Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019TN0848

    Sag T-848/19: Sag anlagt den 4. juni 2020 — HS mod Kommissionen

    EUT C 271 af 17.8.2020, p. 39–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.8.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 271/39


    Sag anlagt den 4. juni 2020 — HS mod Kommissionen

    (Sag T-848/19)

    (2020/C 271/50)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: HS (ved advokaterne L. Levi og A. Champetier)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Annullation af afgørelsen af 12. marts 2019 om at afskedige sagsøgeren ved prøvetidens udløb.

    Om fornødent annullation af afgørelsen af 10. oktober 2019 om afslag på sagsøgerens klage.

    Sagsøgte tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, der efter ret og billighed er opgjort til 15 000 EUR.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

    1.

    Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap og af forpligtelsen til at foretage tilpasninger i rimeligt omfang, af chartrets artikel 21, af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap og af vedtægtens artikel 1, litra d), og tilsidesættelse af omsorgspligten.

    2.

    Andet anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 34, tilsidesættelse af de almindelige vilkår for prøvetiden, manglende vejledning og manglende og usikre mål, tilsidesættelse af retten til at blive hørt og anlæggelse af åbenbart urigtige skøn.

    3.

    Sagsøgeren har med hensyn til erstatningskravet gjort gældende, at sagsøgte har begået en fejl, at sagsøgeren har lidt et tab og at der er årsagsforbindelse mellem fejlen og tabet.


    Top