8.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/134

1.1

Kommissionen har efter lange procedurer med indhentning af information, bearbejdning af det indsamlede materiel og høringer (1) nu fremlagt sit forslag til etablering af »et integreret handlingsprogram inden for livslang læring«.

1.2

EØSU udtrykker tilfredshed hermed og fremhæver, at forslagene i udvalgets udtalelse har til formål at gøre Kommissionens forslag så praktisk og effektivt som muligt.

1.3

På denne baggrund er EØSU's syn på Kommissionens forslag især betinget af udvalgets viden og erfaringer vedrørende

forsinkelsen i opfyldelse af Lissabon-strategiens målsætninger;

forsinkelsen i samtænkning af uddannelse/efteruddannelse og produktivitet (2);

Europas demografiske situation og

de vanskeligheder, man på det seneste har haft på såvel europæisk som nationalt niveau med at finde løsninger på de nævnte problemer (3).

2.1

Kommissionen foreslår i KOM(2004) 474 endelig en omstrukturering af de eksisterende uddannelsesprogrammer. Der er ifølge forslaget fire grunde til, at en omstrukturering er påkrævet:

2.2

Programmet bygger på de nuværende Socrates- og Leonardo da Vinci-programmer, eLearning-programmet, Europass-initiativet og de forskellige aktioner, som finansieres gennem EF-handlingsprogrammet til fremme af organer, der er aktive på uddannelsesområdet på europæisk plan og støtte til enkeltforanstaltninger på uddannelsesområdet.

2.3

Programmet bygger også på, at »der vil kunne høstes betydelige fordele ved at integrere fællesskabsstøtten til tværnationalt samarbejde og mobilitet på det almene og erhvervsfaglige uddannelsesområde i et samlet program, som vil gøre det muligt at opnå en synergieffekt mellem de forskellige indsatsområder, give yderligere kapacitet til at støtte udviklingen inden for livslang læring og mere sammenhængende tilpassede og effektive administrationsmetoder«. (4)

2.4

Derfor bør der ifølge forslaget »etableres et integreret program med henblik på gennem livslang læring at bidrage til Den Europæiske Unions udvikling som et avanceret vidensamfund med en bæredygtig økonomisk udvikling, flere og bedre job og øget social samhørighed«. (5)

2.5

Der gøres desuden opmærksom på, at »på grund af de særlige kendetegn ved de enkelte undervisningssektorer (grundskoleuddannelse, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenundervisning) og det deraf følgende behov for, at fællesskabsindsatsen baseres på målsætninger, indsatsformer og organisationsmæssige strukturer, som er særligt tilpasset til disse sektorer, vil det være hensigtsmæssigt at opretholde individuelle programmer inden for rammerne af det integrerede program, som er rettet mod hver af disse fire sektorer, samtidig med at sammenhængen og fællestrækkene mellem dem optimeres«. (6)

2.6

Det integrerede program omfatter følgende programkategorier:

2.7

Et vigtigt parameter i Kommissionens forslag er revisionen af de kvantificerede mål i overensstemmelse med de bevillinger, som foreslås i de finansielle overslag for perioden 2007-2013. Målene er:

2.7.1

Kommissionen anser disse ambitiøse mål for afgørende for, om det nye program kan bidrage væsentligt til opfyldelsen af målsætningen om, at EU skal være verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi inden 2010.

2.7.2

Den foreslåede vejledende bevilling er sat til 13,620 mia. EUR i programmets 7-årige løbetid.

3.1

At gribe Kommissionens forslag kreativt an fordrer nødvendigvis en sammensat procedure. En sådan forudsætter både generelt og specifikt kendskab til målsætninger, midler og problemer i forbindelse med udviklingen af den europæiske uddannelsespolitik samt mulighed for integration og sammenkædning af valg på uddannelsesområdet med Unionens målsætninger for det 21. århundrede (7), navnlig de store målsætninger i indeværende årti (8). Endelig kræves der fremsynethed, så man i dag træffer de rigtige beslutninger for fremtiden.

3.2

EØSU's holdning er klar, hvad angår den indbyrdes vægtning af de aktuelle centrale mål for Unionen. Udvalget har også formuleret en holdning til, hvordan livslang læring kædes sammen med disse målsætninger. EØSU's synspunkter blev nedfældet i en sonderende udtalelse om »uddannelse og produktivitet« (9), som udvalget udarbejdede for nylig på anmodning fra det hollandske formandskab. EØSU's tilgang til Kommissionens her behandlede forslag er i høj grad betinget af disse tidligere formulerede synspunkter.

3.3

EØSU's tilgang bestemmes også af dets erfaringer med den hidtidige gennemførelse af Unionens politikker og programmer for kultur, uddannelse og erhvervsuddannelse, ungdom og sport.

3.3.1

Erfaringerne er — på nogle få undtagelser nær — positive. Programmerne opfattes som

3.3.1.1

Opmærksomheden henledes på, at de europæiske uddannelsesprogrammer hidtil har været blandt de få initiativer, der henvender sig direkte til EU-borgerne. Derfor skal det nye program have som mål dels at fremme en demokratisk udvikling på grundlag af deltagerdemokratiske idealer og aktive borgere, dels at fremme beskæftigelse og et alsidigt arbejdsmarked. Programmet skal gøre det muligt for EU-borgere at uddanne sig til helstøbte personer med up-to-date faglig viden, så flere kan udnytte deres potentiale. Det er vigtigt for Unionens fremtid og forholdet til borgerne, at der udvikles et integreret program, som henvender sig til forskellige aldersgrupper, enkeltpersoner, arbejdspladsen, små og mellemstore virksomheder og arbejdsmarkedsparterne.

3.4

EØSU ser positivt på Kommissionens forslag om at etablere »et integreret handlingsprogram inden for livslang læring«. EØSU's forslag har derfor udelukkende til formål at forbedre dette handlingsprogram.

3.4.1

I den forbindelse har EØSU først og fremmest noteret sig en mangel ved definitionen af livslang læring.

3.4.1.1

EØSU mener, at man skal anlægge et samlet syn (10) på politikkerne for uddannelse, efteruddannelse og ungdom, og det ser livslang læring som ét langt forløb fra børnehave til pensionsalderen (11). Samtidig mener EØSU, at man skal sætte sig ud over de aldersmæssige begrænsninger, som er pålagt borgerne i europæiske uddannelses- og efteruddannelsessystemer. Derfor ventede EØSU sig mere af dette program, især hvad angår udformningen af en ramme for livslang læring. Vanskeligheden består væsentligst i at give det tværgående enhedsbegreb »livslang læring« en materiel og juridisk forankring, udover adgangsrettighederne til sektorprogrammerne. Det integrerede program bør være en eksplicit løftestang for EU-medlemsstaterne, således at de indfører en positiv ret, der giver effektiv, ubetinget adgang til uddannelse til alle, igennem hele livet og på alle livsvilkår. Dette retsprincip bør kunne forsvares som en grundlæggende ret ved EF-Domstolen.

3.4.1.2

EØSU erkender, at fremtiden for livslang læring grundlæggende bestemmes på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Det erkender, at der findes forhold på europæisk niveau, som hindrer, at det foreslåede program bliver rigtigt integreret. Det insisterer ligeledes på en regulering af de sektoriale programmer, der kan fremme opblødningen af de strenge (aldersmæssige og indholdsmæssige) begrænsninger for eleverne i de eksisterende uddannelses- og efteruddannelsessystemer. Samtidig går udvalget ind for et aktivt samarbejde om at udvikle såvel det integrerede program som kultur- og ungdomsprogrammer, samt — med udsigten til ratifikationen af forfatningstraktaten — sandsynligvis også sportsprogrammer. Dette er vigtigt, fordi de nævnte uformelle uddannelsestiltag, især dem, der er rettet mod unge, grundlæggende har at gøre med tilegnelsen af principper, som forudsættes, for at borgerne kan fungere i et ansættelsesforhold og deltage aktivt i samfundslivet.

3.4.2

Man kan desuden konstatere en mangel i den horisontale kommunikation mellem de sektoriale programmer og i deres indbyrdes samordning.

3.4.2.1

EØSU er klar over, at indfrielsen af Unionens målsætninger frembyder komplekse problemer. Problemerne må løses gennem afskaffelse af enhver hindring for den frie bevægelighed, som kan opstå i forskellige dele af uddannelsessystemet i samme land eller på tværs af landegrænserne. Afskaffelsen af barrierer og begrænsninger er ligeledes en forudsætning for at realisere livslang læring på en bevidst og udbytterig måde.

3.4.2.2

Begrundelsen i Kommissionens forslag indeholder en vigtig bemærkning, som førte gang blev formuleret i meddelelsen om »den nye generation af EF-uddannelsesprogrammer efter 2006« (12). Det drejer sig om følgende udsagn: »…ændringer i hele EU i form af stigende integrering af livslang læring i uddannelsessystemerne, som skyldes behovet for at takle udfordringer foranlediget af vidensamfundet og befolkningsudviklingen«. (13) Desværre kommer denne holdning ikke til udtryk i det her behandlede forslag. Kommissionens forslag tager grundlæggende udgangspunkt i de eksisterende strukturer i uddannelsessystemerne, mens der kun i ringe grad lægges op til partnerskaber mellem forskellige uddannelsesniveauer. Efter EØSU's opfattelse ville det nye program være lettere at tilpasse og mere innovativt, hvis konkrete programmer henvendte sig til vigtige målgrupper uden at udelukke andre interessegrupper på grundlag af deres uddannelseskvalifikationer eller alder.

3.4.2.3

Derfor foreslås det tværgående programs finansiering og aktionsfelt udvidet. Formålet med en sådan udvidelse skal være at udvikle partnerskaber og aktiviteter, der kan skabe forudsætningerne for opbygningen af et reelt europæisk rum for livslang læring med en stærk europæisk merværdi, der yder et væsentligt bidrag til opfyldelsen af Lissabon-målsætningerne og målet om bæredygtig udvikling. Det er klart, at alle dele af uddannelsessystemet (14), arbejdsmarkedets parter og generelt det organiserede civilsamfund samt de offentlige myndigheder, herunder især de lokale og regionale myndigheder, skal medvirke til de nævnte partnerskaber og aktiviteter.

3.4.2.4

På den baggrund foreslås det især at styrke Grundtvig-programmet, hvis mål er at opfylde behovene vedrørende alle former for voksenuddannelse.

3.4.3

En tredje lige så vigtig mangel findes i det integrerede handlingsprograms sammenkædning med Lissabon-strategiens målsætninger.

3.4.3.1

Efter EØSU's vurdering lader opfyldelsen af Lissabon-målene meget tilbage at ønske. 2010 er lige rundt om hjørnet, så det er op til de EU-borgere, der i øjeblikket befinder sig på arbejdsmarkedet, om Lissabon-målsætningerne skal opfyldes eller ej. Endelig vurderer udvalget, at forståelsen for Lissabon-strategien og dens målsætninger kræver en vedvarende integreret indsats henvendt til ovennævnte segment af de europæiske borgere i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Dette betyder, at man — samtidig med at man fremmer livslang læring som idé på alle niveauer og i sin helhed — vil skulle prioritere disse borgeres forståelse af Lissabon-strategien og dens målsætninger højt og samarbejde med dem, så de reagerer rigtigt på de udfordringer, der ligger i bæredygtig udvikling og videnøkonomi.

3.4.3.2

I dette øjemed foreslår EØSU at styrke de programmer for livslang læring, der henvender sig til borgere, der i dag befinder sig på arbejdsmarkedet, og at kæde disse programmer direkte sammen med bæredygtig udvikling og indførelse af videnøkonomi. Dette betyder med andre ord, at små såvel som store delprogrammer for livslang læring skal udvikles hver især på grundlag af konkrete krav om bredere programmer for bæredygtig udvikling og Lissabon-målsætningerne (15) efter høring af og i indforståelse med arbejdsmarkedets parter.

3.4.3.3

EØSU tillægger små og mellemstore virksomheders muligheder for adgang til programprocedurerne særlig betydning. EØSU mener, at »de små og mellemstore virksomheder, …, har behov for det omgivende sociale og økonomiske miljøs råd og støtte, eftersom det er svært for dem selv at udvikle omfattende uddannelsesaktiviteter« (16). Derfor foreslår EØSU, at man tager højde for SMV'ernes særlige problemer og forenkler de relevante procedurer, så SMV'erne kan få udbytte af at deltage i programmet.

3.4.3.4

Finansieringen af EØSU's forslag kan sikres inden for rammerne af det forslåede budget med en ny tilgang til forholdet mellem mobilitet og udviklingsaktiviteter til fordel for sidstnævnte i perioden frem til 2010. Økonomiske midler til EØSU's forslag kan desuden søges sikret gennem en mere fuldstændig og sammenhængende konsekvens og komplementaritet med Unionens andre relevante politikker (forslagets artikel 14). På denne baggrund bør EU-politikker vedrørende beskæftigelse og forskning samt politikkerne knyttet til Den Europæiske Socialfond og strukturfondspolitikkerne alle omfatte et »livslang uddannelses«-perspektiv. I forlængelse heraf bør der skabes størst mulig overensstemmelse mellem ovennævnte politikker og målene for der her behandlede program for livslang læring.

3.5

Et andet minus består i den forvirring, som opstår som følge af opsplitningen af kompetencer dels mellem europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau dels mellem offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter, eller mere generelt det organiserede civilsamfund.

3.5.1

Efter EØSU's opfattelse er en klar og praktisk fordeling af roller og kompetencer mellem alle de aktører og faktorer, der indvirker på udviklingen af det »integrerede handlingsprogram for livslang læring«, et spørgsmål af afgørende betydning. I en så betydningsfuld fælles indsats og i lyset af et fremtidigt europæisk vidensamfund er det selvmodsigende at dele op i aktive politikudformere og passive modtagere.

3.5.2

EØSU ønsker arbejdsmarkedets parter samt de lokale og regionale myndigheder inddraget i samtlige procedurer og aktioner under »det integrerede program for livslang læring«. Samtlige civilsamfundsorganisationer kunne efter anmodning tildeles et EU-mærke for deltagelse i det integrerede program, forudsat at de selv iværksætter supplerende aktioner i forhold til programmets aktioner. Dette mærke kunne give dem mulighed for at deltage i en europæisk folkeoplysningskoalition, som kunne have en eller flere repræsentanter i »udvalget«. En sådan aktiv medvirken vil sikre samfundets accept af programmet og tilføre en dynamik, der befordrer en effektiv gennemførelse af dette.

3.5.3

Dette forslag vil skabe forudsætningerne for en sammenkædning af det pågældende program med de pragmatiske dagligdags samfundsbehov og med markedets behov. Dette betyder bl.a. øget mulighed for at opnå en bedre balance mellem markedsbehovene — navnlig arbejdsmarkedsbehovene — og samfundets behov.

3.5.3.1

EØSU understreger kraftigt, at der i Kommissionens forslag mangler en henvisning til de prioriteringer, som arbejdsmarkedets parter på EU-plan opstillede i marts 2002 med hensyn til en ramme for initiativer vedrørende livslang udvikling af færdigheder og kvalifikationer.

3.6

Et andet vigtigt problem har at gøre med mobilitet, de bevillinger, som er til rådighed til dette formål, og hvordan de fordeles på de sektoriale programmer.

3.6.1

For EØSU er mobilitet en positiv ting, forudsat at den kædes sammen med programmernes kvalitative elementer. Målet om at tredoble mobilitetsprogrammerne skal derfor også tilføres en kvalitativ dimension. På denne baggrund indeholder mobiliteten for de borgere, som i dag befinder sig på arbejdsmarkedet, ovennævnte kvalitative elementer og vil bidrage væsentligt til indfrielsen af Lissabon-målene i tiden frem til 2010.

3.6.2

Følgelig ønsker EØSU en bedre balance i mobilitetsbevillingerne til disse borgere.

3.7

Efter EØSU's mening er formidling et vigtigt aspekt for de europæiske borgeres positive modtagelse af det integrerede handlingsprogram.

3.7.1

På denne baggrund gøres opmærksom på, at benævnelsen »integreret program« ikke ligefrem gør det lettere at reklamere for programmet.

3.7.2

Det foreslås derfor at erstatte benævnelsen »integreret program« med en anden og mere rammende benævnelse, der bedre lader sig formidle. EØSU foreslår at benævne programmet »Athene«. Altså at opkalde det efter den antikke græske gudinde for viden og visdom.

4.1

På baggrund af de generelle bemærkninger har nedenstående særlige bemærkninger til formål at præcisere, hvor i de enkelte artikler i Kommissionens forslag EØSU tager forbehold eller er direkte uenig. Dette skal forstås sådan, at EØSU principielt er enig i indholdet i de artikler, som ikke nævnes.

4.2.1

EØSU ønsker artikel 1-8 tilpasset i overensstemmelse med forslaget om en mere aktiv medvirken af arbejdsmarkedets parter — og i bredere forstand civilsamfundet og de lokale og regionale offentlige myndigheder — i de planlagte procedurer og aktiviteter (punkt 3.5.2), samt forslaget til benævnelse af programmet (punkt 3.7.2).

4.2.2

Især hvad angår specialprogrammer forslår EØSU under henvisning til sine generelle bemærkninger, at der skabes institutionelle forudsætninger for styrkelse af fælles (evt. vedvarende) aktioner, navnlig i de sektorer, der hylder princippet om livslang læring og uddanner borgerne til de aktuelle udfordringer.

4.3.1

Artikel 11 om arbejdsmarkedsparternes repræsentation og deltagelse i Udvalget er efter EØSU's mening formuleret forkert.

4.3.1.1

Den form, som arbejdsmarkedets parter kan deltage under, er principielt forkert. Repræsentanterne for arbejdsmarkedsparterne får jo status af observatører (selv om deres synspunkter skrives ind i mødereferatet), hvilket rimer dårligt med tankerne om deltagelsesdemokrati i EU's forfatningstraktat, som er ved at blive ratificeret. Hvad der især er brug for i den nuværende situation er at etablere forudsætningerne for at fremelske et socialt medansvar i forbindelse med udformningen og udviklingen af de europæiske uddannelsespolitikker. Med en egentlig inddragelse af arbejdsmarkedets parter (dvs. med stemmeret) i det nævnte udvalg skabes forudsætningerne for socialt medansvar, hvorved udvalgets rolle får afgørende betydning for udformningen og udviklingen af effektive delpolitikker på uddannelsesområdet. Arbejdsmarkedets parter har ligesom de lokale og regionale myndigheder et ansvar for generelle uddannelsesbeslutninger, nemlig ansvaret for faglig efteruddannelse igennem hele arbejdslivet, som kommer til udtryk — eller som bør komme til udtryk — i forbindelse med procedurerne for kollektive forhandlinger.

4.3.1.2

Denne mangelfulde form for inddragelse af arbejdsmarkedets parter skaber præcedens for at tildele dem en lignende status på nationalt, regionalt og lokalt niveau, hvilket er ubegribeligt, når arbejdsmarkedets parter i det mindste i nogle medlemsstater allerede spiller en hovedrolle i forbindelse med udformningen af ovennævnte politikker.

4.3.1.3

EØSU mener, at sammensætningen af dette udvalg skal drøftes separat med udgangspunkt i, at målet er et operationelt og effektivt udvalg. Det finder det generelt set påkrævet, at alle aktører, som influerer på eller påvirkes af livslang læring og besidder den relevante generelle eller specifikke viden, repræsenteres i udvalget i et eller andet rimeligt indbyrdes forhold. Udvalget skal med andre ord ikke bare sammensættes ud fra medlemmernes nationalitet, men der også skal tages hensyn til industrien og arbejdsmarkedet (arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet mere generelt) og til forskningen (den akademiske verden).

4.3.1.4

Endelig anser EØSU det for en fejl at begrænse inddragelsen af arbejdsmarkedets parter udelukkende til spørgsmål vedrørende faglig efteruddannelse. Udvalget skal tjene bestræbelserne på at virkeliggøre vidensamfundet i Europa. Udvalget kan således danne forbillede for udformning og fastsættelse af en politik, der baserer sig på pålidelig viden. Viden om helheden såvel som specialviden om helhedens bestanddele. Det er derfor vigtigt, at alle, der får mulighed for at udtrykke deres mening i udvalget, deltager i samtlige procedurer på en funktionel og engageret måde med hensyn til spørgsmålene hvad, hvordan og hvorfor i forbindelse med alle de valg, der skal træffes.

4.3.1.5

EØSU slår til lyd for en mere energisk tilgang til spørgsmålet om handicappedes særlige læringsbehov. I dette øjemed foreslår EØSU følgende tilføjelse til artikel 12, litra b):

»sørge for elever/studerende med særlige behov samt aktivt opfylde de handicappedes særlige behov, især ved at bidrage til deres integration i det almindelige uddannelsessystem«

4.4.1

EØSU foreslår på baggrund af de generelle bemærkninger (punkt 3.4.2) dels at gøre viften af aktioner bredere, dels at øge bevillingerne til det tværgående program med en tilsvarende reduktion af midlerne til de sektoriale programmer.

4.4.1.1

Rationalet bag sidstnævnte forslag er ganske simpelt. Styrkelsen af det tværgående program vil i kraft af dets indhold igangsætte procedurer for modernisering af samtlige europæiske uddannelsessystemer. Dette betyder i realiteten, at investeringer i det tværgående program i vidt omfang vil vende tilbage til de europæiske uddannelsessystemer i form af konkret merværdi i de enkelte tilfælde. Investeringer i det tværgående program vil derfor give det største udbytte.

4.4.2

EØSU foreslår, at det forbedrede tværgående program for livslang læring kædes direkte sammen med Lissabon-målene og bæredygtig udvikling og rettes mod de europæiske borgere, der befinder sig på arbejdsmarkedet i perioden frem til 2010 (punkt 3.4.3.2).

4.4.2.1

En sådan sammenkædning er i praksis ensbetydende med en integreret tilgang til den samlede strategi for livslang læring med udgangspunkt i de problemer, der førte til denne strategi, de målsætninger, der blev sat for at løse problemerne, og de midler, som er til rådighed for at opfylde målsætningerne. Sammenkædningen betyder også

4.5

Efter EØSU's mening er programmet af allerstørste betydning for Unionens fremtid. Udvalget mener derfor også, at man i forbindelse med programmets gennemførelsesforløb bør tillade korrigerende indgreb og foretage kontrol på højeste niveau. EØSU ser gerne, at der nedsættes et permanent interinstitutionelt udvalg på højt niveau til at følge gennemførelsen af programmet inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode. Et sådan udvalg bør have som sin hovedopgave (med støtte fra Kommissionen) til stadighed at beskrive udviklingen i gennemførelsen af programmet og med regelmæssige mellemrum at informere Det Europæiske Råd med henblik på eventuelle korrigerende indgreb.