Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006AE1165

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Rådets forordning om glucose og lactose (kodificeret udgave) KOM(2006) 116 endelig — 2006/0038 (CNS)

    EUT C 318 af 23.12.2006, p. 122–122 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    23.12.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 318/122


    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Rådets forordning om glucose og lactose (kodificeret udgave)

    KOM(2006) 116 endelig — 2006/0038 (CNS)

    (2006/C 318/22)

    Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 2. maj 2006 under henvisning til EF-traktatens artikel 308 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

    Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede John Donnelly til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 11. juli 2006.

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 429. plenarforsamling af 13.-14. september 2006, mødet den 13. september, følgende udtalelse med 187 stemmer for, 1 imod og 7 hverken for eller imod:

    1.   Indledning

    1.1

    Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets forordning (EØF) nr. 2730/75 af 29. oktober 1975 om glucose og lactose. Den nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den. Forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer, der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

    2.   Generelle bemærkninger

    2.1

    I forbindelse med Borgernes Europa støtter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Kommissionens bestræbelser på at forenkle og præcisere fællesskabslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som fællesskabslovgivningen giver dem.

    2.2

    Efter udvalgets opfattelse bør kodificeringen ske i fuld overensstemmelse med Fællesskabets normale lovgivningsprocedure.

    Bruxelles, den 13. september 2006

    Anne-Marie SIGMUND

    Formand for

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


    Top