17.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/134

1.1

Kommissionens grønbog om politikken for finansielle tjenesteydelser indeholder tanker om yderligere integration af EU's finansielle markeder. Den er hovedsagelig koncentreret om iværksættelse af de eksisterende regler, som blev aftalt i henhold til handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (FSAP), og om samarbejde snarere end fremlæggelse af forslag til ny lovgivning. Der udforskes midler til at forbedre den grænseoverskridende adgang til finansielle tjenesteydelser i detailleddet og kapitalforvaltning.

1.2

Grønbogen fremhæver det kortsigtede behov for at færdiggøre uløste spørgsmål og færdigbehandle den lovgivning, som i øjeblikket er til forhandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Det understreges tillige, at den eksisterende lovgivning skal gennemføres effektivt i tre etaper: effektiv omsættelse af EU's regler i national lovgivning; strengere håndhævelse fra tilsynsmyndighedernes side; og løbende efterfølgende evaluering. På alle stadier af enhver fremtidig reguleringsproces vil Kommissionen nøje anvende princippet om »bedre regulering«, omfattende omhyggelig konsekvensvurdering og udstrakt samråd.

1.3

På nogle få områder vil Kommissionen måske foreslå nye initiativer. Der blev i juli 2005 offentliggjort særskilte grønbøger om kapitalforvaltning og realkredit.

1.4

Kommissionen bemærker, at EU's marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet fortsat er fragmenteret. Den har derfor indledt en undersøgelse af, bl.a. hvordan man kan gøre grænseoverskridende brug af bankkonti mere forbrugervenlig og hvordan skranker kan nedbrydes, så kunderne kan shoppe rundt i hele EU efter de bedste opsparingsplaner, realkreditlån, forsikringer og pensioner, med klar information for at gøre det lettere at sammenligne produkterne.

1.5

Af andre spørgsmål, som behandles i grønbogen, kan nævnes, at man vil sikre, at tilsynspraksis og –standarder konvergerer i hele EU, så der tilskyndes til grænseoverskridende investeringer og så det bliver muligt at udnytte fordelene ved EU's strategiske muligheder for at påvirke regulerende parametre på det nye verdensomspændende finansielle marked. Kommissionen foreslår at styrke de finansielle forbindelser med USA, Japan og Kina.

2.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er tilfreds med at få lejlighed til at afgive udtalelse om Kommissionens prioriteter for politikken for finansielle tjenesteydelser fra 2005 til 2010. Nu, hvor vi bevæger os ind i perioden efter FASP's vedtagelse, er det rigtigt af Kommissionen at gøre status over, hvad der er opnået, og hvad de fremtidige prioriteter bør gå ud på.

2.2

Kommissionen anser med rette FSAP for at have været en af succeserne i første etape af Lissabon-strategien. I strategiens afgørende anden og sidste etape frem til 2010 bliver det vigtigere end nogensinde før at sørge for, at politikken for finansielle tjenesteydelser sætter skub i opfyldelsen af Lissabon-målene om vækst og arbejdspladser.

2.3

EØSU kan derfor støtte Kommissionens sigte om at tilskynde til dybe, likvide og dynamiske finansielle markeder, som formår at sikre en effektiv allokering og tilvejebringelse af kapital og tjenesteydelser til alle dele af økonomien. En stabil, integreret og konkurrencedygtig finansiel sektor, hvor forbrugerne får indprentet en høj grad af tillid i kraft af effektive forbrugerbeskyttelsestiltag, er en afgørende forudsætning for, at EU's økonomi kan trives.

2.4

EØSU godkender tillige Kommissionens forslag om atter at koncentrere sin indsats i løbet af de kommende fem år og at lægge hovedvægten på at udmønte de hidtil trufne initiativer. På dette stadium bør tidligere initiativer overvåges og evalueres og nye initiativer bør indføres med forsigtighed og behørig hensyntagen til forbrugersynsvinklen. Der bør automatisk indføjes en cost-benefit-analyse som en integrerende del af ny lovgivning; lovgivningen bør udformes så klart, at man undgår efterfølgende »forkromning« fra medlemsstaternes side.

3.1

EØSU lykønsker Kommissionen med den høje kvalitet af de forslag, som findes i grønbogen, og kan generelt set støtte hovedparten af forslagene. I denne EØSU-udtalelse om grønbogen vil man derfor søge at fremhæve de områder, som anses for at være af særlig betydning for det organiserede civilsamfund i EU samtidig med, at Kommissionen anmodes om nærmere detaljer om dens planlagte forslag på en række nøgleområder.

3.2.1

EØSU tilslutter sig de overordnede mål med Kommissionens politik for de kommende fem år og politikkens hovedorientering.

3.2.2

EØSU støtter Kommissionens overordnede mål, som går ud på at tilvejebringe et åbent og økonomisk effektivt, europæisk, finansielt marked, for hvilket der skal gælde passende tilsynsregler, som garanterer en høj forbrugerbeskyttelse. Kommissionen bør bære in mente, at forbrugerbeskyttelse og forbrugertillid går hånd i hånd. Mens det er vor opfattelse, at Kommissionens mål bevæger sig hen imod den rigtige balance mellem anerkendelse af arbejdsgivernes og medarbejdernes, eller finansielle institutioners og forbrugernes, rolle i det organiserede civilsamfund, bør man også anerkende den centrale rolle, som en effektiv forbrugerbeskyttelsespolitik bør spille. Et kvalificeret og tilstrækkeligt stort personale spiller en nøglerolle, når det gælder om at skabe tillid hos forbrugerne og tilvejebringe forbrugeruddannelse.

3.2.3

EØSU er enig med Kommissionen i, at parolerne grænseoverskridende konkurrence, markedsadgang, større gennemsigtighed, markedsintegritet, finansiel stabilitet, EU-finanssektorens internationale konkurrenceevne og effektivitet stadig er gyldige i dag. Imidlertid bør Kommissionen tillige erkende, at også forbrugernes behov må anses for et afgørende kriterium for ethvert direktiv, der foreslås. Forbrugernes tillid til finansielle tjenesteydelser ville være en god målestok, som Kommissionen kan benytte til at gøre op, hvor meget held den har haft til at imødekomme forbrugernes ønsker.

3.2.4

Små og mellemstore virksomheder (SMV) er økonomiske katalysatorer, hvis behov bør stå i centrum i EU's politikdannelse. EØSU støtter i høj grad den tanke, at et klima, som fremmer iværksætterkultur, bakket op af et velfungerende marked for risikovillig kapital, har afgørende betydning for at fremme nye og innovative virksomheder, hvilket vil kunne øge produktiviteten og skabe en større bæredygtig økonomisk vækst i EU. EU's politik for finansielle tjenesteydelser har forbedret lovrammen for SMV'ers kapitaltilvejebringelse, f.eks. i kraft af prospektdirektivet (1). Ikke-regulerende initiativer kan også være relevante.

3.2.5

På baggrund af den vægt, som EØSU tillægger EU's globale konkurrenceevne og konkurrence, er vi enige med Kommissionen i, at princippet om »bedre regulering« bør overholdes nøje for alle initiativers vedkommende. Imidlertid henstiller EØSU indtrængende, at en række faktorer tages med i billedet, før princippet om »bedre regulering« videreføres. For det første forventer EØSU, at uvildige og kompetente organisationer gennemfører konsekvensundersøgelser. Integreringen af finansielle tjenesteydelser bør ikke tillægges så stor vægt, at man undlader at tage forbrugernes interesser i betragtning: begge medaljens sider bør anskues. Sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter skal indgå i alle vurderinger. Omfattende samråd, før konsekvensundersøgelserne færdiggøres, samt en afbalanceret bevisbaseret tilgang, er nødvendig. Man bør tillige huske på, at forbrugergrupperne som regel råder over mere begrænsede ressourcer end erhvervslivet. F.eks. kan deltagelse i forumgrupper for specifikke detailprodukter påføre forbrugerorganisationernes medarbejderressourcer en alvorlig byrde.

3.2.6

EØSU vurderer, at den nævnte bevisbaserede politikdannelse måske kan være den rigtige tilgang, forudsat der lægges behørig vægt på forbrugerdimensionen. Det anmoder tillige Kommissionen om udtrykkeligt at anføre, at dette princip ikke blot gælder for lovgivning, der udgår fra Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser, men også for lovgivning, som foreslås af de øvrige generaldirektorater. EØSU kan også i høj grad støtte, at Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og, efter vor opfattelse, Rådet i særdeleshed til at benytte samme princip om »bedre regulering« som opridset ovenfor som en sikkerhed mod, at kommissionsforslag, der følger af forhandlinger i kraft af princippet om fælles beslutningstagning, kommer til at fremstå som overmåde komplekse versioner af Kommissionens oprindelige oplæg. Endelig bemærker EØSU, at princippet om »bedre regulering« også bør anvendes på niveau 3-udvalg (2) og dem, der sætter globale standarder (3).

3.2.7

EØSU bemærker, at med mindre de foreslåede regelsæt og standarder udsættes for en konkurrencetest, vil EU's udsigter til nogensinde at opfylde Lissabon-målene blive stærkt nedsat. Dette ville underminere EU's globale konkurrenceevne, dets finansielle stabilitet og dets evne til at skabe arbejdspladser. EØSU mener ikke, at man bør forpasse denne fortrinlige lejlighed. Samtidig med afprøvningen af nye initiativers konkurrencedygtighed skal Kommissionen også afprøve sin evne til at behandle spørgsmål, som forbrugerne og leverandørerne kan komme ud for på markedet.

3.2.8

EØSU er tilfreds med, at Kommissionen er villig til i højere grad at udnytte samtlige sine konkurrencebeføjelser til at sikre, at de brede FSAP-mål om at fremme integration ikke hæmmes af konkurrencebegrænsende adfærd. Imidlertid opfordrer det Kommissionen til at sørge for retssikkerhed, f.eks. ved at tilvejebringe en »sikker havn« med hensyn til de vilkår, inden for hvilke selvregulering ikke anses for at være et brud på konkurrencelovgivningen.

3.2.9

EØSU støtter den fortsatte anvendelse af Lamfalussy-tilgangen. På niveau 2 i Lamfalussy-processen opfordrer EØSU således EU-institutionerne til at nå frem til en (tværinstitutionel) aftale, således at Europa-Parlamentet får samme position som medlovgiver, som det ville have haft under forfatningstraktatens artikel I-36. Bl.a. vil dette forhindre ophørsklausulerne i at få virkning fra april 2007 (således som tilfældet ville blive for direktivet om markedsmisbrug) (4).

3.2.10

Selv om Kommissionen fremfører, at »de europæiske beslutningstagnings- og reguleringsstrukturer er blevet mere rationelle og effektive som et resultat af Lamfalussy-processen« er der rejst spørgsmål om processens effektivitet og tempo. Lovprocessen afvikles ikke hurtigere og mere effektivt, da der foreligger krav om samråd om gennemførelsesforanstaltninger, hvilket bevirker, at det tager tid at nå til enighed om det endelige dokument. Det er derfor op til alle parter at finde den rette balance mellem tilstrækkeligt samråd på den ene side og tempo på den anden. Endvidere tøver EØSU med at udtale sin støtte til at benytte Lamfalussy-processen på spørgsmål vedrørende finansielle tjenesteydelser i detailleddet, hvis det bevirker, at medlemsstaternes skønsbeføjelser med hensyn til forbrugerbeskyttelse bringes i fare.

3.3.1

EØSU er principielt enig i de prioriterede foranstaltninger, som Kommissionen indkredser. Det er nu lige så vigtigt, at Kommissionen udtrykkeligt erklærer, hvorledes den vil søge at udmønte sine gode intentioner om bedre regulering i praktiske, håndgribelige skridt for at nå sine egne mål. Det er især vigtigt, at Kommissionen formidler disse tanker klart, så interessenterne får et særdeles reelt billede af, hvorledes Kommissionen agter at nå sine mål, og hvorledes interessenterne kan involveres i processen.

3.3.2

EU har behov for en særdeles effektiv strategi for at sætte skub i vækst og skabe arbejdspladser på en måde, som samfundet som helhed får gavn af. En alt for byrdefuld og irrelevant lovgivning vil kun være med til at bremse økonomisk vækst og jobskabelse. EØSU noterer med interesse den foreslåede vurdering af, om de eksisterende direktiver og forordninger giver de forventede økonomiske gevinster. Det udtrykker tilfredshed med Kommissionens tilsagn om at ændre eller ophæve foranstaltninger, som tydeligvis ikke formår at bestå prøven, og ser frem til, at ordene omsættes til konkret handling. Dog mener EØSU, at forbrugernes interesser bør tillægges høj prioritet i en sådan vurdering. Derfor bør der tages hensyn ikke blot til økonomiske gevinster som sådanne, men specifikt til økonomiske gevinster for forbrugerne, herunder den potentielle skade, som de måtte blive ramt af.

3.3.3

EØSU udtrykker tilfredshed med den store vægt, som Kommissionen lægger på omsættelse, gennemførelse og håndhævelse af FSAP-foranstaltningerne og opfatter dette som en afgørende forudsætning for vellykket gennemførelse af FSAP's mål. EØSU bemærker imidlertid, at inddragelse af medlemsstaterne og af Lamfalussy niveau 3-udvalg er afgørende for processen, thi uden et betingelsesløst og utvetydigt tilsagn fra disse parters side vil der ikke kunne opnås noget, uanset hvor gode hensigter Kommissionen måtte have, og hvor beslutsom den måtte være.

3.3.4

EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at holde tempoet oppe og fastholde engagementet fra stats- eller regeringscheferne, ØKOFIN-medlemmerne og niveau 3-udvalgene, da det er vigtigt, at de påtager sig et ansvar for det indre marked. Endvidere mener EØSU, at det med de igangværende overvejelser om Den Europæiske Unions rolle og fremtid må være op til Kommissionen at tilskynde medlemsstaterne til klart at formidle ud til deres borgere, hvad formålet med beslutningerne på EU-plan er og hvilke bevæggrunde, der ligger bag beslutningerne. Det er vigtigt, at det gøres klart for samfundet, hvorledes det kan og bør involveres i EU's politikdannelse i almindelighed og opbygningen af det indre marked i særdeleshed.

3.3.5

For at lette den globale konkurrenceevne og finansielle stabilitet, som det indre marked har til formål at tilvejebringe, godkender EØSU i særdeleshed Kommissionens henstilling 6 (5). Med hensyn til, hvad der almindeligvis betegnes som »forkromning«, hedder det i denne henstilling, at medlemsstaterne »bør afstå fra i de nationale gennemførelsesbestemmelser at indsætte betingelser eller krav, som ikke er nødvendige for at gennemføre det pågældende direktiv, hvis disse betingelser og krav kan være til hinder at nå de mål, der forfølges med direktivet«.

3.3.6

Når dette er sagt, opfordrer EØSU Kommissionen til at påse, at sprogbrugen i EU's lovgivning er tilstrækkelig klar. EØSU har nemlig bemærket, at det, der undertiden betegnes som »forkromning«, blot kan være et forsøg fra medlemsstaternes side på at tydeliggøre EU-love, hvorved man sparer erhvervslivet for en byrde, snarere end at pålægge en. Hvad enten der er tale om, at EU's medlemsstater tilstræber »superækvivalens« med EU-lovgivningen, eller der er tale om et forsøg på at tydeliggøre EU's lovtekster, øges byrden. Da sådanne byrder ofte har uforholdsmæssig stor effekt på SMV'er, bør Kommissionen påse, at iværksættere og innovatorer i samfundet ikke kvæles af bureaukrati og lovgivning.

3.3.7

Det indre marked må heller ikke øge forbrugernes risiko ved at man fjerner eksisterende beskyttelse på nationalt plan. Nationale forbrugerbeskyttelsesregler og –regelsæt er blevet til for at tackle spørgsmål, som har betydning for nationale markeder, og skal derfor ikke nødvendigvis opfattes som hindringer for et indre marked. EØSU er ikke overbevist om, at de nugældende nationale forbrugerbeskyttelsesbestemmelser som hovedregel forvrider konkurrence og innovation som sådan eller begrænser udviklingen af et grænseoverskridende marked. Det er ikke nok at antage, at fjernelse af skranker nødvendigvis vil resultere i et velfungerende og effektivt forbrugermarked på tværs af landegrænser. Dog bør medlemsstaterne undlade at indføre yderligere forbrugerbeskyttelsestiltag, som bevirker, at deres respektive lokale markeder i en vis form beskyttes mod konkurrence fra andre europæiske markeder. EØSU opfatter fuld harmonisering af vigtige elementer inden for detailbankvirksomhed (såsom information forud for indgåelse af kontrakter, årlige gebyrsatser osv.), dvs. »målrettet fuld harmonisering«, som det mest effektive middel til at skabe et reelt europæisk indre marked for banktjenesteydelser i detailleddet samtidig med, at der sikres et passende forbrugerbeskyttelsesniveau.

3.4.1.1

Det er naturligt, at eksisterende initiativer færdiggøres og konsolideres, før man giver sig i kast med nye opgaver. EØSU er derfor enig med Kommissionen i, at den altoverskyggende prioritet i de kommende 12 måneder bør være at afslutte de resterende foranstaltninger inden for FSAP. Dette indebærer, at forhandlingerne i Europa-Parlamentet og Rådet må afsluttes, at man bør færdiggøre de gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen har i gryden, og at der, med forbehold for en overbevisende og nøje konsekvensvurdering, forelægges et rammedirektiv om værdipapirers clearing og afvikling.

3.4.2.1

EØSU udtrykker tilfredshed med den gradvise tilgang, som Kommissionen lægger op til, men mener afgjort, at grønbogen har forpasset en lejlighed til at fremlægge klare og ambitiøse politikmål om banktilsyn. Vi anser det for vigtigt at opridse en kritisk vej, dvs. påvise hvorledes de mange særskilte, men indbyrdes forbundne spørgsmål skal tackles i de kommende år. Det er derfor EØSU's håb, at der vil blive fremlagt mere konkrete forslag i hvidbogen. De forslag, der fremlægges for banktilsyn, bør også omfatte forsikringssektoren.

3.4.2.2

I et forsøg på at fremme en forbrugerbeskyttelseskultur, hvor de mest sårbare forbrugere tilbydes større beskyttelse end erfarne investorer, hvilket vil sætte EU i stand til at konkurrere globalt og skabe vækst, har EØSU kortlagt en række spørgsmål, som bør behandles på en måde, hvor forbrugernes interesser tillægges stor betydning:

3.4.2.3

I tråd med sin udtalelse af 9. marts 2005 (6) om forslaget til direktiv om krav til kapitalgrundlag udtrykker EØSU tilfredshed med Kommissionens erkendelse af, at konsolideret tilsyn er et legitimt krav fra branchens side. Ud fra den antagelse, at konsolideret tilsyn på ingen måde griber ind i medlemsstaternes mulighed for at reagere, hvis operatører bryder reglerne til skade for forbrugere, der er aktive på deres marked, er det EØSU's opfattelse, at et sådant tilsyn vil indebære en passende grad af forbrugerbeskyttelse samtidig med, at overlapningen af reguleringsmæssige krav holdes på et minimum. Dette vil dernæst øge effektiviteten i EU's finansielle sektor. Dog er det EØSU's opfattelse, at Kommissionens dokument ikke bringer klarhed om, hvorvidt konvergens med hensyn til tilsyn er nødvendig, før der kan gennemføres konsolideret tilsyn. EØSU mener, at målet om og den endelige gennemførelse af konsolideret tilsyn i løbet af kort tid bør fungere som katalysator for konvergens med hensyn til tilsynspraksis.

3.4.3.1

Fjernelse af uberettigede hindringer for konsolidering vil indebære økonomiske gevinster. Disse økonomiske gevinster vil udmønte sig i øget dynamik i den europæiske økonomi, hvilket vil betyde, at EU får bedre mulighed for at skabe arbejdspladser og højne levestandarden for borgerne. EØSU støtter derfor Kommissionens mål om at fjerne eller reducere uberettigede hindringer for grænseoverskridende transaktioner såsom konsolidering via fusioner og overtagelser. I de seneste år er den grænseoverskridende aktivitet steget væsentligt, men alligevel har der kun været tale om relativt få fusioner og overtagelser i EU's bankverden, om end en række sådanne transaktioner er gennemført i de seneste måneder eller er under optræk. Årsagen hertil ligger til dels i strukturelle hindringer inden for EU's bankmarked, hvoraf mange ikke medfører nogen merværdi for kunderne eller den finansielle stabilitet og kunne fjernes eller lempes gennem politisk indsats. En omstrukturering af industrien vil medføre store forandringer for alle berørte parter — ansatte, virksomheder og kunder. Der er brug for en overordnet strategi for at afbøde forandringernes virkninger.

3.4.3.2

EØSU er enig i det synspunkt, som kommer til udtryk i grønbogen, om, at konsolidering ikke er et mål i sig selv, men et middel til at opnå stordriftsfordele og omfang. Dette sætter derefter bankerne i stand til at tilbyde deres kunder, det være sig enkeltpersoner, SMV'er eller større aktører, en bred vifte af tjenesteydelser til en bedre pris. Det skal tilføjes, at konsolidering og synergier ikke automatisk fører til medarbejdernedskæringer i en fusioneret bankkoncern; faktisk er det modsatte ofte tilfældet. EØSU anser derfor dette for at være en vigtig beskæftigelsesmæssig faktor, da den finansielle sektor allerede i dag er en stor arbejdsgiver i EU. Bankerne vil ikke påtage sig at afholde omkostningerne og risiciene ved fusioner og overtagelser, med mindre de skønner, at økonomiske gevinster eller synergier kan opnås. I denne forbindelse ser EØSU frem til Kommissionens kommende undersøgelse af hindringerne for grænseoverskridende fusioner og overtagelser i Europa.

3.4.3.3

Det er derfor kun naturligt, at EØSU opfordrer Kommissionen til at udsende en »køreplan« for de tiltag, som den agter at sætte ind med på dette område, med angivelse af en tidsfrist for tiltagenes gennemførelse.

3.4.4.1

EØSU kan i det store og hele godkende dette afsnit og er helt enig med Kommissionen i, at den europæiske finanssektor skal være konkurrencedygtig i global sammenhæng. EØSU udtrykker derfor især tilfredshed med Kommissionens initiativer til at uddybe dialogen om finansielle markeder mellem EU og USA, at styrke de finansielle forbindelser med Japan, Kina og Indien og at udvide dagsordenerne for ovennævnte dialog. EØSU anser dette for at være af afgørende betydning, ikke mindst på baggrund af den stadig mere fremtrædende rolle, som Kina og Indien spiller i den globale økonomi.

3.4.4.2

Kapitalmarkedernes og de finansielle tjenesteydelsers globalisering og fraværet af reelle internationale beslutningsorganer har bevirket, at de organer, som sætter de globale standarder, er kommet til at spille en meget stor rolle i politikdannelsen. EØSU mener ikke, at EU i tilstrækkelig grad taler med én stemme i nogle af disse fora. I nogle tilfælde kan dette påvirke EU's mulighed for at øve indflydelse på disse standarder og kan derfor være til skade for EU's interesser.

3.4.4.3

Som følge af disse foras forskellige beskaffenhed og rolle vil ad hoc-løsninger være at foretrække frem for generelle løsninger samtidig med, at det bør sikres, at EU taler med én enkelt, stærk stemme i den internationale normdannelse. EØSU fremhæver, at målet på dette område er at nå frem til ét enkelt sæt globale standarder, især inden for regnskabsvæsen, hvor EU's synspunkter er vel repræsenterede, frem for at udvikle særlige EU-standarder, som kommer på tværs af den globale norm. En sådan tilgang vil ikke blot sikre, at EU's finansielle tjenesteydelsessektor og dens forbrugere får én enkelt stærk stemme på den internationale skueplads, men vil også være med til at skabe ens konkurrencevilkår, med alle de økonomiske fordele, som en sådan udvikling vil indebære.

3.5.1

Med hensyn til eventuelle målrettede nye initiativer ønsker EØSU særlig at henlede opmærksomheden på initiativer inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet, idet det er overbevist om, at kvaliteten er lige så vigtig eller endnu vigtigere for forbrugerne end kvantiteten. EØSU mener derfor, at tilpasning til lokale markeder er et afgørende spørgsmål for leverandører af detailtjenesteydelser, uanset hvilken distributionsmetode der benyttes.

3.5.2

Med hensyn til henstillingerne fra forumgruppen om realkredit er EØSU overbevist om, at man i stedet for at harmonisere realkreditprodukter bør vælge en konkurrencebaseret tilgang, da dette vil føre til et bedre valg og til et produkt af bedre kvalitet. EØSU anerkender tillige det solide forberedende arbejde, som Kommissionen har udført for at nyvurdere nugældende lovgivning om kapitalforvaltningsbranchen. I spørgsmålet om, hvorvidt dette arbejde bør give anledning til konkrete initiativer vedrørende realkredit og/eller kapitalforvaltning i 2006, efter høringer foretaget af Kommissionen tidligere i år, mener EØSU, at der er behov for en forudgående fornuftig konsekvensvurdering, bl.a. omfattende en cost-benefit-analyse.

3.5.3

EØSU er stadig ikke overbevist om fordelene ved en såkaldt 26.-ordning, især for forbrugerne. Det er enig med Kommissionen i, at fordelene ved sådanne 26.-ordninger endnu ikke er bevist, og at det bliver vanskeligt at nå til enighed om valgfri europæiske standarder, der kun gælder for visse produkter. Forbrugerne har også svært ved at finde rundt i nationale normer, og i regler og bestemmelser, der gælder andre steder. En 26.-ordning må forventes at blive lige så kompliceret at gennemføre som fælleseuropæisk civillovgivning, herunder procedureret, domstoles opbygning osv. Tanken om en 26.-ordning er dog en udfordring, som er en nærmere udforskning værd.

3.5.4

Det er imidlertid klart, at yderligere alternative eller frivillige ordninger ikke bør føre til eller resultere i, at leverandører tvinges til en produktstandardisering, da dette ville være til skade for de finansielle tjenesteydelsesleverandørers konkurrenceevne og innovationsformåen, som gør det muligt for dem at følge med i udviklingen i deres kunders behov.

3.5.5

Henset til den standende debat ser EØSU derfor frem til, at Kommissionen fremkommer med yderligere belysninger, som kan bibringe en bedre forståelse af 26.-ordningen. EØSU udtrykker tilfredshed med, at der vil blive iværksat en feasibility-undersøgelse.

3.5.6

Mere udstrakt anvendelse af forumgrupper er alt i alt et positivt træk. Som tidligere bemærket kan nedsættelsen af forumgrupper for specifikke detailprodukter imidlertid udgøre en betydelig byrde for forbrugerorganisationernes ressourcer.

3.5.7.1

EØSU er tilfreds med, at Kommissionen er indstillet på at kodificere og eventuelt forenkle de eksisterende regler om informationskrav. Det går dog mere ind for forenkling end for kodificering. EØSU opfatter omtalen af forenkling som et fingerpeg om Kommissionens hensigt om at forbedre kvaliteten i modsætning til kvantiteten af den information, som forbrugerne får. For at øge kvalitetskravene henstiller EØSU til Kommissionen, at den ser nærmere på de nugældende lovbestemte krav (i både EU og på nationalt plan) med det sigte at strømline de relevante informationsforpligtelser og standardisere den information, som leveres (eventuelt via kodificering), idet der bør tages hensyn til det medium, som forbrugeren vælger.

3.5.7.2

EØSU mener, at forbrugerne vil have gavn af bedre standarder for væsentlige oplysninger, f.eks. i form af letforståelige, strukturerede og sammenlignelige data om alle afgørende aspekter i en kontrakt. Et højt forbrugerbeskyttelsesniveau må garanteres, så det sikres, at informationen er passende og relevant og yder en hensigtsmæssig retlig beskyttelse.

3.5.7.3

Med hensyn til finansiel mæglervirksomhed og finansinstitutioners og forbrugeres forbindelser med formidlere bemærker EØSU for det første, at finansiel mæglervirksomhed er genstand for forskellige grader af regulering på EU-plan. Forsikringsmæglerdirektivet (7) og direktivet om markedet for finansielle instrumenter (8) indeholder forskellige reguleringsbegreber og –niveauer i forbindelse med formidling af finansielle tjenesteydelser og produkter. Større kohærens og konvergens på dette område bør fremmes, men det er EØSU's holdning, at direktivet om markedet for finansielle instrumenter, som indeholder den mest fuldstændige tilgang, bør gives tilstrækkelig tid til at vise sin effektivitet, før der uddrages nye konklusioner om det eventuelle behov for yderligere regulering på kreditformidlingsområdet.

3.5.7.4

Ud fra behovet for yderligere tilpasning af bestemmelserne om forretningsadfærd og salgsrådgivning bør man overveje at tilvejebringe ens konkurrencevilkår for alle dem, der leverer finansielle tjenesteydelser til detailkunder samtidig med, at de forskellige nationale forudsætninger tages i betragtning. Det ville imidlertid være bedre at sikre konvergens eller harmonisering af nationale bestemmelser om markedsføring og distribution frem for at søsætte nye initiativer med hensyn til forretningsadfærd.

3.5.7.5

Med hensyn til betydningen af professionel og uvildig rådgivning mener EØSU, at der bør sondres klart mellem 1) at levere rådgivning som en særskilt, betalt tjeneste på kundens anmodning og 2) at levere den information, som forbrugeren har behov for for at kunne foretage et velbegrundet valg.

3.5.7.6

Frem for alt er det af allerstørste betydning, at der findes klare regler og standarder for finansielle formidlere, som spiller en nøglerolle, når det gælder investeringsprodukter i særdeleshed, men også ved låneformidling. Formidlere skal også kunne bevise, at de besidder en solid viden om deres fag og deres produkter. Mæglere og selvstændige agenter skal have pligt til at give deres kunder passende, fair og pålidelig vejledning. Der bør også findes ordninger til hurtigt og effektivt at løse tvister. Den faglige viden skal være specifik — dvs. at den kunne opdeles i flere grupper: opsparing, investeringer, forsikring, realkredit/lån. Behandlingen af disse spørgsmål må være på linje med udviklingen på nationalt plan.

3.5.7.7

EØSU bemærker med interesse, at Kommissionen vil se nærmere på hindringerne for åbning af bankkonti på tværs af grænserne samt på spørgsmål vedrørende behandling, flytning, overdragelse og lukning af sådanne konti. For sidstnævnte punkters vedkommende må indflydelsen fra eksisterende elektroniske systemer og IT-systemer ikke overses.

3.5.7.8

EØSU understreger, at Kommissionens grønbog udtrykkeligt burde have behandlet skatte- og afgiftsspørgsmål. Siden vedtagelsen af det sjette momsdirektiv (9) og især igennem det sidste årti er manglende neutralitet i momsbehandlingen af finansielle tjenesteydelser og mangel på retssikkerhed under det nuværende system blevet stadig mere problematisk.

3.5.7.9

I sin rapport om den finansielle integrations tilstand i EU påpeger ekspertgruppen vedrørende bankvæsen, (10) at en knap så straffende anvendelse af moms på outsourcing er en afgørende forudsætning for en yderligere integration af funktionerne i ekspertisecentre, som leverer tjenesteydelser til forskellige dele af bankkoncerner i EU. Det bør nu officielt erkendes, at det nuværende momssystem for finansielle tjenesteydelser hindrer en effektiv gennemførelse af ét enkelt europæisk marked. Kommissionens post-FSAP-dagsorden bør danne rammen om en sådan officiel erklæring. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at redegøre for sin fremtidige dagsorden på dette felt.

3.5.7.10

Afslutningsvis ønsker EØSU at påpege, at forbrugerne kan håndtere finansielle produkter mere effektivt, hvis der bliver dem en mere professionel og uvildig kvalitetsrådgivning til del. Forbrugerne bør gives den bedst mulige rådgivning om, hvilke produkter og tjenesteydelser der svarer bedst til deres behov og (finansielle) forhold. Forbrugerne kan dog ikke helt vige uden om det ansvar, som valgmuligheder indebærer (det være sig i relation til produktets karakteristika eller den sagkyndige, som rådgiver om disse karakteristika). Forbrugerne bør også sættes i stand til at foretage et valg med velberåd hu og til at fatte valgets konsekvenser.

3.5.7.11

EØSU støtter således princippet om forbrugeruddannelse og om at højne standarderne for finansiel forståelse i hele EU. EØSU mener i særdeleshed, at begreberne risiko og afkast bør være nøgleemner i forbrugeruddannelsen. Det støtter tillige formidlernes pligt til at yde passende, fair og pålidelig rådgivning. Dette er særligt nødvendigt, fordi arbejdstagerne i stadig stigende grad selv vil skulle tage skridt til at sørge for deres pensionsindtægter. Forbrugerne må gives en passende information, som sætter dem i stand til at sammenligne forskellige produkter og foretage velovervejede valg blandt en række konkurrerende produkter og blandt en vifte af risikoprofiler.

4.1

EØSU mener, at denne statusopgørelse over det, som hidtil er opnået, og det, som stadig mangler at blive gennemført på området for finansielle tjenesteydelser, giver EU en lejlighed til at gøre betydelige fremskridt i retning af at give EU's økonomi en saltvandsindsprøjtning, begrænse bureaukratiet, skabe arbejdspladser og øge ikke blot velstanden, men også tilliden til det finansielle system for samtlige europæere. Det er med andre ord en lejlighed til at gøre reelle fremskridt hen imod opfyldelse af de mål, som EU opstillede i Lissabon-dagsordenen.

4.2

I henseende til finansielle tjenesteydelser kan EU tage store skridt i retning af Lissabon-målene ved at tackle en række nøglespørgsmål. EØSU vurderer, at disse spørgsmål bl.a. er følgende:

4.3

Den eksterne dimension af EU's politik for finansielle tjenesteydelser i de kommende fem år er også af allerstørste betydning for EU's langsigtede, globale konkurrenceevne. Derfor bakker EØSU fuldt ud op om bestræbelserne på at styrke og uddybe reguleringsdialogen med EU's globale konkurrenter, såsom USA, Japan, Kina og Indien.

4.4

Overvejelserne over de fremtidige prioriteter for finansielle tjenesteydelser i 2005 giver det organiserede civilsamfund som helhed en lejlighed til deltage i bestræbelserne på at nå Lissabon-målene. Der står for meget på spil både for EU's økonomi og ikke mindst for forbrugerne af de tjenesteydelser, som denne økonomi leverer, til at man bør forpasse chancen.