17.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/8

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om ændringer og fremtidsudsigter i metalforarbejdningsindustrien (initiativudtalelse)

2011/C 51/02

Ordfører: RODRÍGUEZ GARCÍA-CARO

Medordfører: Enrico GIBELLIERI

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 16. februar 2010 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Ændringer og fremtidsudsigter i metalforarbejdningsindustrien.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Rådgivende Kommissionen for Industrielle Ændringer, som vedtog sin udtalelse den 8. september 2010.

På baggrund af udvalgets nybeskikkelse besluttede plenarforsamlingen at tage stilling til denne udtalelse på plenum i oktober og udpegede José Isaías Rodríguez García-Caro til hovedordfører i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 20.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 466. plenarforsamling den 21. oktober 2010 følgende udtalelse med 72 stemmer for og 8 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   Strategisk betydning

Metalforarbejdningsindustrien er den ultimative nøgle for fremskridt hen imod en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, som er i tråd med målsætningerne i Europa 2020-strategien. Målet om en mere effektiv ressourceanvendelse er en udfordring for sektoren - og samtidig en forretningsmulighed. Metalforarbejdningsindustrien kan nemlig spille en væsentlig rolle, når det gælder om at skabe en ressourceeffektiv økonomi. Metalforarbejdningsindustrien er en robust sektor, der skaber et betydeligt antal job, og det er en nøgleindustri med hensyn til at skabe værditilvækst. Sektoren styrker den europæiske værdikæde og er i den forbindelse et vigtigt led hen imod at skabe en ressourceeffektiv økonomi.

1.2   Metalforarbejdningsindustrien har også stor betydning som innovationssektor og leverandør, særligt med henblik på initiativet for et ressourceeffektivt Europa, der sigter mod at adskille økonomisk vækst fra ressourceforbruget, støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi, øge anvendelsen af vedvarende energikilder, modernisere transportsektoren og fremme energieffektivitet.

1.3   Synlighed

Metalforarbejdningsindustrien er ikke synlig nok.

1.4   Metalforarbejdningssektoren bør ikke forveksles med metalfremstillingssektoren. I »European Facts and Figures« (en Eurostat-publikation) analyseres fremstillingen af jern, stål og ferrolegeringer (NACE-kode 27) sammen med produktionen af forskellige metalprodukter, dvs. metalforarbejdningsindustrien (NACE-kode 28). Dette gør det meget svært at udføre en præcis analyse af beskæftigelsesmæssige og industrielle tendenser inden for metalforarbejdning. Sektorens lave synlighed har betydet, at konsekvensanalyser ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de betydningsfulde mikroøkonomiske konsekvenser af nye lovgivninger i sektoren. Det er vigtigt at støtte udviklingen af dens potentiale, særligt hvad angår eksportvæksten, og at tage ved lære i praksis af dens iværksætter- og innovationskultur.

1.4.1   EØSU anmoder derfor Kommissionen om i sin egen organisation, og hvad angår tildelingen af menneskelige ressourcer, at give dette led i produktionskæden den opmærksomhed, det fortjener, samt øge industriens repræsentation og kontakter i Generaldirektoratet for Erhvervspolitik og Generaldirektoratet for Handel, således at det står i forhold til sektorens særlige betydning og jobskabende kapacitet. Sektoren står for 4,3 mio. job i EU. Derfor anbefaler EØSU, at Kommissionen sikrer metalforarbejdningsindustrien en større formel repræsentation i Kommissionens tjenestegrene og inddragelse i dens aktiviteter (f.eks. i dialogen mellem EU og Kina).

1.5   En anvendelse af »tænk småt først«-princippet vil skabe de rette betingelser for dette

Der er tunge administrative byrder forbundet med at levere de oplysninger til myndighederne, som påkræves i henhold til den lokale lovgivning og EU-lovgivningen. Dette gør ikke livet nemmere for SMV'er. På grund af det generelle investeringsklima i mange lande bliver det derudover lettere, mere praktisk og mere lønsomt for virksomhederne at købe en del af deres produkter uden for EU frem for at øge produktionen, udvikle teknologi og investere i innovation. En sådan praksis vil på lang sigt kompromittere konkurrenceevnen og mindske efterspørgslen efter unge teknikere.

EØSU anmoder om, at »tænk småt først«-princippet reelt tages i betragtning, når Europa 2020-strategien anvendes i industripolitikken, således som det blev påpeget på Det Europæiske Råds møde i juni 2010, og som det vil fremgå af Kommissionens fremtidige meddelelse om en europæisk dagsorden for industripolitikken, der bygger på flagskibsinitiativet om en industripolitik for en globaliseret verden.

1.5.1   EØSU anmoder også medlemsstaternes myndigheder om at give afgørende støtte til iværksættere på alle niveauer og i den henseende forenkle etableringsprocedurer for virksomheder og fremme iværksætterånden.

Social- og beskæftigelsesmæssige politikker har også stor betydning for virksomhedernes generelle driftsvilkår. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at gøre en fælles indsats - særligt på socialpolitikkens område – for at skabe et mere vækstfordrende miljø for konkurrencedygtige og rentable virksomheder, da disse skaber bæredygtige job i den europæiske metalforarbejdningsindustri. Det er vigtigt at sikre, at industrien gennem social dialog og rettidig og effektiv information og høring kan forgribe potentielle driftsændringer eller ændringer i kundestrategier og materialeproduktion. På dette område kunne man overveje at fremme udvekslinger mellem medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, så de kan lære af hinanden og fastlægge effektive instrumenter, også hvad angår anvendelsen af flexicurity.

1.6   Kvalificeret personale, foregribelse af uddannelsesbehov og sikring af, at sektoren når ud til de unge

I betragtning af virksomhedernes gennemsnitsstørrelse bliver det mere og mere vigtigt, at de har tilstrækkeligt kvalificeret personale. Det er derfor et nøglespørgsmål at fremsætte foranstaltninger for at bekæmpe manglen på kvalificeret personale, det være sig højt kvalificerede lærlinge, fagfolk, teknikere, ingeniører eller forskere, samt tilstrækkelig uddannelse (både boglig og faglig) af disse.

1.6.1   EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at der på alle niveauer iværksættes initiativer for at øge industriens synlighed og tiltrække unge til industrien. Det er vigtigt at sikre, at en så relativt arbejdskraftintensiv sektor kan opretholde og om muligt opkvalificere sin arbejdskraft, både hvad angår antallet af medarbejdere og kvaliteten af dem. EØSU anmoder Kommissionen om at overveje muligheden for at udføre en undersøgelse i hele EU om, hvilke uddannelsesmæssige og tekniske færdigheder, der er behov for i metalforarbejdningsindustrien, således at der kan tages højde for disse behov. Dette kunne blive et betydningsfuldt referencedokument, som kunne føre til et tættere samarbejde mellem industrien og de tekniske universiteter og erhvervsuddannelsesinstitutionerne. EØSU anbefaler, at den europæiske sociale dialog, der for nylig blev indledt med metalforarbejdningssektoren, bør danne udgangspunkt for denne undersøgelse og undersøge alle muligheder for at udveksle brugbare oplysninger, der kan forbedre situationen for SMV'er og deres arbejdstagere.

1.7   Innovation

For at skabe kvalitetsforskning og -udvikling er det særlig vigtigt, at der er et samarbejde mellem metalproducenter og metalforarbejdningsvirksomheder. Flere europæiske forskningsmidler bør øremærkes til metalproduktion og metalforarbejdningsindustrier, og især materiale- og nanoteknologier, for således at forbedre metalmaterialers mekaniske egenskaber gennem virksomheders forskning. Dette kan øge sektorens fordele inden for konkurrenceevne og innovation. Samtidig anbefaler EØSU, at de europæiske myndigheder, særligt Kommissionen, under udarbejdelsen af strukturen for det 8. rammeprogram bør gøre, hvad de kan for at lette den generelle adgang til projekter. Samarbejdet med SMV'er bør frem for alt støttes, særligt fordi de kun har begrænsede menneskelige ressourcer til at fastlægge, fremlægge og udføre mulige innovationsprojekter.

1.7.1   Da innovation i industrien normalt ikke udspringer af ny videnskabelig viden, isoleret set, men snarere af en række former for innovation, som f.eks. nye koncepter for logistik, marketing, organisationsrelateret innovation, innovative forretningsmodeller og nyt produktdesign, opfordrer EØSU til, at EU's innovationspolitikker tager bedre højde for alle disse elementer.

1.7.2   Da produktdesignet og -udviklingen forflyttes mellem tidligere og senere stadier af produktionskæden, ligger der en voksende udfordring i at beskytte den intellektuelle ejendomsret og undgå forfalskning. Også på dette område er det kun få metalforarbejdningsvirksomheder, der har råd til at bruge ressourcer på at beskytte deres intellektuelle ejendomsret, som de store virksomheder gør.

1.8   Manglende image

Metalforarbejdningsindustrien lider af et »manglende image«. Det er en opgave for industrien at øge synligheden af sektoren og dens muligheder, og her ville den kunne drage fordel af støtte fra myndighederne. Til dette formål anbefaler EØSU, at de nationale og europæiske myndigheder analyserer sektorens tilstand, idet der skal tages udgangspunkt i dens rolle som industrielt barometer og pålidelig »sundheds«-indikator for den industrielle produktionskæde samt SMV'ers bidrag hertil.

Industrien og industrielle projekter vinder normalt ikke bred anerkendelse, hvilket skyldes, at industrien har været sat i et dårligt lys i årtier. Politiske ledere, industrien og offentlige myndigheder skal arbejde sammen på nye måder for at sikre, at virksomheder får et bedre image, og at de fremstår som værende i overensstemmelse med alle lovkrav.

1.9   Handelspolitik

Både Generaldirektoratet for Handel og Generaldirektoratet for Erhvervspolitik bør have nok kendskab til metalforarbejdningsindustrien og bør sikre en balance, når de træffer foranstaltninger, som har konsekvenser for virksomhederne i sektoren. EØSU anbefaler derfor, at Kommissionen træffer passende foranstaltninger, og at den – når den træffer beslutninger om specifikke sektorer - tager højde for de europæiske interesser og følgevirkningerne for alle niveauer i værdikæden og industristrukturen som helhed. Kommissionen bør i sine relationer med tredjelande fastholde princippet om gensidighed, særlig når det gælder handelspolitikken.

1.10   Klynger (»Clusters«)

Der er en klar interesse i at udvikle en vision for metalforarbejdningssektoren med udgangspunkt i de mange klynger, som ligger rundt omkring i EU. Følgende er allerede identificeret: Baskerlandet (Spanien), Brescia (Italien), Flandern (Belgien), Litauen, Pays-de-la-Loire (Frankrig), Schlesien (Polen), Sydvestfalen (Tyskland), Vorarlberg (Østrig) og Valencia (Spanien). Dog bør der forskes mere i konsekvenserne, de større tendenser, forandringer i industristrukturen og mulighederne for komparativ benchmarking på de forskellige områder.

1.11   Finansiering

EØSU efterlyser en større anerkendelse af behovet for at oprette passende finansieringsmekanismer, som øremærkes til fremstillingsindustrien, særligt SMV'erne. Dette kunne føre til en bedre praksis i hele Europa.

2.   Indledning

2.1   Lissabontraktaten har indført nye rammer for EU's funktionsmåde, en ny Kommission har påbegyndt sit arbejde, og Parlamentet indledte en ny mandatperiode i 2009. I mellemtiden står EU, og særligt den europæiske fremstillingsindustri, over for globale ændringer og udfordringer af en art, der ikke er set før i EU's historie.

2.2   Disse udfordringer skal tackles med beslutsomhed, hvis der skal sættes en stopper for den stigende arbejdsløshed, den større og større nedbrydning af iværksætter- og fremstillingsstrukturen samt befolkningens stadigt faldende tillid.

2.3   Med denne initiativudtalelse om den europæiske metalforarbejdningssektor fremsætter EØSU løsningsforslag til nogle af de spørgsmål, som på langt sigt vil have betydning for opretholdelsen af den innovative styrke, den økonomiske elasticitet og den europæiske metalforarbejdningsindustris globale konkurrenceevne. CCMI udforsker de udfordringer og muligheder, som sektoren vil få i forbindelse med overgangen til en bæredygtig økonomi og en mere effektiv ressourceanvendelse, som fastlagt i Europa 2020-strategien.

2.4   Det drejer sig bl.a. om følgende spørgsmål: Hvordan skal udfordringerne tackles? Kan EU-institutionerne levere løsningen? Hvor kan de bibringe værditilvækst? Er Europa 2020-strategien for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst den rigtige opskrift på succes?

3.   Metal er overalt

3.1   Metalforarbejdningsvirksomheder findes i hele EU i næsten alle europæiske regioner og byer. De er fleksible og innovative og ofte (relativt) små, praktiske, serviceorienterede, jobskabende (og opretholder disse job) og er rodfæstet i vores traditionelle industrielle forsyningskædestruktur. Disse virksomheder er så meget en del af landskabet, at de ofte tages for givet. Der er iværksat nogle indledende skridt hen imod at skabe forbedringer, hvilket bifaldes. Kommissionen har bl.a. netop offentliggjort en undersøgelse om hele Europa. Imidlertid er nogle virksomheder i metalforarbejdningssektoren måske pga. deres størrelse – diversitet, alsidighed og overlevelsesevne til trods – i stort omfang forblevet usynlige og uden politisk opmærksomhed på trods af, at den samlede branches interesser er repræsenteret.

3.2   Denne usynlighed skinner også igennem i f.eks. Eurostats publikation, »European Facts and Figures«, hvor fremstilling af jern og stål og ferrolegeringer (NACE-kode 27) analyseres sammen med et senere led i kæden, nemlig industrier, der fremstiller færdige metalprodukter (NACE-kode 28). Dette gør det meget svært at analysere tendenser inden for metalforarbejdningsindustrien isoleret og ordentligt.

3.3   Denne usynlighed kan ikke længere retfærdiggøres. Metalforarbejdningsindustrien er det »skjulte« nødvendige led og omdrejningspunkt i EU's forsyningskæde inden for fremstilling, og på trods af de forskellige enheders relative små størrelser kan de bryste sig af nogle overraskende imponerende tal i den europæiske økonomi.

3.4   De følgende tal giver et lille billede af metalforarbejdningssektorens størrelse og strategiske betydning for den europæiske økonomi og arbejdsstyrke.

3.4.1

Den omfatter et utal af SMV'er: 400 000 metalforarbejdningsvirksomheder i Europa, hvoraf de fleste (omkring 95 %) beskæftiger mindre end 50 mennesker.

3.4.2

Metalforarbejdningsindustrien skaber job i hele Europa: 4,2 mio. mennesker arbejder i metalforarbejdningsindustrien, dvs. omkring 12 % af den samlede beskæftigelse i fremstillingsindustrien.

3.4.3

Det er en jobskabende sektor. Det siger meget, at beskæftigelsesfrekvensen i industrien i Europa - i modsætning til de fleste andre sektorer - i det sidste årti har været i konstant stigning indtil den seneste økonomiske nedgang. Beskæftigelsen i industrien steg f.eks. med omkring 8 % mellem 2000 og 2006.

3.4.4

Det er en økonomisk sektor af betydelig størrelse. Produktionsværdien (i 2008) blev anslået til at være 530 mia. euro.

3.4.5

Sektoren spiller en central rolle for EU's industristruktur, idet den leverer komponenter til andre industrier.

4.   Metalforarbejdningssektorens strategiske betydning

4.1   Et betydningsfuldt led i forsyningskæden

Den europæiske metalforarbejdningssektor er et betydningsfuldt led i den europæiske forsyningskæde inden for fremstilling, idet den producerer komponenter og færdige produkter til alle andre sektorer i fremstillingssektoren:

—	Der leveres især komponenter til automobil-, luftfarts-, transport- og ingeniørindustrierne, og særligt til maskindustrien. Derfor er sektoren et nøgleelement i overgangen til en økonomi, der anvender ressourcer mere effektivt.

—	Stålprofiler og –plader er væsentlige for civilingeniørindustrien (bygninger med stålskelet, armeringsstænger, infrastrukturer med stålskelet, beklædning, hardware osv.).

—	Beholdere til forarbejdningsindustrier som fødevarer, medicinalvarer, kemikalier, petrokemikalier osv.

—	Fastgørelseselementer (skruer, møtrikker og bolte) og værktøjer, som både bruges i industrien og af private.

4.2   En robust industri

Metalforarbejdningssektoren er en strukturelt robust sektor, der ikke lider af en enorm overkapacitet.

4.3   En jobskabende sektor

Metalforarbejdningssektoren beskæftiger omkring 12 % af EU's 27 medlemsstaters samlede arbejdsstyrke og står for omkring en femtedel af det samlede antal fremstillingsvirksomheder i EU27.

4.4   En sektor, der skaber værditilvækst

Den europæiske metalforarbejdningsindustri leverede 10 % af fremstillingsindustriens værditilvækst i EU27 og stod (i 2006) for 7,4 % af den samlede produktion. Derfor er metalforarbejdningssektoren (bruttodriftsresultat og omsætning) en europæisk vinder, når det gælder om at skabe værditilvækst. De andre fremstillingssektorer ligger langt bagud.

4.5   En stor sektor, som udgøres af små virksomheder

Den europæiske metalforarbejdningssektor er en stor selvstændig fremstillingssektor, på trods af (eller endda på grund af) at den hovedsageligt består af en rig mangfoldighed af individuelle og for det meste små og mellemstore virksomheder (1) (mere end 90 % er små og mellemstore virksomheder og er familieejede). Derudover er sektoren i mange lande (med Tyskland som den største undtagelse) domineret af mikrovirksomheder (10 eller færre ansatte), idet de står for 80 % af virksomhederne i sektoren (2006).

4.6   En sektor, der styrker den europæiske forsyningskæde

4.6.1   Metalforarbejdningssektorens industristruktur er sikkert ikke tilfældig, men snarere et resultat af en praktisk tilpasning til markedets behov om en forsyningskæde i Europa, der er fleksibel, innovativ, og som fremstiller nicheprodukter. Metalforarbejdningsindustrien kan bryste sig af at opfylde det behov i dag. Derfor bør det ikke betragtes som en svaghed, men som en relativ styrke, at en typisk virksomhed i metalforarbejdningsindustrien er af lille eller mellemstor størrelse.

4.6.2   Så meget desto bedre, da forskningen viser, at den europæiske metalforarbejdningsindustri er og i stort omfang vil fortsætte med at være en SMV-sektor. De er især små i forhold deres store partnere i forsyningskæden, der i modsætning til metalforarbejdningsindustrien er i gang med en stor konsolideringsproces. Imidlertid er mulighederne for konsolidering i metalforarbejdningssektoren generelt set og af strukturelle årsager meget begrænsede.

4.6.3   Der er et behov for tæt samarbejde på alle stadier i forsyningskæden. I den henseende opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at kigge nærmere på det vigtige spørgsmål om at fremme partnerskaber og at sætte skub i samarbejdet på alle stadier af kæden. EØSU er særlig fortaler for, at der skabes kanaler, som metalforarbejdningssektoren kan bruge til at identificere og få indflydelse på udvikling af nye stålkvaliteter og -typer, hvilket vil være i tråd med de nævnte behov.

4.7   En indeklemt sektor

Hvad angår størrelse og stordriftsforskelle, vil metalforarbejdningsindustriens forbindelser med dens kunder og leverandører i de kommende år i større og større grad blive asymmetrisk. Derfor befinder metalforarbejdningsindustrien sig (mere og mere) i en klemt position, der betyder, at den har mindre råderum til at styre sin egen skæbne og få indflydelse på sit erhvervsmiljø. Denne situation skaber et stigende pres på driftsomkostningerne og kvaliteten af beskæftigelsen i sektoren.

4.8   Svar på fremtidens spørgsmål, baseret på dybdegående analyser

Med udgangspunkt i disse strategiske elementer er sigtet med initiativudtalelsen at give svar, der bygger på praktisk erfaring i metalforarbejdningssektoren - en sektor med virksomheder og klynger (»cluster«), der puster liv i alle store europæiske regioner, når det gælder job, uddannelse og muligheder. En alsidig, fleksibel og innovativ sektor med en uovertruffen evne til at tilpasse sig og til at fastholde job under de mest varierede forhold. En sektor, der kunne tjene som model, når der skal gives svar på fremtidens udfordringer og særligt på, hvordan man mestrer forandring.

5.   Indsatsen på europæisk niveau

5.1   Metalforarbejdningsindustrien: et forbillede for SMV'er

5.1.1   Selv om der er tydelige forskelle på regionalt plan (Tyske metalforarbejdningsvirksomheder har f.eks. tendens til at være forholdsmæssigt større end i resten af EU), er metalforarbejdningssektoren, sammenlignet med størrelsen i andre økonomiske sektorer, klart domineret af små og mellemstore virksomheder, spredt ud over hele området.

5.1.2   EØSU mener, at politikkerne ikke blot bør erkende dette faktum – for derefter at gemme det væk uden at gøre noget ved det. Nye analyser har vist, at dette kendetegnende træk ved SMV'er ikke bør betragtes som et marginalt træk ved metalforarbejdningssektoren eller som en tilfældig egenskab, men snarere som en afgørende faktor for sektorens styrke.

5.1.3   EØSU opfordrer EU til at fortsætte med at undersøge alle industriens nøgleattributter i dybden for tydeligt og præcist at fastlægge, hvilke aspekter i metalforarbejdningsindustrien der er fordelagtige, og som udgør dets nøglestyrke, og som dermed er med til at øge den europæiske fremstillingsindustris værditilvækst.

5.1.4   EU bør derefter udforme passende politikker for europæiske SMV'er. Politikker, der opfylder disse specifikke behov. Der bør udformes bedste praksis og optimale politikker og - når det er relevant - bruges benchmarkingværktøjer med henblik på at kunne opfylde europæiske SMV'ers særlige behov i metalforarbejdningsindustrien. Dette ville øge og støtte sektorens kvaliteter og styrker samt hjælpe den med at fastholde sin position som spydspids for europæiske SMV'er i fremstillingssektoren.

5.1.5   Derudover ville studier om sektorens styrker også kunne bruges til at bekræfte, at sektoren er en af hovedkræfterne bag Europas innovative fremstillingsindustri, til at fremhæve dens styrker og til at forbedre dens image. Dette er der et klart behov for, hvis sektoren skal tiltrække arbejdstagere (særligt unge). Der er brug for en politisk vision til at profilere den europæiske fremstillingsindustri som »jobskabende sektor« og som en innovativ styrke i fremstillingskæden.

I en tid, hvor teoretiske, retoriske og ofte vage udsagn om, hvor vigtige europæiske SMV'er er, ofte kommer fra forskellige administrationer i Europa, er det vigtigt at fastlægge præcise, praktiske, jordnære og realistiske foranstaltninger med det formål at forstå, styrke og mestre denne nøglesektor - i stedet for at udarbejde standardløsninger.

5.1.6   Da virksomhederne i denne sektor er mellemstore, har de fleste ansatte i metalforarbejdningsindustrien ikke adgang til europæiske arbejdsråd eller lignende europæiske netværker, der kan repræsentere deres interesser. Imidlertid arbejder de fleste i denne sektor allerede som et led i en europæisk værdikæde eller har konkurrenter i andre virksomheder i sektoren, som har adresse uden for EU. Derfor udsættes lønninger, arbejdstider og arbejdsbetingelser ofte for direkte konkurrence. For at undgå forskelligheder i mængden af de tilvejebragte oplysninger er EØSU fortaler for en behørig og rettidig tilvejebringelse af oplysninger, høring af ansatte og fremme af social dialog. I betragtning af det høje antal ansatte i SMV'er i Europa bør den europæiske politik kunne opfylde disse ansattes behov.

5.2   Adgang til råstoffer, særligt stål

5.2.1   Sikring af adgang til råstoffer til rimelige priser er et nøglespørgsmål for metalforarbejdningsindustrien, da det ændrede globaliserede marked har større og større indvirkning på dette.

5.2.2   Metalforarbejdningsvirksomheder i EU kan ikke konkurrere på personaleomkostninger inden for EU, og de kan heller ikke - pga. de enkelte virksomheders lille størrelse – opnå stordriftsforskelle, som deres leverandører, f.eks. stålværker, kan. Derfor er det væsentligt, at der er adgang til forsyninger, særligt råstoffer og energi, til konkurrencedygtige markedsbetingelser.

5.2.3   EØSU anbefaler også, at Kommissionen i dens forbindelser med tredjelande insisterer på overholdelse af gensidighedsprincippet, og at Kommissionen i den sammenhæng kigger nærmere på de faktorer, der sætter europæiske virksomheder i en ufordelagtig position med hensyn til adgang til råstoffer, i forhold til virksomheder i andre lande som f.eks. Kina. Disse virksomheder er i konkurrence med Europa, når de køber metalskrot, da europæiske virksomheder ikke har samme mulighed for at købe metalskrot, fordi markedet er lukket.

5.2.4   Det er også vigtigt at støtte evnen til at planlægge ud i fremtiden og tackle markedets omskiftelighed og de forskellige scenarier (risikostyring) samt sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for den europæiske stålindustri ikke hindrer investeringer i denne EU-sektor. Overgangen fra flerårige eller årlige kontrakter til kontrakter, der hele tiden bliver kortere, eller til en hyppigere forekomst af spottransaktioner, kan sandsynligvis øge denne tendens og vanskeliggøre metalforarbejdningsvirksomheders planlægningsarbejde. EØSU anbefaler, at de europæiske institutioner tager højde for denne tendens, således at de kan fremsætte foranstaltninger, der gør det muligt at tackle udfordringen med den manglende prisstabilitet, som SMV'er i metalforarbejdningssektoren står over for. Mere specifikt anbefaler EØSU, at dette vigtige aspekt tages i betragtning under udarbejdelsen af den fremtidige meddelelse om en strategi for europæiske råstoffer.

5.2.5   På samme måde henleder EØSU opmærksomheden på den stigende koncentration i jern- og minesektoren og opfordrer Kommissionen til at tage højde for de risici, som oprettelsen af reelle monopolstillinger på verdensplan kan medføre for den europæiske industri. Dette afspejles også i holdningen i de europæiske stålsektorer, maskinsektoren og automobilsektoren til den offentliggjorte fusion mellem mineselskaberne BHP Billiton og Rio Tinto.

5.3   Energi

5.3.1   Sikring af en stabil forsyning af el er af afgørende betydning for metalforarbejdningsindustrien i EU, der skal sikre forsyning af alle energityper på konkurrencedygtige markedsvilkår.

5.3.2   Oprettelsen af og støtten til infrastruktur og de nødvendige grænseoverskridende forbindelser samtidig med fjernelsen af barrierer ved de nationale grænser, særligt hvad angår overførslen af elektricitet, er et nøglespørgsmål for sikring af konkurrencen mellem elektricitetsleverandører og -distributører.

5.3.3   Når der vedtages energipolitiske beslutninger, er det derudover vigtigt, at der opnås en rigtig balance mellem miljøaspekter og økonomiske konsekvenser for både forsyningsstabiliteten og -priserne. Denne balance er en nøglefaktor for sektorens konkurrenceevne.

5.4   Konkurrence på lige vilkår

5.4.1   Virksomheder i EU står også over for en international konkurrence, der stadig bliver hårdere, både på det indre marked i forhold til importerede produkter og på eksportmarkedet. Situationen forværres pga. de forskellige betingelser i EU med hensyn til energipriser, procedurer for tilladelse til f.eks. oprettelse af installationer/anlæg samt driftsbetingelser. EØSU anmoder indtrængende Kommissionen om at sikre, at konkurrencen i EU og den internationale konkurrence med andre lande finder sted på lige vilkår.

5.4.2   EØSU anmoder indtrængende Kommissionen om at sikre, at den internationale konkurrence med andre lande finder sted på lige vilkår.

5.4.3   Endelig bør konkurrencemyndighederne føre mere tilsyn med muligt misbrug, der skyldes størrelsen af virksomhederne i denne sektor i forhold til størrelsen af deres kunder og især deres leverandører.

5.5   Finansiering

5.5.1   Finansielle institutioner spiller en stor rolle for opfyldelsen af de industrielle og politiske mål, enten fordi de tager risici - eller ikke gør det - og fordi de afgør graden af tilgængelighed. Den finansielle krise fra slutningen af 2008 har skabt en mere dyster fremtid for realøkonomien, og den har ikke ladet metalforarbejdningsindustrien stå urørt hen. Efterspørgslen efter lån var relativ slap i det negative økonomiske klima i 2009, men opsvinget i 2010, som indtraf før forventet, har ført til større og større mangler i finansieringskilder til virksomhederne, samtidig med at efterspørgslen efter lån igen er blevet større. Disse mangler mærkes mere akut af SMV'er, der næsten udelukkende finansieres af banker. Metalforarbejdningsindustrien med dens høje andel af SMV'er er klemt og ender måske med at blive helt knust.

5.5.2   Pengeinstitutter har ikke været risikosky, når de har investeret i hedgefonde og andre værdipapirer, og alligevel ser det ud til, at de har genopdaget forsigtigheden, når det gælder deres egentlige arbejde, som går ud på at tilvejebringe midler til realøkonomien. Det er vigtigt at understrege, at den finansielle sektor skal kunne levere midler til at nå et mål. I den forbindelse forbereder banksektoren sig til gennemførelsen af kapitalkravsdirektivet, som vil sætte krav om yderligere begrænsninger for lånemuligheder og en meget mere restriktiv holdning til risikovillighed. Der er behov for tættere overvågning af lovgivningen for at undgå negative følgevirkninger for hele sektorens adgang til lån.

5.5.3   EØSU efterlyser en større anerkendelse af behovet for at oprette passende finansieringsmekanismer, som øremærkes til fremstillingsindustrien, især til SMV'erne i denne sektor. Dette kunne føre til en bedre praksis i hele Europa.

5.5.4   Metalforarbejdningsindustrien er en vigtig europæisk eksportsektor. EØSU ser gerne, at der iværksættes foranstaltninger til støtte for udviklingen af industriens potentiale, særlig på området eksportvækst. Dette kunne dreje sig om at forbedre deres adgang til finansiering og eksportkreditter.

---

(1)  Se Kommissionens undersøgelse »FWC Sector Competitiveness Studies - Competitiveness of the EU Metalworking and Metal Articles Industries«, Final Report, 18.11.2009, s. 91: »Industry structure and size distribution of companies - Extent and role of SMEs in the MMA sector«: »Det fremgår af en analyse af sektoren for metalforarbejdning og metalprodukter efter virksomhedernes størrelse (målt i antal ansatte), […] at sektoren domineres af mikrovirksomheder (mindre end 10 ansatte), som i 2006 stod for 80 % af alle virksomhederne i sektoren for metalforarbejdning og metalprodukter. Samtidig kunne omkring 17 % af alle sektorens virksomheder klassificeres som små i 2006 (10-49 ansatte). Dermed havde 95 % af alle virksomhederne i sektoren mindre end 50 ansatte i 2006.3 % kunne klassificeres som mellemstore (50-249 ansatte), mens kun omkring 0,5 % af virksomhederne var store (mere end 250 ansatte).«

---