EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CA0086

Sag C-86/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. juni 2010 — Future Health Technologies Ltd mod Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, Manchester — Det Forenede Kongerige) (Merværdiafgift — direktiv 2006/12/EF — fritagelser — artikel 132, stk. 1, litra b) og c) — hospitalsbehandling og pleje og transaktioner i nær tilknytning — behandling af personer som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv — indsamling, analyse og forarbejdning af navlesnorsblod — opbevaring af stamceller — eventuel fremtidig terapeutisk anvendelse — transaktioner, som udgøres af en gruppe omstændigheder og handlinger)

EUT C 221 af 14.8.2010, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/11


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. juni 2010 — Future Health Technologies Ltd mod Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, Manchester — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-86/09) (1)

(Merværdiafgift - direktiv 2006/12/EF - fritagelser - artikel 132, stk. 1, litra b) og c) - hospitalsbehandling og pleje og transaktioner i nær tilknytning - behandling af personer som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv - indsamling, analyse og forarbejdning af navlesnorsblod - opbevaring af stamceller - eventuel fremtidig terapeutisk anvendelse - transaktioner, som udgøres af en gruppe omstændigheder og handlinger)

2010/C 221/18

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

VAT and Duties Tribunal, Manchester

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Future Health Technologies Ltd

Sagsøgt: Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — VAT and Duties Tribunal, Manchester — fortolkning af artikel 132, stk. 1, litra b) og c), i Råddets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem — fritagelse — begrebet »hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil« og »behandling af personer« — tjenesteydelser bestående i indsamling, transport, analyse og opbevaring af blod og stamceller fra nyfødtes navlestrenge med henblik på eventuel medicinsk behandling

Konklusion

1)

Aktiviteter, der består i fremsendelse af en udstyrspakke til indsamling af navlesnorsblod fra nyfødte samt analyse og forarbejdning af dette blod og i givet fald opbevaring af stamcellerne fra dette blod med henblik på en eventuel fremtidig terapeutisk anvendelse, er hverken samlet eller hver for sig omfattet af begrebet »hospitalsbehandling og pleje« i artikel 132, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem eller begrebet »behandling af personer« i dette direktivs artikel 132, stk. 1, litra c), når sådanne aktiviteter udelukkende tilsigter at sikre, at en ressource vil være tilgængelig med henblik på en lægelig behandling i det usikre tilfælde, at en sådan måtte blive nødvendig, og ikke i sig selv tilsigter at diagnosticere, behandle eller helbrede sygdomme eller anomalier. Det forholder sig kun anderledes hvad angår analysen af navlesnorsblodet, hvis denne analyse reelt har et lægeligt diagnostisk formål, hvilket det om nødvendigt tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Begrebet transaktioner »i nær tilknytning« til »hospitalsbehandling og pleje« som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at det ikke omfatter aktiviteter som de i hovedsagen omhandlede, som består i fremsendelse af udstyr til indsamling af navlesnorsblod fra nyfødte samt analyse og forarbejdning af dette blod og i givet fald opbevaring af stamceller fra dette blod med henblik på en eventuel fremtidig terapeutisk anvendelse, som disse aktiviteter kun eventuelt sker i tilknytning til, og som hverken er eksisterende, påbegyndt eller forventet igangsat.


(1)  EUT C 102 af 1.5.2009.


Top