Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/211/29

    Sag C-279/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. juni 2007 — Vion Trading GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

    EUT C 211 af 8.9.2007, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    8.9.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 211/15


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 13. juni 2007 — Vion Trading GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

    (Sag C-279/07)

    (2007/C 211/29)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesfinanzhof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Vion Trading GmbH

    Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal den i artikel 3, stk. 1, første afsnit, første punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (1) fastsatte forældelsesfrist også anvendes, når en uregelmæssighed er begået eller ophørt, før forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 trådte i kraft?

    2)

    Kan den deri fastsatte forældelsesfrist overhovedet finde anvendelse på forvaltningsmæssige foranstaltninger som for eksempel tilbagesøgning som følge af uregelmæssigheder med hensyn til bevilgede eksportrestitutioner?

    Såfremt disse spørgsmål besvares bekræftende:

    3)

    Kan en medlemsstat også anvende en længere frist i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, når en sådan længere frist var fastsat i medlemsstatens lovgivning, allerede før den nævnte forordning blev udstedt? Kan en sådan længere frist også anvendes, når den ikke var fastsat i en speciel ordning for tilbagesøgning af eksportrestitutioner eller for administrative foranstaltninger i almindelighed, men fulgte af en generel regel i den pågældende medlemsstat, som omfattede alle tilfælde af forældelse, der ikke var omfattet af specielle bestemmelser (opsamlingsregel)?


    (1)  EFT L 312, s. 1.


    Top