17.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/20

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om transatlantiske forbindelser og international fremme af den europæiske sociale model (initiativudtalelse)

2011/C 51/04

Ordfører: Laure BATUT

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 14. juli 2009 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, på eget initiativ at afgive udtalelse om:

Transatlantiske forbindelser og international fremme af den europæiske sociale model.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som vedtog sin udtalelse den 3. september 2010.

På baggrund af udvalgets nybeskikkelse besluttede plenarforsamlingen at tage stilling til denne udtalelse på plenum i oktober og udpegede Laure Batut til hovedordfører i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 20.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 466. plenarforsamling den 21. oktober 2010 følgende udtalelse med 110 stemmer for, 34 imod og 16 hverken for eller imod.

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU er i midt i den gradvise indførelse af det frie marked mellem Europa og Nordamerika og ønsker at uddybe relationerne mellem EU og USA samt navnlig lægge vægt på det sociale aspekt for at foregribe konsekvenserne af færdiggørelsen af den transatlantiske økonomiske integration, så det kommer de to samfund lige meget til gode og gør dem mere konkurrencedygtige, navnlig over for vækstøkonomierne.

1.2   Under hensyntagen til, at de økonomiske og sociale elementer, der falder ind under betegnelsen »den europæiske sociale model« (ESM), udgør et enestående system i verden, der fungerer som grundlag for en rentabel udvikling (1), og som i den nuværende globale krise tjener som kraftig stødpude for de berørte befolkningsgrupper, minder EØSU om, at underskriverne af Lissabontraktaten har valgt at fremme denne model, og udvalget ønsker, at man i den transatlantiske dialog styrker legitimiteten af:

1)	den europæiske identitet,

2)	Europas værdier og kultur, herunder beskyttelse af miljøet,

3)	EØSU, som gennem sine medlemmer repræsenterer det organiserede civilsamfund i EU.

1.3   De kollektive, sociale sikringssystemer, de offentlige tjenester og den sociale dialog udgør tilsammen »den europæiske sociale model«. EØSU opfordrer alle EU's institutioner til ikke blot at repræsentere denne model, som de europæiske borgere ønsker sig, men også at arbejde for den i enhver henseende og navnlig i forbindelse med den transatlantiske dialog.

1.3.1   Hvis det sociale område generelt blev placeret på samme niveau som EU's hovedprioriteter, ville europæerne deltage i »Det Transatlantiske Økonomiske Råd« (TEC) og i »den transatlantiske arbejdsmarkedsdialog« (TALD) (2) og stå bedre rustet hertil.

1.3.2   For at USA kan få større kendskab til EU's sociale værdier, for at en større indbyrdes forståelse mellem de to sider af Atlanten på sigt kan føre til større konvergens i udviklingen af deres sociale interesser og med henblik på en større social forståelse, ønsker EØSU, at EU udbreder kendskabet til den europæiske sociale model over for det amerikanske civilsamfund. TEC og TALD kunne i den forbindelse anvendes som redskaber. Efter EØSU's opfattelse går fremme af den europæiske sociale model (3) hånd i hånd med, at EU skal være mere synlig i USA.

1.4   EØSU anbefaler ud over nye finansielle regler, at det euro-atlantiske område indfører fælles standarder for kreditvurderingsbureauer og nye konkurrenceregler, der i højere grad tager hensyn til borgernes interesser. Udvalget forventer, at EU indtager faste holdninger, der garanterer borgernes levestandard, og at den transatlantiske dialog fører til, at man på begge sider af Atlanten bliver mere lydhør over for civilsamfundene.

1.5   Det drejer sig om såvel internt som i relationerne med repræsentanter for erhvervslivet at opprioritere dialogen med det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedet begyndende med de eksisterende transatlantiske instanser. Kommissionen, der har øget sin støtte til dialogen fra 600 000 til 800 000 euro i 2011/2012, kunne være med til at befordre dette. EØSU vil være klar til sammen med sine amerikanske kolleger at sammensætte et råd bestående af repræsentanter fra det europæiske og amerikanske civilsamfund. Der skal findes løsninger for de to civilsamfund, så lønmodtagerne bliver hørt, og information og høring kan udvikles yderligere, navnlig i denne kritiske periode efter finanskrisen i 2008. EØSU er af den opfattelse, at man kunne have undgået den krise, der nu har varet i tre år, hvis der havde været mere såvel civil som social dialog og mere transparens.

1.5.1   Den transatlantiske dialog skal have som målsætning at ville lære af hinanden og konkret at bidrage til fremme af menneskerettigheder og politiske, civile samt økonomiske og sociale rettigheder. EU bør i den transatlantiske sociale dialog gøre det klart, at borgernes økonomiske og sociale rettigheder er grundlæggende for EU's egne holdninger.

1.5.2   EØSU vurderer, at det ville gavne dialogen mellem EU og USA, hvis man behandlede sociale spørgsmål, der er grundlæggende for samhørigheden i samfundet på begge sider af Atlanten: f.eks. uddannelse, både grunduddannelse og livslang uddannelse, som er et nationalt såvel som et »føderalt« kompetenceområde, og som er nødvendig for serviceøkonomien, der både i EU og USA er baseret på knowhow. Først og fremmest bør man med det formål at skabe nye arbejdspladser og forbedre europæernes levestandard sætte spørgsmålet om investeringer i produktion og innovation højt på den politiske dagsorden. Dette er et område, hvor USA har udviklet en langt bedre evne til at skabe og fremme end EU.

1.5.3   EØSU mener, at indikatorer, der er udarbejdet i fællesskab, vil gøre det muligt at evaluere og sammenligne de to dialogpartneres sociale og arbejdsmæssige situationer.

1.6   EØSU mener, at spørgsmålet om indvandring har stor betydning for demokratiet og ønsker, at det kommer til at indgå i den transatlantiske sociale dialog, evt. med inddragelse af Det Europæiske Integrationsforum.

1.7   EØSU mener, at den transatlantiske dialog kan skabe større bevidsthed om det nødvendige i øget bæredygtighed og miljøbeskyttelse, og at der dér ligger en rolle for de to civilsamfund og deres forbrugere.

1.8   EØSU vil gerne gå innovativt til værks ved på institutionel basis at inddrage repræsentanterne for det organiserede civilsamfund i den transatlantiske dialog. Udvalget mener, at det, EU mangler, er at være »europæisk« på det sociale plan i denne dialog. EØSU anbefaler, at alle faser i den transatlantiske dialog tager hensyn til den sociale dimension.

1.9   Ved at vedtage et samarbejdsprogram og nedsætte TEC (4) har de to parter forpligtet sig til at fremskynde en ægte integration for »at gennemføre et fælles transatlantisk marked inden 2015« (5). Der er mange, navnlig juridiske, hindringer, men målet står fast, og EØSU ønsker at foregribe udviklingen for at sikre sig, at de historiske europæiske valg, der har præget den europæiske sociale model (6), ikke forsvinder. De europæiske og amerikanske samfundsformer, der kan ligne hinanden i kraft af de værdier, de relaterer til, er alligevel vanskelige at »integrere« socialt. Når europæerne anerkender behovet for at tilpasse visse aspekter af denne model som følge af den indeværende økonomiske krise, er det for bedre i det lange løb at kunne fastholde principperne.

2.   Økonomisk integration

2.1   USA er lokomotiv for den samlede nordamerikanske økonomiske enhed, der allerede blev etableret gennem NAFTA-aftalen. EU's medlemsstater og USA producerer sammenlagt 60 % af verdens BNP og står for 40 % af verdenshandelen og 62 % af de direkte investeringer. 7 mio. arbejdspladser på begge sider af Atlanten er afhængige af de transatlantiske relationer.

2.2   I en undersøgelse (7), der blev offentliggjort, inden de to kontinenter for alvor blev ramt af krisen, vurderede OECD, at de to økonomiers fuldstændige integration kunne føre til 3 % vækst for de enkelte partnere og give de dem en økonomisk førerposition over for næsten alle andre lande i verden.

2.3   EØSU mener, at krisen kan være med til at ændre relationerne mellem EU og USA, og at det er på tide at opfordre til en diskussion mellem arbejdsmarkedets parter om modellerne inden for rammerne af TEC og TALD. Krisen vil måske udsætte integrationen og dermed give tid til sammen at udforske de forskellige områder som f.eks., hvad det nytter at have institutioner til dialog, hvilket ikke er særligt udbredt i USA, eller spørgsmål om indvandring, som de to blokke er nødt til at forholde sig til, både ud fra et samfundsmæssigt og et beskæftigelsesmæssigt synspunkt, og som kan afhjælpe befolkningsaldringen (opbyggelse af en arbejdsstyrke).

2.4   Der er almindelig enighed om, at selv om EU's og USA's genopretningsplaner ikke har tjent samme formål, så har konsekvenserne været de samme, nemlig en forværring af de offentlige underskud, en styrkelse af det offentliges indsats, øget krav om kontrol og omfordeling af velstanden. Disse forskelle og ligheder kunne indgå i den transatlantiske arbejdsmarkedsdialog og dialogen inden for det bilaterale rådgivningsorgan, der skal skabes.

2.4.1   Konsekvenserne af krisen samt mange andre emner drøftes på højt niveau (topmøder mellem EU og USA) inden for rammerne af de eksisterende dialoger mellem Kommissionen og dens samarbejdspartnere i den amerikanske regering og dennes organer på områderne finans, økonomi og hjemmemarkederne. Det europæiske civilsamfund lider under, at der ikke findes nogen regler for bankernes og kreditvurderingsbureauernes (8) praksis, samt at der er meget lidt transparens. Derudover betaler civilsamfundet for genopretningsplanerne, og samtidig med at en af traktatens målsætninger går ud på »at fremme økonomiske og sociale fremskridt« for det europæiske folk, så oplever borgerne, at deres sociale beskyttelse bliver mindre og mindre, fordi den skønnes at være alt for dyr. Det er de finansielle systemer, der er slået fejl og har anrettet stor skade på realøkonomien. De har skabt yderligere vanskeligheder for de sociale systemer, som allerede havde vanskeligheder pga. manglende vækst og beskæftigelse. EØSU er klar over, at protektionisme ikke er ensbetydende med beskæftigelse og går ind for fri handel og frie investeringer, når blot man ikke glemmer de sociale rettigheder. Men genskabelse af tilliden, som er højt prioriteret, skal ske ved hjælp af nye og intelligente reguleringer af de finansielle markeder. EØSU ser det også som en prioritet i en transatlantisk dialog at fremme den sociale dimension i forbindelse med økonomi og handel. EØSU kunne godt tænke sig, at EU's repræsentanter ved den transatlantiske dialog i kraft af deres rolle som repræsentanter for borgerne, fortsætter med at fremme den europæiske sociale model i spørgsmål om økonomi og handel. Kommissionen handler for sit vedkommende i overensstemmelse med traktaten og sikrer gennemførelsen af dens bestemmelser.

2.4.2   EØSU mener, at det vil være en god idé at styrke de økonomiske forbindelser mellem de to sider af Atlanten og at indføre økonomisk solidaritet imellem EU's medlemslande. Udvalget mener, at disse to elementer vil kunne få gang i opsvinget igen og få den økonomiske udvikling op på samme niveau som udviklingen af den sociale søjle. På den måde har europæerne arbejdsstof nok til dialogen mellem civilsamfundene.

2.5   Borgerne kender ikke særligt meget til integrationsprojektet for det transatlantiske marked (9). Erfaringen med den nordamerikanske integration af NAFTA viser, at der kun er efterladt en lille plads til den sociale og miljømæssige søjle, og at der hverken på den ene eller den anden måde er gjort forsøg på at fremme beskæftigelsen. Det er nødvendigt at foretage en evaluering: i USA, Canada og Mexico er miljøet blevet forringet, lønningerne er styrtdykket og arbejdspladserne er rykket ud til Kina. Den europæiske integration har til gengæld skabt rigdom (BNP er steget), men har også medført, at minerne og skibsværfterne er blevet lukket, at stål- og tekstilindustrien er gået tabt, og at hele sektorer som fiskeri, landbrug og bilindustrien er blevet omstruktureret. Med det fælles marked blev der imidlertid indført en række udligningsordninger. EØSU ønsker at kunne foregribe og drøfte de miljømæssige (f.eks. GMO) og sociale konsekvenser af den igangværende integration. Nogle har allerede vist sig: beskæftigelse i filmindustrien og beskyttelse af persondataoplysninger i SWIFT.

3.   Den transatlantiske integrations mulige virkninger

3.1   De økonomiske og handelsmæssige strukturer i EU og USA ligner hinanden meget. Den første effekt, der kan forventes, vil være en intensivering af konkurrencen, som i mindre grad vil gå ud over omkostningerne, men i højere grad vil kunne mærkes på kvantiteten og kvaliteten samt i form af produktdifferentiering. Dollarens vekselkurs betyder, at USA kan genvinde sin konkurrenceevne gennem eksporten. Rentesatserne er lavere i USA, og USA's centralbank (FED) er mere proaktiv end ECB. Hvis der ikke sker en radikal ændring vil eurozonen ikke for øjeblikket have den nødvendige reaktionsevne til at kunne udvikle sig i et stort transatlantisk marked.

3.2   Integrationen kan få indvirkning på arbejdsomkostninger og -vilkår og skabe større usikkerhed som følge af, at arbejdsmarkedet er blevet mere fleksibelt, lønningerne mere moderate og udflytningerne mere omfattende, samtidig med at der anlægges en konkurrencebetinget inflationsdæmpende strategi. Europæerne frygter, at deres sociale standarder, sundheds- og miljøstandarder samt beskæftigelses- og levestandard presses i bund, skønt integrationen burde være til fordel for begge parter. Bedre økonomiske resultater og produktivitetsforbedringer er en del af løsningen, men nogle af dem, der har mistet deres job, får det ikke igen. De medlemsstater, der i efterkrigstiden kom på fode igen gennem en stærk intern socioøkonomisk konsensus, lider allerede under spændinger som følge af forskelle i deres respektive systemer, der siden maj 2010 på grummeste vis er blevet afsløret i form af spekulation i den fælles valuta.

3.3   Produktionsprocesserne (10) bliver stadig mere opsplittede, og de nye vækstlande kan vise sig at blive de store vindere i en transatlantisk integration, der øger konkurrencen mellem de to største økonomier i OECD-området. Dette er efter udvalgets opfattelse et af de vigtige emner, som må tages op til drøftelse i de transatlantiske dialoger.

4.   De nærmere regler for integrationen

4.1   Man kan ikke oprette en blok mellem EU og Nordamerika, hvis man holder de pågældende befolkninger hen i uvished. EU kunne arbejde for demokratiet og opprioritere dialogen med borgerne og arbejdsmarkedet både internt og i de transatlantiske instanser, der er oprettet til formålet. Kommissionen kunne være med til at befordre dette ved at afsætte endnu flere midler end dem, den netop har øget (11). EØSU vil være klar til sammen med sine amerikanske kolleger at sammensætte et råd bestående af repræsentanter fra det europæiske og amerikanske civilsamfund.

4.2   EØSU er af den opfattelse, at den transatlantiske integration skal sendes til høring i befolkningen i henhold til Lissabontraktaten. Medmindre EU-institutionerne har en klar holdning til beslutningen om international fremme af den europæiske sociale model, risikerer den transatlantiske integration at medføre en nedbrydning af den europæiske socialpagt, og derfor bør borgerne høres.

4.3   EØSU ønsker, at man i den transatlantiske dialog styrker legitimiteten af:

1)	den europæiske identitet,

2)	Europas værdier og kultur, herunder beskyttelse af miljøet,

3)	EØSU, som gennem sine medlemmer repræsenterer det organiserede civilsamfund i EU.

5.   Bestemmelser vedrørende bankerne

5.1   Det haster med at få gennemført reformer i den globaliserede økonomi. EØSU beklager, at reformen af de internationale, finansielle institutioner går så langsomt på bekostning af den loyale konkurrence og opretholdelsen af den generelle sociale balance.

5.2   Det er på tide i fællesskab at få fastlagt fælles standarder for kreditvurderingsbureauerne, så man senere undgår, at deres handlinger får negative følger (12): de har givet gode karakterer til de banker, der har ført os ud i krisen, og giver nu dumpekarakterer til de stater, der har gæld og underskud, fordi de har været nødsaget til at komme selv samme banker til undsætning, hvilket borgerne kommer til at betale for. Bankernes og kreditvurderingsbureauernes handlinger er to punkter, som EU's og USA's civilsamfund kunne drøfte i forbindelse med den transatlantiske dialog.

6.   Friheder og menneskerettigheder

6.1   Begge parter anerkender principperne, men overholder dem ikke på samme måde: friheden til at komme og gå opfattes endnu ikke på samme måde af europæerne og amerikanerne. Områder som visa, pas og sikkerhedskontrol fortjener at blive harmoniseret efter en defineret og fælles model.

6.2   SWIFT (13) er et illustrativt eksempel: Europa-Parlamentet modsatte sig i sit beslutningsforslag af 11. februar 2010 (14) en forlængelse af en aftale om behandling og overførsel af finansielle data fra EU til USA, som varetages af selskabet SWIFT. Det drejede sig om, hvorvidt der skulle gives direkte adgang eller ej til de europæiske servere med henblik på overvågning af terrorisme. Europa-Parlamentets nye beføjelser har gjort det muligt at sætte europæernes vilkårlige overførsel af fortrolige data om kontobevægelser til USA i perspektiv, da det indebærer tab af de garantier og indbyggede beskyttelser, der findes i medlemsstaternes lovgivning og i EU-retten. Europa-Parlamentets medlemmer ønskede, at EU præciserer sit syn på det transatlantiske marked for så vidt angår beskyttelse af rettigheder. Medlemmerne foretrak i større grad at vende sig mod et system, der er mere europæisk, hvilket betyder en ny rolle for Europol, og krævede, at borgerne fik ret til skadeserstatning. Selv om de nuværende garantier er ufuldstændige, vil den aftale, der blev underskrevet den 8. juli 2010, blive revideret en gang om året. Det er på linje med kommissær Michel Barniers ønske om, at det indre marked »står til rådighed for et samfundsprojekt, som EU-institutionerne definerer i fællesskab« (15). Det er, hvad EØSU ønsker at opnå gennem denne udtalelse, nemlig at EU bekræfter sin opbygning af det transatlantiske marked og fremmer sin egen sociale model med respekt for sin store amerikanske nabo.

6.3   Retten til livet og bioetik er områder, hvor EU indtager en progressiv holdning, og dem bør man være enige om at beskytte og opretholde uden om handelsaftalerne.

6.4   EØSU ønsker, at det transatlantiske partnerskab bidrager til overholdelse af menneskerettighederne og de civile og politiske samt de økonomiske og sociale rettigheder. USA har lang tradition for civile og politiske rettigheder, hvor EU har bidraget med udviklingen af de økonomiske og sociale rettigheder. De to kontinenter har en interesse i at finde den politiske vilje til at lade samtlige rettigheder og muligheder, der gælder i hvert område, komme alle deres borgere og indbyggere til gode.

7.   Sociale rettigheder

7.1   EØSU har allerede bemærket, at den »sociale« transatlantiske dialog ikke rigtig har ført til noget. (16) De sociale rettigheder opfattes som værende en del af de såkaldte »grundlæggende rettigheder«, men det handler i realiteten om de »civile og politiske« rettigheder.

7.2   EØSU mener, at det ikke er tilstrækkeligt fra tid til anden at huske på, at USA og EU deler det samme værdigrundlag, og at de ud over det økonomiske aspekt også har forsvaret af friheden, demokratiet og menneskerettighederne til fælles. EU bør altid i sit eksterne virke minde om, at de andre »grundlæggende« rettigheder, nemlig de sociale rettigheder, er basale for EU's egne holdninger. Disse grundlæggende tekster indeholder en »horisontal, social klausul«, som såvel under udarbejdelsen som gennemførelsen af politikkerne tager højde for »de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.« (17)

7.3   Det er rent faktisk »socialstaten«, de sociale systemer og overholdelsen af de sociale rettigheder, der indgår i de menneskerettigheder, der er kendetegnende for Europa i forhold til andre kontinenter.

Den europæiske socialmodel kombinerer beskyttelse af offentlige friheder, mekanismerne i den sociale markedsøkonomi og voluntarismen i de offentlige tiltag. Den består af tre søjler: systemerne for social beskyttelse, de offentlige tjenester og den sociale dialog. På sin vis er den et sammendrag af den »europæiske livsstil«. EØSU beklager, at man som sådan ikke arbejder med at fremme dette fra EU's side. Alle disse aspekter nævnes i Lissabontraktaten. Den bagvedliggende model bør værdsættes politisk ved at understrege, at »Europa er lig med velfærd for alle«, også i forbindelse med de transatlantiske forhandlinger. EØSU mener, at EU bør forlange, at elementerne i denne socialstat får en central placering i dialogen mellem EU og USA, da det ellers vil gå ud over borgerne, den europæiske identitet og mangfoldighed.

8.   Socialsikringssystemer

8.1   Europæerne har accepteret en vis omfordeling af de nationale rigdomme gennem de nationale systemer for kollektiv social beskyttelse, som er svækkede efter den stadig stigende globalisering i handelen. Hvis EU ikke forsvarer den europæiske sociale model, risikerer man at forårsage dens undergang. Det kommer hele samfundet til gode, når den nedsatte arbejdstid giver mulighed for at tilbringe mere tid med familien, som er en social søjle i Europa, og når en lang barsels- og forældreorlov bliver betalt for at sikre de mindre børn en bedre udvikling, samt når der gives garanti for intensive plejeforhold til ældre plejekrævende personer. Alt dette er ikke gaver fra staten, for de tunge, punktuelle udgifter undgås ved at fordele dem på bidrag og/eller beskatning, som ydelsesmodtagerne betaler over en årrække.

8.2   Der er en ubalance i de transatlantiske relationer på dette område i dag. USA er en føderation af stater uden en socialstat (hverken føderalt eller i de enkelte stater), men som overvejer at indføre sociale ændringer (forslag om en forbundslovgivning om sygeforsikring). EU har en national socialstat i hvert enkelt medlemsland, men endnu ikke for de tre søjler på det »føderale« niveau, der fremsætter anbefalinger om konvergensmål gennem den åbne koordinationsmetode. EØSU mener, at denne ubalance mellem EU og USA ikke bør udjævnes gennem en forringelse af den europæiske socialmodel. Udvalget tvivler på, at medlemsstaternes rettigheder kan holde stand i den transatlantiske integration, hvis der ikke er nogen fælles tiltag eller en politisk vilje til at fremme den europæiske model, navnlig i denne krisetid.

8.3   EØSU mener, at den transatlantiske sociale dialog, som den gør sig til talsmand for, i forbindelse med den aktuelle udvikling bør forholde sig til udfordringen omkring åbenhed/sikkerhed. Det drejer sig om velfærden for 300 mio. personer på den ene side af Atlanten og 500 mio. på den anden side.

8.4   I Europa modsvarer de sociale systemer ofte staternes budgetter. 16 % af det amerikanske BNP går til sundhedsudgifter. Det er meget, men det giver stadig kun mulighed for en lavere dækningsgrad end for europæerne trods disses lavere udgifter (gennemsnit i OECD-landene: 8,9 % af BNP). Det er denne masse, der får realøkonomien til at fungere. Den virker som stødpude for staten og borgerne i tilfælde af alvorlige kriser, medmindre der er tale om individuelle ordninger og private midler, der er underlagt markedets udsving. EØSU mener, at det bør være myndighedernes opgave at træffe beslutning om at forhindre, at en fuldstændig fri konkurrence inden for en stor integreret, økonomisk zone mellem EU og USA går ud over borgernes beskyttelse. I den forbindelse kan EØSU kun glæde sig over den amerikanske præsidents succes med at indføre et nyt sundhedssystem i USA.

8.4.1   Sundhed

8.4.1.1   EU's målsætning med en opadgående social konvergens sammen med princippet om ingen sociale tilbageskridt vinder anerkendelse blandt borgerne og bør bibeholdes. De europæiske kvinder vil for eksempel aldrig acceptere en forringelse af deres rettigheder til at gå på barsel. I USA er barselsorloven meget kortvarig og til tider uden løn.

8.4.1.2   EØSU mener, at det vil være en berigelse af dialogen mellem Europa og USA, hvis den omfattede spørgsmål, der er grundlæggende for samhørigheden i samfundet på begge sider af Atlanten. Det amerikanske samfund er stærkt splittet om forslaget om et reguleret sundhedsvæsen, der finansieres gennem skattemidler forvaltet af folkevalgte. EØSU mener, at det viser en mangel på information om den europæiske model, der uden at være centraliseret på EU-plan indeholder nogle solidariske og kollektive garantier for alle, også for tredjelandsstatsborgere i EU, gennem de universelle sygesikringssystemer, der bidrager til BNP. EØSU ønsker, at EU videregiver denne information til det amerikanske civilsamfund. I den forbindelse kunne dialogen mellem de organiserede civilsamfund anvendes som redskab.

8.4.2   Pension

8.4.2.1   Lige som for de andre elementer i det sociale sikringssystem findes der også her forskelle inden for EU, hvilket har stor betydning for den overordnede økonomi. Civilsamfundets repræsentanter bør høres i dialogen mellem EU og USA som følge af de ændringer i levestandarden, handelsaftaler kan medføre for de to samfund.

8.4.3   Arbejdsløshed

8.4.3.1   EU's medlemsstater har alle offentlige systemer til udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse. En integration af Atlanterhavsområdet indebærer af konkurrencemæssige årsager en overordnet risiko for større fleksibilitet uden mere sikkerhed. Europæerne kan ligesom amerikanerne frygte en svækkelse af deres nuværende situation (18). De amerikanske arbejdstageres vilkår er blevet forringet siden 1970. Krisen har betydet større usikkerhed på begge sider af Atlanten og har medført, at der findes flere fattige arbejdstagere (»working poor«). Samfundet på begge sider af Atlanterhavet står over for en økonomisk krise af historiske dimensioner og frygter, at situationen bliver værre, hvis fleksibiliteten bliver større. EØSU er af den opfattelse, at flexicurity en gang imellem kan være til lønmodtagernes fordel, når løfterne om sikkerhed indfries, men at intet kan træde i stedet for et stabilt arbejdsforhold med en anstændig løn og pensionsordning. EU har tradition for en social dialog, hvor der tages højde for deltagernes respektive interesser, og har udarbejdet tekster om den sociale dialog og institutionerne. Det kræver repræsentative og drevne arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer at føre forhandlinger.

9.   Offentlige tjenester  (19)

9.1   Undervisning

9.1.1   De amerikanske universiteter, der praktiserer brugerbetaling, anses for at være blandt de bedste i verden, og europæerne er ivrige efter såvel at studere som at undervise der. Ligesom europæerne er amerikanerne af den opfattelse, at morgendagens job i højere grad tilhører de veluddannede og højt kvalificerede arbejdstagere.

[Den amerikanske præsidents ledende medarbejdere – Rådet af Økonomiske Rådgivere (Council of Economic Advisers - CEA), Jobs of the Future].

9.1.2   Uddannelse er en bro til fremtiden. I EU, hvor undervisningen generelt er gratis, har nedskæringer i den offentlige sektor og begrænsninger i de nationale budgetpolitikker ført til større ulighed hvad angår muligheder. EU råder gennem Lissabonstrategien sine medlemsstater til i første omgang at tilpasse universiteterne (videregående uddannelser), og eventuelt også gymnasierne (uddannelsesforløb på sekundærtrinnet) til virksomhedernes behov.

9.1.3   EØSU er af den opfattelse, at uddannelse for alle, de lige muligheder, det medfører for mænd og kvinder, samt forening af arbejde og familie-/privatliv burde sikre borgerne alle mulige chancer. Det kunne være genstand for drøftelser og dialog mellem de to samfund på begge sider af Atlanten, og man kunne også diskutere livslang uddannelse og dens finansiering, så serviceøkonomien, der er baseret på viden, kommer begge samfund til gavn, samtidig med at man finder frem til løsninger for dem, der ikke har samme mulighed for at få en uddannelse.

9.2   Den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS)

9.2.1   Det er EU's borgere, der har kæmpet for at redde filmindustrien og bevare den europæiske kulturs særkende over for de farer, den er stødt på som følge af den globale liberalisering af tjenesteydelser. Den europæiske identitets beskyttelse opnås gennem en styrket dialog mellem kulturer for at bevare den rigdom, der opstår gennem mangfoldighed. Der er mange aspekter, der spiller ind, f.eks. beskæftigelse, bevarelse af kulturarven, udvikling af innovation og kreativitet.

9.2.2   Kultur er ikke blot en vare. EØSU er af den opfattelse, at kultur bør indgå i den transatlantiske dialog mellem de organiserede civilsamfund

9.3   Det særlige ved immigration og integration

9.3.1   De to aldrende samfund er nødt til at forholde sig til immigration. Udfordringen består i at kombinere befolkningens aldring med behovet for arbejdskraft ved at finde den tolerancetærskel, der er nødvendig for samhørigheden i samfundet. Det forudsætter langsigtede integrationspolitikker med en global indfaldsvinkel, der går i begge retninger og omfatter såvel immigranter som værtssamfund. Det interne og eksterne pres er stort. EØSU mener, at spørgsmålet om indvandring har stor betydning for demokratiet, og ønsker, at det kommer til at indgå i den transatlantiske sociale dialog, som på dette punkt kunne inddrage EIF.

10.   Arbejdsmarkedsdialog

10.1   Det er et af de punkter, hvor de to samfund adskiller sig mest. Den sociale dialog, som har gjort sit indtog i europæernes historie, har nu fået kulturel status. De amerikanske borgere har ikke en sådan dialog, og dermed heller ikke mulighed for at blive hørt. Der skal findes mange løsninger for de to samfund, så lønmodtagerne får et talerør, og information og høring kan udvikles yderligere, navnlig i denne kritiske periode efter finanskrisen i 2008. EØSU vurderer, at det er nødvendigt med fælles standarder for at evaluere og sammenligne de to blokkes sociale og arbejdsmæssige situationer, navnlig arbejdstiden og de sociale fordele for at få et klart overblik over den enkeltes konkurrenceevne, så længe handelens globalisering benytter lønningerne som justeringsvariabel,

10.2   Europa-Parlamentet planlagde i sit beslutningsforslag fra 2009 et politisk samarbejde med den amerikanske kongres og en nærmere tilknytning mellem USA's og Europas centralbanker. ILO's konventioner er imidlertid ikke blevet ratificeret i USA. En undersøgelse (20) afslører et amerikansk arbejdsmarked, hvor man nægter en stor gruppe lønmodtagere grundlæggende beskyttelse i form af retten til mindsteløn, retten til betaling for overarbejde, retten til frokostpauser, erstatning i tilfælde af arbejdsulykker og mulighed for at forlange bedre arbejdsvilkår.

10.3   EØSU mener, at den del af den transatlantiske dialog, der er afsat til at lytte til det civile samfunds repræsentanter og navnlig arbejdstagerne, i øjeblikket er alt for begrænset.

11.   Miljø

11.1   En amerikansk miljøpolitik ville påvirke de budgetmæssige og beskæftigelsesmæssige valg. EØSU mener, at den transatlantiske dialog kan skabe større bevidsthed i form af en større bæredygtighed, og at der dér ligger en rolle for civilsamfundet og forbrugerne, når økonomien skal gøres grønnere.

11.2   EU og USA burde være i stand til i fællesskab at finde frem til nye industrier omkring behovet for vedvarende energikilder. Californien og Portugal har prioriteret ens, med hensyn til hvilken plads sol- og vindenergi skal indtage. EØSU mener, at det ville være katastrofalt for de to stormagters fremtid at få idéerne for så siden hen at anvende kinesiske teknologier (jf. eksemplet med solceller).

12.   På det institutionelle plan

12.1   EØSU's tidligere udtalelse om de transatlantiske forbindelser omtalte flere udviklingsmuligheder for den transatlantiske arbejdsmarkedsdialog (TALD) og Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC).

12.2   EØSU vil gerne gå innovativt til værks ved på institutionel basis at inddrage repræsentanterne for civilsamfundet i en transatlantiske dialog mellem de organiserede civilsamfund. Enhver dialog, rapport, undersøgelse eller aftale, der iværksættes inden for de transatlantiske relationer, bør indeholde et kapitel om de sociale konsekvenser af de planlagte foranstaltninger ud over jobskabelse. Medlemsstaterne har endnu ikke udstyret EU med en integreret socialpolitik, selvom EU i praksis råder over en fælles model og kunne gøre sin holdning gældende i dialogen med USA. EU er nødt til at fremme sin europæiske sociale model ved at skabe større synlighed omkring sig selv i USA.

---

(1)  Stigningen i medlemsstaternes BNP siden EU's oprettelse er et bevis herpå; jf., endvidere fodnote 6.

(2)  TEC: Transatlantic Economic Council og TALD: Transatlantic Labour Dialog.

(3)  EUT C 309 af 16.12.2006, s. 119-125.

(4)  Aftale underskrevet af G.W. Bush, A. Merkel og J.M. Barroso i Det Hvide Hus.

(5)  Europa-Parlamentets beslutning af 26. marts 2009 om »De transatlantiske forbindelser efter valget i USA«.

(6)  Vedr. den europæiske sociale model: se Lissabontraktatens præambel »…som bekræfter den betydning, de tillægger de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som defineret i den europæiske socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, og i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989…«. Se EU-traktatens artikel 3, 6 og 32. Se EUF-traktatens artikel 9 og afsnit X. Se Lissabontraktaten – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 28, 34, 35 og 36.

(7)  OECD, afdelingen for økonomiske anliggender, 2005, »Fordelene ved liberaliseringen af produktmarkederne og nedbrydningen af hindringer for international handel og investering: eksemplerne USA og EU«.

(8)  Kapitel 1, EUT C 277 af 17.11.2009, s. 117-124.

(9)  Dette projekt blev fremlagt i fællesskab i marts 1998 af kommissærerne Leon Brittan (handel med tredjelande), Martin Bangemann (industri og telekommunikation) og Mario Monti (indre marked). Dette nye transatlantiske marked vedrørte relationerne mellem EU og USA og bestod af fire søjler: et frihandelsområde for tjenesteydelser, nedbrydning af tekniske handelshindringer, navnlig gennem aftaler om gensidig anerkendelse, liberalisering af offentlige indkøb, intellektuelle ejendomsrettigheder og investeringer og eventuel gradvis afskaffelse af told på industriprodukter inden 2010. Tidspunktet er siden blevet rykket til 2015.

(10)  Afindustrialiseringen fortsætter såvel i Europa som i USA, hvor beskæftigelsen i fremstillingsindustrien i løbet af det sidste årti er faldet med 30 %, og USA's andel i verdenshandelen er gået fra 13 % for ti år siden til 9 %. Samtidig fortsætter udflytninger af produktionen i EU. Angående arbejdstid henvises til undersøgelsen af Rones et al. 1997 – citeret i IRES' internationale tidsskrift nr. 54-01.2001.

(11)  Kommissionens GD for Eksterne Forbindelser opfordrede i 2009 til forslag om at stille 800 000 EUR til rådighed til projekter i civilsamfundet til fremme af dialogen mellem EU og USA.

(12)  EUT C 277 af 17.11.2009, s. 117-124.

(13)  SWIFT: Society for Worldwide Interbank Financial Communications, amerikansk selskab under belgisk lovgivning, der forvalter international udveksling af finansielle data i mere end 200 lande.

(14)  PE (05305/1/2010REV1-C7-0004/2010-2009/0190(NLE). Aftalen: SWIFT II, PE 8. juli 2010 (11222/1/2010/REV1 og COR1-C7-0158/2010-0178-(NLE)).

(15)  Debat afholdt den 17. marts 2010 af Euractiv.fr sammen med den faste repræsentation i Paris og med støtte fra DTCC, Depositary Trust and Clearing Corporation, i »European Issues«, nr. 165, den 6. april 2010, Robert Schuman-stiftelsen.

(16)  EUT C 288 af 22.9.2009, s. 32-39.

(17)  TEUF, artikel 9.

(18)  »Middle Class in America«.

(19)  EUT C 128 af 18.5.2010, s. 97-102.

(20)  Under ledelse af Annette Bernhardt, Ph.D., en af de politiske ledere af National Employment Law Project NELP (lovforslag om beskæftigelse).

---

---