23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/147

1.1

Næstformand for Kommissionen, Margot Wallström, har anmodet EØSU om en sonderende udtalelse om »betingelserne og prioriteterne for civilsamfundets deltagelse og de offentlig-private partnerskabers rolle i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme« — et emne, som er af den største politiske og sociale betydning i Europa. EØSU betragtes som en afgørende medspiller i denne forbindelse. Skønt terrorisme og organiseret kriminalitet er to forskellige problemer, behandler udtalelsen begge spørgsmål, således som Kommissionen har bedt om.

1.2

Haag-programmet er den generelle politiske ramme, som definerer EU's politikker for frihed, sikkerhed og retfærdighed. EØSU har vedtaget en udtalelse (1), hvori det erklærer, at »EØSU er også af den opfattelse, at sikkerhedspolitikken skal være effektiv og yde beskyttelse til borgerne i et frit og åbent samfund inden for fastlagte retlige rammer, og at den skal gennemføres med respekt for retsstaten«. I denne udtalelse påpeger EØSU, at de europæiske sikkerhedspolitikker skal sikre balance i forhold til frihed og beskyttelse af grundlæggende rettigheder.

1.3

I henhold til de finansielle overslag skal der iværksættes omfattende programmer for bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet. EØSU har vedtaget en udtalelse (2), hvori det understreger, at »beskyttelse af grundlæggende rettigheder, ret til frihed og sikkerhed, er et fælles ansvar«.

1.4

Kommissionen har for nyligt offentliggjort en meddelelse om »Rekruttering til terrorisme: faktorer der bidrager til voldelig rekruttering«  (3), der opstiller passende mål om forebyggelse af terroristgruppers rekruttering.

1.5

Denne udtalelse omhandler civilsamfundets og offentlig-private partnerskabers inddragelse i sikkerhedsproblematikken, således som Margot Wallström har bedt om, skønt betegnelsen kan være upræcis, da udtrykket »civilsamfund' betegner« samfundsorganisationer af en anden art end private virksomheder. Samarbejdet mellem virksomheder og private operatører på den ene side og offentlige myndigheder på den anden er afgørende set ud fra et operativt og sikkerhedsmæssigt synspunkt. Civilsamfundet spiller en afgørende rolle ved at fremme retsstatens værdier og bidrage aktivt til det demokratiske liv.

2.1

Civilsamfundet spiller en afgørende rolle ved at fremme retsstatens værdier og bidrage aktivt til det demokratiske liv. Civilsamfundsorganisationerne i Europa udfører et meget positivt socialt arbejde og fremmer et aktivt unionsborgerskab og et deltagerbaseret demokrati. Når det gælder konkrete foranstaltninger, kan og bør civilsamfundsorganisationerne dog ikke erstatte de nationale og europæiske myndigheder.

2.2

EØSU kan ikke acceptere, at terrorister og kriminelle kan slippe for at blive retsforfulgt, fordi de indre grænser hindrer politi- og retsmyndighedernes arbejde. EØSU opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at udarbejde og følge en fælles strategi i bekæmpelsen af terrorisme og undgå at træffe beslutninger, når det »brænder på«, som det er tilfældet i dag.

2.3

EØSU mener, at den nuværende fremgangsmåde med simpelt mellemstatsligt samarbejde er ganske utilstrækkelig og ofte ineffektiv, og støtter Europa-Parlamentets beslutning vedrørende anvendelse af kvalificeret flertal i stedet for enstemmighedsreglen i sikkerhedspolitiske spørgsmål og beslutningstagning efter fællesskabsmetoden. På sikkerhedsområdet er der brug for »mere Europa«.

2.4

EØSU går ind for, at Europol omdannes til et europæisk agentur underlagt en politisk eller retlig myndighed på europæisk plan, som ikke begrænses til den nuværende koordinerende rolle, men hurtigst muligt udstyres med egen operativ kapacitet til i samarbejde med medlemsstaternes politimyndigheder at foretage efterforskning på hele EU's område.

2.5

EØSU støtter Europa-Parlamentets opfordring til medlemsstaterne om at ændre deres straffelov, således at terrorforbrydelser, der er defineret i rammeafgørelsen, ikke bliver omfattet af nogen forældelsesfrist. EØSU går ind for, at Den Internationale Straffedomstol får kompetence til behandle terrorsager.

2.6

EØSU foreslår at iværksætte uddannelsesprogrammer på europæisk plan samt uddannelsesaktiviteter for unge for at udvikle deres samfundsbevidsthed og fremme de demokratiske værdier, lighed, tolerance og forståelse for kulturel forskellighed. De unge bør således udstyres med en bagage, som kan forhindre, at de bliver indfanget af bevægelser, der udbreder radikale og voldelige ideer.

2.7

I kampen mod den voldelige radikalisering er det nødvendigt, at myndighederne i EU og medlemsstaterne rådfører sig med de civilsamfundsorganisationer, som arbejder aktivt for at fremme dialogen mellem religioner og kulturer, og som bekæmper intolerance, racisme, fremmedhad og voldelig ekstremisme, for derigennem at mindske de spændinger, der fremmer radikalisme og vold. Oprettelse af platforme for offentlig-privat samarbejde på lokalt plan kan være et positivt instrument til tackling af disse og andre spørgsmål. EU og medlemsstaterne bør tilskynde til og arbejde for oprettelse af sådanne platforme.

2.8

EØSU foreslår, at EU-institutionerne udarbejder en lovramme med minimumsstandarder, som garanterer beskyttelse og anerkendelse af ofrene for terrorisme, og at der udarbejdes standarder, henstillinger, god praksis og retningslinier for beskyttelse af ofrene for terrorisme, som være en rettesnor for medlemsstaternes indsats på dette område.

2.9

EØSU understreger endnu en gang nødvendigheden af en fælles EU-lovgivning om kompensation til ofre for forbrydelser.

2.10

EØSU kræver, at henstillingerne om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge ufortøvet bliver gennemført. Derfor opfordrer det medlemsstaterne til med alle passende retsmidler at sørge for, at de nævnte henstillinger bliver omsat i praksis.

2.11

EØSU opfordrer medierne, især de offentligt ejede, til at fastlægge passende adfærdskodekser og samarbejde med myndighederne for under overholdelse af pressefriheden at beskytte ofrenes værdighed og privatliv og undgå indfaldsvinkler på nyhedsstoffet, som kan tjene terroristgruppernes propagandistiske interesser.

2.12

EØSU støtter oprettelsen af den europæiske platform for et offentligt-privat partnerskab, som Kommissionen har foreslået, og anser det for absolut påkrævet at stille midler til rådighed for at få fuldt udbytte af et offentligt-privat samarbejde mellem de forskellige medlemsstater og mellem EU og medlemsstaterne. Det er efter EØSU's mening nødvendigt med et bredt samarbejde for at fremme synergier, som kan bruges i kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme, uden at dette må interferere med EØSU's prærogativer som rådgivende instans. I punkt 1.3.4.2 i denne udtalelse anføres de prioriterede mål, som det offentlig-private samarbejde efter EØSU's mening bør sigte mod.

3.1

I udkastet til forfatningstraktat defineres Den Europæiske Unions værdier, principper og mål, og charteret om grundlæggende rettigheder sikrer balancen mellem sikkerhed og frihed og de rettigheder, som alle mennesker har, herunder retten til beskyttelse af personlige data.

3.2

Den største trussel mod de demokratiske systemer, deres stabilitet og udvikling kommer ikke fra ydre angreb, men ligger i tab af vitalitet, dynamik og folkelig opbakning om institutionerne.

3.3

Europas store sejr består i, at det er lykkedes at etablere retsstaten som den bedste form for demokratisk magtorganisering.

3.4

Begrebet social retsstat indebærer på den ene side magtudøvelse under lovens overhøjhed, voksende krav til demokratisk legitimering og på den anden side adgang for alle til goder og tjenesteydelser på lige vilkår og med ligebehandling.

4.1

Terrorisme er et af de største problemer, som verden står over for. Det er i dag et skæbnesvangert problem for Europa, og europæerne lider under terrorismens svøbe. Terrorismen har forskellige ideologiske udspring. I de seneste år er der også dukket en særlig farlig international radikal islamisk terrorisme op. Det er meget svært at fastlægge en international definition af terrorisme, og denne udtalelse bygger derfor på den definition, som Rådet vedtog den 13. juni 2002 (4).

4.2

Der er også mange meget magtfulde kriminelle netværk (5), som opererer i Europa. Nogle arbejder på nationalt plan, men de farligste har en europæisk og international dimension. FN har i 2002 i Palermo vedtaget en international konvention herom (6).

4.3

Terrorismen og den organiserede kriminalitet truer og svækker statens vigtigste prærogativ: dens monopol på magtudøvelse. Europæerne ved, at terrorisme er en reel trussel, som må bekæmpes, men de er mindre bevidste om farerne ved den organiserede kriminalitet, der infiltrerer institutionerne og samfundet og har en stor og korrumperende indflydelse og meget skadelige følger såvel økonomisk som socialt set.

4.4

Terroristorganisationerne og den organiserede kriminalitet benytter nogenlunde samme fremgangsmåder for at hvidvaske penge bl.a. via det finansielle system og ejendomsmarkedet. Den organiserede kriminalitet har en stor korrumperende indflydelse og forsøger at gøre denne gældende i forhold til politiske organer og administrative myndigheder og i nogle tilfælde også i forhold til civilsamfundsorganisationer.

4.5

På internationalt plan er der områder, hvor såvel terrorister som kriminelle organisationer er aktive: illegal våbenhandel og narkotikahandel. Afpresning er et andet eksempel på overlapning mellem terrorisme og organiseret kriminalitet. I mange tilfælde arbejder terroristgrupper som mafialignende organisationer, der finansierer deres barbariske handlinger med kriminelle aktiviteter: handel med narkotika, våben og mennesker, svindel med kreditkort, røveriske overfald, tyveri og afpresning af erhvervsfolk og virksomhedsledere, illegal gambling og andre forbrydelser.

4.6

Terrorisme og organiseret kriminalitet er problemer af forskellig art: terrorismen har politiske mål og har ramt de europæiske samfund i visse faser af deres historie, mens den organiserede kriminalitet er et problem vedrørende offentlig orden, som samfundet permanent lider under.

4.7

Skønt motiverne og målene er forskellige, har terrorisme og organiseret kriminalitet én interesse til fælles: at ødelægge eller svække retsstaten for at nå deres mål.

4.7.1

De terroristorganisationer, der opererer i nogle europæiske lande, søger at nå deres mål gennem terror, kriminalitet, trusler og afpresning. Men de ved, at deres totalitære plan først vil lykkes, når de har ødelagt eller svækket retsstaten og lovens overhøjhed.

4.7.2

Organiseret kriminalitet sigter mod at reducere og indskrænke lovens overhøjhed og udvide straffrihedens og lovløshedens domæne. Den søger at udvikle et parallelt samfund uden for lov og ret og ledet af mafiaerne og de kriminelle netværk.

4.7.3

Undertiden er grænserne mellem lovens overhøjhed og straffrihed uklare. Nogle steder i Europa er det lykkedes såvel terroristerne og deres sociale netværk som den organiserede kriminalitet at svække staten gennem terror og korruption af det politiske system.

4.7.4

Retsstaten er svaret på de problemer, som terrorismen og den organiserede kriminalitet skaber: balance mellem frihed og sikkerhed, fælles indsats fra politiets og domstolenes side, europæisk og internationalt samarbejde samt et aktivt engagement fra borgernes og civilsamfundets side.

4.7.5

Samfundet og myndighederne må ikke vige tilbage eller give op over for terrorister og organiseret kriminalitet. Chancerne for at nå deres mål holder terroristorganisationerne i live og derfor må samfund og myndigheder beslutsomt sørge for, at de lider nederlag.

5.1

Terrorisme er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, da den er et direkte angreb på liv og frihed.

5.2

Den operative del af bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet varetages af staten, som skal garantere borgernes frihed og sikkerhed. Dette ansvar påhviler først og fremmest politiet og domstolene. Staten skal i sin indgriben sikre passende balance mellem frihed og sikkerhed og respektere grundlæggende værdier (menneskerettigheder og offentlige frihedsrettigheder) og de demokratiske værdier (retsstat), for — som EØSU skrev i en anden udtalelse (7) — »Historien har lært os, at åbne og frie samfund er de mest effektive til at værne om sikkerheden«.

5.3

Civilsamfundet styrker konstant demokratiet og retsstatens værdier og bekæmper på denne måde terrorismen og den organiserede kriminalitet i samfundet for at forhindre, at de kan udvikle sig, og mindske deres effekt. Når det gælder konkrete foranstaltninger, kan og bør civilsamfundsorganisationerne dog ikke erstatte de nationale og europæiske myndigheder.

5.4

Ingen ideologi eller sag retfærdiggør forbrydelse, terror og afpresning. Det er ikke legitimt at bruge terror for at nå politiske mål. Terrorisme kan ikke bortforklares, intet retfærdiggør terrorisme. Det er nødvendigt at føre en utrættelig kamp mod politisk og social legitimering af terrorisme og ekstreme politiske opfattelser, som anser terrorisme for et middel blandt andre i det politiske arbejde.

5.5

Mange europæiske borgere er ikke klare over, hvor alvorlig en trussel terrorismen er, og nogle kredse stiller sig endda tvivlende hertil. Borgerne har ret til at blive passende informeret om sikkerhedsrisiciene og ret til at kræve af de offentlige myndigheder, at de mere effektivt bekæmper terrorismen og den organiserede kriminalitet.

5.6

Civilsamfundsorganisationerne i Europa udfører et meget positivt socialt arbejde og fremmer et mere aktivt unionsborgerskab og et mere deltagerbaseret demokrati.

5.7

De politiske systemer er afhængige af deres egen interne livskraft. Europas styrke ligger i samfundets demokratiske karakter. Politiske systemer og institutioner har til stadighed brug for impulser fra samfundet; borgerne og civilsamfundet understøtter og bakker op om den sociale retsstat, som skal garantere og beskytte deres frihed og sociale velfærd.

5.8

Men det 20. århundredes europæiske historie har vist, at de politiske demokrati-værdier er meget sårbare. Borgerne og civilsamfundsorganisationerne bør forsvare de værdier og principper, som er fundamentet for det demokratiske Europa.

5.9

Det deltagerbaserede demokrati og retsstaten kan ikke bevares og udvikles uden impuls fra borgerne og deres organisationer. Civilsamfundet er via dets organisationers aktiviteter hele tiden med til at holde den sociale og demokratiske retsstat modstandsdygtig over for relativisme og radikalisme.

5.10

Nogle kredse i befolkningen er ikke tilstrækkeligt engagerede: der er en vis mangel på social bevidsthed mht. prostitution, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, piratkopiering af forbrugsgoder osv.

5.11

Borgerne og civilsamfundsorganisationerne kan være mere aktive i kampen mod organiseret kriminalitet, da den har en stærkt korrumperende indflydelse på de politiske systemer.

6.1

Haag-programmet definerer EU's mål om at blive et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, men der er stadig lang vej tilbage, før dette mål er nået.

6.2

I mellemtiden udnytter de kriminelle og terroristerne Europas svaghed på dette punkt til at undslippe lovens lange arm. Fri bevægelighed for personer, kapital og varer giver forbrydere mulighed for at drage fordel af de gennemtrængelige grænser, men disse grænser er ikke ophævet for politi og retsvæsen.

6.3

EØSU kan ikke acceptere, at terrorister og kriminelle kan slippe for at blive retsforfulgt, fordi de gamle indre grænser opretholdes for politi- og retsmyndighedernes arbejde.

6.4

EU bør udarbejde en fælles strategi mod terrorisme. Kommissionen og Rådet bør holde en støt politisk kurs og ikke, som det i dag er tilfældet, træffe beslutninger, når det »brænder på«. Det politimæssige og retlige samarbejde i Europa står på lerfødder, fordi de juridiske og operationelle instrumenter, der er til rådighed, er utilstrækkelige til at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet. De fleste instrumenter ligger i medlemsstaternes hænder og er i traktaten stadig opført under den tredje søjle, dvs. det mellemstatslige plan.

6.5

Den europæiske sikkerhedsstrategi bør udvikles i EU-regi og løftes ud af de nuværende rammer, som er et mellemstatsligt samarbejde slet og ret. Fastholdelse af disse områder inden for EU's tredje søjle begrænser deres effektivitet og gyldighedsområde. EØSU anmoder Rådet om at skabe en fælles, overordnet og sammenhængende ramme for sikkerhedspolitikken. EU-traktatens artikel 42 kan anvendes som foreslået af Europa-Parlamentet (8), således at kravet om enstemmighed erstattes af reglen om kvalificeret flertal.

6.6

De ydre grænser bliver til stadighed brugt af de kriminelle organisationer til deres ulovlige aktiviteter. EU's toldkodeks bør anvendes mere effektivt af kontrolmyndighederne og først og fremmest toldmyndighederne selv og deres tjenester for gensidig administrativ bistand. Tiltale og straf bør harmoniseres på hele EU's toldområde, kompetencen til at retsforfølge bør gælde generelt (også uden for de nationale grænser inden for EU) og afsagte domme bør være omfattet af gensidig anerkendelse. EØSU har i andre udtalelser påpeget, at der er brug for et europæisk grænsepoliti (9).

6.7

Medlemsstaterne bør styrke udvekslingen af information mellem efterretnings- og sikkerhedstjenesterne om truslerne mod EU's indre og ydre sikkerhed. De bør gå sammen om strategiske analyser af terrortruslen og udarbejde fælles planer for beskyttelse af de grundlæggende infrastrukturer.

6.8

Princippet om informationstilgængelighed er af stor betydning for et effektivt politiarbejde. Dette princip fastlægger et nyt afsæt for en forbedring af den grænseoverskridende udveksling af politioplysninger i EU, som går ud på, at en politiembedsmand i en medlemsstat kan få al den information fra en anden medlemsstat, som der er brug for i en efterforskning (10). Interoperabilitet på dette område vil kræve en høj grad af tillid mellem politimyndighederne i de respektive medlemsstater. Manglende tillid, hvis årsager bør analyseres og forklares over for civilsamfundet, har været en af de afgørende faktorer, som hidtil har bremset samarbejdet på europæisk plan.

6.9

Det er nødvendigt at EU's rolle styrkes, og at den europæiske sikkerhedsstrategi udvikles inden for EU's rammer med det mål at forbedre dens effektivitet og gennemsigtighed. På sikkerhedsområdet er der brug for »mere Europa«. EØSU har foreslået (11), at man på sikkerhedsområdet går over til anvende fællesskabsmetoden, som giver Kommissionen initiativret og Parlamentet del i beslutningstagningen. Det er også nødvendigt, at Rådet går bort fra enstemmighedsreglen og træffer beslutninger med flertal, og at Domstolen får sine egne beføjelser.

6.10

Europol bør ikke kun have en koordinerende rolle som i dag, men også en operativ funktion. EØSU foreslår, at det omdannes til et agentur med operativ kapacitet med mulighed for at foretage efterforskning på hele EU's område. Haag-programmet eftersøger stærkere praktisk samarbejde og koordinering mellem de nationale politi-, rets- og toldmyndigheder og mellem disse og Europol. Medlemsstaterne må udvikle Europol som et europæisk agentur og give det mulighed for sammen med Eurojust at spille en afgørende rolle i kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme. Det er uacceptabelt, at protokollerne om ændring af Europol-konventionen endnu ikke er blevet ratificeret og gennemført af alle medlemsstater (12). Dette er særligt presserende, hvis man virkeligt vil give Europol den støtte og de midler, der skal til for at det kan fungere effektivt som en hjørnesten i de europæiske politisamarbejde. Fra 1. januar 2006 vil Europol i stedet for sine årlige rapporter om kriminalitetssituationen i Den Europæiske Union evaluere trusselssituationen for alvorlige kriminalitetsformers vedkommende.

6.11

Eurojust er et organ, som har til opgave at koordinere de nationale retsmyndigheder i bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet og terrorismen, men selv om der er sket fremskridt siden dets oprettelse, er de fastsatte mål endnu langt fra nået. Eurojust har kun få retlige og økonomiske ressourcer til sin rådighed; desuden er medlemsstaternes engagement varierende, da lovgivningen i nogle lande ikke i tilstrækkelig grad fremmer det retlige samarbejde.

6.12

EØSU foreslår, at doms- og anklagemyndighedernes fælles efterforskning i EU som led i kampen mod den organiserede kriminalitet og terrorismen kanaliseres effektivt gennem Eurojust. Dataene vedrørende den nationale efterforskning bør videregives til Eurojust, som bør opbygge en egnet europæisk database.

6.13

Strafferetligt samarbejde er uomgængeligt, men i dag er forholdet mellem retsmyndighederne baseret på mistillid. Der er ingen »europæisk retlig kultur« eller fælles minimumsstandarder på det strafferetlige område. Borgerne må over for EU-institutionerne og medlemsstaterne insistere på kravet om størst muligt retligt samarbejde mellem alle staterne. De må kræve, at ingen terrorist eller kriminel undgår retsforfølgelse på grund af forståelsesproblemer eller manglende samarbejdsprocedurer.

6.14

EØSU støtter Europa-Parlamentets opfordring til medlemsstaterne om at ændre deres straffelov, således at terrorforbrydelser, der er defineret i rammeafgørelsen, ikke bliver omfattet af nogen forældelsesfrist. EØSU (13) går i denne forbindelse kraftigt ind for, at Den Internationale Straffedomstol får kompetence til at behandle terrorsager.

6.15

Den nuværende situation er uforståelig og uacceptabel for borgerne. Det er urimeligt, at initiativer bliver blokeret, fordi medlemsstaterne sætter statslige prærogativer over prioriteterne for den fælles kamp mod terrorisme og organiseret kriminalitet. De europæiske borgere står uforstående over for spredningen af instrumenter og redskaber i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet i EU. Der er mange ikke-koordinerede enheder, som arbejder hen imod det samme mål, såsom Rådets anti-terror koordinator, kommissæren for retlige anliggender, frihed og sikkerhed, Europol, Eurojust osv.

6.16

Spredning af ressourcerne er ikke ligefrem den bedste måde at opnå effektivitet på. Eurojust og Europol bør overvinde de nuværende problemer med deres samarbejde og styrke de fælles efterforskningsteam. Efterretningsvæsenerne bør forbedre deres procedurer for formidling af information inden for Europol. OLAF bør arbejde sammen med Europol og Eurojust ved efterforskning af forbrydelser. Det er nødvendigt, at de forskellige agenturer og tjenester udveksler data og efterforskning, så deres indsats mod kriminelle kan blive mere effektiv.

6.17

Da terrorisme er en global trussel, angår kampen mod terrorisme også EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Internationalt samarbejde og effektiv multilateralisme har her central betydning. EØSU anser det for altafgørende, at EU's indsats i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet supplerer det arbejde, der udføres af regionale organisationer, som deler EU's værdier og interesser. Det er derfor vigtigt at tilstræbe synergi og finde frem til, hvorledes man kan styrke samarbejdet med organisationer som FN, OSCE og Europarådet på områder, hvor disse organisationer kan yde et særligt bidrag til de mål, der er fastlagt i EU's politik for bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet.

6.18

For at mindske nogle af risiciene for radikalisering bør Europa fremme en udenrigspolitik, som kan styrke værdierne om fred, dialog mellem de forskellige kulturer, bekæmpelse af fattigdom og korruption, udbredelse af demokratiet og menneskerettighederne i hele verden samt det internationale samarbejde inden for FN-systemets rammer.

7.1

Civilsamfundets organisationer er et udtryk for borgernes demokratiske ret til at organisere sig og til at engagere sig — f.eks. socialt, politisk eller kulturelt. Civilsamfundets organisationer spiller gennem deres aktiviteter en meget stor rolle i forebyggelsen af terrorisme ved at fremme social samhørighed og bekæmpe faktorer, som medvirker til voldelig radikalisering. De bør tildeles midler til deres indsats for at udbrede kendskabet til de europæiske værdier.

7.2

Terrorister tilhører ikke nogen bestemt aldersgruppe eller samfundslag, og forskellige sektorer i samfundet kan derfor blive risikogrupper. Fattigdom, nederlag i skolen, mangel på jobmuligheder, diskrimination, mangel på samfundsværdier, identitetskriser, social marginalisering osv. er grobund for frustrationer. Sekter, religiøs fundamentalisme, terroristgrupper og kriminelle organisationer fisker i disse vande i deres forsøg på at rekruttere medlemmer.

7.3

EØSU er generelt enigt i holdningen i Kommissionens meddelelse »Rekruttering til terrorisme: faktorer der bidrager til voldelig rekruttering«  (14). Det er på dette område, civilsamfundsorganisationerne arbejder.

7.4.1

De programmer, der er rettet mod unge i den skolepligtige alder, er de mest nødvendige for at forhindre, at de unge bliver indfanget af netværk med radikale og voldelige ideer. Det er nødvendigt at iværksætte uddannelsesprogrammer på europæisk plan samt uddannelsesaktiviteter for unge for at udvikle deres samfundsbevidsthed og fremme de demokratiske værdier, lighed, tolerance og forståelse for kulturel forskellighed.

7.4.2

Den europæiske beskæftigelsesstrategi og Lissabon-målene bør kunne sætte skub i politikker, der skal fremme integration på arbejdsmarkedet af de mest sårbare personer og minoriteter.

7.4.3

Civilsamfundet og de offentlige myndigheder bør gå meget pædagogisk frem og sikre, at alle mennesker, uanset deres herkomst, har adgang til passende information om og undervisning i værdierne om pluralisme, samvittigheds- og religionsfrihed, lighed mellem mænd og kvinder, tolerance og statens verdslige karakter, som er grundlaget for demokratiet og retsstaten i Europa.

7.4.4

EØSU har udarbejdet en lang række forslag om at gøre integration til det højst prioriterede mål for EU's indvandringspolitik (15).

7.4.5

Opinionsdannerne og medierne kan bidrage positivt til integration gennem en afbalanceret tilgang til information.

7.4.6

De europæiske samfund er i dag multikulturelle og pluralistiske. Alligevel er der mange problemer med racisme, fremmedhad og diskrimination over for de nationale, etniske og religiøse mindretal.

7.4.7

Europa har meget aktive sociale organisationer, som arbejder for dialog mellem religioner og kulturer, og som bekæmper intolerance, racisme, fremmedhad og voldelig ekstremisme.

7.4.8

Myndighederne bør rådføre sig med disse organisationer og etablere samarbejdsmekanismer for at mindske de spændinger, der gøder jorden for radikalisme og vold. Virksomheder, fagforeninger og alle civilsamfundsorganisationer spiller en grundlæggende rolle i uddannelse, integration og bekæmpelse af diskrimination.

7.5

EØSU støtter udviklingen af programmer med henblik på at forske i og undersøge de sociale processer, som fører til voldelig radikalisme, terrorisme og organiseret kriminalitet, og foreslår, at Kommissionen får stillet midler til rådighed for at støtte tænketanke, universiteter og forskningscentre.

8.1

Terrorismens ofre betaler prisen for en vold, som er rettet mod samfundet som helhed og de værdier, det står for. Ofrene afspejler terrorismens sande ansigt og de er samfundets stemme og frontlinje i kampen mod terrorisme. Ofrene er afgørende aktører i bestræbelserne på at få samfundet til at gå ind i den nødvendige kamp mod terrorisme. Det er også den mest effektive måde at trække grundlaget væk under terrorismen på og isolere den både politisk og moralsk.

8.2

Den bedste måde, hvorpå man kan anerkende og mindes ofrene, er at forsvare demokratiet og retsstaten, så Europa forbliver et frit og åbent samfund.

8.3

Ofrene repræsenterer på en vis måde det, som terroristerne og den organiserede kriminalitet ikke kan acceptere: legitim og demokratisk magt under lovens overhøjhed. Civilsamfundet bør formidle dette sociale og politiske budskab, så ofrene kan opnå den nødvendige sociale og politiske anerkendelse: demokratiet og retsstaten må hele tiden fornyes.

8.4

Beskyttelse af ofrene er et effektivt forebyggende middel. Terrorismens ofre fortjener al mulig respekt, støtte og hjælp fra borgerne og institutionerne. Civilsamfundet og medlemsstaternes og EU's myndigheder må beslutsomt gribe ind for at afbøde den uretfærdighed og de følger, som ofrene for et terrorangreb udsættes for, og sørge for, at deres lidelser begrænses mest muligt.

8.5

EØSU foreslår, at EU tager følgende skridt til beskyttelse og anerkendelse af terrorismens ofre og deres familier.

8.5.1

Udarbejdelse af en lovramme med minimumsstandarder, som garanterer retten til værdighed, respekt for privatliv og familieliv, ret til økonomisk kompensation, ret til lægehjælp og psykologisk og social bistand, ret til effektiv adgang til domstolene og juridisk beskyttelse, ret til erhvervsmæssig og social reintegration og ret til faglig og akademisk uddannelse, som stiller ofrene lige mht. kvalifikationer og jobmuligheder.

8.5.2

Udvikling af standarder, henstillinger, god praksis og retningslinier for beskyttelse af ofrene for terrorisme, som kan danne rettesnor for statens indsats på dette område. Kommissionen bør have midler stillet til rådighed til at hjælpe sammenslutninger af terrorofre med at etablere europæiske netværk.

8.6

Man må heller ikke glemme andre ofre, som er mindre kendte, fordi de ikke får så stor medieopmærksomhed. Her tænkes på ofrene for den organiserede kriminalitet, som krænker menneskerettighederne i samme udstrækning som terroristorganisationerne. Der er tale om ofre for afpresning, røveri og narkotika; ofre for menneskehandel, prostitution og handel med kvinder; ofre for ulovlig udnyttelse af arbejdskraft.

8.7

Alle ofre for forbrydelser fortjener særlig opmærksomhed fra myndighedernes og civilsamfundets side. EØSU har i to udtalelser (16) opfordret til en fælles EU-lovgivning om kompensation til ofre for forbrydelser. Forsikringsselskaber og sygekasser bør påtage sig flere forpligtelser og indføje passende bestemmelser i deres policer med henblik på en bedre dækning af ofrene.

9.1

EU har afgivet flere udtalelser (17) med forslag til forbedring af det offentlig-private samarbejde om bekæmpelse af finansiering af terrorisme og kriminelle organisationer. Det er dog de finansielle institutioner, som må påtage sig de største forpligtelser.

9.2

EØSU har for nyligt afgivet to udtalelser (18) om finansielle institutters forpligtelser til at sikre større gennemsigtighed i finansielle transaktioner for at gøre ulovlige aktiviteter vanskeligere at gennemføre. EØSU opfordrer medlemsstaterne til med alle passende retsmidler at sikre, at private aktører og velgørende organisationer, som kan indgå i det netværk, hvorigennem de midler, der finansierer terrorvirksomhed, kanaliseres, følger henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF) (19) samt henstillingerne vedrørende finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge. Dette må imidlertid ikke føre til generel mistænkeliggørelse af alle borgere i civilsamfundsorganisationerne.

9.3

Terrororganisationer og kriminelle netværk anvender i stadig højere grad ejendomsmarkedet til at skaffe store summer af vejen. I nogle tilfælde er de lokale myndigheder korrumperet af disse grupper. Ejendomsfirmaer, de store byggevirksomheder og andre operatører i sektoren må samarbejde med de nationale myndigheder for at undgå, at sektoren benyttes som skjulested for ulovligt erhvervede midler, og forhindre hvidvaskning af de penge, som terrorister og kriminelle organisationer skaffer til veje.

9.4

Det internationale kunst-, frimærke- og antikvitetsmarked er ved at udvikle sig til et skjulested for penge hidrørende fra kriminelle aktiviteter. De virksomheder, der handler med disse værdier, bør samarbejde mere aktivt med myndighederne for at gøre dette marked mere gennemsigtigt.

9.5

Den Europæiske Union bør have fælles retlige og administrative instrumenter til rådighed for at samarbejde med medlemsstaterne om bekæmpelse af disse ulovlige aktiviteter. Rådet for Den Europæiske Union bør overvåge, at hver medlemsstat har en passende straffelovgivning inden for rammerne af EU's minimumsstandarder til at retsforfølge finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet.

9.6

EU's Handlingsplan til Bekæmpelse af Terrorisme (20) indeholder foranstaltninger til koordinering af efterretningstjenesterne på det skattemæssige og finansielle område, som bør intensiveres. Alle medlemsstater har pligt til at gå effektivt til værks og sørge for passende koordination i Rådet.

10.1

Internet- og mobiltelefonioperatørerne bør samarbejde med myndighederne om overholdelse af lovgivningen om lagring af data vedrørende kommunikation på Internettet (men ikke indholdet af meddelelserne).

10.2

Der bør også samarbejdes om indhentning af personlige data ved køb af taletidskort til mobiltelefoner, eftersom kriminelle netværk kan udnytte den anonymitet, som e-mailtjenester eller taletidskort til mobiltelefoner giver, således at de kan kommunikere uden at blive opsporet og endog detonere sprængstof på afstand. EØSU har afgivet udtalelser (21) om spørgsmålet. Parlamentet har også vedtaget en betænkning (22), som EØSU støtter.

10.3

Det europæiske samfund er meget sårbart over for internetkriminalitet, og Internettet udnyttes i stadigt større omfang af kriminelle organisationer til deres kriminelle aktiviteter.

10.4

Internettet bliver stadig mere uundværligt for de europæiske samfund, virksomheder og private, leverandører af basale tjenesteydelser og offentlige myndigheder samt for politi og domstole. Europa er konfronteret med en ny fare: internetterrorisme, som kan få samfundet til at gå i stå.

10.5

Internetoperatørerne bør forbedre deres sikkerhedssystemer og samarbejde med politi- og retsmyndighederne for at bekæmpe disse nye forbrydelser.

11.1

Medierne har ret og pligt til at informere sandfærdigt, og de bør undgå vinkler, som er i terroristorganisationernes interesse. De bør også undgå billeder og oplysninger, som kan krænke ofrenes privatliv og værdighed. De bør især beskytte de unge mod disse risici. Her bør de offentligt ejede medier være eksempler til efterfølgelse.

11.2

Medierne kan fastlægge passende adfærdskodekser og samarbejde med myndighederne for at beskytte ofrenes værdighed og privatliv og for at undgå indfaldsvinkler på nyhedsstoffet, som kan tjene terroristgruppernes propagandistiske interesser.

11.3

Kommissionen er ved at organisere en europæisk konference med deltagelse af de største medier. EØSU mener, at det er en god lejlighed til at udveksle god praksis, fastlægge selvreguleringssystemer, bidrage til en europæisk opinionsdannelse og formidle et konstruktivt billede af Den Europæiske Union.

12.1

Terroristerne forsøger også at nå deres kriminelle mål ved at angribe strategiske infrastrukturer og basale offentlige tjenesteydelser. Terroristmål er medier og transportnet, energiforsyningsnet og –operatører, vandforsyningen, telefon- og kommunikationssystemerne og deres operatører, steder hvor mange mennesker samles osv.

12.2

Nye terrortrusler hænger over de europæiske samfund: de fleste eksperter er enige om, at radiologiske, nukleare, kemiske, biologiske og bakteriologiske angreb i dag er reelle trusler. De sektorer, som arbejder med disse produkter, bør forbedre deres sikkerhedssystemer og arbejde effektivt sammen med politimyndighederne.

12.3

EØSU gratulerer Kommissionen med det fremragende forskningsprogram om sikkerhed (SRC '06) og tilskynder den til at fortsætte med at finansiere fælles offentlig-private forskningsprojekter for at forbedre sikkerheden i EU.

12.4

Dette program bør dog udvides til EU's partnere ved dets grænser mod øst og syd (Middelhavsbækkenet) inder for rammerne af EU's naboskabspolitik.

12.5

Den private sektor må være forberedt på at stille sine ressourcer til rådighed for myndighederne i krisesituationer for at hjælpe med til at tackle de mulige katastrofale følger af terroristangreb. I dette øjemed bør man indkredse de områder, hvor det organiserede civilsamfund kunne tilføre en særlig merværdi i en krisesituation og udarbejde aftaler og konventioner, som gør det muligt at trække på en effektiv fælles kriseforvaltningsmekanisme.

12.6

Forebyggelses- og reaktionskapaciteten afhænger af information og effektiv forvaltning af viden samt af evnen til at forudse fremtidige situationer. Alle må engagere sig og reagere på de udfordringer, som terrorismen og den organiserede kriminalitet rejser, og informationen må derfor cirkulere hensigtsmæssigt mellem de berørte parter.

12.7

De respektive ansvarlige i virksomhederne og civilsamfundsorganisationerne (især på strategiske områder) bør modtage tilgængelig information om de aspekter af terrorisme, der vedrører deres kompetence- eller ansvarsområde, for at de kan ruste sig og foregribe truslerne.

13.1

Kommissionen er ved at udarbejde en meddelelse om offentlig-private partnerskaber mod organiseret kriminalitet og terrorisme, som omfatter en handlingsplan om offentlig-private partnerskaber. Nøgleelementet i dette samarbejde, som Kommissionen foreslår, er den såkaldte platform for et offentlig-privat partnerskab mod organiseret kriminalitet og terrorisme. Denne platform, som efter planen skal oprettes sidst på året, bør defineres nærmere med hensyn til sammensætning, arbejdsområde og arbejdsform. Den skal holde regelmæssige møder for at drøfte emner af fælles interesse, udstikke politiske og lovgivningsmæssige aktionslinier, udforme forebyggelsesstrategier og udveksle god praksis og information osv.

13.2

Platformen vil blive sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og — på et frivilligt grundlag — af repræsentative sammenslutninger af europæiske arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, ikke-statslige organisationer, der er aktive i kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme, osv. Den skal bygge videre på de fordele og synergier, som et sådant partnerskab kan skabe. Det endelige mål med initiativet er at inddæmme følgerne af organiseret kriminalitet og terrorisme i Europa og gøre Europa til et stadig sikrere område for offentlig virksomhed, for borgerne og for erhvervslivet.

13.3.1

Civilsamfundet håber, at EU-institutionerne og medlemsstaterne er lydhøre over for den bekymring, borgerne giver udtryk for. De kræver effektivitet i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet. Borgerne vil ikke høre undskyldninger af national, politisk eller juridisk art for ikke at løse de problemer, der dukker op i kampen mod kriminalitet og terrorisme. De vil se løsninger og det nævnte forum bør finde svarene på de problemer, borgerne fremfører.

13.3.2

EØSU mener, at Kommissionens forslag om at skabe en offentlig-privat platform er positivt, men utilstrækkeligt.

13.3.3

EØSU bør deltage i oprettelsen og evalueringen af denne platform.

13.3.4

Det er i henhold til traktaten Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der repræsenterer det organiserede civilsamfund i Den Europæiske Union. Naturligvis vil det være nødvendigt, at også andre aktører, som repræsenterer specifikke interesser, deltager, men EØSU må som repræsentant for de almene interesser være repræsenteret af tre medlemmer (en fra hver gruppe).

13.3.5

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at arbejde for oprettelse af offentlig-private platforme på lokalt og kommunalt plan med samme deltagelses- og samarbejdsbaserede målsætning, som tilstræbes på EU-plan.

13.4.1

EØSU mener, at der er brug for samarbejde mellem den offentlige og private sektor om et bredt spektrum af emner for at fremelske og styrke synergier, som kan kanaliseres ind i kampen mod kriminalitet og terrorisme.

13.4.2

Vigtigste mål med dette samarbejde:

13.5.1

Et system med samarbejde mellem den offentlige og den private sektor baseret på et instrument svarende til det af Kommissionen foreslåede kan være et egnet middel til at begynde at sammenkæde de to sektorer. Hvis platformen får en høj grad af repræsentativitet, vil det offentlig-private partnerskab have større gennemslagskraft, og de foranstaltninger, den udtænker for at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet, vil være mere effektive.

13.5.2

Et sådant samarbejdssystem må kunne bane vejen for nedsættelse af arbejdsgrupper inden for bestemte sektorer eller emneområder, som er sammensat specielt til behandling af det pågældende emne og knyttet specifikt til den struktur, der understøtter samarbejdet mellem den offentlige og private sektor.

13.5.3

Til denne platforms møder kan indbydes organisationer, virksomheder, eksperter, kommunale og nationale myndigheder og alle, som menes at kunne bidrage med information eller erfaring eller tilføre en merværdi i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet.