8.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/17

1.1

Forsyningspligtydelser er i dag et samfundstema, som er tæt knyttet til opbygningen af Europa.

1.2

Adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er i henhold til de eksisterende traktater en del af Unionens fælles værdier og bidrager til dens sociale og territoriale samhørighed (artikel 16). Adgangen til forsyningspligtydelser og rettighederne i forbindelse med specifikke dele af forsyningspligtydelserne (social sikring, sundhedsbeskyttelse, miljøbeskyttelse osv.) anerkendes i chartret om grundlæggende rettigheder (afsnit IV, artikel II-34 til II-36).

1.3

Forsyningspligtydelserne er ikke kun centrale for konkurrenceevnen og et væsentligt element som bidrag til opnåelse af Lissabon-målsætningerne, men ligeledes en bestanddel af den europæiske sociale model. De bidrager til sikringen af de grundlæggende menneskerettigheder og er en faktor i videnøkonomien, den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed samt elementer i den bæredygtige udvikling.

1.4

Selv om EØSU's anmodning om at gøre fremme af forsyningspligtydelser til et mål i forfatningstraktatens artikel 3 ikke er taget til følge, er der alligevel i traktaten gjort visse fremskridt, for så vidt angår forsyningspligtydelser: Artikel III-122 giver EU mulighed for at lovgive horisontalt om principperne og betingelserne for gennemførelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Traktaten anerkender princippet om fri forvaltning for de lokale myndigheder og gør deres mulighed for selv at levere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse til et forfatningsmæssigt princip og dermed et nærhedsprincip, når det gælder Unionens og medlemsstaternes respektive kompetencer inden for forsyningspligtydelser.

1.5

Størstedelen af den afledte ret er imidlertid fortsat præget af en generel ubalance mellem på den ene side konkurrenceretten, som er en detaljeret EF-lovsamling og som har direkte virkning, og på den anden side de mål af almindelig interesse, som er et resultat af fravigelser fra denne ret.

1.6

Den Europæiske Union har fortsat vanskeligt ved at overvinde modsætningerne mellem oprettelsen af et marked, hvis eneste værktøj er konkurrence, og behovet for at sikre en offentlig styring af processen, som ikke udelukkende foregår gennem de økonomiske mekanismer. Forsyningspligtydelser er ikke teknikker eller instrumenter, men har grundlæggende betydning for personlige rettigheder, social inddragelse, indslusning og integration.

1.7

Det kan heller ikke ignoreres, at europæiske borgere stiller sig uforstående, kritisk og afvisende over for politikker, der lader til at gå i retning af en europæisk integration, som i stigende grad ligger fjernt fra deres virkelighed, fremhæver sociale skel, udgør en trussel mod den sociale samhørighed og sætter den sociale model på spil.

1.8

Opbygningen af Europa bør munde ud i en harmonisk ligevægt mellem markedsmekanismer og offentlige forsyningspligter på de områder, hvor en sådan ligevægt er forenelig med målsætningerne for forsyningspligtydelserne og kan bibringe en merværdi for brugeren eller forbrugeren. Det vil sige, at det i henhold til EF-traktaten og på de betingelser, der er fastsat i artikel 86, stk. 2, i tilfælde af tvist er den faktiske udførelse af en forsyningspligtopgave, der har forrang frem for anvendelsen af traktatens bestemmelser om konkurrence, i overensstemmelse med retspraksis i Fællesskabet.

1.9

Forsyningspligtydelserne er et udtryk for den politiske vilje til at håndtere forvaltningen af de fælles interesser og tilfredsstille de grundlæggende behov og rettigheder inden for rammerne af den europæiske samfundsmodel. Denne model består i at sikre alle, uanset alder, social status eller hjemregion, en passende social beskyttelse, men ligeledes en nem, hensigtsmæssig og billig adgang til essentielle goder såsom mad, bolig, vand, transport, kommunikation osv. Forsyningspligtydelser ligger således klart inden for den sociale markedsøkonomi, som ikke kan sikres alene gennem konkurrence. Uden hensigtsmæssige offentlige indgreb vil Unionen udvikle sig i to hastigheder, hvor udviklingsforskelle, uligheder og social udstødelse skærpes.

1.10

Mange europæiske borgere vil i den nærmeste fremtid blive opfordret til at give udtryk for deres holdning ved en folkeafstemning om ratifikation af forfatningstraktaten. Det politiske Europa kan ikke eksistere uden støtte fra offentligheden, og en sådan støtte kan ikke eksistere, hvis Unionen ikke kan garantere opretholdelsen og udviklingen af den europæiske samfundsmodel og den europæiske sociale model.

1.11

Hvidbogen om forsyningspligtydelser er i den forbindelse, i det omfang den fastlægger grundlaget for at sikre tilgængelige og prismæssigt overkommelige forsyningspligtydelser af høj kvalitet, en vigtig etape (blandt andre) i arbejdet med at promovere Europa over for europæerne og undgå, at et NEJ ødelægger dynamikken i opbygningen af Europa.

1.12

De overvejelser, der lægges op til i hvidbogen, og følgerne heraf kan ikke adskilles fra overvejelserne om offentlig/private partnerskaber, markedet for tjenesteydelser, herunder sociale tjenester, statsstøtte, vandforsyning (rapport under udarbejdelse), fornyet gennemgang af Lissabon-strategien og evalueringsrapporterne.

2.1

Den hvidbog, der blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 12. maj 2004, gør status over den væsentlige debat, der har fundet sted siden udgivelsen af grønbogen i 2003 og de mange bidrag, den gav anledning til, navnlig fra de europæiske institutioner og civilsamfundet. Den foreslår strategiske retningslinjer for de kommende år.

2.2

Debatten om grønbogen har bragt vidt forskellige synspunkter og indfaldsvinkler frem i lyset. Der er dog enighed om, at der skal være en harmonisk ligevægt mellem markedsmekanismer og offentlige forsyningspligter.

2.3

Selv om leveringen af forsyningspligtydelser kan tilrettelægges i samarbejde med den private sektor eller overdrages til private eller offentlige forretningsbaserede eller non-profit foretagender, påhviler det stadig de offentlige myndigheder på det relevante plan at definere, hvad de forstår ved offentlige tjenesteforpligtelser, og hvordan de skal opfyldes. De relevante offentlige myndigheder har også ansvaret for at regulere markedet og at sikre, at de private eller offentlige operatører opfylder deres forsyningspligtopgaver.

2.4.1

Offentlig administration tæt på borgerne: Forsyningspligtydelser bør tilrettelægges og reguleres så tæt på borgerne som muligt, og nærhedsprincippet skal respekteres.

2.4.2

Opfyldelse af forsyningspligten på åbne og konkurrencedygtige markeder: Kommissionen er efter høringen stadig overbevist om, at målsætningen om et åbent og konkurrencedygtigt indre marked er fuldt forenelig med udviklingen af tilgængelige og prismæssigt overkommelige forsyningspligtydelser af høj kvalitet: Det vil sige, at det i henhold til EF-traktaten og på de betingelser, der er fastsat i artikel 86, stk. 2, i tilfælde af tvist er den faktiske udførelse af en forsyningspligtopgave, der har forrang frem for anvendelsen af traktatens bestemmelser.

2.4.3

Sikring af samhørighed og universel adgang: For at fremme den sociale og territoriale samhørighed i EU er det vigtigt at give alle borgere og virksomheder, uanset hvor de befinder sig, adgang til prismæssigt overkommelige forsyningspligtydelser af høj kvalitet. Forsyningspligt er i denne forbindelse et centralt begreb, som Fællesskabet har udviklet for at sikre en effektiv adgang til tjenester, der betragtes som væsentlige.

2.4.4

Bibeholdelse af et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau: Desuden er leveringssikkerhed og navnlig forsyningssikkerhed et afgørende krav, der skal indgå i definitionen af forsyningspligtopgaver. De betingelser, der er knyttet til leveringen af tjenesteydelser, skal også kunne tilskynde operatørerne til at opretholde et tilstrækkeligt investeringsniveau på lang sigt.

2.4.5

Sikring af bruger- og forbrugerrettigheder: Disse principper omfatter bl.a. adgang til tjenesteydelser, herunder til grænseoverskridende ydelser, på hele EU's område og for alle befolkningsgrupper, rimelige priser, herunder særlige ordninger for lavindkomstgrupper, fysisk sikkerhed og pålidelighed, kontinuitet, høj kvalitet, valgmuligheder, åbenhed og adgang til information fra udbydere og tilsynsmyndigheder. Gennemførelsen af disse principper kræver generelt, at der findes uafhængige tilsynsmyndigheder med klart definerede beføjelser og pligter. Til disse hører sanktionsbeføjelser (redskaber til at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af forsyningspligtbestemmelser), og de bør omfatte bestemmelser om repræsentation af brugere og forbrugere og disses aktive medvirken ved fastlæggelse og evaluering af ydelserne, adgang til passende klageinstanser og kompensationsordninger samt en udviklingsklausul, der gør det muligt at tilpasse kravene til ændringer i brugernes og forbrugernes behov og ønsker og til den økonomiske og teknologiske udvikling.

2.4.6

Overvågning og evaluering af resultater: Kommissionen mener, at evalueringerne skal være flerdimensionale og omfatte alle de relevante retlige, økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter, hvilket da også var det fremherskende synspunkt under den offentlige høring.

2.4.7

Hensyn til forskelligartede forhold og tjenesteydelser: Fællesskabet må i sin politik på området for forsyningspligtydelser tage behørigt hensyn til den forskelligartethed, der kendetegner denne form for tjenesteydelser og de forhold, de ydes under. Dette betyder dog ikke, at Fællesskabet ikke skal sørge for, at der er konsekvens i tilgangen på tværs af de forskellige sektorer, eller at det ikke er nyttigt at fastlægge fælles begreber, der kan anvendes i flere sektorer.

2.4.8

Større åbenhed: Dette princip bør gælde for alle aspekter af leveringsprocessen og indgå i definitionen af forsyningspligtopgaver, tjenesteydelsernes tilrettelæggelse, finansiering og regulering samt deres tilvejebringelse og evaluering, herunder klagebehandling.

2.4.9

Større retssikkerhed: Kommissionen er klar over, at det kan være kompliceret at anvende fællesskabslovgivningen på forsyningspligtydelser. Den vil derfor løbende forsøge at forbedre retssikkerheden på dette område, uden at dette berører retspraksis fra De Europæiske Fællesskabers Domstol og Retten i Første Instans.

2.5.1

Plads til forskelligartethed inden for sammenhængende rammer: Kommissionen vil på ny undersøge, om der er mulighed og behov for en rammelov for forsyningspligtydelser, når forfatningstraktaten er trådt i kraft; foretage en ny vurdering af situationen på området for forsyningspligtydelser og fremlægge en rapport inden udgangen af 2005.

2.5.2

Præcisering og forenkling af lovrammerne for kompensation for offentlige tjenesteforpligtelser: Kommissionen vil inden juli 2005 vedtage en beslutning om anvendelsen af traktatens artikel 86 for statsstøtte i form af kompensation for forsyningspligtydelser, der ydes til visse foretagender, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse; inden juli 2005 vedtage en fællesskabsramme for statsstøtte i form af kompensation for forsyningspligtydelser; inden juli 2005 vedtage en ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige foretagender; inden juli 2005 præcisere, hvilke betingelser der skal være til stede, for at kompensationer for forsyningspligtydelser kan udgøre statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1.

2.5.3

Klare og gennemsigtige rammer for udvælgelsen af foretagender, der tildeles forsyningspligtydelser: Kommissionen vil holde en offentlig høring om grønbogen om indkøbsaspekterne i forbindelse med offentlig-private partnerskaber; fremlægge eventuelle forslag på grundlag af resultaterne af den offentlige høring.

2.5.4

Fuld anerkendelse af social- og sundhedsvæsenets almene interesse: Kommissionen vil fremlægge en meddelelse om social- og sundhedsydelser af almen interesse i løbet af 2005; fremme medlemsstaternes samarbejde om sundhedsydelser og lægebehandling med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i hele EU.

2.5.5

Vurdering af resultater og evaluering af tjenesteydelser: Kommissionen fremlagde sin første horisontale evaluering af forsyningspligtydelserne på basis af sin evalueringsmetode i 2004; den vil gennemgå sine evalueringsordninger for forsyningspligtydelser i 2006.

2.5.6

Revision af de sektorspecifikke politikker: Kommissionen vil fremme samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder inden for de eksisterende net; tage hensyn til resultaterne af den offentlige høring om grønbogen i de revisioner, der allerede er planlagt i de forskellige sektorer: revisionen af forsyningspligtens omfang, hvad angår elektronisk kommunikation (inden juli 2005); revisionen af lovpakken om elektronisk kommunikation (inden juli 2006); revisionen af direktivet om posttjenester (inden udgangen af 2006); revisionen af det indre marked for elektricitet (inden 1. januar 2006); revisionen af det indre marked for gas (inden 1. januar 2006); revisionen af direktivet om »fjernsyn uden grænser« (i begyndelsen af 2005); vurderingen af vandsektoren (i gang).

2.5.7

Overensstemmelse mellem Fællesskabets interne regler og den internationale handelspolitik: Kommissionen vil fortsat sørge for, at de holdninger, som Fællesskabet indtager i internationale handelsforhandlinger, er i fuld overensstemmelse med EU's interne bestemmelser om forsyningspligtydelser.

2.5.8

Fremme af forsyningspligtydelser som led i udviklingssamarbejdet: Kommissionen vil bistå udviklingslandene med at skabe pålidelige forskriftsmæssige og institutionelle rammer i udviklingslandene som en afgørende forudsætning for at øge investeringerne i og adgangen til finansiering af grundlæggende forsyningspligtydelser.

3.1

EØSU glæder sig over offentliggørelsen af hvidbogen. EØSU tager de ni principper og otte nye retningslinjer, som foreslås heri med henblik på at styrke tilstedeværelsen af forsyningspligtydelser, til efterretning. EØSU beklager imidlertid, at dets utallige opfordringer gennem de seneste år (1) til et rammedirektiv eller en rammelov, som giver mulighed for at sikre tilstedeværelsen af forsyningspligtydelser, definitions- og organisationsfriheden i medlemsstaterne, det frie valg af forvaltningssystemer, ydelsernes finansiering på langt sigt, evalueringen af ydelserne, forbrugernes rettigheder osv. endnu ikke er efterkommet, selv om Kommissionen forpligter sig til at udgive en rapport om spørgsmålet inden 2005.

3.2

EØSU bifalder især den kendsgerning, at hvidbogen indeholder en præcis kalender for de forslag og foranstaltninger, som Europa-Kommissionen forpligter sig til at træffe med henblik på at anvende disse principper og retningslinjer i de kommende år.

3.3

EØSU vil følge iværksættelsen af disse forpligtelser med interesse og er villig til at bidrage til deres effektivitet.

4.1

Det første princip — »offentlig administration tæt på borgerne« — indebærer, at forsyningspligtydelser bør tilrettelægges og reguleres så tæt på borgerne som muligt, og at »nærhedsprincippet skal respekteres«. I fodnote 30 henvises der imidlertid til et lovforslag med hensyn til indenlandsk lokal transport, som forpligter medlemsstaterne til at »anvende koncessioner på trafik som offentlig service« og således systematiske udbud. Der er ikke længere tale om nærhed, hvis ikke hver institution frit kan vælge fremgangsmåden i forbindelse med forsyningspligtydelser på sit område.

4.2

Det tredje princip — »sikring af samhørighed og universel adgang« — får Kommissionen til at understrege, at forsyningspligt er »et centralt begreb, som Fællesskabet har udviklet for at sikre en effektiv adgang til tjenester, der betragtes som væsentlige«. Dette indebærer, at det skal gøres muligt at »tilpasse kravene til ændringer i brugernes og forbrugernes behov og ønsker og til den økonomiske og teknologiske udvikling«. I den forbindelse og som led i e-Europa-planen, som anbefaler en generel udbredelse af brugen af bredbånd til elektronisk kommunikation, minder EØSU om, at 20 % af den europæiske befolkning i EU-15 i dag ikke har adgang til disse tjenester. Bredbånd er en tjenesteydelse af almen interesse, som forbedrer levevilkårene ved at reducere afstande og ved at lette adgangen til sundhedspleje, uddannelse og offentlige tjenester både for borgere i geografisk fjerntliggende områder og for de dårligst stillede befolkningsgrupper. Det følger heraf, at uden en udvidelse af de universelle telekommunikationsydelser til en overkommelig pris, så de kommer til at omfatte bredbånd og mobiltelefoni, vil der imidlertid fortsat være forsinkelser i EU's gennemførelse og anvendelse af de nye informations- og kommunikationsteknologier og vidensamfundet, og it-kløften vil udvide sig, navnlig i de nye medlemsstater.

4.3

Det sjette princip — »overvågning og evaluering af resultater« — er ligeledes et svar på EØSU's — såvel som mange andre aktørers — insisteren på, at der skal udvikles en progressiv dynamik i evalueringen af forsyningspligtydelserne med henblik på at bidrage til deres effektivitet, lige adgangsmuligheder og deres tilpasning til udviklingen i forbrugernes, borgernes og samfundets behov samt til en revision af reglerne. I hvidbogen understreges det med rette, at evalueringerne skal være »flerdimensionale og omfatte alle de relevante retlige, økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter«: i den forbindelse henstiller EØSU, at man i evalueringen ser nøje på beskæftigelsesspørgsmål. EØSU insisterer på, at EU's rolle er at fastlægge en fælles metodologi, fælles kriterier, navnlig kvalitetskriterier, og fremme dynamikken i en objektiv og uafhængig evaluering, som skal gennemføres i overensstemmelse med nærhedsprincippet. EØSU mener, at hvidbogens forslag om revision af de sektorspecifikke politikker (jf. pkt. 2.5.6.) bør ledsages af evalueringsrapporter om de tidligere tiltags virkninger. EØSU minder om sit forslag om at bidrage til styringen af evalueringen, da samtlige interesserede parter er repræsenteret i EØSU. Det vil analysere muligheden for med dette for øje at oprette en permanent studiegruppe om forsyningspligtydelser.

4.4

Det syvende princip — »hensyn til forskelligartede forhold og tjenesteydelser« — »betyder dog ikke, at Fællesskabet ikke skal sørge for, at der er konsekvens i tilgangen på tværs af de forskellige sektorer, eller at det ikke er nyttigt at fastlægge fælles begreber, der kan anvendes i flere sektorer«. Forslaget til retningslinjer består i, at Kommissionen på ny vil undersøge, om der er mulighed og behov for en rammelov for forsyningspligtydelser, når forfatningstraktaten er trådt i kraft, og fremlægge en rapport inden udgangen af 2005. I hvidbogen har Kommissionen således ikke taget EØSU's og mange andre europæiske aktørers anmodning om et rammedirektiv til efterretning (jf. EØSU's udtalelse om »Grønbog om forsyningspligtydelser« — EUT C 80 af 30.3.2004). Det er imidlertid nødvendigt hurtigt at konsolidere forsyningspligtydelserne som helhed, herunder social- og sundhedsydelser af almen interesse, som følge af disses særtræk for så vidt angår konkurrenceret, finansiering, gennemførelse af nærhedsprincippet og placering i den europæiske integration.

4.5

Med hensyn til det niende princip — »større retssikkerhed« — vil Kommissionen løbende »forsøge at forbedre retssikkerheden på dette område, uden at dette berører retspraksis fra De Europæiske Fællesskabers Domstol og Retten i Første Instans«. To forslag til retningslinjer har baggrund i dette princip:

4.5.1

»Præcisering og forenkling af lovrammerne for kompensation for offentlige tjenesteforpligtelser« inden juli 2005, hvilket bør medvirke til, under overholdelse af principperne om gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling og proportionalitet, at give sikkerhed for den langsigtede finansiering af på den ene side de nødvendige investeringer til tjenesteydelsernes varighed og kontinuitet og på den anden side kompensationen for de offentlige eller universelle tjenesteforpligtelser; samt føre til erkendelse af, at de former, som disse kompensationer kan forekomme i, er meget varierede og bør give mulighed for en tilpasning til de fastlagte mål: offentlig støtte, interne udligninger, der giver mulighed for at finansiere omkostningerne ved udbytte af rentable aktiviteter, som ledsages eller ikke ledsages af eksklusive rettigheder, kompensationsfonde mellem operatører, skattefritagelser e.l., offentlig-private partnerskaber, bistand til levering af tjenesteydelser til brugerne osv.

4.5.2

»Klare og gennemsigtige rammer for udvælgelsen af foretagender, der tildeles forsyningspligtydelser« på baggrund af de offentlige høringer om grønbogen om offentlig-private partnerskaber. For EØSU indebærer dette en anerkendelse af behovet for forskelligartede fremgangsmåder i forbindelse med forvaltningen af forsyningspligtydelser og det frie valg for hver af de pågældende myndigheder: enten direkte forvaltning fra den offentlige myndigheds side (offentlig tjeneste eller forvaltning) eller overdragelse af forvaltningen til en offentlig eller offentlig-privat virksomhed, som den offentlige myndighed har en kontrol med svarende til dens egne afdelinger, eller en erhvervsdrivende forening eller nonprofitorganisation, eller tidsbegrænset tildeling af en opgave til en virksomhed (koncession med forudgående udbud), uden at glemme muligheden for reversibilitet fra en forvaltningsform til en anden.

5.1

Hvidbogen om forsyningspligtydelser er et skridt hen imod anerkendelse af disse ydelser på EU-plan. Den giver en god baggrund for at udvikle begrebsmæssige elementer i en europæisk politik for forsyningspligtydelser og vil kunne give de europæiske virksomheder og alle borgere tilgængelige og prismæssigt overkommelige offentlige ydelser af høj kvalitet på højde med de teknologiske fremskridt.

5.2

Forsyningspligtydelser står ikke kun i centrum for den økonomiske konkurrenceevne, men er ligeledes et nøgleelement på det sociale og miljømæssige område. De er et supplement til de tre mål (økonomi, sociale aspekter, miljø) i Lissabon-strategien og en væsentlig og uundværlig forudsætning for at gøre EU til det mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede samfund baseret på bæredygtig økonomisk vækst, flere og bedre arbejdspladser og større social samhørighed. Forsyningspligtydelsernes betydning rækker ud over det indre marked og udgør en forudsætning for borgernes og virksomhedernes økonomiske og sociale velfærd.

5.3

Det drejer sig således om at opnå en harmonisk kombination af markedsmekanismer og forsyningspligtopgaver på de områder, hvor en sådan forenelighed er kompatibel med målene for forsyningspligtydelserne og kan bibringe en merværdi med henblik på forbedring af de europæiske borgeres livskvalitet, i tråd med økonomisk vækst, jobskabelse og bæredygtig velstand.

5.4

»Borgernes ret til at nyde godt af tilgængelige, overkommelige og effektive tjenesteydelser af almen interesse skal bevares og befæstes af hensyn til solidariteten og den økonomiske og sociale samhørighed, som anerkendes blandt de grundlæggende principper i traktaten. En liberalisering af forsyningspligtydelser, som en medlemsstat træffer beslutning om, skal foregå under overholdelse af de nævnte kriterier. Derfor bør der udvikles en række universelle principper for heterogene ydelser, hvis leveringsmetoder varierer fra én medlemsstat til en anden, idet nærhedsprincippet samtidig skal respekteres fuldt ud«.