindre udbredte sprog og ikke-EU-sprog; fremme af specifikke foranstaltninger til gensidig anerkendelse af aktiviteter, fagprofiler og certificerbare kompetencer; indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler. De intellektuelle erhverv spiller også en rolle i en »kulturel og kreativ økonomi«, idet de kan bidrage til et pilotprojekt via netværk, som også er i stand til at tiltrække kreative bidrag fra aktører uden for EU's grænser.

4.5.4   Her giver ikt nye muligheder, både når det gælder skabelse af kreative produkter og distributionen og slutbrugernes anvendelse af dem. Kommissionen fremlagde i maj 2010 en ambitiøs digital dagsorden for Europa (det første af EU-2020-strategiens syv flagskibsinitiativer). Blandt de syv mål for denne strategi indgår skabelse af et nyt indre marked for at udnytte fordelene ved den digitale æra en væsentlig forøgelse af muligheden for hurtig og ultrahurtig internetadgang for de europæiske borgere samt udbredelse til alle borgere af digitale færdigheder og tilgængelige onlinetjenester.

4.5.5   Den største hindring for udviklingen af sektorens digitale potentiale er dog manglen på lovrammer til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret til kulturelt og kreativt indhold i digital form (de nuværende regler på dette område tager ofte udelukkende sigte på de store aktører) og adgangsret til indholdet for alle brugere/borgere og SMV, især i ugunstigt stillede områder (som ofte må acceptere begrænsende og vilkårlige regler for adgang).

4.5.6   Spørgsmålet om de intellektuelle ejendomsrettigheder skal ses i sammenhæng med problemet med piratkopiering og forfalskning, som alene i 2008 anslås at have påført de kreative industrier (film, tv-serier, musikproduktioner og software) et tab på 10 mia. EUR i tabte indtægter, mens tabet af arbejdspladser anslås til 185 000 (se TERA-undersøgelsen: Costruire un'economia digitale: l'importanza di salvaguardare i livelli occupazionali nelle industrie creative dell'UE (Opbygge en digital økonomi: vigtigheden af at beskytte beskæftigelsen i EU's kreative industrier). Piratkopiering af digitale værker er en forbrydelse, som skader både store og små virksomheder, og som kræver mere håndfaste og koordinerede foranstaltninger for også at beskytte forbrugerne og bekæmpe fænomenet med illegale produktioner over en bredere front.

4.5.7   I denne forbindelse må man ikke overse de muligheder, som ligger i open source- og wikinomics-modellerne i kraft af deres særlige kapacitet til at udnytte værdien af små enheders arbejde, som kendetegnes af fragmenterede produktionsprocesser, kreative bidrag præget af stor individualitet, variable produktionscyklusser og begrænsede økonomiske ressourcer.

4.5.8   I »CReATE project  (8) report on ICT and CI« (CReATE-projektrapport om ikt og kreative industrier) fremhæves fire vigtige udviklingstendenser, hvorved ikt kan fremme KKI'ernes økonomiske udvikling: digital distribution for at lette fælles onlineadgang til indholdet; opbygning af visuelle erfaringer; mindskelse af »barriereeffekten« og bæredygtig udvikling af nye forretningsmodeller, især i EU's ugunstigt stillede områder; evne til at tilpasse organiseringen af arbejdet til geografisk spredte ressourcer, hvortil alene teknologien og indholdsudbydere giver adgang inden for rammerne af PPPP'er.

4.5.9   Et andet spørgsmål, som Kommissionen rejser, drejer sig om fremme af partnerskaber mellem kunst- og designskoler og virksomheder (især håndværksvirksomheder), samt udvikling af digitale færdigheder, først og fremmest hvor de helt mangler eller endnu er fragmentariske. I manifestet fra Det Europæiske År for Kreativitet og Innovation (2009) understreges nødvendigheden af at »genopfinde uddannelse«, så den »forbereder mennesker til læringssamfundet«. Der er dog et specifikt problem med manglende integration mellem uddannelserne og erhvervslivet, især når det gælder udviklingen af kreativitet, af de såkaldte e-færdigheder og mere generelt af de menneskelige ressourcers evne til at tilpasse sig sektorens rivende udvikling.

4.5.10   De praktiske forslag på dette område er følgende:

a)	formidling af et bedre kendskab til de kreative industrier i grundskoleuddannelserne; styrkelse af »kreativ iværksætterånd« blandt andet ved at skabe flere muligheder for samarbejde mellem grundskoler og kunst- og designskoler (f.eks. praktikophold og seminarer);

b)	indførelse af konkurrenceelementer og priser til unge talenter og for de uddannelsesinstitutioner, som udvikler deres færdigheder;

c)	øget vægtning af kunst og kultur i undervisningen og mere generelt styrkelse af interessen for den kreative industris arbejde og produkter på primær- og sekundærtrinnet;

d)	støtteforanstaltninger til nyuddannede inden for sektoren gennem direkte økonomisk støtte eller støtte til de virksomheder, som ansætter dem;

e)	støtte til deres beskæftigelsesegnethed gennem videreuddannelse og anerkendelse af eksamensbeviser på europæisk plan;

f)	udvikling af it-kompetencer og teknologisk knowhow blandt de studerende på kunst- og designskolerne;

g)	etablering af partnerskaber med sammenslutninger af SMV'er og håndværksvirksomheder i EU for effektivt at bidrage til overførsel af viden, af iværksætterånd og af alle de immaterielle værdier, som danner grundlaget for kreativ udvikling.

4.6   Finansiering af kreativitet

4.6.1   Et tredje spørgsmål, som Kommissionen rejser, drejer sig om finansieringen af kreativiteten, dvs. hvordan man kan tilskynde til private investeringer og PPPP'er samt forbedre KKI'ernes adgang til finansiering. Her skal det på den ene side understreges, at større opmærksomhed om projekternes/aktiviteternes økonomiske og finansielle bæredygtighed fra virksomhedernes side utvivlsomt ville forbedre låneadgangen, og at kreditinstitutterne på den anden side ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at vurdere de økonomiske og finansielle gevinster ved »nye ideer«.

4.6.2   De praktiske forslag på dette område er følgende:

a)

fælles retningslinjer for forretningsplaner for kreative og kulturelle projekter/tjenester/aktiviteter samt specifikke kvalitetsindikatorer for processer og økonomisk-finansielle resultater for at lette den teknisk-økonomiske vurdering af investeringerne i sektoren, idet unødige økonomiske og administrative byrder for SMV'erne bør undgås;

b)	indførelse af en passende uddannelse af bedømmerne og udvikling af målrettede støttepolitikker og -programmer for KKI'er ud fra en »holistisk« tilgang;

c)

sikring (med få ressourcer) af gunstige finansieringsordninger for projekteringen og opstartsfasen eller til den forudgående vurdering af projekternes gennemførlighed og bæredygtighed (f.eks. et gennemførlighedscertifikat), så det bliver muligt at tiltrække ekstra ressourcer til produktionsfasen og til formidling af resultaterne til en bredere vifte af interesserede virksomheder;

d)	indførelse af skatteordninger, der ikke er byrdefulde for KKI'er (især SMV'er hverken enkeltvist eller kollektivt) via skattefradrag og/eller skattefritagelser (f.eks. nedsat moms for sektorens offline- og online-produkter, således som det er tilfældet i USA);

e)	udvikling af kreditfaciliteter via offentlig-private garantifonde for SMV'er (europæiske netværk af kreditkonsortier af SMV'er) samt revolverende fonde;

f)	fremme af nye former for sammenslutninger og partnerskaber mellem de forskellige aktører i de berørte sektorer (f.eks. ikt, musik, forlagsvirksomhed osv.).

4.6.3   Et emne i tilknytning hertil er EU-støtte til investeringer i sektoren. EU's politik for vejledning og støtte bør også tilstræbe harmonisering af de nationale og regionale bestemmelser og af politikkerne til fremme af sektoren mht. offentlig støtte og adgang til privat finansiering og finansiering på gunstige vilkår med det mål at skabe partnerskaber og projekter mellem områder på forskellige udviklingsniveauer (se KEA-rapporten Business Innovation Support Services for Creative Industries) (9).

4.7   Kreativitetens sociale dimension

4.7.1   Endelig henledes opmærksomheden på spørgsmålet om den sociale indvirkning af udviklingen af kreative klynger. Det er karakteristisk for udviklingen af KKI'er, at der er en nær sammenhæng mellem økonomisk vækst og social vækst i de berørte samfund. Sektoren er således uløseligt forbundet med det omgivende miljø: klyngerne næres af de lokale socioøkonomiske relationer, som ikke kan genskabes andetsteds; sektorens aktører er rodfæstet i lokalsamfundet og har en tæt kontakt til uddannelsessektoren. Dette kræver, at der etableres en struktureret dialog mellem KKI'er og den lokale forvaltning for at tilpasse de institutionelle og administrative kompetencer via målrettet uddannelse og aktiv inddragelse af lokalsamfundet.

4.7.2   EØSU understreger endvidere nødvendigheden af inden for EU-institutionerne at fremme en struktureret dialog om den sociale indvirkning af udviklingen af kreativitetsklynger og om forbedringen af arbejdsvilkårene i sektoren. Sektoren har brug for foranstaltninger på området for social sikring i betragtning af dens særlige karakteristika, såsom generelt usikre ansættelsesforhold, korte og ultrakorte kontraktforløb, mangel på passende beskyttelse af intellektuelle rettigheder samt på en lovgivning til gavn for arbejdstageres, liberale erhvervdrivendes og kunstneres mobilitet.

---

(1)  Jf. udtalelsen om »Forbedring af modellerne for inddragende offentlig-private partnerskaber gennem udbredelse af e-tjenester for alle i EU-27« (TEN/402, som EØSU vedtog på sin plenarforsamling i september 2010, endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Jf. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kulturindustrien i Europa (EUT C 108 af 30.4.2004, s. 68).

(3)  Jf. EØSU's udtalelse om Udnyttelse og styrkelse af EU's potentiale inden for forskning, udvikling og innovation (EUT C 325 af 30.12.2006, s. 16; se især punkt 4.12 og fodnote 55).

(4)  KEA-undersøgelsen, som er udarbejdet for Kommissionen (http://www.keanet.eu/report/BISScreativeindustries.pdf), nævner i denne sammenhæng tre grundlæggende kanaler: forbindelsen til lokal/regional udvikling, tværsektorielle kontakter (f.eks. mellem kreativt indhold og ikt eller mellem kultur og turisme); samspillet mellem »kreative« sektorer og »ikke-kreative« sektorer. Denne rapport blev udarbejdet i forbindelse med en workshop, som GD for Erhvervspolitik afholdt i Amsterdam, hvor også Amsterdam-erklæringen (http://www.europe-innova.eu/creative-industries) blev til.

(5)  En nøje undersøgelse af de industripolitiske modeller, der anvendes i de forskellige medlemsstater, forudsætter som sagt en fælles entydig definition af KKI. De offentlige investeringer går dog som regel til fremme af kultursektoren (teater, film, kunst, fonde osv.) med en betydelig indvirkning på hele sektoren i kraft af samspillet mellem kulturelle investeringer og de kreative industriers udvikling.

(6)  Initiativet får et budget på 7,5 mio. EUR og det forventes at få en stor finansiel løftestangseffekt (ca. 100 mio. EUR i løbet af tre år).

(7)  Sådanne »geografiske koncentrationer« beskæftiger sig først og fremmest med undersektorer såsom »computer media«, »sound recording« og »video recording«.

(8)  Mere information om CreATe-projektet findes på: http://www.lets-create.eu/.

(9)  Se fodnote 4.

---